Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Laurens Sweeck vinder for anden dag i streg i denne weekend, da han tog sig af sejren i X2O Krawatencross i Lille.
Annonce
Belgieren kroner dermed en følelsesladet uge, hvor han mistede sin svigerfar, med to imponerende sejre, og i dag var det efter en tidlig forcering, hvorefter feltet ikke så ham igen.
Andenpladsen blev en spurt mellem Corne van Kessel og Michael Vanthourenhout, som sidstnævnte trak sig sejrrigt ud af, mens Eli Iserbyt lavede afgørende fejl i finalen.
Sweeck trykker til tidligt
På første omgang blev feltet trukket af Quinten Hermans (Tormans) med Eli Iserbyt (Pauwels) og Toon Aerts (Baloise) i ryggen. De sad sammen med ni andre ryttere i en frontgruppe, der var trukket ud over et langt stykke.
Føringen skiftede blandt de tre ryttere på første omgang, mens tempoet stadig blev holdt højt på den iskolde omgang undervejs i løbet. Michael Vanthourenhout (Pauwels) fik omvendt en knap så god start på løbet.
Laurens Sweeck (Pauwels) kørte sig helt i front kort efter indgangen til anden omgang, men den store udskilning skete dog ikke endnu til trods for, at netop Sweeck langsomt hævede tempoet.
Stor forfølgergruppe jagter Sweeck
Toon Aerts sad og kæmpede med Sweeck, mens en større forfølgergruppe med Vanthourenhout, Hermans, Iserbyt samt Corne Van Kessel (Tormans), Lars van der Haar (Baloise) og Felipe Lloret (Teika) sad godt ti sekunder bag ham på indgangen til tredje omgang.
En kørerfejl af Michael Vanthourenhout satte en del af feltet en smule tilbage, og Sweeck kunne starte med et stort forspring til van Kessel, Hermans og van der Haar på de efterfølgende pladser. Toon Aerts var til gengæld faldet et godt stykke tilbage efter kørerfejlen.
Til trods for sit tidlige tryk på gaspedalen holdt Sweeck skruen i vandet undervejs på ruten. Corne van Kessel kæmpede sig hurtigt foran i kampen for andenpladsen og slog et mindre hul ned til forfølgergruppen, da de skulle ud på den femte af dagens syv omgange.
Den ensomme kamp mod succes
Eli Iserbyt gled i sneen rundt i et sving og forsinkede forfølgergruppen en anelse, hvilket var til van Kessels fordel. Hollænderen måtte dog kæmpe hårdt, da hans forspring svandt som løbet skred frem.
Det gjorde det til gengæld ikke for Sweeck i front, som trak mere og mere fra som løbet skred længere hen. Da den sjette runde startede, var det med et forspring på et halvt minut. Van Kessel var næsten hentet af Iserbyt og Vanthourenhout.
Vanthourenhout tabte pusten, mens Iserbyt hentede van Kessel og kørte sammen med hollænderen i kampen om andenpladsen.
Duoen hentede en smule på Sweeck på andensidste omgang, men sejren var ikke inde for rækkevidde af de to, som blev efterfulgt af Hermans og Vanthourenhout som forfølgerduo ind på den sidste omgang, hvor de tre mindre grupper i front altså var i fokus.
Iserbyt laver endnu en fejl - Sweeck vinder stort
Fornøjelsen var dog kort for Iserbyt, som lavede endnu en fejl og måtte se sig overhalet af Vanthourenhout, som hen mod finalen hentede Van Kessel.
Sweeck kørte alene i mål efter en hård uge, hvor han mistede sin svigerfar, hvilket ikke forhindrede ham i at være ganske suveræn i finalen.
Her kørte Vanthourenhout fra Van Kessel, som trods sin tabte spurt om andenpladsen kørte en flot dag og fik tredjepladsen foran Iserbyt, der til gengæld skuffede med flere fejl undervejs på ruten.
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Mistede sin svigerfar før super-weekend: Sejrene letter smerten for Sweeck
Betsema og Sweeck vinder sæsonens sidste Superprestige-løb
Sweeck: Mistede 50% af indkomst
Sweeck vinder GP Leuven efter taktisk klog kørsel
Van der Poel besejret af Nys i opfindsom cyklecross-dyst