Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Stor watt-analyse: Se tallene bag Valgrens VM-bronze

Stor watt-analyse: Se tallene bag Valgrens VM-bronze

29. september 2021 08:20Foto: Sirotti

194 ryttere stod på startstregen, men blot 68 nåede mål. Og kun to hurtigere end Michael Valgren. Vi har her gravet i danskerens Strava-fil fra VM 2021.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Michael Valgren leverede en af de største danske VM-præstationer nogensinde, da thyboen i søndags tog en bronzemedalje i Leuven.

 

Benoit Cosnefroy angreb allerede på første omgang af Smeysberg, og over de følgende 180 kilometer skulle løbet udvikle sig til et af de mest underholdende og hæsblæsende verdensmesterskaber i nyere tid.

 

Først fire timer efter Cosnefroys angreb kunne dennes landsmand Julian Alaphilippe som første rytter krydse stregen, før Valgren 32 sekunder senere formåede at klemme sig ind mellem Dylan Van Baarle og Jasper Stuyven i en spurt, som Feltet.dk´s ekspert Emil Axelgaard beskrev som ”i spil til titlen som årets langsomste”.

 

Læs også
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

 

De foregående seks timers cykelløb havde dog været alt andet end langsomt.

 

Faktisk gennemførte Alaphilippe de 268,3 kilometer med en gennemsnitsfart på 45,1 kilometer i timen, sammenlignelig med farten (45,3 kilometer i timen) ved det pandekageflade VM i Doha i 2016, og den næsthøjeste ved et VM, siden Mark Cavendish sejrede på Geels Bakke i 2011.

 

Høj fart kræver blandt andet store watt, men præcis hvilken fysisk pragtpræstation lagde så fundamentet for Valgrens tredjeplads?

 

180 kilometer væddeløb

71 kilo tunge* Valgren har uploadet hele sit VM, inklusive den neutrale zone, til Strava, og filen viser løbets rolige indledning, hvor danskeren i de første 62 kilometer frem til første omgang i Leuven kunne nøjes med 176 watt i feltet.

 

Nervøsitet i feltet løftede farten i Leuven og på den efterfølgende hovedvej mod Flandern-rundstrækingen til omkring 44 kilometer i timen (273 watt over 44 minutter for Valgren), men det var først ved Cosnefroys angreb, at tempoet for alvor nåede det røde felt.

 

Remco Evenepoel og Magnus Cort fulgte franskmanden, og senere på rundstrækningen sluttede en gruppe med blandt andre Kasper Asgreen sig til. Valgren forblev rolig i feltet, hvilket krævede følgende watt på rundstrækningens seks stigninger:

 

Smeysberg: 430 W i 1:39

Moskesstraat: 440 W i 1:47

Taymansstraat: 463 W i 1:26

Bekestraat: 431 W i 1:14

Veweidestraat: 420 W i 0:50

Smeysberg: 523 W i 1:25

 

De høje watt på anden tur op ad Smeysberg skal ses i lyset af, at Valgren blev fanget bag det styrt, som med 163 kilometer igen sendte Mads Pedersen i asfalten for anden gang.

 

Italiensk og belgisk tempokørsel

Gruppen med Cort, Asgreen og Evenepoel havde tvunget italienerne i defensiven, hvorfor Valgren måtte holde kæden relativt stram (281 watt i 23 minutter) for bare at holde sig i feltet på vejen tilbage mod Leuven.

 

Læs også
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

 

Matteo Trentin, Davide Ballerini og Alessandro De Marchi vandt langsomt kampen, og på den første omgang af fire i Leuven var gruppen hentet.

 

Det fik imidlertid ikke løbet til at falde til ro. Tyskland, Holland og Frankrig satte gang i nye angreb, og selvom Belgien formåede at holde feltet samlet til transportvejen tilbage mod Flandern-rundstrækningen, afspejlede det udmagrende løb sig i Valgrens data.

 

1. omgang: 335 W i 19:39

2. omgang: 294 W i 20:23

3. omgang: 298 W i 19:57

4. omgang: 272 W i 20:53

 

På dette tidspunkt havde Valgren kørt 194 kilometer med 251 watt i gennemsnit. Der resterede dog fortsat 83 kilometer, og de følgende 12 gik på den forholdsvis flade landevej mod Flandern-rundstrækningen.

 

Her etableredes en ny frontgruppe med blandt andre Evenepoel, Mads Würtz, Van Baarle og Neilson Powless. Valgren derimod blev i det relativt afslappede, men nu klart reducerede felt med 247 watt i 15 minutter.

 

Foto: Sirotti
 

Feltet splittes i atomer

Smeysberg (428 watt i 1:35) forløb denne gang uden de store begivenheder. Moskeestraat to kilometer senere blev dog en helt anden sag.

 

Her forcerede Michal Kwiatkowski nemlig, og det voldte danskerne store problemer. Med sin hidtil største indsats 556 watt i 1:31 var Valgren den eneste af Anders Lunds tropper, som holdt sig i feltets forreste halvdel.

 

Henover toppen gik feltet i stå, hvilket Valgren ikke bare udnyttede til at køre sig frem, men også angribe med 516 watt i 59 sekunder. Danskerens forsøg blev dog lukket ned.

 

Mens frontgruppen var blevet reduceret til fem ryttere uden Würtz, forcerede feltet og Valgren Taymansstraat (389 watt i 1:38), inden brostensstigningen Bekestraat skulle være scenen for løbets hidtil mest afgørende angreb.

 

Læs også
Verdensmesteren dropper Tour de France

 

Alaphilippe rejste sig, og det kostede for en Valgren, som tilsyneladende var fanget ude af position bagerst i feltet. Efter 533 watt i 1:00 måtte den 29-årige spejde langt frem til den lille gruppe, som franskmanden havde revet fri.

 

Situationen var alvorlig, men heldigvis havde Valgren fortsat ét våben tilbage: Asgreen. Selvom han led af maveproblemer, tog Flandern Rundt-vinderen en monsterføring for Valgren, som dernæst udnyttede arbejdet til at køre solo op til Alaphilippe-gruppen.

 

Og hvad krævede det så at lukke hullet solo? 737 watt i 42 sekunder, herunder 970 watt i de første 15 sekunder af disse. I denne acceleration steg Valgrens puls til 181 slag/minut - hans højeste værdi i hele løbet.

 

Valgren fik dog ikke mere end et par minutter til at genvinde pusten. Smeysberg og endnu et Alaphilippe-angreb ventede, og trods 557 watt i 1:20 måtte danskeren her se den forsvarende verdensmester køre væk med Sonny Colbrelli i baghjulet.

 

Ikke desto mindre fik Jasper Stuyven atter skabt samling, og ledt af en uopslidelig Evenepoel fortsatte 17 mandsgruppen i stedet tilbage mod Leuven i samlet flok. Over de følgende 24 kilometer og 28 minutter sparede Valgren benene med 261 watt.  

 

Finalen i Leuven

Spare benene fik danskeren imidlertid ingen chance for, da Valentin Madouas og Alaphilippe trykkede den af op ad næstsidste passage af Wijnpers med 22 kilometer igen.

 

Efter fem timer og 45 minutters benhårdt cykelløb smadrede Valgren 838 watt ned i pedalerne over 33 sekunder. Alligevel var Alaphilippe i stand til at lægge luft til danskeren, som måtte ”nøjes” med at markere Wout Van Aert, Zdenek Stybar og Colbrelli tæt.

 

I meterne efter toppen indledtes det taktiske spil. Stuyven trak en trio frem til Alaphilippe, hvorefter blandt andre en imponerende Markus Hoelgaard også fik kontakt. Valgren skyggede Mathieu van der Poel og Van Aert, hvilket viste sig at give pote.

 

Det taktiske spil bestod ifølge Valgrens data af korte accelerationer på 900-1000 watt efterfulgt af perioder med frihjul.

 

Læs også
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

 

Danskeren var fortsat med i gruppen, men sad i dens bagerste halvdel, da Alaphilippe fra bunden af den korte Sint-Antioniusberg kastede cyklen til venstre og fløj væk fra konkurrenterne. Valgren trådte 497 watt i 37 sekunder, men var ligesom resten af gruppen adskillige sekunder efter franskmanden på toppen.

 

Powless var den eneste til end at forsøge at følge Alaphilippes tempo, og henover toppen fik amerikaneren selskab af Stuyven og Van Baarle. Valgren fornemmede faren og sprang frem til de tre med 551 watt i 31 sekunder.

 

Kvartetten rundede målstregen for næstsidste gang med 10 sekunder op til Alaphilippe, og over de følgende fem kilometer (332 watt for Valgren) balancerede hullet omkring denne afstand.

 

Herefter faldt afgørelsen. For selvom Valgren over de næste fem kilometer (fra 10 til fem fra mål) øgede sin power til 353 watt, brugte Alaphilippe strækningens to bakker Keizersberg og Decouxlaan til at øge sit forspring til 30 sekunder.

 

Foto: Sirotti
 

Jagten på sølv

Alaphilippes overlegne styrke fik forfølgerne til i stedet at koncentrere sig om sølvet, og denne kamp så Valgren ud til at vinde, da han med 681 watt i 43 sekunder kørte rivalerne ud af hjulet på Wijnpers med fem kilometer igen. Henover toppen faldt danskerens power til ”blot” 400 watt, hvilket tillod Stuyven og siden også Van Baarle og Powless at kæmpe sig tilbage.

 

Over de følgende tre kilometer forsøgte alle fire at slippe væk, og Valgrens data afslører, at han i løbet af disse tre kilometer måtte foretage hele otte ryk på mellem 500 og 1150 watt.

 

Kvartetten holdt sig samlet over løbets sidste bakke Sint-Antioniusberg (460 watt i 32 sekunder), inden Valgren med 899 watt i syv sekunder forsøgte et sidste forgæves angreb. Stuyven og Van Baarle sad nemlig lige i danskerens hjul, og således skulle en spurt afgøre sølvet.

 

Efter at have accelereret med 1000 watt ud af opløbssvinget holdt Valgren sig i tredje position bag Powless og Stuyven med 333 watt i 47 sekunder, hvorefter belgieren åbnede spurten.

 

Valgren rejste sig og trådte an med 1134 watt, men præcis som konkurrenterne måtte danskeren hurtigt sætte sig ned. Trætheden afspejledes ikke blot i Valgrens ansigt, men også i hans power.

 

Læs også
Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag

 

Danskerens kraftudladning faldt nemlig støt hele vejen til målstregen, hvor et sidste tråd af 614 watt dog alligevel var nok til akkurat at henvise Stuyven til den kedelige fjerdeplads.

 

En spurt på 13 sekunder á 865 watt havde sat punktum for seks timers belgisk VM-ræs.

 

Valgrens gennemsnitswatt for hele løbet, inklusive neutral zone, lød på 266 watt, heraf 354 watt fra det punkt, hvor Alaphilippe kørte solo. Trods Valgrens 354 watt og samarbejde med Powless, Van Baarle og Stuyven kørte verdensmesteren 32 sekunder fra danskeren i løbets sidste 24 minutter.

 

Sidst, men ikke mindst skal det nævnes, at Valgrens normalized power for de seks timer og 12 minutter endte på 340 watt** (4,79 W/kg).

 

*Vægtdata i artiklen er hentet fra ProCyclingStats.com.

 

**Tallet er hentet via Strava-udvidelsen ”Elevate”. 

DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?