Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Quick-Step Floors fik vist sine unge talenter frem på fornemste vis i Dwars door West-Vlaanderen, da holdet placerede hele fire af deres store talenter i top-10. Sejrsherren Remi Cavagna er henrykt over sin første professionelle sejr.
Annonce
Quick-Step Floors viste i dagens Dwars door West-Vlaanderen (også kaldet Johan Museeuw Classic), at det belgiske mandskab har fremtiden fuldkommen på plads. I en sand opvisning kunne de tage sejren og placere yderligere tre unge ryttere i top-10 i den belgiske semiklassiker.
Sejren betyder meget for holdets unge franskmand Remi Cavagna, der tog sin første sejr som professionel.
”Det var super hårdt og koldt, men jeg følte mig godt kørende. Faktisk har jeg følt mig virkelig godt kørende lige siden sidste år, så jeg har ventet på, at den her sejr skulle komme i lang tid. Jeg ville bare have den her sejr så meget. Jeg kan næsten ikke forklare jer, hvor vigtigt det er for mig endelig at have taget den. Jeg har begået fejl tidligere, blandt andet ved at angribe for tidligt. Så i dag sagde jeg til mig ’Angrib ikke, vent, vent vent!’. Og det virkede perfekt til sidst,” udtaler det 22-årige stortalent til Quick-Step Floors hjemmeside.
Franskmanden peger på, at sejren giver mod på mere.
”På et tidspunkt blev jeg sat af på brostenene, men jeg bevarede roen, da jeg vidste, at jeg havde nok tilbage i tanken. Mine ben gjorde ondt, men jeg ignorerede smerten og var i stand til at komme tilbage og lancere et nu-eller-aldrig-angreb. Jeg havde virkelig brug for sejren, og den giver mig et kæmpe selvtillids-boost og endnu mere motivation frem mod de næste løb”.
De unge ryttere viste vejen
Quick-Step Floors var totalt dominerende i dagens klassiker, da holdet udover sejren også tog anden-, fjerde- og syvendepladsen til henholdsvis Florian Sénéchal, Fabio Jakobsen og Jhonatan Narvaez. Det gør holdets sportsdirektør Tom Steels glad, da det er de unge ryttere, som viser vejen frem.
”Vi kørte som en sand drøm i dag. Alle gjorde et stort stykke arbejde lige fra kilometer nul på trods af de lave temperaturer og regnen. Vi kontrollerede tingene og kørte et intelligent løb og fik bevist, hvad de her unge gutter er i stand til at udrette,” udtaler Tom Steels til holdets hjemmeside.
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce