Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Test af pedaler til cykel cross

12. december 2013 15:45Foto: A.S.O.

Cross cyklen er indkøbt eller har allerede været en smule eller en del i brug. Et sæt pedaler skal monteres, men hvilke? Vi har testet fem par: To styks fra Crank Brothers samt en Look, en Mavic og en Shimano pedal.

Artiklen fortsætter efter videoen.


Feltet.dk har de seneste måneder testet cross udstyr som del af et større tema, og i den sammenhæng har vi naturligvis også prøvet forskellige pedaler til cykel cross brug. Alle er det pedaler udviklet til terrænkørsel, navnlig med fokus på mountainbiking, men også anvendelige til cykel cross, og som er nemme at stige ind og ud af, uanset underlag og føre.

Feltet.dk har testet fem pedaler, hvoraf de fire anvender forskellige systemer, mens et enkelt mærke går igen med to forskellige modeller:

Crank Brothers Candy 2
Crank Brothers Eggbeater 1 
Look S-Track
Mavic Crossmax SL 
Shimano PD-M780 (XT)


Sådan har vi testet:
Alle pedalerne er blevet testet i både tørt og vådt vejr samt i hårdt, blødt og mudret føre. Hvad vi også har forholdt os til i vurderingen af pedalerne er den oplevede trædeflade, bevægeligheden i pedalen samt ind- og udstigning af pedalen, hvilket er særligt vigtigt, når der køres cykel cross. Hertil kommer pedalens vægt, pris og indstillingsmuligheder.

Design er et mere ’blødt’ parameter, men bestemt ikke ligegyldig, og selvom kvalitet (og brudstyrke) har betydning, er her hverken tale om en langtidstest, eller at vi har udsat de enkelte modeller for deciderede ’stress-test’. 

Samtidig har det naturligvis ikke været muligt at teste alle fem pedaler under præcis samme forhold, men alle pedaler er blevet anvendt flere gange på både rolige og intense ture, i trænings- og konkurrencesammenhæng.


 

Crank Brothers Eggbeater 1

Feltet.dk's samlede vurdering:  


Stillet til rådighed af:
JT Import

Særlige features:
- Rustfrit stål med CrMo aksel
- Klampe af messing
- Vridbevægelse 15-20°
- 2 års garanti
- Tilkøb: 'No-float' klampe (nyt)


Farver: Sølv med sort eller rød fjeder (fra 2014)

Vægt opgivet/vægt målt:
140 gram per pedal / 138,5 gram + 16,5 per klampe (i alt 310 gram)

Vejl. pris: Kr. 539

Test:
Skulle der kåres en testvinder baseret på design alene, ville Eggbeater suverænt kunne kåres. Eggbeater er den måske smukkeste pedal på markedet - overhovedet! - og allerede lidt af en klassiker. Og heldigvis kan den mere end bare at se godt ud. Ud- og indstigning går som en leg ved hjælp af de fire indstigningsadgange. De testede pedaler er samtidig de både letteste og billigste i denne test - og de billigste af Eggbeater-typen.

Den lette ud- og indstigning har dog en pris, idet klampen også sidder ganske løst i pedalen, i visse situationen næsten for løst, hvis man kører konkurrence og underlaget fordrer, at der skal flås godt i pedalerne. Eggbeater-modellen har ikke indstillingsmuligheder for klampens fastspænding, og dermed kan der med denne pedal ikke ændres på den ’løse’ fornemmelse. Det kan man godt savne, om end den nemme ind og udstigning har nogle klare fordele på ruter, hvor man skal meget af og på cyklen.

Dertil kommer, at pedalen på grund af sit nok stilrene, men også enkle design, ikke giver hverken meget trædeflade eller meget for skoen at gribe fat i, når det skal gå hurtigt med at komme i pedalerne og op i fart. Noget, der hører sig til, hvis man dyrker cykel cross som konkurrence. Kører man ikke med disse ambitioner og ikke har brug for disse egenskaber, er der nogle klare forbehold færre for at investere i og anvende Eggbeater’en.

Konklusion:
En både lækker, stilren, billig og funktionel pedal, som udmærker sig ved sin nemme ind- og udstigning. Men til cykel cross - særligt på konkurrenceplan -  vil mange nok opleve, at den sidder for løst til klampen og i farten mangler noget trædeflade. Med andre ord: Oplagt til den knap så konkurrencemindede rytter.
 
Det bed vi særligt mærke i:
+ Design, vægt, nem ud- og indstigning
- Ingen indstillingsmuligheder, klampen sidder løst til pedalen

 

Første indtryk:                        

Design:                                  

Funktionalitet:                         

Kvalitet:                                 

Pris:                                      

 

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Crank Brothers Candy 2

Feltet.dk's samlede vurdering:  

Stillet til rådighed af: 
JT Import

Særlige features:

Særlige features:
- CNC Aluminum body, CrMo aksel og stål wings
- Klampe af messing
- Vridbevægelse 15-20°
- 2 års garanti
- Tilkøb: 'No-float' klampe (nyt)


Vægt opgivet/vægt målt: 
148 gram per pedal /160,5 gram  + 16,5 per klampe (i alt 354 gram)

Vejl. pris: kr. 719


Test:
Candy er i princippet magen til Eggbeater-modellen, men med den store og væsentlige forskel, at en ’cage’ omkranser selve pedalfjederen og pedalens fire indstigningsadgange. Dermed bevares noget af det mest positive ved Crank Brothers-systemet - den nemme ind- og udstigning - samtidig med, at der tilbydes rytteren mere trædeflade og dermed også mere pedal at fange, når der hoppes på cyklen og skal accelereres i gang.

Pedalen er ganske vist i den tungere ende - den næsttungeste i denne test, men dog alligevel blot et par og tyve gram tungere end Eggbeater per pedal - og holdes denne vægtforøgelse op imod fordelene, har vi at gøre med en pedal, der synes at egne sig aldeles glimrende til cykel cross.

Ganske som med den testede Eggbeater-model har dog heller ikke denne Candy, der er næstbilligst af typen, muligheder for at ændre på indstillingen af klampens fastspænding. For såvel Candy som Eggbeater kan dette under visse forhold savnes, særligt i konkurrencesammenhæng. Men for personer med knæproblemer kan den meget løse fastspænding samtidig være en fordel.

Konklusion: 
Ikke nær så stilren og let som sin broder, Eggbeater’en, men af flere årsager måske mere anvendelig til cykel cross. Begge pedaler udmærker sig ved sin nemme ind- og udstigning, men for Candy-modellen er den større pedal et tilbud om mere trædeflade, som ikke mindst hjælper, når der skal trædes i gang efter være hoppet på cyklen efter en løbtur. Et klart plus.
 
Det bed vi særligt mærke i: 
+ Nem ud- og indstigning, trædeflade
- Ingen indstillingsmuligheder

 

Første indtryk:                        

Design:                                  

Funktionalitet:                         

Kvalitet:                                 

Pris:                                      

 

 

Look S-Track

Feltet.dk's samlede vurdering:  

Stillet til rådighed af:
Peakbike

Særlige features:

- OverSize CrMo-stål aksel, body af composite
- 460mm² trædeflade

- Vridbevægelse 15°, vinkelbevægelse ± 3°, sidebevægelse ± 1 mm
- To års garanti
- Tilkøb: Cage-platform (mere info her)
- Tilkøbs: ”Model Easy” klampe for lettere ind- og udklik

 

Farve: Sort

Vægt opgivet/vægt målt:
142 gram per pedal / 145 gram + 23 gram per klampe (i alt 336 gram)

Vejl. pris: Kr. 699


Test:
Look præsenterede sin nye S-Track pedaltype tidligere i år som afløser for deres Quartz-model. Mere enkelthed i designet og mere holdbar i konstruktionen var nogle af de synlige og mere bagvedliggende målsætninger. Det skal straks erkendes, at denne tester aldrig har afprøvet en Quartz, men det behøver man nu heller ikke for at vurdere S-Track pedalen - og for at værdsætte den.

Den enkelt, men solidt og robust udseende pedal udmærker sig først og fremmest ved sin trædeflade, som er stor og mærkbar, når der trampes af sted. Det betyder meget, både når der accelereres og farten skal holdes. Samtidig opleves kuglelejerne som særdeles letløbende, hvilket bidrager til følelsen af et par pedaler, der giver basis for god omsætning af kraft til fart.

Indstigning i pedalen er nem. Dog oplevedes en smule besvær, da nogle af de medfølgende kiler til at løfte klampen blev afprøvet. Disse besværligheder blev der således i testen fundet en løsning på. Ligeledes gik udstigning af pedalen glat, men udløsning af lukkesystemet krævede mere kraft end forventet og var noget, denne tester skulle vænne sig til, og her kunne indstillingsmuligheder savnes. Modsat har man altså en fornemmelse af, at skoen sidder godt fast og stabilt til pedalen, hvilket igen øger fornemmelsen af kraftoverførsel.

Den testede S-Track-model, som er den billigste i serien (fås også i Crmo/alu udgave og en Ti/carbon udgave), hører til i den letteste ende af de her testede pedaler, hvilket faktisk overrasker en smule, når man betragter pedalen. Men selve huset af composite-materiale udmærker sig både på vægten og sandsynligvis også i holdbarhed.

Konklusion:
Look er et af pedal-markedets største spillere, og den position ser ikke ud til at blive truet med deres nye S-Track til terrænkørsel. Pedalen har rigtig meget at byde på, er smart i designet, og særligt kraftoverførslen er et stort plus. Bruges pedalen til cykel cross, skal man dog vænne sig en smule til at komme hurtigt ud og ind af pedalen.

Det bed vi særligt mærke i:
+ Stort trædeflade, kraftoverførsel, design
- Ingen indstillingsmuligheder, sidder måske for stramt for nogle

 

Første indtryk:                        

Design:                                  

Funktionalitet:                         

Kvalitet:                                 

Pris:                                      

 

 

Mavic Crossmax SL

Feltet.dk's samlede vurdering:  

Stillet til rådighed af:
Biketoyz

Særlige features:
- Stål aksel, carbon body

- Vridbevægelse 13-17°, vinkelbevægelse ± 5°, sidebevægelse ± 2,5 mm
- Indstillingsmulig af vinkel- og sidebevægelse
- Time Atac-koncept (Auto tension adjustment concept)
- To års garanti

Farve: Sort

Vægt opgivet/vægt målt:
140 gram per pedal / 145 gram + 22 gram per klampe (i alt 334 gram)

Vejl. pris: kr. 1299


Test:
De gule franskmænd fra Mavic kunne på årets Eurobike præsentere helt nye pedalsystemer til både landevej og terræncykling. I begge tilfælde er man gået sammen med en anden fransk producent, Time, hvis pedaler i mange år har været berømmede - i modsætning til Mavic selv, som ikke slap heldigt fra deres seneste forsøg på at betræde pedal-markedet. Men denne gang synes de - belært af erfaringen? - at være nået frem til en bedre løsning.

Den testede pedal fra Mavic er ganske vist testens klart dyreste og kun akkurat den næstletteste i vores måling, men til gengæld får man meget igen i funktionalitet. Rigtig meget. At træde ind og ud af pedalens lukkemekanisme var i denne test helt usædvanligt nemt, under alle forhold, og de mange muligheder for at bevæge klampen rundt i pedalen er både godt for knæ og komforten. Vel at mærke uden, at det føles som, at klampen sidder løst.

Dertil kan man indstille vinkel- og sidebevægelsesmulighederne på selve pedalen samt bytte rundt på de Time-patenterede Atac-klamper, hvorved vinklen for udløsning fra lukkemekanisme ændres. Således giver standard montering (L-R) 13° sidebevægelse og modsat montering (R-L) 17° til den mere avancerede kørsel.

Bevares, selve pedalen med sit sorte carbon ser lidt plastikagtig ud, designet vinder næppe ligefrem priser og nogle vil måske under visse, ’tunge’ forhold ønske sig en pedal, som sidder fuldstændig fast til skoen. Det ændrer dog ikke på en pedal, som i denne test imponerede og kunne blive et førstevalg for mange cross-ryttere. Særligt dem, som har brug for at tilgodese knæ med mange og vigtige indstillingsmuligheder.

Konklusion:
Mavic er tilbage på markedet for pedaler, og efter at være gået sammen med Time, har franskmændene lanceret en pedal, som har meget at byde på for cross-ryttere. Særdeles funktionsdygtig er den, indstillingsmulighederne mange og med god komfort. Så må man leve med et lidt plastikagtigt udseende.

Det bed vi særligt mærke i:
+ Flere indstillingsmuligheder, generel funktionalitet
- Skulle da lige være design og pris
 

Første indtryk:                        

Design:                                  

Funktionalitet:                         

Kvalitet:                                 

Pris:                                      

 

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

 

Shimano PD-M780

Feltet.dk's samlede vurdering:  

Stillet til rådighed af:
Shimano Nordic Danmark

Særlige features:
- Lukkede lejer, CrMo-stål aksel

- Justerbar stramning af klamper
- 5.5° float
- Specielt design som let tømmer pedalerne for mudder
- To års reklamationsret

Farve: Sort (og krom)

Vægt opgivet/vægt målt:
171,5 gram per pedal og klampe / 171 gram per pedal + 25 gram per klampe (i alt 392 gram)

Vejl. pris: kr. 649


Test:
Shimanos SPD-system er en klassiker. Kort og godt. Det har været længe på markedet, og forandringerne har været til at overse - fordi det virker. Og det gælder naturligvis også for PD-M780-pedalen, som er på Shimanos XT-niveau.

Ind- og udstigning af pedalen er nem, om end denne tester havde fornemmelsen af sommetider at hænge en smule fast ved udstigning. Primært når det skulle gå rigtig stærkt, var det aldrig et problem eller til fare. Til gengæld kan klampens fastspænding indstilles, hvilket bevirker, at vriddet, der skal til for at frigøre klampen fra pedalen, kan gøres mere skånsomt for knæ og andre led, især på ruter, hvor der er mange af og på stigninger.

 
I modsat fald kan kontakten mellem sko og pedal strammes, og pedalens brede trædeflade, med kontaktflader i begge pedalens sider, udnyttes fuldt ud.

Pedalen er en af de billigste testet her, måske ikke den smukkeste og vægtmæssigt den tungeste. Det sidste giver dog mest af alt et indtryk af holdbarhed og kvalitet, og i kombination med pedalens aldeles glimrende funktionalitet, har vi at gøre med et fornuftigt og sikkert valg og cross (og MTB) cyklen.

Konklusion:
Går man efter det sikre valg, er Shimano-pedalen absolut anbefalelsesværdig. Funktionaliteten er der intet at udsætte på, tværtimod, og prisen er i den helt rigtige ende, ligesom også indstillingsmulighederne er det. Ønsker man til gengæld at trimme cyklens vægt- og designmæssigt, er pedalen måske ikke det rigtige valg.

Det bed vi særligt mærke i:
+ Pris, generel funktionalitet, indstillingsmuligheder
- Vægt, anonymt design
 

Første indtryk:                        

Design:                                  

Funktionalitet:                         

Kvalitet:                                 

Pris:                                      

 

DEL
INFO
Udstyrstema: Cykel cross
Nyheder
Materiale og udstyr
Nyheder
Arkiv: MTB og cross
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?