Stor præstation af Leopard TOGT efter magtdemonstration af Groves

Kaden Groves levede op til favoritværdigheden i Volta Limburg Classic, men han var ikke den eneste til at brillere.

Mathias Bregnhøj bekræftede sin fornemme form efter at have vundet Olympias Tour sidste uge. Leopard-TOGT-rytteren var konstant med i forfølgergrupperne i det hårdt kørte endagsløb.

Danskeren sluttede i top ti efter at være hentet kort før stregen.

Forhåndsfavoritten i tidlig offensiv

Løbet blev kørt i regn og kulde, og kombineret med flere af de stigninger, der også køres i Amstel Gold Race, var der lagt op til et hårdt løb. Derfor fik morgenudbruddet, der bestod af kontinentalryttere fra Holland, Tyskland og Belgien, ikke nogen chance.

Allerede efter 20 kilometer forsøgte 15 ryttere at køre væk, men de blev hurtigt lukket ned. Kort efter kørte dbruddet forkert og løbet måtte neutraliseres. Gående ind mod de sidste 100 kilometer rørte løbets favorit Kaden Groves første gang på sig.

Han kørte op til udbruddet sammen med Johannes Staune-Mittet og Colby Simmons (Jumbo-Visma), Rune Herregodts (Intermarché-Circus-Wanty) og Jacob Scott (Bolton Equities Black Spoke). 

Det førte til en offensiv fra Lotto Dsnty med Milan Menten, Pascal Eenkhoorn og Maxim Van Gils, som kørte op sammen med Dries De Bondt (Alpecin-Deceuninck) og danske Mathias Bregnhøj (Leopard-TOGT). 

Med godt 70 kilometer igen forcerede Groves på en stigning, hvor kun Herregodts, Van Gils og Eenkhoorn kunne følge med. Kort efter kørte Oscar Onley (Team DSM) op fra fra feltet til forfølgerne og direkte op til fronten.

25 kilometer senere satte Groves konkurrenterne opad, mens Onley forsvandt ud af bagdøren. Groves ventede dog på selskabet, som måtte sige farvel til Herregodts da Eenkhoorn forcerede fem kilometer senere.

Bagved var Bregnhøj kørt væk med Kamiel Bonneu (Flanders - Baloise), men løbet skulle afgøres mellem de tre forreste. Tre blev til to, da Eenkhoorn knækkede under Groves’ angreb med 20 kilometer igen, så han nu kun havde Van Gils at slås med.

De to holdt sammen mod den brostensbelagte opløbsstrækning, hvor Groves plantede Van Gils, mens Bregnhøj og Bonneu måtte se sig hentet ikke langt fra stregen.