Stort interview med Jens Voigt: Livet efter 18 år som aktiv

Du finder her henholdsvis anden og tredje del af vores interview med Jens Voigt.

”Jeg mener, at to-tre dage efter mit karrierestop kørte jeg stadig på min cykel hver dag. Og så indså jeg: ”Nej, nej, nej. Det behøver du ikke at gøre”. Så jeg efterlod pulsmåleren derhjemme, og jeg tog wattmåleren af. Så min cykel er så ren, som den kan blive. Der er ikke noget elektronik på den.”

”Så stoppede jeg med at køre indtil jul. Jeg tog tre måneder væk (fra cyklen, red.). Mit sind behøvede mere end noget andet en pause fra det.”

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

”Jeg skulle så lære at køre langsommere. Jeg ville køre ude i de samme gear som året før. ”Nej, du behøver ikke træde de watt og køre med den puls mere. Bare nyd det”. Det var en læringsproces at lære at slappe af og køre lidt langsommere.”

Du kender og husker ham formentlig bedst for sit utrættelige hjælperarbejde, karakteristiske kørestil, karismatiske karakter og citater som ”Shut up, legs!”.

Der nu gået mere end otte år, siden Jens Voigt i en alder af næsten 43 år takkede af og efter 18 sæsoner som professionel cykelrytter forsøgte at lægge en dæmper på den kørelyst, der i sig selv er lige så uopslidelig som den loyale, værdifulde og populære hjælperytter, som tyskeren agerede på Team CSC.

I den første del af et stort eksklusivt interview med Feltet.dk ser Voigt tilbage på karrierestoppet, der både gav ham helt nye udfordringer og et behov for at skabe en ny identitet.

Artiklen fortsætter under videoen

”Jeg er ikke Peter Sagan eller Vingegaard”

”Hvis du ikke er en komplet idiot, så kommer dit karrierestop ikke som et lyn fra en klar himmel. Du kan se det komme, særligt i min alder som 42- eller 43-årig,” fortæller Voigt, der dermed gjorde sit for undgå at blive en af de mange sportsfolk, som har svært ved at finde sig til rette i en ”normal” tilværelse udenfor sportens rampelys.

”Jeg talte med folk fra andre sportsgrene og fra cykling selvfølgelig, og det berømte sorte hul, det eksisterer. Mange, mange folk falder ned i det.”

”Så jeg tænkte, at det handler om at have en god og sund familierelation, og det hjælper at have et job, som relativt hurtigt giver dig en udfordring og en grund til at vågne op om morgenen og komme ud af sengen. Og som giver din hjerne og dine tanker noget at arbejde på.”

Da Voigt rundede de 40 år, begyndte han derfor langsomt ”at smide sensorer ud” efter mulige job ved karrierestoppet. En plan skulle laves, for selvom han havde været blandt verdens bedste ryttere i en årrække, rakte opsparingen ikke til at dække seks børn i årevis.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

”Det var for at have et arbejde og have en indkomst. Jeg er langtfra at være millionær. Jeg kan ikke leve af de penge, jeg tjente. Misforstå mig ikke. Jeg klager ikke. Livet har været godt for mig. Mit hus er betalt. Men jeg kan ikke leve af de penge, jeg tjente.”

”Jeg er ikke Peter Sagan eller Vingegaard for at tage et eksempel. Plus seks børn i Tyskland, de koster en euro eller to. Jeg havde brug for et job. Jeg ville gerne have et job, men jeg havde også brug for et.”

Til februar og marts holder Jens Voigt foredrag i Danmark.

At skulle ordne tingene selv

Voigts planlægning skulle betale sig. Han fik hurtigt et job som konsulent for Trek Factory Racing, hvor han skulle træne og motivere de unge ryttere hos holdet, som han selv sluttede sin aktive karriere på i august 2014. Han blev også ansat som ambassadør for Tour Down Under.

Men mens Voigts arbejdsliv fortsatte ufortrødent ud ad landevejen, var hverdagslivet ved siden af cyklingen mærkbart forandret.

”Når jeg ser tilbage på det, så er det mere skræmmende, end du tror. Jeg stoppede i en alder af 43. Det betyder, at jeg brugte 33 år i cykelsporten og 18 år som pro, hvor folk basalt set tog sig af alting. De vasker dit tøj. De vasker din cykel. De samler din cykel. Du siger: ”Styrbåndet er beskidt”, og de skifter det for dig.”

”Ved du, hvor dyrt styrbånd er? Når du først stopper, og ingen giver det til dig. Hvor freaking dyrt og kompliceret livet er?”.

”Nu har jeg en begivenhed på søndag, og det er torsdag. Hvor er billetterne? Aaah, jeg skal selv booke dem. Ingen bestiller dem for dig,” beskriver Voigt og giver et konkret eksempel på, hvordan han ”næsten ikke var forberedt nok, selvom han prøvede at forberede sig”.

”Min første begivenhed efter karrierestoppet var en i Australien, og der er et visum. Jeg fik visummet på min mobil i taxien på vej til lufthavnen - så i det aller, allersidste sekund. Jeg ringede til ambassaden og prøvede at fremskynde processen. Så ringede de mig tilbage, da jeg var i taxien, og sagde, at jeg havde fået visummet. Der tænkte jeg, at det her skulle ikke ske igen.”

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

”Hvis jeg havde været single…”

Arbejdet hos Trek og for Tour Down Under er dog langtfra de eneste job, som Voigt har haft siden karrierestoppet som rytter.

Han har været ambassadør for Tour of California, Trek-brandet samt for en lang række events og virksomheder, såsom Bangkok Bank CycleFest, VeloCity Berlin, Kinder Joy of Moving, Zwift, Fitbit og FulGaz, hvor han har kunnet promovere cykling.

Han har arbejdet og deltaget i forskellige velgørenhedsprojekter, skabt et motionsløb i Californien, produceret tøj, skrevet en bog, lavet en podcast og holdt foredrag.

Og så har han været en del af TV-dækningen af verdens største cykelløb på både amerikanske NBC og tysk Eurosport, heriblandt under sommerens Tour de France.

Jens Voigt under sit 17. og sidste Tour de France i 2014. Foto: Sirotti.

På sin helt egen farverige måde forklarer Voigt dog også, at han med en anden fortid kunne have haft en noget anderledes beskæftigelse i dag.

”Hvis jeg havde været single, ville jeg have åbnet en lille boghandel med et kaffehjørne, og jeg ville have været min bedste, og nok også eneste, kunde. Jeg ville basalt set have sparket kunderne ud af min butik. ”Lad mig være alene. Jeg vil drikke cappuccinoer og læse mine bøger”,” fortæller han, inden han slår over i en mere seriøs tone.

”Men i den barske virkelighed med seks børn kan du ikke have en boghandel og leve for dig selv, så jeg havde brug for et arbejde, som holder mig beskæftiget.”

Bogen om cykelsport

Det arbejde var tæt på at blive helt urelateret til cykling, afslører Voigt.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

”Jeg var fristet til ikke bare at lukke kapitlet om cykelsport, men hele bogen om cykelsport, og gå et helt andet sted hen. Det må jeg indrømme,” siger tyskeren og nævner ”normalt” TV eller at åbne en forretning som muligheder, han overvejede.

I blandt overvejelser var også, hvor mange rejsedage tiden efter cykelkarrieren skulle kræve af Voigt. Som rytter havde han nemt 200 dage om året udenfor Tyskland, og nu ønskede han at rejse lidt mindre.

”En dag spiste jeg og min kone morgenmad i byen. Vi kører derind og stopper ved et trafiklys. Vi kigger på hinanden og mere eller mindre simultant siger vi til hinanden, at jeg ikke bør stoppe med at rejse fuldstændig. Det tror jeg ikke, at vores ægteskab er skabt for endnu.”

”Det skal være en tilvænningsproces. For så meget, som min kone savner mig, så nyder hun også en gang imellem en dag eller to uden mig, hvor hun kan gøre, hvad end hun vil. Så vi blev enige om, at jeg gerne ville have et job, hvor jeg stadig rejser. Ikke så meget, men stadig med mellemrum.”

Jens Voigt satte i september 2014 timeverdensrekord med 51,115 kilometer. Foto: Ulf Schiller (schillerphoto.com).

I dag rejser Voigt således fortsat jorden rundt, nogle gange som TV-ekspert, andre som ambassadør eller foredragsholder, men altid med cyklen som omdrejningspunkt. Bogen er ikke blevet lukket. Tværtimod får den stadig skrevet nye kapitler.

”Det (et job udenfor cykelsporten, red.) ville jeg kun være næstbedst til. Jeg ville ikke være en ekspert i det. Jeg tror på, at jeg er tilladt at sige det: Når det handler om cykling, er jeg en verdensklasse-ekspert,” forklarer Voigt og fortsætter:

”Så det var en logisk løsning at holde fast i cykling. Så taler du med venner, sponsorer og folk, du kender. Du indser også, at halvdelen af dem prikker dig på skulderen og siger: ”Hey, giv mig en opringning, når du kan”. Nej, nej. De ville faktisk ikke rigtig have dig til at ringe. Det er bare noget, man siger. Det er bare venlige ord. Så du adskiller hurtigt vennerne fra ”the wannabe friends”.”

Drømmen om naturdokumentarer

I sine mere end 40 år i sporten har den snart 51-årige Voigt skabt rigeligt med bekendtskaber i sporten. Han er blevet et kendt ansigt over hele verden og forklarer, at han, til sin egen overraskelse, stadig genkendes i lufthavnene, særligt i de engelsktalende.  

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Omstillingen til det ”normale” liv har haft sine udfordringer, men Voigt har for længst oplevet, at det ligeledes har sine plusser ikke længere at være professionel cykelrytter.

”Du lider ikke mere. Du løber ikke risikoen for styrt mere. Du skal ikke gnubbe skuldre og albuer i løb, og hvis børnene gerne vil have is, så kan du også få en. Der er en masse fordele ved at have stoppet karrieren,” siger Voigt og nævner yderligere en med et grin.

”Siden jeg stoppede for otte år siden, har jeg nok kun skullet betale for min egen øl to eller tre gange. Det er en stor fordel, ikk? Det er en god en.”

Hvad er dine drømme for fremtiden?

”Når vi taler om drømme, bare en drøm, det behøver ikke at være realistisk. Jeg ville elske at være Sir David Attenboroughs assistent og lave den næste Planet Earth med ham.”

”Jeg beundrer hans arbejde. Han er en af mine alletiders favoritter. Han er en person, jeg altid gerne har villet møde.”

”Det ville være mit drømmejob. At arbejde på naturdokumentarer og at være ude at filme dyrene eller vulkaner med kameraet.”

I det næste kapitel i vores miniserie med Jens Voigt kan du læse om hans blik på cykelsporten i dag, sammenlignet med dengang at han selv var aktiv.

Efter nytår kommer Jens Voigt til Danmark, hvor han i fire byer vil underholde med sit foredrag ”Shut Up Legs Tour”. Det kan du her læse meget mere om.