Team Designa Køkken set indefra

nullEn træningslejr, som Kjellerup mandskabet har brugt, til at få styr på en række praktiske opgaver. Naturligvis har rytterne og sportsdirektører også været ude og træne frem til årets opgaver på landevejen.
Feltet.dk ankom til træningslejren sent lørdag aften, hvor holdet havde kørt endagsløbet Les Boucles du Sud Ardéche, hvor Jakob Fuglsang blev nummer 8. Allerede i lufthavnen fik man en fornemmelse af, hvad det vil sige at drive et cykelhold. Præcis som undertegnet trådte ud af lufthavnsterminalen kom Team Designa Køkkens lastbil ”trillende” ind på parkeringspladsen. Før lastbilen var helt i hold sprang manager Christian Andersen ud og startede med at undskylde, da han troede, de var kommet for sent til lufthavnen. Men realiteten var, at den tid, som det havde taget Team Designa Køkkens sportsdirektører, soigneurs og mekanikere at køre fra Frankrig til lufthavnen i Giorna samt at foretage et problematisk hjulskifte, det var den samme tid, som det tog at flyve fra Tirstrup til Giorna tæt ved Barcelona. Team Designa Køkken havde forud for træningslejren meldt ud, at de skulle bo på H Top Royal Sun, men nok engang ventede der en overraskelse.

”Hotellet var ikke tilfredsstillende, så jeg fandt et andet sted, hvor servicen var i orden,” fortæller Christian Andersen fra bagsædet i lastbilen, imens holdets nye Helle Haurum leger GPS fra forsædet. ”Drej til venstre om 300 meter…”

Efter en halv times kørsel ankom vi til hotellet, som på dette tidspunkt var fuldt booket, og her ventede så endnu en overraskelse, da Feltet.dks udsendte havde forventet rolige omgivelser og ro på hotellet. Da vi trillede ind på parkeringspladsen ved midnat, var hotellet omdannet til spansk folkedans kombineret med karneval. Efter et par kolde pilsner i sydens varme med holdets soigneurs Armin Rotzler, så manglede lysten bestemt ikke til den næste, men frygten for, at der pludselig stod en gammel grå spanioler, som ville have en ud på dansegulvet gjorde, at bagdøren blev foretrukket sammen med sengen.

Mødet med rytterne
Søndag morgen kl. 8.00 stod den på morgenmad og det første møde med Team Designa Køkken rytterne, som alle tog godt imod en. Stemningen ved morgenbordet blev lige løftet et par grader, da Michael Reihs trådte ind af døren. Straks blev der delt bemærkninger ud til alle. Egentligt troede jeg, at jeg kendte rytternes navne, men alligevel sad jeg og anede ikke, hvad den tidligere Phonak-rytter ævlede om. Øgenavne som Goldie (Thomas Guldhammer), Fuglen og Birdie (Jakob Fuglsang), Grønlænderen (Ricki Enø Jørgensen), Færingen (Jakob Bering), Trunte (Michael Tronborg), Fisker (Andreas Frisch), Max muldjord (Max Nielsen) osv. blev brugt i flæng.

Det tog dog ikke mange sekunder før, at det stod klart, hvem der ligger øverst og nederst i hierarkiet på cykelholdet. De to gamle smølfer, Michael Reihs og Rene Jørgensen er begge to vellidte ryttere øverst i hierarkiet, men lader også en bemærkning falde, når de unge ryttere ikke har styr på sagerne. Morgenmaden bestod af müsli, mælk og frugt, hvorimod søde brød fra Guldbageren var fravalgt.

Første træningstur
Efter morgenmaden gik rytterne på værelserne og klædte om, mens det øvrige personale gik i gang med dagens opgaver. Kl. 10.30 trillede rytterne og manager Christian Andersen samt undertegnet ud på dagens træning.

”De ryttere som ikke var med i løbet i går trænede hårdt her på træningslejren, så dagens træning bliver en let omgang, da det er vigtigt, at rytterne får nogle timer i små gear for at løsne musklerne op,” forklarer manageren.

Træningen var tilrettelagt således, at de ryttere, som skulle tage føringer skulle køre i ”medium”, men de to gamle smølfer Michael Reihs og René Jørgensen skruede op for gashåndtaget hurtigt. Hr. Jørgensen havde også nogle kilometer til gode og noget indebrændthed, som skulle brændes af.
”Jeg styrtede i weekendens løb, og jeg blev taget ud efter kun 100 km. Det er surt, når man er opsat på at lave resultater tidligt i sæsonen. Jeg kan selvfølgelig altid sige, jeg havde siddet i frontgruppen i løbet, men det føler jeg helt oprigtigt, at jeg kunne. Jeg har nok kørt omkring 6000 træningskilometer de sidste måneder. Så er det virkelig ærgerligt at blive pillet ud efter et styrt,” forklarer René Jørgensen.

Over aftensmaden blev lørdagens løb, naturligvis diskuteret, men sammenholdet blev også hurtigt illustreret, hvor interne jokes og sjove bemærkninger blev fyret af i en lind strøm. På visse tidspunkter blev snakken også trukket over på et mere filosofisk plan, som f.eks. da Michael Reihs pludselig spørger:

”Hvorfor fanden bruger jeg min tid på cykling?”

”Hvad laver du så?”

”Jeg cykler… nøjjj hvor er det flot.”

Imens Michael Reihs gør grin af det at være cykelrytter, bruger han lige kniven og gaflen, som bøjlerne på styret, imens der bliver kørt flittigt ind fra tallerken. Glasset bliver hævet over hovedet ligesom rytterne gør, når de skal have en drikkedunk nede fra servicevognen.

Om aftenen bruger rytterne tiden foran computeren, spiller kort og går en tur i byen, imens de jamrer over larmen fra kælderen på hotellet, hvor de spanske folkepensionister nok engang er gået i gang med deres folkedans. Imens står en rigtig italiensk ”Dario” står og banker løs på flipperspillet, som han mener har taget for mange af hans lommepenge.

Hård træningsdag med nye overraskelser
Næste dag venter der igen rytterne en træningstur, men denne gang får rytterne lov til at lide. Næsten 200 km i bjergrigt terræn og 6½ time i sadlen bliver det til. Manager Christian Andersen prøver at få Team Designa Køkken rytterne op over de fleste store bjerge i området. Flere ryttere måtte dog melde fra pga. sygdom, og det var tydeligt, at det irriterede manageren i bilen. Undervejs på turen må yderligere to ryttere springe fra, og det gjorde bestemt ikke humøret bedre.

”Det er pisseærgerligt for at sige det rent ud. Vi tager til Spanien for at få nogle rigtige gode træningskilometer i benene, og så bliver vi plaget af maveproblemer, influenza og rytterne styrter til det første løb og får skader samt hjernerystelse,” sukker Christian Andersen, imens han sidder og roder med et kort over Spanien.

Det var dog ikke kun rytterne, som døjede med sygdom. Kort efter sad holdets freelance pressefotograf ude på en mark med bagsmækken nede og havde fået diarré. Det fik manageren til at smile igen. Få sekunder efter kom rytterne forbi, og de fik sig også et billigt grin, som de efterfølgende ikke glemte at nævne utallige gange overfor pressefotografen. Undertegnet selv måtte også bukke under. Et par ture ned af et par stejle bjerge i Spanien, hvor sportsdirektør bilen havde hvinet, som en gammel kælling og hvor støddæmperne var blevet testet til deres yderste position. Nede i bunden nåede holdets fysioterapeut Peter Grimm lige at sige: ”Det er godt, at der ingen der døjer med køresyge.” Kort efter måtte jeg så råbe jagt i geværet.

Den lange træningstur på de mange spanske landeveje bød dog også på en række rytteroplevelser. Allerede ved første øjekast på rytterstablen kunne man se et nyt ansigt, som virker meget spændende. Jakob Bering - navnet klinger ikke i de danske cykel fans øre endnu, men jeg sætter gerne 100 kr. på, at vi kan forvente os noget stort i bjergene af den tidligere Randers-rytter. Jakob Bering har allerede vist talentet på mountainbiken og sidste år på landevejen rykkede Jakob Bering direkte op i A-klassen efter tre sejre i træk i B-klassen. Målet i denne sæson bliver Giro delle Regioni, som er en del af Nations Cup.

”Giro delle Riegioni er mit første mål i sæsonen med landsholdet. Jeg vil gerne gøre det godt der. Måske også U23 VM, men der er lang tid til. U23 DM er for de ryttere, som er gode på flade veje, da løbet køres i Herning, så det er ikke noget for mig,” forklarer Jakob Bering.

Christian Andersen havde endelig fundet en stigning i de spanske bjerge, som også havde en vis længde. Team Designa Køkken holdet havde holdt sammen i længere tid i løbet af dagen, men opad stigningen blev ”løbet” hurtigt givet frit. Jakob Fuglsang sad forrest og kiggede koncentreret på din wattmåler. På enkelte tidspunkter frygtede man faktisk for, at ’Årets cykelrytter 2007’ kiggede så meget på sin wattmåler, at han kørte udover en bjergside. Resultatet af ”Birdie’s” arbejde i front af ”feltet” var dog tydeligt og en efter en faldt holdkammeraterne fra.

Til sidst sad kun fire ryttere sammen med mountainbikeverdensmesteren. Jakob Bering sad bagerst og tog ikke meget initiativ til ærgrelse for fysioterapeut Peter Grimm, som gerne lige ville se, hvad det nye talent på Team Designa Køkken holdet kunne. Men pludselig blev der taget initiativ, men det var ikke fra de fire ryttere i front. Initiativet kom bagfra, hvor Michael Reihs kom trampende i højt gear op til de fire ryttere i front. Reihs lavede et ordentligt svaj udenom de fire forreste og kørte lige forbi. Jakob Fuglsang kiggede nærmest ikke engang op. Han sad bare kontrollerende forrest i 4-mandsgruppen og kiggede på sin wattmåler.

Michael Reihs øgede stille og roligt forspringet, men pludselig kogte den rapkæftet silkeborgenser over, og han stod stille på landevejen, imens Jakob Fuglsang og Co. stille og roligt halede ham ind og satte ham efterfølgende. Stigningen var rigtig lang, også længere end Christian Andersen havde regnet med, eftersom rytterne havde kørt opad i 20 minutter lignede det, at rytterne havde nået toppen.

”Flot drenge, så er I på toppen,” råbte manageren begejstret i mikrofonen, men rundt i næste sving tog stigningen igen fat og fortsatte op i skyerne. Christian Andersen var ved at flække af grin. ”Hold kæft, den er fed denne stigning. Nu bliver de helt sikkert sure på mig, når de tror, at de er nået toppen og så fortsætter stigningen.”

Efter 200 km i sadlen var lidelserne slut for rytterne. Det var tid til, at mekanikeren tog over med rytternes cykler og rytterne fik et velfortjent bad, imens undertegnet var ved at komme sig efter køresygen.

Til eftermiddagen trådte Michael Reihs, da heller ikke mange meter over dørtrinet før, at han lod en bemærkning falde: ”Pas nu på, hvor meget du spiser, det kommer jo op igen,” grinede Designa-rytteren højlydt. Der var dog ikke så mange grunde til, at man skulle spise sig mæt, da maden hovedsagligt bestod af rigtig cykelrytter mad såsom salat, pasta m.m…

Netop Michael Reihs har i denne sæson valgt at satse mere på cyklingen efter, at han tidligere har været professionel. Reihs har i 2008 valgt at kvitte jobbet i stedet for cyklen.

”Jeg skal nok være lidt mere egoistisk for selv at lave resultater ved løbene, men det bliver også noget lettere, da jeg i 2008 er fuldtidsprofessionel. Den 31. januar sluttede jeg nemlig med at arbejde, og så skal jeg satse alt på cyklingen. Det har knebet lidt i 2007, da jeg har haft svært ved at finde en balance imellem cyklingen og arbejde. Jeg synes ofte, at jeg gjorde den ene af tingene halvt,” forklarer Michael Reihs.

Efter en hyggelig aften forsvandt rytterne hurtigt i sengen efter en hård dag på cyklerne. Manager Christian Andersen nåede dog lige at informere rytterne om, at der den efterfølgende dag skulle køres bjergtest og tages fotos.

Bjergtest
Næste morgen var rytterne klar kl. 10.00, hvor de skulle en tur ned til stranden og have taget holdfoto, rytterprotrætter samt actionbilleder. Efter endt fotografering var det tid til endnu en træningstur. Christian Andersen havde proklameret, at rytterne skulle ud og køre bjergtest. Rytterne var hver især ikke specielt glade for denne test, da den viser, hvem der har noget i benene på nuværende tidspunkt, og det er måske ikke altid så rart at vise i en ’mandeverden’, som er meget resultatorienteret.

Testen blev foretaget på Tossa de Mar stigningen i nærheden af Girona. Rytterne startede med 30 sekunders mellemrum. Jakob Fuglsang fik æren at starte sidst, og det stod hurtigt klart, at det ikke var et spørgsmål om, hvem der vandt testen, men hvor meget, som Jakob Fuglsang slog de andre med.

”Det var en rigtig god test for alle rytterne. Jeg er meget imponeret over dem alle. Ricki Enø kørte rigtig flot, og hvis han først taber nogle kilo, så kan han blive en fantastisk cykelrytter. Fuglsang var som forventet den bedste, og Andreas Frisch var den næstbedste ligesom testen i 2007. Jakob Bering tabte mere tid end forventet, men han havde problemer med ryggen. Vi arbejder i øjeblikket med at sætte hans saddel op, da den er alt for lav, men vi skal også samtidig passe på, at der ikke giver nogle følgeskader,” forklarer Christian Andersen efter testen.

Da rytterne kom på toppen af Tossa de Mar opdagede en af holdets nye unge ryttere Ricki Enø, at han havde glemt sit overtrækstøj ved foden af stigningen, og straks blev der delt nogle hårde kommentarer ud fra holdkammeraterne såsom ”Juniorrytter.” Men stemningen blev dog løftet, da rytterne kom ned af stigningen Tossa de Mar, da den nærmeste Café havde åben og så blev det nok engang tid til en Cafe latte eller Cappuccino.

Straks benyttede de to rutinerede ryttere René Jørgensen og Michael Reihs lejligheden til at fortælle om gamle røverhistorier fra cykelbranchen. Denne gang var det den svenske cykelrytter Magnus Bäckstedt, som det gik udover.

”I will say you. I am here today for win. I will go in break away,” sidder Michael Reihs og underholder, imens Michael Tronborg og Thomas Guldhammer er ved at flække af grin, da Michael Reihs præcis rammer den svenske accent, som Magnus Bäckstedt taler med.

”10 km efter sad han i servicebilen og var udgået,” griner Reihs.

Herefter vendte rytterne næsen hjemad og hermed slutter Feltet.dks lidt anderledes beretning fra Spanien.