Stort interview: Cavendish fortæller om sin danske VM-triumf - Del 2

Første del af historien om VM-triumfen i Danmark for ti år siden så Cavendish tage grønt i Paris - men for en pris.

Udbrændthed prægede briten i tiden op til VM i Danmark, og han fik først vendt bøtten i Tour of Britain, hvor det blev til to etapesejre.

Vel ankommet til landet - og fyldt med selvtillid - gik Cavendish med det samme i gang med at besigtige ruten, og hver en sten blev vendt, fortæller han her i anden del af interviewet med Feltet.dk

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

“Vi tog til København. Jeg delte værelse med David Millar, og vi kørte ruten cirka otte gange i dagene op til. Jeg tror, at jeg kørte den sidste lille stigning 20 gange," fortæller briten, der indprentede hver en detalje om Geels Bakke.

"Jeg ønskede at vide alt: Hvor vinden formentlig ville komme fra, den præcise distance fra bunden og til, at den blev stejlere, så jeg på den måde kunne regne ud, hvor man skulle være i feltet på bestemte tidspunkter, hvilken vej feltet ville bevæge sig i spurten, og i hvilken side du skulle være.” 

VIL DU OGSÅ LIVESTREAME CYKELLØB? KOM FORREST I FELTET MED DISCOVERY+

Mødet med bakken i dagene op til VM var ikke det første. Den velforberedte sprinter havde året før taget til Danmark for sammen med en god ven og chef på HTC-Highroad at se ruten. 

"Jeg havde også kørt den året før med Brian (Holm red,). Jeg elsker at komme til København og bruge tid med Brian. Jeg har altid joket med, at jeg skulle få en husbåd og flytte til København," fortæller Cavendish grinende om den københavnske kanal-drøm, inden han fortsætter.

"Første gang, jeg så den, tænkte jeg: 'For helvede, det er en stigning’. Men det er stadig en spurt som alle andre. Folk har en forkert opfattelse af, at jeg ikke kan komme op ad en bakke. Det er sandt, jeg ikke kan køre op ad Alpe d´Huez, men jeg kan komme op ad bakker. Jeg kan spurte på bakker. Jeg er faktisk ikke en dårlig cykelrytter," fortæller den 36-årige sprinter med 151 sejre på sine palmarés.

Geels Bakke var pyntet op til cykelfest. Ifølge Cavendish var stigningen hård, men ikke noget han ikke kunne spurte opad.

Vidste sejren var hjemme, da han så kvindernes løb

Geels bakke og VM-ruten generelt efterlod dog ikke nogen tvivl hos Cavendish, om hvordan løbet skulle afgøres:

"Det ville altid blive en spurt, men en hård spurt. Du skulle passe på gearene og holde momentum. Det var derfor, at det var vigtigt at kende alle de detaljer. Når feltet bevæger sig fra den ene side til den anden, så skal du være på en særlig side. 

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

“Jeg sad og så kvindernes løb med David Millar dagen før løbet. Da det endte i en spurt, vendte jeg mig imod ham og sagde: ’Det var det, vi vinder i morgen! Jeg er ikke i tvivl om, at vi vinder’. Så simpelt var det. Det var en ikke spørgsmål om, hvorvidt vi ville føre planen ud i livet. Vi vidste, at alle ryttere ville gøre præcis, hvad der var nødvendigt. Og det gjorde de," forklarer han.

Har du husket at sætte dit hold i Tour-manager spillet?

Stjernerne begravede stridsøksen for ‘Cav’

Udover nævnte David Millar bestod det britiske landshold, der skulle køre linjeløbet for Cavendish af nogen af sportens største stjerner.

Udover Chris Froome, Geraint Thomas, Ian Stannard, Steve Cummings og Jeremy Hunt, indbefattede holdet også banestjernen Bradley Wiggins.

At få denne til at samarbejde med Millar var ifølge Cavendish ikke ligetil, men noget der var nødvendigt for det fælles bedste.

“David Millar og Brad (Wiggins) var ikke rigtig de bedste venner i de dage, så at få dem til at arbejde sammen om et mål. Det lyder som et større mål, end det er, men det er små ting, som at få folk til at arbejde sammen og tro på, at vi kunne gøre det. Det handlede om mere end løbsdagen,” forklarer Cavendish.

Med et enigt landshold samlet om den 26-årige sprinter var det således et profileret hold med mange stjerner, der kørte ud imod startområdet.

Diamanter i Rudersdal

Om formiddagen den 25. september i København trillede det professionelle herre-elite felt ud på den 266 kilometer lange tur i og omkring hovedstaden.

Efterårsvejret var køligt, og midt i det store felt sad der en brite med dynamitstænger.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

“Jeg havde diamanter i benene, og jeg følte mig bare god den dag, men jeg sagde det bare ikke til nogen. Jeg følte mig frisk igen,” forklarer Cavendish med henvisning til den træthed, han havde mærket i månederne op til VM.

Med utallige sejre på sine palmarés vidste den snu sprinter godt, at gode ben skulle konserveres og spares. Holdet hjalp Cavendish med dette.

“Jeg sad bare med og stolede på gutterne, mens de kontrollerede løbet langs kysten. Jeg sad nede i grebene og kørte et lille gear. Jeg prøvede at spare energi i hvert eneste pedaltråd de 260 kilometer og forblive i læ,”

Det otte mand store landshold blev brugt op på skift, og først var det op til en udbrudskonge og en kommende Tour-stjerne at trække i arbejdstøjet.

“Steve Cummings og Chris Froome blev sat til at føre hele dagen. De skulle kontrollere og diktere løbet. Vi ønskede ikke at få et for stort udbrud, og vi ønskede en høj fart, så vi kunne forblive i front,” fortæller Cavendish, og fremhæver særligt bomstærke Cummings, der var uopslidelig den dag. 

“Steve førte med skiftende ryttere fra kilometer 40 til 240. Af de 200 kilometer førte han nok i de 180. Det er Steve fremragende til,” siger ‘Cav’.

Bradley Wiggins var en af de mange stjerner, der tilsidesatte egne ambitioner for at hjælpe Cavendish i Danmark. Foto: Simon Wilkinson/SWpix.com

De mange føringer var et helt bestemt valg fra holdets side, og noget der skulle give Cavendish en fordel.

“Jeg var altid bedre efter et hårdere løb. Jeg er mindre. Jeg kunne ligge mere i læ i feltet. Så vi kunne slide de større folks ben op. Det ville altid spille i min favør. Froome og Cummings kunne gøre dette, imens David Millar var vejkaptajn og Jeremy Hunt skulle bare blive ved mig,” fortæller Cavendish om de indledende manøvrer og taktiske overvejelser.

Læs også

Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

Watt-monsteret Wiggins står til tjeneste

Efterhånden som løbet blev kørt, kom et mindre udbrud på syv ryttere afsted deriblandt Anthoy Roux (Frankrig) og Tanel Kangert (Estland). De blev kontrolleret af det britiske landshold for Cavendish, og da de ramte den tekniske rundstrækning, var holdet klar til næste trin af slagplanen.

“Der var en lille bakke mellem nogle  huse på en smal vej. Alle kæmpede for at komme først igennem det sving og så spurte op ad bakken. Vi skulle have mig først igennem det, og så skulle jeg glide tilbage. Vejen var smal, og derfor var feltet langt, så jeg kunne glide tilbage på bakken hver gang. Jeg sparede energi, mens andre trykkede på. Jeremy Hunt kørte mig så frem igen henover toppen,” fortæller Cavendish om sin firing.

Med den manøvre veloverstået kunne finalen indledes på den afsluttende rundstrækning, og her slap holdet deres største Watt-monster løs.

“Brad Wiggins lukkede angrebene på den sidste omgang. Han var timerekord-holder, og han kunne køre så høj en hastighed. Brad sad i front, og jeg sad lige bag ham på det meste af omgangen. Den fart han satte: Folk prøvede at angribe, men de kunne ikke nå mere end ti meter foran feltet,” fortæller Cavendish om vilde Wiggins.

Hægter sig på australsk konkurrent

I finalen sluttede Wiggins arbejde, og så tog to andre af kongerigets største ryttere over for at hjælpe Cavendish det sidste stykke, men så tog briten en beslutning.

“Geraint Thomas og (Ian) Stannard var der til leadoutet. Det var to gutter, som jeg voksede op med. I finalen kørte vi ned langs barrieren på højre side før det sidste sving. Jeg blev faktisk blokeret af Matt Goss,”

“I et andet scenarie ville jeg nok have prøvet at skubbe til ham for at blive ved Geraint. Men Matt Goss´ hjul var et godt sted at være med én kilometer igen,” fortæller Cavendish analyserende om sin daværende holdkammerat 

I hjulet på Matt Goss så Cavendish situationen i front udvikle sig på en meget uheldig måde, da ‘vaskemaskinen’ begyndte at centrifugere rytterne frem og tilbage i feltet.

Panik i vild finale ender i triumf

Viden om vindforholdene i finalen blev dog afgørende for Cavendish i denne sekvens

Læs også

Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

“Vi røg tilbage før det sidste sving, og jeg må ærlig talt sige, at jeg panikkede lidt. Jeg troede, at jeg måske var for langt tilbage. Men jeg vidste, at jeg skulle være på højre side af feltet. Vinden kom en smule fra højre, så din naturlige reaktion, når du kørte dig frem, er at komme ud af vinden og køre til venstre. Jeg vidste, at hvis jeg blev til højre, ville et hul åbne sig på et tidspunkt. Jeg ventede og ventede. Det åbnede sig ikke. Jeg panikkede,” fortæller Cavendish levende om de frustrerende øjeblikke.

Mens målstregen på toppen af Geels Bakke nærmede sig ubarmhjertigt, skete det, som Cavendish havde forudset: De forankørende trak imod venstre.

“ Så lige pludselig åbnede sig der et hul, og jeg kørte igennem det,” fortæller Cavendish, der ude på sin 11’er klinge bragede over målstregen foran netop Matthew Goss.

Artiklen fortsætter under billedet

Sådan reagerer man, når man bliver verdensmester. Foto: Feltet.dk

Tre års forberedelser, utallige gennemkørsler af ruten på cyklen såvel som i hovedet, mundede nu ud i karrierens største triumf, som selv 15 etapesejre i Tour de France - og yderligere 15 sidenhen- ikke kunne måle sig med.

Om følelserne i øjeblikket efter sejren, fortæller Cavendish i dag til Feltet.dk

“For pokker, det var - jeg ved ikke, om det var en lettelse - men at være favoritten og have forventninger er anderledes (end ikke at være favorit red,),” fortæller Cavendish og fortsætter.

“Jeg havde jo været verdensmester to gange før på banen (VM-guld i Madison i 2005 og 2008 red,), så jeg havde båret striberne og vidste, hvordan det var at være verdensmester. Men på landevejen er det anderledes. Det var utroligt. Da jeg kom tilbage til hotellet, lagde jeg den over en stol på mit soveværelse. Jeg kunne ikke stoppe med at kigge på den,” fortæller en glad Cavendish ved mindet.

Verdensmesterskabet var i hus, og netop følelsen af at være verdensmester, og det ansvar og de privilegier, der følger med, er temaet for Feltet.dks næste artikel med Mark Cavendish, hvor han fortæller om verdensmesterens status og Mads Pedersens utrolige VM-sejr, der kom alvorligt bag på briten.