Den 1. september markerer datoen for, hvornår de professionelle mandskaber officielt må skrive kontrakt med nye ryttere. Blot 16 ryttere har Team CSC kontrakt med på nuværende tidspunkt forud for den kommende sæson, og det er bemærkelsesværdigt, når man ser på, at flere af konkurrenterne har været særdeles aktive på tranfermarkedet forud for den kommende sæson.
"Der sker da noget udskiftning, men ikke voldsomt meget, men vi skal have fat i nogle flere. Det er fuldstændig rigtigt. Hvem det er, ved jeg ikke på nuværende tidspunkt. Vi har kig på flere, for vi skal jo være 25. Der er nogle kontrakter, der skal laves endnu," siger sportsdirektør Kim Andersen til Feltet.dk og tænker hermed på kontraktforlængelser internt på holdet, men også på nye kontrakter med nye ryttere.
Det eneste, der med sikkerhed vides omkring Team CSC til den kommende sæson er, at holdet må sige farvel til de to stærke amerikanere David Zabriskie og Christian Vande Velde, der begge skifter til det nye amerikanske storhold Slipstream. Kim Andersen bekræfter da også, at flere af de ryttere, som Slipstream samt T-Mobile har skrevet kontrakt med har været ryttere, som kunne have haft Team CSCs interesse.
"Det har da været noget af det samme. Det er da fuldstændig rigtig," siger han.
"Jeg ved ikke med Zabriskie, men det er klart, at vi skal finde en, som kan erstatte Vande Velde. Det skal vi. Men derudover mener vi, at vi har nogle unge ryttere, som kan være med i bjergene. F.eks. en Andy Schleck, som kan komme med i Touren, som den tredje bjergrytter. Selvfølgelig skal vi hente nogle udefra, og vi skal også hente en del. Men jeg mener slet ikke, vi er dårligt kørende, med det vi har," understreger Kim Andersen.
"Så problemet er, at vi skal bruge nogle ryttere, som virkelig kan holde til at køre en del løb, fordi nogle af dem, som vi siger farvel til, er Christian og David. Der er også en rytter som Lars Michaelsen, som er stoppet. Så det er den slags ryttere, som vi har brug for. Der er dog heller ingen tvivl om, at vi gerne vil have noget ungt blod ind for at bygge den nye generation op," siger den danske sportsdirektør.
Giro d´Italia det svage punkt
Kim Andersen er ganske fortrøstningsfuld med hensyn til næste års Tour de France, mens det kan komme til at halte i Giro d´Italia.
"Nu havde vi så Andy Schleck, som gjorde det helt fænomenalt godt, men Italien Rundt vil blive det, som det ser ud nu, som bliver et svagt område," siger Kim Andersen
Så det er ikke en ny Giro-kaptajn i er ude efter?
"Nej, det tror jeg ikke. Så skal der i hvert fald ske et eller andet, fordi vi har mange dyre ryttere i forvejen," understreger Kim Andersen.
Svenske forstærkninger?
Et par af de ryttere, som kunne være interessante for Team CSC, er svenskerne Thomas Lövkvist, der flere gange er blevet sat i forbindelse med det danske mandskab, og Gustav Erik Larsson, der i denne sæson har imponeret med en tredjeplads i ENECO Tour, niendeplads i Deutschland Tour og en 13. plads i Tour de Suisse. Kim Andersen bekræfter da også, at de to ryttere har været med i overvejelserne.
"Om de er inde i billedet ved jeg ikke, men det er nogle ryttere, vi har snakket om, ja. Men derfra til, at de er inde i billedet, er der et stykke. Men det er klart, at det er nogle emner, som vi har nævnt for hinanden," siger Kim Andersen, der samtidig understreger, at man har kig på flere danske talenter.
"Grunden til at vi har Lasse (Bøchman, red.) på prøve, er ikke bare for sjov. Det er, fordi vi synes, han er spændende. Og der er flere gode danske talenter. Absolut. Helt sikkert," slutter Kim Andersen.
Annonce
Annonce
Coppa Agostoni(1.1) 28/09
Cro Race(2.1) 26/09-01/10
Coppa Agostoni(1.1) 28/09
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 01/10
Tour de Vendée(1.1) 01/10
Trofeo Baracchi(1.1) 01/10
Binche - Chimay - Binche(1.1) 03/10
Elfstedenrace Friesland(1.1) 04/10
Tour of Peninsular(2.1) 04/10-08/10
Paris - Bourges(1.1) 05/10
Tour de Kyushu(2.1) 06/10-09/10
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
UAE Team Emirates |
Annonce