Universitetsklinikken i Freiburg kan se frem til et sagsanlæg fra T-Mobiles team manager, Bob Stapleton. Det bekræfter holdets talsmand, Stefan Wagner, i dag overfor nyhedsbureauet dpa.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Ledelsen af hospitalet trak fire læger fra holdet efter at de tidligere holdlæger, Andreas Schmid og Lothar Heinrich, havde indrømmet at have medvirket til det system af doping, der angiveligt fandt sted på holdet.
Ifølge Stapleton er lægernes ’etiske forpligtelse’ tilsidesat, da hans ryttere blev ladt i stikken for tre uger siden. Under anden halvdel af Giro d'Italia, hele Volta Ciclista a Catalunya og under Bayern Rundfahrt blev der ikke ydet lægelig assistance til holdet. En af følgerne er ifølge team manageren, at canadiske Michael Berry slæbte rundt på en ubehandlet lungebetændelse.
Freiburg klinikken har endnu ikke kommenteret anklagerne.
Under det forestående
Tour de France er der i alt tilknyttet fire nye læger, som skal tage sig af de ni ryttere. I øjeblikket arbejder holdet sammen med to hollandske læger, som ikke har tilknytning til Universitetsklinikken i Freiburg.