- eller hvad gør gamle cykelryttere, når de ikke længere kører på cykel?
Dumt spørgsmål. De køber selvfølgelig en borg i Toscana. Mindre kan vel ikke gøre det. Sådan en af de dér kampestensfætre, der oser af middelalder, og hvor den friskpressede olivenolie nærmest driver ned af væggene. Og hvert andet øjeblik forventer man at se en søvndrukken tempelridder komme vaklende op af kældertrappen og spørge om, hvem der egentlig slukkede lyset?
I Flandern frygter alle professionelle ryttere ”Het zwarte gat” - ”Det sorte hul”. Det er dér, du havner, når karrieren er overstået efter 15 år på landevejen, og du i mellemtiden er blevet 37 år gammel. Ingen uddannelse - og statistisk set heller ikke nogen nævneværdig opsparing. Du har endnu ikke prøvet at vaske dine egne sokker eller købe en togbillet på stationen, og en computer er da sådan en slags metalkasse til at stille sin kaffekop på ikke sandt? Og øhhh - hvor mange kilo margarine er det nu lige man skal bruge for at koge et æg?
Den gamle gladiator, Andrea Tafi, havner nok ikke i det sorte hul med mindre det er et, som en podegraplaget borgherre i fordums tid har installeret i den ejendom fra det 16. århundrede, hvor den tidligere vinder af Flandern Rundt og
Paris-Roubaix har åbnet sin spritnye cykloturistiske virksomhed. Tværtimod ser han ud til at have overlevet overgangen til den virkelige verden på udmærket vis.
Tafis karriere strakte sig over i alt 17 år. Han blev professionel i 1989 hos Eurocar. Karrieren fortsatte hos Selle Italia i 1990-1991, Carrera 1992-1993 og derefter var han en væsentlig del af den store Mapei familie fra 1994 til 2002, hvor han skiftede til danske CSC. 2004 blev tilbragt hos Alessio-Bianchi. Og i 2005 kom han til enden af landevejen hos spanske Saunier Duval, hvor han forgæves forsøgte at vinde Paris-Roubaix endnu engang. Hans sidste løb blev Tour of Georgia 2005 i USA, hvor han sad allersidste dag på cyklen den 24. april, gjorde en rigtig god figur og på et tidspunkt havde bjergtrøjen.
31 sejre blev det til på de 17 år. Det lyder måske ikke umiddelbart af meget for en mand, der nyder så stort respekt i cykelmiljøet og for øvrigt havde en kæmpestor fanklub. Men alle sejrene var af høj karat. Flandern Rundt, Paris-Roubaix (Tafi er den eneste italiener nogensinde, der har vundet begge), Paris-Tours, Giro de Lombardia, Giro del Piemonte, Giro del Lazio, Coppa Agostini, GP Fourmies, Paris-Bruxelles, Trofeo Melinda m.m. I flere af løbende gentog han sejren.
Il borghetto di Andrea TafiNu er han så blevet 40 år, borgherre og lejer ferieboliger ud til turister. Andrea Tafis lille borg ligger tæt på Lamporecchio, ca. 40 kilometer vest for Firenze, hvor han selv bor med sin familie. Han er gift med Gloria og har to børn. Sønnen Tommaso og datteren Greta.
Angiveligt har Tafi længe være på jagt efter en gammel ruin, som han kunne genopbygge til formålet. Og da han tilfældigvis passerede forbi en dag, lagde han mærke til de gamle bygninger, der var fuldstændig omkranset af meterhøjt tjørnekrat i stilrent Tornerose design. Efter at have kigget nærmere på ejendommen, blev han klar over, at her var muligheden tilstede for at realisere drømmene for en fremtidig levevej.
Så købte han hele herligheden og rekonstruerede den med skyldig respekt for historien, så den nu stort set fremstår som den må have gjort, dengang borgherrerne hang deres fjender op i rustne jernkroge nede i kælderen. Her udlejer han nu 6 lejligheder samt et værelse. Udrustet med alle moderne bekvemmeligheder som aircondition, internetforbindelse, køkkener med mikroovn og opvaskemaskine. Der er selvfølgelig også en kamin og en udendørs barbecue grill til hver lejlighed.
Det lyder jo alt sammen meget godt - dog lader den engelske tekst i hans markedsføringsmateriale noget tilbage at ønske. Nyd lige denne her: “An apartment is endowed with bath used by Handicap people”. Jeg nærer på ingen måde nogen som helst aversioner mod handicappede, men hvis der hele tiden skal humpe en étbenet mand rundt inde på mit ferielokum, mens jeg forsøger at mase en bruno ned i den bøhmiske, så vil jeg hellere bo i telt.
Selvfølgelig er der også mulighed for at komme ud at cykle med den gamle mester. Alt efter ønsker og evner og med kortere eller længere ture gennem det billedskønne Toscana og med evt. lægetests udført af den tidligere Mapei læge, professor Aldo Sassi. Og mens fyrene sveder på cyklerne, kan kæresterne nyde en morgenbuffet på Tifotafi terrassen, gå på powershopping i Firenze eller deltage i et kursus i finere italiensk madlavning. Og jeg nok gad vide, om det også er den gamle elegantier, der stiller op som underviser på kurset i latinamerikanske danse?
Normalt laver vi ikke gratis markedsføring på Feltet.dk. Men af ren og skær taknemlighed over for en mand, der har givet os så mange store oplevelser foran tvskærmen - navnlig i klassikersæsonen - bringer vi her et link til borgens hjemmeside, så læserne selv kan nyde den toscanske ambiente. Læs mere og se fotos på www.ilborghettodiandreatafi.it
Og til sidst - rent hypotetisk naturligvis - hvis jeg nu havde en cykelhjemmeside med masser af besøgende og en hårdtarbejdende redaktion og flittig journalistisk stab - så ville Tafis lille borg da være et udmærket sted at invitere medarbejderne hen til et internt udviklingsseminar en uges tid sådan engang sidst i foråret 2007?