Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Arnaud De Lie har som målsætning at vinde en Tour de France-etape, og i 2025 får den alsidige belgier formentlig masser af muligheder.
Annonce
Med to tredjepladser og yderligere tre top fem-placeringer viste Arnaud De Lie som forventet allerede i sin debut, at han har farten til at vinde en Tour de France-etape.
I 2025 vender den 22-årige belgier formentlig tilbage til Touren, og ved den lejlighed kan han få sin første chance for at spurte i Paris, efter at 2024-udgaven sluttede i Nice. Derudover er der muligheden for en gul trøje, når en flad 1. etape slutter i Lille.
”Det er altid kaotisk, så vi må se, hvad der sker på 1. etape, men jeg synes, at det er større at vinde på Champs-Élysées. Det er meget specielt at vinde i Paris, så hvis jeg skulle vælge, ville jeg helt sikkert tage Champs-Élysées,” siger Lotto-rytteren til Cyclingnews.
Før Tour de France har den belgiske mester brostensklassikerne som den primære målsætning for 2025. Han satser på at køre med om sejren lige fra Omloop Het Nieuwsblad i februar til Paris-Roubaix i april.
”Fysisk har jeg det bedre og bedre hvert år, og jeg tror, at jeg næste år normalt vil have det bedre igen, men jeg skal træne hårdt for at gøre arbejdet godt, og så må vi se resultaterne i sæsonen,” udtaler De Lie.
Et styrt i Le Samyn og efterfølgende sygdom ødelagde De Lies klassikerkampagne i 2023. Han vendte stærkt tilbage i slutningen af april med tre sejre og to podieplaceringer i de næste seks løb.
Efter Tour de France vandt han PostNord Danmark Rundt, blev firer i Bretagne Classic og vandt en etape i Renewi Tour. Han nåede også at vinde Binche - Chimay - Binche, før sæsonen sluttede med en syvendeplads i Paris Tours.
Trods sine blot 22 år er De Lie allerede tre gange sluttet en sæson blandt de 15 bedste på verdensranglisten.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team Jayco AlUla |
Team Picnic PostNL |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
XDS Astana Team |
Annonce
Vingegaard med ærlig udmelding om, hvordan han slår Pogacar igen
Mads P.s stærke holdkammerat med stor udmelding
Van Gils officielt fortid hos Lotto Dstny
Stjernens kontraktsituation nærmer sig en aftale
Vingegaard om Giro-dilemma: Jeg går ikke på kompromis med Touren