Team GLS stillede her til aften til start på første etape af Tour de Berlin, som slutter i netop Berlin på mandag. På løbets første etape var Jonas Aaen yderst tæt på sejren. Aaen startede spurten 250 meter fra mål, og sad forrest på vej mod sejren, da cyklen forsvandt under ham på de våde brosten. I stedet for kunne Thomas Bertolini fra det italienske landshold tage sejren. Mens bedste Team GLS rytter var Kristoffer G. Nielsen på en sjetteplads.
”Vi kørte en rigtig flot etape, og var med i alt hvad der rørte på sig. Jonas Aaen sad helt perfekt til sidst, så det var bare rigtig ærgerligt, at han styrtede. Ellers sad vi ud over Jonas Aaen også med Kristoffer G. Nielsen og
Michael Mørkøv med fremme, i den 30-mandsgruppe, som kom ind med et forspring til resten af feltet,” udtalte sportsdirektør, Tom Breschel, efter etapen.
”Ellers blev dagens etape kørt i et frygteligt uvejr. På et tidspunkt kunne jeg slet ikke se feltet, selvom der kun lå fire biler foran mig. Derfor meddelte kommissærerne - da vi manglede tre omgange af 16,3 kilometer - at vi kun skulle køre to omgange mere. Men med 1500 meter tilbage af næstsidste omgang, fik vi at vide, at den sidste omgang heller ikke ville blive kørt,” slutter Tom Breschel af med fra Tyskland.
I morgen skal rytterne ud på en 150 kilometer lang etape i og omkring Rudow, og Tom Breschel forventer, at holdet skal være lige så aggressive som på dagens etape.
Resultat af 1. etape 1. Thomas Bertolini – Italiensk landshold 2.37.40
2. Philipp Metzke – Team Akud Rose
3. Gijs Brouwer – Cylingteam Jo Piels
…
6. Kristoffer G. Nielsen – Team GLS 0.04
22. Jonas Aaen – Team GLS
32. Michael Mørkøv – Team GLS
54. Morten Reckweg – Team GLS 0.21
62. Jan Almblad – Team GLS
79. Thomas Kristiansen – Team GLS
Samlet stilling efter 1. etape
1. Thomas Bertolini – Italiensk landshold 2.37.40
2. Philipp Metzke – Team Akud Rose 0.04
3. Gijs Brouwer – Cylingteam Jo Piels 0.06
…
6. Kristoffer G. Nielsen – Team GLS 0.14
22. Jonas Aaen – Team GLS
32. Michael Mørkøv – Team GLS
36. Thomas Kristiansen – Team GLS 0.29
56. Morten Reckweg – Team GLS 0.31
64. Jan Almblad – Team GLS