Team
Odense Energi blev "sorteper" da arrangørerne af Post Danmark Rundt i går uddelte wildcards til Team GLS, Team Designa Køkken og Glud & Marstrand Horsens. En beslutning som holdet stiller sig uforstående overfor og derfor har udsendt følgende erklæring:
"Fravalg af Team Odense Energi!
Det er med skuffelse og forundring Team Odense Energi i dag har erfaret, at teamet ikke er blevet udtaget til Post Danmark Rundt.
Eneste grund må være, at teamet råder over kvalificerede ryttere til landsholdet, i form af
VM bronzevinderne Alex Rasmussen og Casper Jørgensen.
Det er dog ikke argumentet, men der imod nogle diffuse ting, som Team Odense energi er meget uenige i. Vi har meget svært ved at se hvad der måles på, når der fremkommer argumenter som, organisationen er ikke god nok?
Vi har nu i 4 år kørt Team Odense Energi, og det er kun gået fremad.
Holdets brede er ikke god nok?
Ingen tvivl om at vi kan blive bedre på bredden, men vi er absolut ikke ringere end andre på den front.
Holdets internationale resultater er ikke gode nok?
Ganske vidst har vi ikke kørt en masse løb i udlandet, men satset på nogle få. Tour de Bretagne, som er et ret stort løb, gik ganske godt. Vi besatte den samlede 5. plads, og flere flotte etape placeringer.
Nogle kritiker af os mener at Team Odense Energi kun er Alex Rasmussen, men der er klart flere, og selvfølgelig er Alex Rasmussen ”topscoren”, men de fleste hold har en sådan, i hvert fald de hold, der kan lave topresultater.
Et af de sidste argumenter kan jeg dog ikke tilbagevise, for det var at de andre har prøvet det før, og det er da rigtigt, men det må jo så betyde, at der aldrig kommer andre hold med i Post Danmark rundt.
Konklusion: Dyb skuffelse, Nogle dag i kulkælderen, og så må vi jo se om ikke vi komme op på ”hesten” igen? Det plejer vi jo i Odense.
Til de hold, der nu er med vil vi ønske god TOUR.
Claus Rasmussen
Team Odense Energi"
Quick-Step-boss kritiserer grusveje i landevejsløb
Bornholmsk direktør jubler over Danmark Rundt-rute: Det bliver rigtig spændende
Holm tilfreds med Danmark Rundt-rute: ”Der er tænkt ud af boksen”
Officielt: Markant ændring i årets PostNord Danmark Rundt
Rekord: Otte WorldTour-hold klar til Danmark Rundt