Zdenek Stybar har stor respekt for Mathieu van der Poel, som han dog mener gør cykel-cross kedeligt.
Zdenek Stybar vendte i går tilbage til cross-feltet efter en pause der strakte sig helt tilbage til 2016. Uden ordentlig forberedelse kunne den tidligere tredobbelte verdensmester dog ikke hamle op med sportens nye stjerner, og tjekken var især imponeret over løbets vinder, Mathieu van der Poel.
”Van der Poel er en klasserytter,” medgav Quick-Step-rytteren til Sporza efter gårsdagens løb.
”Men hans dominans gør cross kedeligt. Når Van der Poel kører solo, er løbets to sidste omgange altid irrelevante. Men man kan jo dårligt bede ham om at sætte farten ned eller starte i bagerste række. Han er bare stærkere end alle andre for tiden.”
Stybar selv kom imidlertid i mål på en respektabel 21. plads hvormed han viste, at han stadig kan køre på andet end landevej.
”Det var virkelig hårdt. Jeg led rigtig meget. Jeg havde håbet på at lægge godt ud, men på de første omgange måtte jeg hele tiden af cyklen og løbe op ad bakkerne fordi der var folk foran mig. De sidste omgange var specielt hårde, og jeg begik mange tekniske fejl,” forklarede han.
”Men jeg nød da løbet, sådan nogenlunde. Jeg håber bare, at de næste løb vil gå bedre.”
33-årige Zdenek Stybar har yderligere tre cross-løb på programmet i denne sæson men forventer ikke at stille til start til VM, da det vil komme i vejen for hans landevejssæson.
AG2R La Mondiale |
Astana Pro Team |
Bahrain-Merida |
Bora-Hansgrohe |
CCC Team |
Deceuninck - Quick-Step |
Groupama-FDJ |
Lotto Soudal |
Mitchelton-Scott |
Movistar Team |
Team Dimension Data |
Team EF Education First |
Team Jumbo-Visma |
Team Katusha Alpecin |
Team Sky |
Team Sunweb |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Merckx om Evenepoel: Hvorfor skulle han ikke blive bedre end mig?
Video: Vildfaren hund jagter cyklecross-stjerner
Mathieu van der Poel tilbage på vindersporet i Druivencross
Van der Poel afklaret efter sjældent nederlag: Jeg var ikke god nok
Mathieu van der Poel endelig besejret - Aerts vinder i mudderbad