Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Stor analyse: Sådan skal Danmark køre VM-løbet

Stor analyse: Sådan skal Danmark køre VM-løbet

24. september 2022 16:15Foto: Innsbruck-Tirol 2018 / BettiniPhoto

Emil Axelgaard giver her sin vurdering af, hvad Danmark skal gøre, og hvordan Anders Lund skal fordele arbejdsopgaverne for at sikre den danske succes, som eksperten ellers ikke spår de helt store chancer for.

Artiklen fortsætter efter videoen.

”Jeg synes ikke, at der er noget, som har ændret sig, i forhold til det perspektiv der var for nogle dage siden. Vi er outsidere. Det skal flaske sig, hvis der skal være en dansk verdensmester.”

 

Da det danske herrelandshold til VM-linjeløbet blev offentliggjort i starten af september, udtrykte Feltet.dk-ekspert Emil Axelgaard sin skepsis på vegne af Danmarks medaljechancer på de 267 kuperede kilometer.

 

Og den har de to canadiske WorldTour-endagsløb, som Mikkel Honoré, Alexander Kamp, Magnus Cort og Jakob Fuglsang kørte, og som ifølge Anders Lund ville få stor indflydelse på kaptajnrollerne, altså ikke ændret på.  

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

”Jeg synes ikke, at formen er imponerende hos flere af danskerne,” siger Emil Axelgaard og uddyber:

 

”Cort har kørt skidt i sine sidste endagsløb, og han skulle i forvejen være ret skarp, hvis han skulle være med på den rute. Fuglsang virker, som om at han ikke har ramt den i de løb, han har kørt.”

 

”Kamp gjorde det godt i Bretagne, men selv med Amstel-ben skal han stramme sig an, og med det, han viste i Canada, så må vi nok konstatere, at den sandsynligvis bliver for hård for ham også.”

 

”(Michael) Mørkøv og (Mikkel) Bjerg er med som hjælpere, selvom Bjerg virker godt kørende. Og det er nok for ambitiøst at tro, at (Anthon) Charmig kan være med over 260 kilometer.”

 

Det er blot 22 år, som Mattias Skjelmose runder på mandag. Men ifølge Emil Axelgaard bør han allerede på søndag blive blandt de danske VM-spydspidser. Foto: Sirotti.

 

Dermed er det Mattias Skjelmose og særligt Honoré, som Emil Axelgaard hænger sin danske hat på. Trek-rytteren ankommer med en samlet sejr fra Tour de Luxembourg, mens Quick-Step-rytteren sluttede henholdsvis seks og 11 i Québec og Montreal.

 

”Skjelmose er godt kørende i Luxembourg. Men jeg synes, at (Valentin) Madouas virkede stærkere, og jeg tror ikke, at Madouas bliver verdensmester.”

 

”Og det er Skjelmoses første løb over så lang en distance, så jeg er spændt på, hvor langt han kommer, og jeg synes, at han skal have frihed, fordi vi ikke har så meget andet at skyde med,” fortæller Emil Axelgaard og fortsætter om Honoré:

 

”Jeg synes, at med det, Honoré viste i Canada, så er han et godt bud på at lave et resultat. Han har vist, at han også i lange løb kan køre stærkt. Og at han kan præstere på dagen, med det efterår han kørte sidste år og igen her ved de to canadiske løb. Han er relativt hurtig, og stigningen er heldigvis ikke så svær, som den var i Montreal, for der så vi, at han kom lidt til kort.”

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Læs også: Vores fulde optakt til VM-linjeløbet 2022

 

Dansk vej til succes

Men selv ikke de to mest formstærke danskere bør ifølge eksperten have en forventning om at kunne følge Tadej Pogacar og Wout Van Aert på de sidste passager af Mount Pleasant (1,1 km á 8,8 %).

 

Derfor mener Emil Axelgaard, at danskerne bør forsøge at lave det nummer, som Michael Valgren nær var lykkes med i både 2014 og 2018, og som gjorde Mads Pedersen til verdensmester i Yorkshire.

 

”Det kan lade sig gøre til et VM at angribe tidligt,” påpeger Emil Axelgaard, inden han fremhæver flere gode grunde til, at favoritterne, inklusive Wout Van Aert, i år kan blive fanget på bagkant.

 

”Der kan godt være nogle allierede for danskerne at finde, fordi alle folk er meget fokuserede på det belgiske hold. Så der er folk, der gerne vil i forkøbet.”

 

”Der kan også komme en mulighed i, at Belgien har en mere åben strategi denne gang. De kører ikke bare for Van Aert.”

 

”Hvis de spiller Remco (Evenepoel) ud, nu er han selvfølgelig en kedelig mand at skulle slås med på stigningen sidste gang, så kan der godt blive den manglende kontrol, som kan give Danmark muligheder.”

 

”Rundstrækningen er meget teknisk, og det er jo også en fordel for Danmark, for det bliver ikke en rundstrækning, som er let at jagte på. Det bliver faktisk ret svært. Så chancen for, at en gruppe kan holde sig fri er i hvert fald større end på en anden rundstrækning med en tilsvarende højdeprofil.”

 

”Det skal nok blive et animeret løb, fordi der er så mange, der ikke bare gider at slæbe de bedste hen til den sidste stigning sidste gang. Der er perspektiver i, at der er så mange hold, som gerne vil derudaf, som Danmark måske kan koble sig på.”

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

Udbrud med Evenepoel? Spurt med Van Aert? Eller en sniger fra Hermans? Den belgiske taktik tegner sig til at definere hele VM-løbet. Foto: Sirotti.

 

Hvor, hvornår og hvem?

I fjor begyndte angrebene allerede med omkring 200 kilometer igen, men så tidligt forventer Emil Axelgaard ikke, at ballet vil åbnes i år, primært fordi at ruten, modsat i 2021, er så hård, at en massespurt aldrig vil blive et muligt scenarie.

 

Til gengæld forventer han altså, at flere nationer vil have samme interesse som Danmark i at forme et udbrud, der formodentligt skal køre indenfor de sidste 100 kilometer, men samtidig før de tunge drenge rør på sig. Og på selve finalerundstrækningen kan dette meget vel ske på den tekniske sektion før Mount Pleasant eller på selve bakken.

 

Men hvem bliver så Danmarks allierede? Og hvem kommer omvendt til at modarbejde den strategi, som Emil Axelgaard mener, at danskerne bør satse på?

 

Disse kommer naturligvis begge an på løbets dynamik. Hvis Evenepoel rammer udbruddet, bliver Belgien næppe en modstander, men de kan i den grad blive det, hvis Vuelta-vinderen ikke gør. Kommer en anden belgier end Evenpoel og Van Aert, mest sandsynligt Quinten Hermans, med i frontgruppen, føler Emil Axelgaard sig sikker på, at vedkommende vil blive bedt om ikke at føre.

 

På samme vis kan Holland (Mathieu van der Poel), Frankrig (Benoit Cosnefroy og Julian Alaphilippe) og Storbritannien (Ethan Hayter) muligvis ende med at beslutte at køre for en favoritafgørelse ved at jagte et tidligt fremstød på finaleomgangene.

 

Mere sikker føler Axelgaard sig på, at Slovenien (Pogacar) og Australien (Michael Matthews) under alle omstændigheder vil køre defensivt, slovenerne fordi de ikke har nogen reelle alternativer til Tour-toeren, og australierne fordi de satser alt på BikeExchange-stjernen. Axelgaard vil dog ikke udelukke, at Pogacar går med i pre-finalens angreb.

 

Van der Poel eller Van Baarle? Hollænderne står overfor et luksusproblem, mens også Frankrig med blandt andre Valentin Madouas kan spille på flere kort og strategier. Foto: Sirotti.

 

Blandt de potentielle samarbejdspartnere peger eksperten først og fremmest på Frankrig. Alaphilippes tvivlsomme optakt og form får ham til at forvente, at eksempelvis Cosnefroy, Pavel Sivakov, Romain Bardet og Madouas kan jagte de tidlige fremstød. Verdensmesteren selv får næppe meget frihed.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

 

Tvivl er der også om van der Poel, og således kan også Holland ende med at have en interesse i at få en løjtnant ud foran feltet tidligt, måske endda Dylan Van Baarle.

 

En tredje vigtig allieret for Danmark kan blive Italien, som ifølge Emil Axelgaard er helt uden ryttere, der realistisk set kan tro på at følge favoritterne til sidst. Andrea Bagioli, Lorenzo Rota og Samuele Battistella er bud på en tidlig offensiv, mens Alberto Bettiol måske vil vente til finalen.

 

Blandt de øvrige lande er det Fred Wright (Storbritannien), Sergio Higuita (Colombia), Tobias Foss og Andreas Leknessund (Norge), Marc Soler (Spanien), Neilson Powless og Magnus Sheffield (USA) samt Stefan Küng og Mauro Schmid (Schweiz), som Emil Axelgaard udpeger som værd for danskerne at holde øje med i pre-finalen.

 

Læs også: Landstræneren forklarer sine udtagelser

 

Rollefordelingen hos Danmark

Spørgsmålet er så, hvordan landstræner Lund skal spille sine kort.

 

”Jeg kan ikke helt bestemme mig for, om Danmark har gavn af et hårdt løb. Men det handler i hvert fald om, at der ikke er nogen udbrud, som Danmark misser. Vi må ikke komme på bagkant,” siger Emil Axelgaard.

 

Ifølge eksperten bliver Mørkøv og Charmig rene hjælperyttere. Det forventer han, at også Bjerg bliver, selvom det ikke vil chokere ham, hvis den formstærke UAE-rytter bruges i et tidligt ryk, eftersom han ikke, som i fjor, skal bruges til at kontrollere i spidsen af feltet.

 

Det efterlader Fuglsang, Kamp, Cort, Skjelmose og Honoré til at jagte et resultat.

 

”Jeg vil gemme Skjelmose og Honoré til de fremstød, som har en reel chance for at holde på de sidste omgange.”

 

Læs også
Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

 

”Så ville jeg nok prøve at bruge Fuglsang, Cort og Kamp lidt tidligere. Jeg synes, at Kamp er svær at blive klog på. Han er meget svingende, så hvis han sidder med gode ben, så kan man godt gemme ham til lidt senere.”

 

”Jeg kan godt forestille mig, at de vil gemme Fuglsang til finalen, qua den status han har. Jeg synes bare, at hans kørsel på det seneste ikke har været overbevisende.”

 

Med en femteplads i 2020 har Jakob Fuglsang de bedste VM-meritter af de startende danske ryttere. Her ses han i Yorkshire året forinden. Foto: Sirotti. 

 

I sidste års Vuelta-form mener Emil Axelgaard, at danskerne kunne have gemt Cort til en favoritafgørelse og formodentlig reduceret spurt. Efter EF-rytterens præstationer i de canadiske løb anser eksperten dog det ikke længere som realistisk. Offensiv kørsel er danskernes vej til succes.

 

Vi skal tilbage til 2017 for at finde det seneste VM-linjeløb for herrer uden dansk islæt blandt de syv bedste. Danmarks Cykle Union har en målsætning om at køre mindst top 10, hvilket imidlertid i sig selv kan blive svært at opnå i år, fortæller Emil Axelgaard.

 

”Top 20 skulle være galt, hvis ikke Honoré kan lave det. Top 10 skal det mere flaske sig. Det kan lade sig gøre, hvis der kommer det rigtige fremstød.”

 

”Men hvis vi nu siger, at det er samlet til sidste gang op ad stigningen, så kan en top 10 godt blive svær, fordi så kører der nogen væk, hvor jeg ikke tror, at Danmark er med. Så er spørgsmålet så, hvor stor den gruppe er, og hvor hurtige vi så måtte være i en forfølgergruppe, eller om den danske rytter kan snige sig væk til sidst.”

 

”Top 10 vil være et godt resultat. Det vil være skuffende, hvis vi ikke kommer i top 20. Top fem, medalje, verdensmester - det vil være fremragende,” slutter eksperten.

 

VM-linjeløbet køres fra klokken 02.15 natten til søndag dansk tid. Du kan følge det direkte i vores liveopdatering.

DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?