Stort interview med Mikkel Honoré efter debut på World Touren i Australien

40,6° i feber blev for meget for holdlægen på Deceunick-Quick Step.

Efter de første tre etaper i World Tour-løbet, Tour Down Under, blev Mikkel Honoré om aftenen ramt af feber, men en god nats søvn så ud til at kurere det, og om morgenen stillede den unge dansker derfor til start på fjerde etape.

Sammen med tre af sine holdkammerater lykkedes det da også Mikkel Honore at gennemføre den kuperede fjerde etape, men da han natten efter vågnede klokken 02, og kropstemperaturen efter et isbad sagde 40,6 i feber, skred holdlægen ind og sendte Honoré på hospitalet.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

”Jeg lå på hospitalet i to dage og fik taget en masse blodprøver, men vi fandt aldrig ud af, hvad det var. Måske var det en virus, måske var det hedeslag, det har vi aldrig fået afklaring på,” siger Mikkel Honoré til Feltet.dk.

Både første og anden etape i løbet ’Down Under’ blev forkortet på grund af ekstrem varme, og den lille røde søjle på termometeret var på begge etaper helt oppe at snuse til de 40 grader.

”Jeg forstod ikke helt, hvad der skete med min krop, men jeg havde bare ingen kræfter. Det var svært for mig at stå af i min World Tour-debut, men det var klart det bedste for mig. Der var super god opbakning og forståelse fra holdet, og der er jo ikke så meget andet at gøre. Nogle gange bliver man syg, og så må man op på hesten igen,” forklarer Mikkel Honoré.

Great to be back pinning numbers on in today’s Down Under Classic. Unfortunately a crash spoiled our chances in the sprint, but soon new chances to come! pic.twitter.com/Qtz7WQwfIP

— Mikkel F. Honoré (@MikkelHonore)

13. januar 2019

Debuten i et World Tour-etapeløb gik altså ikke helt som håbet, men selvom der nu står ’DNF’ ud for Mikkel Honorés navn, havde den unge fredericianer en god oplevelse.

”Det var helt vildt fedt, og det er noget jeg har set frem til i lang tid. Det var en super fed oplevelse, også selvom det resultatmæssigt og performancemæssigt ikke var optimalt fra min side. Rent mentalt har jeg lært rigtig meget af det, og nu har jeg en erfaring med at skulle køre cykelløb i januar i rigtig høj varme, det har været sindssygt lærerigt for mig,” siger Honoré.

Revanche ugen efter

Feberen forsvandt på samme måde, som den var kommet; af sig selv, og derfor blev Honoré i Australien. Her skulle han en uges tid efter sin sygdom hjælpe holdet i årets andet World Tour løb, nemlig endagsløbet Cadel Ewans Great Ocean Road Race, hvor han var en del af holdets plan b.

”Min opgave var at passe på Dries (Devenyns, red.), som var vores håb, hvis ikke det blev en spurt for Elia (Viviani, red.) til sidst,” forklarer Mikkel Honoré, der dog kunne glæde sig over, at plan a gik præcis som den skulle for hans belgiske hold.

”Det var vanvittig fed oplevelse, da vi kom i mål. Det var helt vildt at se, hvor godt holdet, og især Elia (Viviani, red.) og (Michael, red.) Mørkøv, arbejdede sammen. Alle kørte bare sindssygt godt, og det var en fantastisk oplevelse at være en del af,” siger Mikkel Honoré om Elia Vivianis sejr.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Ready to kick off @tourdownunder with this little canguro 🦘 #TDU2019 pic.twitter.com/NXBnvi6OhU

— Mikkel F. Honoré (@MikkelHonore)

12. januar 2019

Fik sig en snak med Lars Bak

Da Mikkel Honoré havde gjort sit arbejde i det australske endagsløb, og han for fjerde gang havde ført Dries Devenyns frem til den stigning, feltet med syv kilometer fra mål skulle over for sidste gang, var hans arbejdsdag mere eller mindre overstået.

”Sidste gang op ad stigningen tog jeg det bare roligt, og så snakkede jeg selvfølgelig lidt med Lars (Bak, red.), han er en super hyggelig fætter. Han er virkelig en erfaren herre og altid klar til en lille snak,” lyder roserne fra Honoré.

De to danskere kom i mål som henholdsvis nummer 80 og 81 fem minutter og fyrre sekunder efter løbets vinder, og World Tourens næstyngste dansker har stor respekt for sin 17 år ældre landsmand, der som World Tourens næstældste rytter naturligvis også er ældste dansker.

”Man kan godt mærke, at han er erfaren, men man kan ikke mærke, at han er gammel - for han kan sgu stadig træde! Der er ingen grund til, at han stopper karrieren indenfor de næste par år,” vurderer Mikke Honoré.

Klar på en rolle som hjælperytter

Efter næsten en måned i Australien, skal Mikkel Honoré nu til at finde sig til rette i mere hjemlige rammer. I første omgang betyder det, at den nye lejlighed i norditalienske Bergamo skal indrettes, og så skal han finde sin plads på det hold, der i 2018 var verdens bedste cykelhold.

”Mit første år som neopro kommer først og fremmest til at handle om at lære en masse ting og naturligvis at arbejde for holdet. Jeg vil også gerne arbejde mig op og vise, at jeg har niveauet. På det personlige plan vil jeg gerne fortsætte min udvikling,” forklarer Mikkel Honoré, der samtidig ved, at det første år bliver i holdets tjeneste.

”Ja helt klart, og det vil jeg også være rigtig fint tilfreds med. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der en dag kommer en chance lige pludseligt, og så er det jo med at gribe den og vise, at jeg har det, der skal til. Bare fordi man er hjælperytter, skal man ikke bare ligge i sengen og slappe af. Man skal træne endnu hårdere og bevise, at man er klar når chancen kommer,” siger en determineret dansker.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Mikkel Honoré har i første omgang fået en toårig kontrakt hos det belgiske storhold, og selvom hverken sportsdirektør, Brian Holm, eller holdets Manager, Patrick Lefevere, specifikt har fortalt, hvorfor de har valgt at satse på netop ham, har hovedpersonen selv en idé om det.

”Jeg tror, det er fordi, at jeg kontinuerligt har præsteret løb efter løb som stagiaire, og så selvfølgelig fordi at jeg har kørt alle løb i holdets tjeneste. Det er en blanding af mange ting, lige fra personlighed til vigtigst af alt: løbsintelligens; at man kan finde ud af at være de rigtige steder på de rigtige tidspunkter,” vurderer den blonde dansker.

Brian Holm som sportsdirektør

Quick-Step havde inden 2018-sæsonen ikke haft en dansker på holdet, siden Thomas Kvist i sæsonerne 2009 og 2010 spillede en diskret rolle på holdet. Det ændrede sig dog i 2018.

Forud for sæsonen skrev holdet kontrakt med Michael Mørkøv, og fire måneder inde i sæsonen hentede holdet Kasper Asgreen hos Team Virtu. Da Mikkel Honoré 1. august tiltrådte på en staigiare-kontrakt, var den danske trio en realitet.

Trioen er i år blevet til en kvartet, for Brian Holm, der har været sportsdirektør på holdet siden 2012, er godt nok gået ned på halv tid, men ikke desto mindre har han ansvaret for de tre ryttere, hvis pas minder mest om hans eget.

”Det, jeg bedst kan lide ved Brian, er, at han altid siger tingene direkte. Der er ikke noget politisk korrekthed over ham, og han er ikke bange for at sige tingene som de er, og det synes jeg bare er mega fedt. Hvis man gør noget godt, så får man ros, og hvis man laver noget lort, så får du helt sikkert også at vide, at du har lavet noget lort,” siger Honoré, der også nyder sin sportsdirektørs evner til at fortælle gode historier.

Holder løbsprogram tæt til kroppen

Når snakken falder på den videre sæson, bliver den sympatiske fredericianer mere ordknap. Ikke fordi han ikke vil fortælle, om de specifikke planer, men mere fordi han simpelthen ikke må.

”Uden at nævne noget specifikt, så kan jeg sige, at det bliver en del mindre ugelange etapeløb. Jeg har fået mit program til juni, men jeg kan desværre ikke offentliggøre noget endnu,” forklarer Honoré.

Selv ser den tidligere Team Waoo-rytter sig som en allrounder, men hvilken type han er, forventer han først at få endelig svar på i denne og næste sæson. Desværre for alle os der sidder klar bag tv-skærmen, vil Honoré ikke råde os til at sætte næsen op efter, at han allerede i år får sin grand tour debut.

”Hvis jeg får chancen, så siger jeg ja, men det er ikke noget, jeg sætter næsen op efter i år, så umiddelbart nej,” slutter 22-årige Mikkel Frølich Honoré på en telefonlinje fra lufthavnen i Singapore.