Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Laurens Sweeck blev en overbevisende ny belgisk mester i cyklecross, da belgierne i dag konkurrerede i Antwerpen. Sweeck angreb på omgang tre af syv og kørte derefter resten af løbet solo. Bagved Sweeck kunne holdkammeraten, Eli Iserbyt, sikre sig sølvet, mens Toon Aerts i en tæt kamp om bronzen snuppede den sidste medalje.
Annonce
Han har været denne sæsons evige toer, men i dag lykkedes det for Laurens Sweeck at tage en stor cyklecross-sejr, da den 26-årige rytter blev belgisk mester for første gang.
Sweeck, der inden i dag tidligere havde vundet to sølv- og en bronzemedalje ved de belgiske mesterskaber, kørte solo på den tredje af syv omgange og endte med at vinde en overbevisende sejr for Pauwels Sauzen - Bingoal-mandskabet.
Bingoal-holdet fik en dobbeltsejr, da Eli Iserbyt snuppede sølvet foran den forsvarende vinder, Toon Aerts.
Løbsreferat
Søndag var det tid til at afgøre, hvem der skulle kalde sig belgisk mester i cyklecross 2020.
På forhånd var løbet spået til at blive et særdeles åbent et af slagsen med adskillige af verdens bedste ryttere blandt favoritterne.
Toon Aerts var den forsvarende mester, og den 26-årige rytter tog initiativet fra start. Aerts havde ellers ikke kørt løb siden den 26. december grundet de to brækkede ribben, som han pådrog sig i Namur fire dage tidligere.
Det så dog ikke ud til at forstyrre Aerts det store, og navne som Tim Merlier, Laurens Sweeck, Wout Van Aert, Michael Vanthourenhout og Eli Iserbyt måtte straks kæmpe for at følge med sidste års vinder.
Ved første omgangs afslutning havde Aerts trukket Merlier, Vanthourenhout og Iserbyt fri af resten. Sweeck og Van Aert var dog kun få sekunder efter, og inden længe fik de to også kontakt, mens Gianni Vermeersch var nærmeste forfølger til frontgruppen.
Ude på anden omgang var det så Iserbyt, der overtog fronten, og den lille belgier satte sine landsmænd under pres gennem en passage med sand. Aerts var imidlertid vågen og lod ikke Iserbyt få hul. I stedet kom Vermeersch op bagfra.
Således var syv mand samlet efter løbets første to omgange. Scenen var dermed sat for en stor kamp mellem alle forhåndsfavoritterne.
Sweeck kører solo
Sweeck var næste mand til at gribe taktstokken, og sammen med Merlier og Vanthourenhout fik han sig et lille hul ned til Aerts, Iserbyt, Van Aert og Vermeersch i starten af tredje omgang.
Sweeck og Vanthourenhout er holdkammerater, og det udnyttede duoen, da sidstnævnte tydeligt lod førstnævnte køre solo. Merlier kunne ikke lukket hullet, og pludselig var Sweeck alene i spidsen.
Pauwels Sauzen - Bingoal sad tungt på løbet, og mens Sweeck bragede afsted, kunne holdkammeraterne Vanthourenhout og Iserbyt bakke af for konkurrenterne.
Måske skabte udviklingen panik i forfølgergruppen. I hvert fald mistede Aerts overblikket, da han kom i kontakt med Iserbyts baghjul og kortvarigt var af cyklen.
Sweeck var nu solidt i front, men den 26-årige rytter havde langtfra styrt på tingene, da han gled på et mudderstykke og mistede en håndfuld sekunder af sit forspring, som ikke desto mindre var oppe på 20 sekunder.
I forfølgergruppen markerede Iserbyt og Vanthourenhout alle angreb, og afstanden fra de seks forfølgere op til Sweeck voksede støt til 40 sekunder efter fire af de syv omgange.
Dermed lignede Bingoal-rytteren den nye belgiske mester, mens kampen om sølvet stod mellem Van Aert, Aerts, Iserbyt, Vermeersch, Vanthourenhout og Merlier.
Kampen om sølvet
Her angreb Aerts på femte omgang, og kun Iserbyt formåede at svare igen. Dernæst fulgte en duo med Merlier og Vermeersch og først derefter Van Aert og Vanthourenhout.
Sweeck var dog stadig uimodståeligt kørende i front, og med to omgange tilbage var forspringet oppe på 46 sekunder til Aerts og Iserbyt.
Forfølgergruppen smeltede sammen igen på den følgende omgang med undtagelse af Vanthourenhout, der var sat. Det fik Iserbyt til at slå kontra, og han fik et lille hul ned til resten ledt af Vermeersch.
Oppe foran krydsede Sweeck stregen for næstsidste gang, og han kunne allerede så småt begynde at fejre en overbevisende sejr.
Godt et minut efter den suveræne Sweeck var holdkammeraten, Vanthourenhout, kommet tilbage i kampen om bronzen, men den høje belgier måtte se langt efter sølvet. Den var Iserbyt nemlig stukket afsted med, da han havde slået et stort hul til forfølgergruppen.
Ingen kom dog nogensinde i nærheden af Sweeck, der kunne trille over stregen som ny belgisk mester. Iserbyt sikrede sig sølvet, mens Aerts var stærkest i kampen om bronzen.
Merlier blev firer, og Van Aert rundede top fem af.
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Fini genvinder DM i cross
Bohé vinder DM i cross for tredje gang
Wang dansk U19-mester i Cross – Gudnitz U23-mester
Van Aert peger på Toon Aerts som favorit til de belgiske mesterskaber
Optakt: DM i cyklecross 2020