Stort guld-interview: Den danske verdensmester reagerer på sejren

”Der går ikke så meget gennem hovedet på mig. Jeg tror stadig ikke helt på den.”

Jo, Bjørn Andreassen. Den er god nok. Du er den nye verdensmester i e-cykling.

Der var ikke mange, som på forhånd havde nævnt den 21-årige dansker blandt favoritterne til aftenens verdensmesterskab. Faktisk var hovedpersonen selv usikker på, hvorvidt han overhovedet ville få en af de 30 pladser videre fra løb ét.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Men videre kom han, og meget mere end det.

Efter en sjetteplads i løb ét gik Andreassen med hiv og sving videre som nier i løb to. Dermed var han klar til finalen, som han trods frygten for det første løb længe havde planlagt, hvordan han skulle køre.

I de følgende minutter op til finalens udskilningsløb gav han derfor sine ligeledes finaleparate landsmænd, Oskar Hvid og Anders Foldager, en klar melding - en melding, der skulle vise sig at blive skelsættende.

”Jeg siger bare: ”Jeg kører fra start”. Det sagde jeg, og de andre sagde, at det var okay. Så kunne de spare sig i feltet og bare køre spurterne. Jeg kunne så springe nogle spurter over, og det ender så med, at jeg springer dem alle sammen over,” fortæller Andreassen og forklarer, hvorfor han havde besluttet sig for at prøve et solotogt.

”Det er pisse hårdt at køre de der spurter, når der er burrito (en power up, der fjerner rytterens slipstrøm i 10 sekunder, red.) med. Så jeg vidste, at jeg bare skulle holde den kørende. Jo flere spurter jeg kunne springe over, desto flere 30 sekunders havde jeg tilbage i benene, når der skulle køres til sidst i løbet.”

Andreassen efter sejren. Foto: DCU/Fie Pedersen

Indsatserne over de 30 sekunder endte Andreassen med ikke at spare på. For han blev ikke nødsaget til at køre en eneste spurt.

Præcis som planlagt slog han hullet fra første meter, og selvom rivalerne på et tidspunkt stort set havde lukket det ned, forcerede danskeren på ny og kørte regnbuen hjem.

”Jeg kørte egentlig bare én spurt ad gangen. Det var først efter den sidste spurt, at det gik op for mig, at jeg var i top tre. Nu var der så langt op, at de formentlig ikke kunne nå mig. Jeg tror først på den med 400 meter til mål,” udtaler Andreassen og forklarer om de 15 minutter alene med kurs mod VM-guldet.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

”Jeg tænkte egentlig kun på, hvordan jeg fik mest fart i cyklen og fik sparet flest kræfter. Det lyder jo dumt, men der er to nedkørsler, og der skulle jeg vinde noget energi. Jeg skulle spare kræfter, samtidig med at jeg skulle køre så stærkt som muligt. Det lyder dumt, men jeg skulle bare forsøge at holde pulsen nede uden at tabe fart.”

"Champagnen fløj rundt om ørerne"

Mod afslutningen nærmede de to tyskere Marc Mäding og den tidligere verdensmester Jason Osborne sig. Tættere end 10 sekunder kom de dog aldrig, og så kunne den danske lejr, inklusive de fem øvrige danske VM-herrer, bryde ud i jubel.

”Der var 30 mand her, der gik fuldstændig amok. Champagnen fløj rundt om ørerne. Det er nok noget af det største, jeg har prøvet,” siger Andreassen om øjeblikket, hvor han løftede sine arme i triumf.

Den lykkelige afslutning faldt, efter at Andreassen allerede i første løb havde været i angreb. Han og Daniel Lyhne havde fået til opgave at dække udbruddene, og den 21-årige ramte begge af slagsen.

Aftalen var dog også, at de to ikke måtte føre i et eventuelt udbrud, og eftersom flere fra andre nationer tilsyneladende havde fået samme besked, skete det, der bare ikke måtte ske.

Andreassens udbrud blev, særligt takket været belgierne, hentet lige før målbakken, det absolut værste sted at blive det.

”Jeg når at tænke: ”Fuck”. Det må jeg indrømme,” forklarer Andreassen, der ikke uden årsag frygtede netop denne afslutning.

”Jeg kørte bakken her den anden dag, og der ramte jeg den ikke fra fronten. Der tænkte jeg, at det ville være nok at ramme den bagfra med fart på. Men jeg blev nummer 86 i den finale.”

Foto: Privatfoto.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

For Andreassen var timingen dog faktisk ikke så skidt igen. Med erfaringen i bagagen følte han et behov for at ramme stigningen blandt de 10 forreste, og feltet hentede akkurat udbruddet sent nok til, at han endte med at have fronten i bunden.

Dernæst lancerede han en lang spurt og smed en senere burrito end mange af konkurrenterne, hvilke holdt ham i top seks til et på papiret sikkert avancement.  

Løb to blev en noget mere tam affære. Færre watt end i løb ét var rigeligt til at bevare Andreassen i feltet, før der skulle spurtes på toppen af en bakke.

Og trods et lettere indløb til denne spurt var det her noget tættere på at gå galt for den senere verdensmester. En lang spurt fra Leandro Messineo var nemlig ikke noget, som danskeren havde forudset.

”Jeg blev egentlig fanget lidt. De angriber allerede med 500 meter igen. Det er jeg lidt overrasket over. Jeg troede, at de ville have ventet til 300 meter, nu hvor det var en stigning,” fortæller Andreassen, der således kom på en bagkant, som nær havde kostet ham VM-chancen.

”Jeg kan se i spurten, at jeg ligger mellem 15 og syv hele tiden. Der bliver råbt en hel del ved siden af mig. Det tør siges. Jeg får lige nøjagtig røven med.”

”Der var ikke meget kontrolleret over det. Jeg ved ikke, om det var mere held end forstand, men den fik alt i hvert fald alt, hvad den kunne til toppen.”

En fake regnbuetrøje og fremtiden

Blot nummer ni, to pladser indenfor cuttet, blev Andreassen i spurten, men det er alt sammen ligegyldigt nu. For det var ham, som i sekunderne efter finalen kunne modtage en regnbuetrøje.

”Den er sgu meget sjov. Det er jo ikke en ægte. Det er bare en, som er blevet købt i Coop for 45 kroner. Den er sgu sjov nok, og jeg glæder mig ekstremt meget til, at den rigtige kommer ind ad døren inden alt for længe.”

Læs også

Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr

Og hvad venter så nu? Med sine 21 år er Andreassen den hidtil klart yngste verdensmester i e-cykling, og flere af de tidligere vindere har allerede høstet frugterne af den prestige, anerkendelse og opmærksomhed, som følger med titlen.

Hidtil har Andreassen mest gjort sig i mountainbike, hvor han i 2022 blev nummer syv til DM.

”Jeg ved det ikke. Det er jo Alpecin-Deceuninck, der plejer at være holdet,” siger Andreassen med henvisning til, at det belgiske WorldTour-hold i de seneste sæsoner har været sponsoreret af Zwift og afholdt en årlig konkurrence på platformen med en kontrakt til vinderen.

”De plejer jo at have nogle mountainbike-ryttere. Det plejer at være et hold, hvor man næsten kan gøre, hvad man vil. Jeg skal da ikke sige nej til at køre for dem. Men jeg skal da heller ikke sælge mig selv. Det skal være det rigtige tilbud. Det må jeg se. Jeg gider ikke lave noget, som jeg ikke har lyst til.”

Om Andreassen kunne finde på at satse på landevejen, vil han endnu ikke spå om.

Næstbedste VM-dansker blev Anders Foldager som nummer fire. Hvid sluttede som nier, mens Lyhne, Aleksej Calmann og Joakim Lisson alle havnede udenfor top 30 i åbningsløbet.