Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Stofferne er lovlige - men ifølge ekspert er de "en gråzone"

Stofferne er lovlige - men ifølge ekspert er de "en gråzone"

09. januar 2023 19:00Foto: Nicolai Brandt

I det tredje kapitel af "Kan vi stole på dem?" omtaler Nikolai Nordsborg nogle af de lovlige stoffer, som cykelhold kan tænkes at bruge for at optimere præstationsevnen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Du finder her kapitel ét og to i serien.

 

I forrige kapitel af ”Kan vi stole på dem?” nuancerede humanfysiolog og institutleder på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, Nikolai Baastrup Nordsborg, spørgsmålet om, hvorvidt nogle ryttere kunne have taget doping før eller under sidste års Tour de France.

 

I dagens kapitel er turen så kommet til de ikke-ulovlige stoffer. Dem, som ikke optræder på WADA´s dopingliste. Benytter nutidens professionelle sig af sådan nogle?

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

”De skal selvfølgelig maksimere deres præstation på alle måder. Så det har de gjort. Og man kan sige, at alt, hvad der ikke er ulovligt, det er lovligt,” siger Nordsborg, som dog samtidig påpeger, at der i WADA´s kodeks fremgår en formulering, der siger, at ”alle kunstige metodiker til at forbedre blodets evne til at levere ilt til de arbejdende muskler er ulovlige”.

 

”Man kan så spørge, hvor grænsen går henne for forskellige stoffer? Men det vil være sandsynligt, at de har gjort og gør alt, hvad de kan i den lovlige ende af skalaen,” mener Nordsborg.

 

Af specifikke lovlige stoffer nævner professoren ketoner som det første.

 

Foto: A.S.O. / Charly Lopez.

 

Ketonstoffer er affaldsstoffer, som kroppen danner ved at nedbryde fedtsyrer i leveren, hvilket i høj grad sker, når kroppen er lav på sukker. Kroppen kan bruge ketonstofferne som brændstof, og ved indtagelse af ketoner kan rytteren dermed i teorien spare sine sukkerlagre.

 

Ketonstofferne ramte for alvor cykeloverskrifterne i 2020, da det succesfulde Jumbo-Visma-hold åbent erkendte at bruge dem.

 

Ifølge Nordsborg er ketonerne dog næppe årsagen til hollændernes rejse tilbage til verdenstoppen.

 

”I alle de kliniske studier, der er lavet med akut indtag af ketonstoffer, der har man ikke kunnet se, at det er præstationsfremmende. Det første studie, som kom frem, indikerede, at det kunne, men i de opfølgende studier har man ikke kunnet se det.”

 

”Der har ikke været så mange studier. I alt har der været 70-80 mennesker, som er blevet behandlet med ketonstoffer og testet. Men når man samler det i metaanalyser og kigger på tværs af de studier, så kan man ikke se, at det er præstationsfremmende,” forklarer Nordsborg og tilføjer:

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

”Lige nu vil jeg vurdere det som en trend, som nogle af holdene ikke tør lade være med, fordi man tror, at det er godt. Og hvis det har en effekt, så er det nok en placebo-effekt. Jeg synes ikke, at det er problematisk, hvis de har brugt det. Det er helt naturligt, at man eksperimenterer med det, der findes derude. Der er dog nyere studier, som indikerer, at ketoner påvirker kroppens egen EPO-produktion, men vores viden om det er svag.”

 

"Måske en gråzone, som er lidt problematisk"

Foruden ketoner har Nordsborg en formodning om, at flere andre lovlige stoffer kan blive brugt rundt omkring i feltet.

 

”Koffein bruges helt sikkert, og vi ved, at det forbedrer sprintevnen. Bagepulver, hvor man prøver at manipulere syre-base-balancen, er en anden ting. Det er heller ikke ulovligt. Men jeg tvivler faktisk på, at bagepulver bruges, fordi effekten er beskeden, og risikoen for dårlig mave og opkast er ret høj.”

 

”Smertestillende piller har været kendt længe. Hvis man er styrtet og har slået sig, så kan man godt få lov til at tage noget smertestillende. Man har ikke rigtig kunnet se systematisk i de studier, der er lavet, at det er præstationsfremmende. Så jeg vil sige, at selvom man skulle have været under behandling, så har jeg svært ved at se, at det skulle have givet et markant udslag. Vores usikkerhed i dag handler om, hvad der sker, når man kombinerer for eksempel koffein og smertestillende piller.”

 

Foto: A.S.O. / Charly Lopez.

 

Det er i stedet et helt femte stof, der har den største del af Nordsborgs opmærksomhed i forhold til et muligt misbrug hos atleter: Glukokortikoider.

 

Glukokortikoider produceres i binyrerne og er hormoner, der hjælper kroppen håndtere stress og sygdom. Som medicin virker de mod betændelse, eksempelvis ved ledbetændelse, allergi og astma.

 

”Vi har studier, som indikerer, at glukokortikoider kan være præstationsfremmende i højintense præstationer, varende tre-fem minutter. Vi har også studier, der indikerer, at de kan have andre effekter, for eksempel på restitution,” siger Nordsborg og uddyber:

 

”Man kan jo få en TUE for det. Det vil sige, at hvis man har et ledproblem, så kan man godt få lov til at behandle med glukokortikoider. Så spørgsmålet er, om der er nogen, der spekulerede i at bruge glukokortikoider til at få en præstationsfremmende effekt under dække af en anden nødvendig behandling.”

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

”Vi ved jo, at der er en del atleter, der har TUE´er for glukokortikoider i alle idrætsgrene. Så der er sikkert nogen, som spekulerer i, om det kunne være værd at prøve at få noget ud af.”

 

Nordsborg omtaler disse hormoner som ”måske en gråzone, som er lidt problematisk”. Samtidig understreger han dog, at anti-dopingmyndighederne fuldt ud er bevidst om muligheden for at udnytte stoffet til at få en præstationsfremmende effekt, der ikke er berettiget af sygdom.

 

”Man går ikke bare ind til sin holdlæge og beder om glukokortikoider, og så får man det. Man skal igennem en screeningsproces, og man skal have certifikat og sådan nogle ting,” fortæller Norsborg, som imidlertid også ser huller i denne del af anti-dopingsystemet.

 

Foto: A.S.O. / Pauline Ballet.

 

”Der er faktisk nogle tilfælde, hvor man kan få det bagudrettet, og det er nok det mest problematiske. En behandler kan sige ”Oh, vi havde lige en akut skade, vi lige måtte behandle med glukokortikoider”, eksempelvis i en fodbold- eller håndboldkamp, og så kan man efterfølgende bede om lov til at have lavet den behandling. Det kan være lidt problematisk.”

 

”Den anden ting i det er, at hvis man har fået lov til at tage en eller anden given dosis, så skal man ikke påvise, om stoffet er der eller ej, men hvor meget der er. Og det er sværere.”

 

”Det er altid sværere at arbejde med grænser. Det kender vi fra astma-medicinen. Der eksisterer grænseværdier for, hvad man må tage af de her astma-præparater. Men det er svært at måle rigtigt og udelukke alle andre ting, som kunne have påvirket den koncentration, der måles.”

 

Astma-præparater

Netop astma-præparater, som salbutamol (som Chris Froome overskred grænseværdierne for i 2017), nævner Nordsborg som en anden gråzone.

 

”Der er rigtig mange atleter, der tager dem af fuldstændig legitime grunde, men vi ved også, at man kan misbruge astma-præparater, især i højere doser, med effekter på forskellige parametre. De har grænseværdier, så man kan altid diskutere, om man kan overdosere, men stadigvæk ligge under en grænseværdi og så opnå nogle af de effekter,” beskriver han.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

 

Hvis du nu sidder og frygter, at Tour de France, Paris-Roubaix og VM er blevet afgjort af opfindsomheden i det lovlige medicinskab, kan du dog ånde lettet op, i hvert fald hvad angår de kendte stoffer.

 

”Ja, der er gråzoner. For mig er spørgsmålet, om gråzonerne har potentiale til at vinde Grand Tours, hvis man udnytter dem alle sammen. Det har jeg svært ved at tro på, at de har. I min optik vil det være i det små,” konkluderer Nordsborg.

 

I næste kapitel af ”Kan vi stole på dem?” vil Nordsborg komme med sin fysiologiske vurdering af, hvorfor Jonas Vingegaard er så stærk. Og så vil Tour-kongens træner, Tim Heemskerk, fortælle, hvordan han og Jumbo-Visma har arbejdet for at bringe jyden til tops.

DEL
INFO
Doping
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?