Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Nyhedsbrev VELOMIO

Test: Aerodynamiske, haleløse hjelme med visir

23. maj 2014 10:00Foto: A.S.O.

Med en aerodynamisk hjelm kan man relativt billigt købe sig til ekstra fart på cyklen. Visir og manglende hale kan have fartmæssige fordele, men derudover ser det også lirens ud. Feltet.dk har testet tre forskellige modeller.

Introduktion:
Størstedelen af rytternes energi bruges på at overvinde vindemodstanden. Derfor er aerodynamik en af de områder, der debatteres mest om for tiden. Det gælder blandt andet udformning af cykler, integrerede komponenter, tøj, hjul og naturligvis også hjelme.

 

Hvor vi før i tiden udelukkende så aerodynamiske hjelme med lange haler, er moden nu skiftet en smule. Den lange hale ses stadig, men flere og flere hjelmproducenter har aerodynamiske modeller, hvor halen er undladt.

 

Giro, som er en af de kendte hjelmproducenter, har i deres sortiment både en aerodynamisk hjelm med og uden hale. Deres egne test viser, at hjelmen med halen, Giro Selector, er den mest aerodynamiske, hvis hovedet holdes i en position, hvor hjelmen ligger helt tæt langs ryggen.

 

Vi har tidligere skrevet en artikel om brugen af den dråbeformede hjelm, hvor netop det at have styr på halen er omtalt. Det kan være både svært og belastende at opretholde den korrekte position, hvorfor en aerodynamisk hjelm uden hale kan være at foretrække.

 

Alle hjelmene er udstyret med et visir, som ikke kun har til formål at beskytte øjnene mod solens stråler. Vind, insekter og andre objekter holdes væk fra øjnene, så man undgår irritation. Brillebægere kan bruge deres normale brille og samtidig få glæde af solbeskyttelsen af visiret, og derved er de fri for at købe en solbrille med styrke. 


Feltet.dk har testet tre forskellige modeller uden hale:

KASK Bambino

Giro Attack Shield

Casco SPEEDairo


Sådan har vi testet:

Alle hjelmene har være testet udendørs i både sol-, regn og blæsevejr. Bedømmelsen tager udgangspunkt i parametrene pris, komfort, design, spændings-/justeringsmekaniske og visiret. Et parameter som aerodynamik har vi desværre ikke kunne teste, da vi ikke har de værktøjer, der skal til for at lave en præcis måling, hvorfor vi ikke vil komme med en vurdering på dette punkt.


Vi har selvsagt også forholdt os til kvalitet, men vi har ikke testet brudstyrken for de enkelte hjelme - hverken i ’laboratoriet’ eller i praksis’.

 

For overblikket skyld har vi udarbejdet en oversigt, så man nemt kan sammenligne de tre hjelme. I alle tre modeller har vi haft en str. M til test, og vægten af hjelmen opgivet herefter. 

 

KASK Bambino

Feltet.dk's samlede vurdering:

Stillet til rådighed af:

KASK

Shift Active Media


Særlige features ved produktet:

- In-mold konstruktion

- Hagerem lavet af ikke-allergisk imiteret læder
- Coolmax aftagelige og vaskbare puder
- Medfølgende softcase
- Vejl. udsalgspris: Kr. 3.499

Test:
Den 100 % italiensk producerede hjelm er udelukkende til enkeltstarts- eller triathlon brug. Den minder og føles som en traditionel aerohjelm – bare uden halen. Grunden hertil er i høj grad, at den går ned over ørerne, hvilket adskiller den fra de to andre hjelme i testen.

 

Feltet.dks tester har haft mange forskellige aerodynamiske hjelme på hovedet, men denne er den mest komfortable, samtidig med at den sidder tæt ind til hovedet. Typisk er det omkring ørerne, at aerodynamiske hjelme generer, men de store, bløde puder ved ørerne yder en suveræn komfort.

 

Det er muligt at justere positionen af nakkespændet, hvilket gøres ved hjælp af velcro. Selve spændemekanismen skal også justeres med velcro, og det er nemt at få hjelmen til at sidde godt og stabilt på hovedet. Det er dog mere besværligt at justere under kørsel end det lille hjul, man normalt skal dreje på for at stramme eller løsne hjelmen.

 

Hageremmen, der er lavet af ikke-allergisk imiteret læder, er meget behagelig, og vi oplevede ingen irritation uanset vejrforhold.

 

Se klippet nedenfor, hvor der efter 1:12 snakkes om KASK Bambino hjelmen.

 

 

 

KASK Bambino, som Bradley Wiggans og andre Team Sky ryttere benytter sig af, har et visir, der slutter tæt til hjelmen, så vinden hverken kan komme ind fra fronten eller fra siderne. Det giver aerodynamiske fordele, men samtidig gør det også hjelmen mindre ventileret.

 

Visiret påsættes nemt på fronten af hjelmen med magneter, og det kan vendes 180 grader, hvis man under kørsel ikke ønsker beskyttelse for øjnene. Det er utrolig nemt at påsætte visiret på både den ene og anden led, og det sidder godt fast uanset hastigheden.

 

Man skal være påpasselig med at skubbe til visiret fra indvendig side, hvis man for eksempel skal klø sig i øjet, da visiret kan falde af.

Konklusion:
KASK har med Bambino udviklet en aerodynamisk hjelm med super komfort og pasform. Hjelmen har en anderledes spændemekaniske, der fungerer fint – dog lidt besværlig at justere under kørsel. Let udskiftelig og tætsluttende visir, der giver hjelmen et hurtigt look.

 

Prisen synes dog at være ret høj, men vil man køre med samme hjelm som stjerne Froom og Wiggins, må man betale prisen.

 

Bambino er til rytteren, der vil have en haleløs, aerodynamisk hjelm, der på mange måde minder om en traditionel dråbeformet hjelm.


Det bed vi særligt mærke i:
+ Softcase, komfort, tætsluttende visir, hageremmen,
- Pris, lidt besværlig at justere under kørsel, visir kan falde af ved berøring

Første indtryk:

Design:

Funktionalitet:

Kvalitet:

Pris:


Se mere om Feltet.dk's testkriterier

Giro Attack Shield

Feltet.dk's samlede vurdering:

Stillet til rådighed af:

Bjarne Egedesø A/S


Særlige features ved produktet:

- In-mold konstruktion

- Wind tunnel™ ventilation

- Super fit™ engineering for bike helmet

- X-static™ padding

- Roc loc® air fit system

- Vejl. udsalgspris: Kr. 1.999

Test:
Fronten minder om en aerodynamisk hjelm og på grund af hjelmens konstruktion, tror vinden, at der er en hale på hjelmen, som den skal passere, men det er der ikke. Ifølge producenten har den derved samme effekt som en traditionel aerodynamisk hjelm.

 

 

Hjelmen sidder rigtig godt på hovedet, og følelsen er akkurat den samme som at have en traditionel landevejshjelm på. Remmen justeres meget nemt og den hverken skaver eller generer på nogen måde. Spændemekanismen er ligeledes ganske simpel, hvor der blot skal drejes på et lille hjul. Dette klares også nemt under kørsel.

 

Giro hjelmen, som bruges af UCI ProTeams til både landevej og TT, er monteret med et let aftagelig visir, som holdes fast ved hjælp af tre magneter. Vi oplevede på intet tidspunkt under testperioden, at visiret ikke sad forsvarligt fast.

 

Ønsker man under kørsel at køre uden visiret foran hovedet, kan man vende det 180 grader, så det er placeret på fronten af hjelmen (se videoklippet længere oppe). Det er nemt at tilpasse visiret under kørsel, selv med pulsen oppe i det røde felt.

 

Er man meget uheldig, kan man tabe visiret, når det skal vendes, men risikoen er ikke anderledes, end når man skal sætte solbrillerne fast i hjelmen, hvis man ikke længere skal have dem på. Ligesom med KASK Bambino, skal man være forsigtig med at røre visiret fra indvendig side, da man kan være uheldig med, at det falder af.

 

Ventilation har ikke den store betydning, når det gælder enkeltstart, men vil man anvende hjelmen til landevejsløb, er sagen en anden. Nu har vi kun testet hjelmen i op til 20 grades varme, men det har ikke givet nogen problemer i forhold til varmen. Om det ville være anderledes i 25-30 graders varme, er svært at vurdere.


Konklusion:
Med en god pasform, let justerbar rem og spændemekaniske samt et let aftageligt og udskiftelig visir får man med Giro Attack Shield en rigtig god hjelm.

 

Det eneste vi savner, er en eller anden form for beskyttelse af hjelmen, når den ikke er i brug. Det kunne være enten en soft- eller hardcase, det kunne beskytte mod slag og ridser.

 

Hjelmen henvender sig til rytteren, der vægter aerodynamik højt, men samtidig gerne vil have fornemmelse af at have en traditionel hjelm på hovedet.

 

Prisen er i vores øjne fair, da man får en kombineret landevejs- og TT hjelm med mulighed for visir samt de gode egenskaber, som er beskrevet i testen.
 
Det bed vi særligt mærke i:
+ Pasform, 3 størrelser, let aftageligt og udskifteligt visir, kombineret landevejs- og TT hjelm
- Medfølger ingen form for beskyttelse af hjelmen, visir kan falde af ved berøring

Første indtryk:

Design:

Funktionalitet:

Kvalitet:

Pris:


Se mere om Feltet.dk's testkriterier

Casco SPEEDairo

Feltet.dk's samlede vurdering:

Stillet til rådighed af:
Casco


Særlige features ved produktet:

- Casco Loc system
- Stort, bredt visir
- Godt kølingssystem
- Vejl. udsalgspris: Kr. 1.899

Test:
Casco SPEEDairo kan bruges som både landevejs- og TT hjelm, på samme måde som Giro Attack Shield. Ser man videoen længere nede i testen, som Casco selv har produceret, vil man se, at de kun har vist hjelmen i brug på landevejsryttere.

 

Også SPEEDairo yder en god komfort. Indvendig er der monteret et net, der svøber sig til hovedet, og derved rører hovedet ikke direkte ved skallen, hvilket er med til at give den gode komfort.

 

Der er gode justeringsmuligheder af såvel nakkeremmen som stropperne, og selve spændemekanismen er den velkendte drejespænde i nakken, som virker upåklageligt.

 

Casco Loc system er en ny type lukkesystem, hvor en metalring klikkes fast i et plastikbeslag. Det virker overraskende godt og efter lidt tilvænning, er hjelmen både hurtig at få af og på. Ved hagepartiet er placeret et stykke blødt materiale, så man undgår irritation i dette område.

 

 

Hjelmen er rigtig godt ventileret, hvilket er en fordel, hvis man vil bruge den som landevejshjelm. I sommerperioden er insekter et problem, da de ofte får forvildet sig ind under hjelmen. SPEEDairo har et slags fluenet på de forreste ventilationshuller, så de mange insekter effektiv holdes ude.

 

Med det store, brede visir der sidder fast på hjelmen med elastik, har man et godt udsyn, hvor hverken solstråler, vind eller insekter slipper igennem. Øverst i visiret er lavet nogen små ventilationshuller, så det ikke dugger til, hvilket vi heller ikke havde problemer med.

 

Omkring det sted hvor næsen kan komme i kontakt med visiret, er der placeret noget skum, så man undgår ubehag heromkring. En god detalje som virker efter hensigten.

 

Visiret sidder utrolig godt fast uanset hvor meget, man rører ved det. Vil man grundet vejrforholdene slå visiret op, trækker man blot ud i det, og fører det op. Det er meget enkelt, og der er ingen risiko for, at det falder af. Dog ser hjelmen hverken særlig smart eller aerodynamisk ud, når visiret er slået op.


Konklusion:
Casco SPEEDairo er en komfortable, aerodynamisk hjelm, der har gode justerings- og spændemuligheder.

 

Visiret er rigtig smart og velfungerende, men slår man det op, virker det lidt klodset. Det kunne man godt have lavet mere elegant.

 

Denne hjelm henvender sig til rytteren, der ønsker en hjelm, der kan benyttes til flere forhold, og samtidig vægter aerodynamik højt – også når landevejscyklen er i brug.

 

Hjelmen har som nævnt flere brugsmuligheder, hvorfor prisen synes at være fornuftig. Man får en god hjelm med et anderledes design, så man vil blive lagt mærke til i klubben.
 
Det bed vi særligt mærke i:
+ Hardcase, stort og sikkert visir, fluenet, komfort, hageremmen, kombineret landevejs- og TT hjelm
- Visiret når det er opslået

Første indtryk:

Design:

Funktionalitet:

Kvalitet:

Pris:


Se mere om Feltet.dk's testkriterier

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

CYKELHJELM? BLIV INSPIRERET, FIND FORHANDLER OG MANGE SPAR PENGE