Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Test: Trek Domane SL 6 Disc Women’s
05. september 2018 12:30 af Thomas Christiansen

Trek Domane SL 6 Disc Women’s er et godt bud på en landevejscykel, der kombinerer stivhed og god kraftoverførelse med komfort.

Cyklen giver en behagelig køreoplevelse, holder farten godt, men den kan føles en anelse tung på bakkerne. Det er derfor en anbefalelsesværdig cykel til den øvede motionist.

 

Fakta:

Producent: Trek

Model: Domane SL 6 Disc Women’s

Størrelser: 47, 50, 52, 54, 56

Farve: Dnister Black/Viper Red

Pris: 27.999,00 kroner

Vægt: 54cm - 8,51kg / 52cm - 8,28kg

Ramme: 500 Series OCLV Carbon

Hjul: Bontrager Paradigm Disc Tubeless Ready

Geargruppe: Shimano Ultegra

Bremsesæt: Shimano Ultegra hydrauliske Flat Mount skivebremser

Teknologi: IsoSpeed for og bag

 

Introduktion

Siden 2014 har Madone-serien været en af Treks mest kendte. Navnet kommer af Col de la Madone - det sydfranske bjerg, der nærmest fik ikonstatus, da Lance Armstrong i mange år brugte det i sine Tour-forberedelser.

 

Med en fiks omskrivning af navnet har Trek siden 2012 produceret Domane-serien, der både fås til herre og damer.

 

I landevejscykling arbejdes der konstant på at gøre stellet mere stift, så der overføres mest mulig kraft til pedalerne, men samtidig skal stellet være så eftergivende, at rystelser og slag fra ujævn vej reduceres.

 

Effektivitet og komfort er to ting, som skal gå op i en højere enhed. Trek Domane-serien er den amerikanske cykelproducents bud på en mere alsidig landevejscykel, hvor stivhed og eftergivenhed går hånd i hånd.

 

I 2012 præsenterede Trek deres første Domane med en teknologi, der kaldes for IsoSpeed, der er udviklet i samarbejde mellem Treks’ teknikere og et af cyklesportens største navne, Fabian Cancellara.

 

Visionen bag IsoSpeed var at skabe en teknologi, der gør cyklen optimal i forhold til de ujævne og brostensbelagte veje man ser i cykelsportens klassiske endagsløb. Hvorvidt Trek er lykkes med det, er et af fokuspunkterne i denne test.

 

Trek Domane SL6 Disc Women’s fremstår i et enkelt og råt design

 

Test

En cykel som Trek Domane SL 6 Disc, der med sin teknologi er beregnet til, at kunne klare de fleste af de udfordringer, en landevejscykel udsættes for, er derfor også blevet testet under forskellige forhold - fx på ujævne veje, lange ture og bakker samt på nedkørsler med skarpe sving og ved hårde nedbremsninger. Især har der været fokus på, de eftergivende og støddæmpende effekter ved cyklen, for netop her skulle Domane gerne skille sig ud.

 

IsoSpeed er, som tidligere skrevet, Treks støddæmpende system, der isolerer rytteren fra vejen, uden at det skal gå ud over styre- og køreegenskaber, svingevne eller kraftoverførsel. På Domane SL 6 Disc er der IsoSpeed både foran og bagtil.

 

Fremme ved styret har Trek skabt et system hvor styrrøret er afkoblet fra kronrøret, og systemet giver styret mulighed for at vippe en anelse frem og tilbage, hvilket skulle øge eftergivenheden med 10 %. Systemet tillader dog ingen sidelæns bevægelse, så IsoSpeed påvirker ikke styringen negativt. Bagtil er saddelpinden afkoblet fra overrøret, hvilket tillader en eftergivenhed, der får de små rystelser og stød til at forsvinde.

 

Det er ikke kun IsoSpeed, der bidrager til den øgede komfort, men også de 32 mm brede dæk. Disse skal maksimalt pumpes til 6,9 bar eller 100 PSI, hvilket giver en minimal rullemodstand og godt greb på nedkørsler, men samtidig en blødhed, der absorberer de stød, der ellers ville komme op gennem cykel og rytter.

 

De brede dæk er med til at give en mere behagelig køreoplevelse

 

Til trods for alle disse tiltag, føles cyklen på ingen måde sløv eller doven, og den er stadig responsiv. Man sidder ikke med følelsen af, at energien forsvinder i de støddæmpende funktioner og på lige landevej holder den farten rigtig godt.

 

Dog virker cyklen alligevel en anelse tung i accelerationer og op ad bakke - især hvis man er vant til at køre på en let bjergcykel. Min oplevelse er desuden, at der heller ikke er nogen mærkbar forskel på lige landevej, hvis man er vant til at køre på en god kvalitetscykel.

 

De teknologiske tiltag og forskellen kommer først for alvor til udtryk, når der køres på ujævne veje og brosten. Det kan derfor på en normal tur med gode, jævne landeveje være svært at mærke den egentlige effekt af IsoSpeed.

 

IsoSpeed er effektivt og pænt integreret i kronrøret

 

Trek Domane SL 6 Disc Women’s kommer som en unisex-ramme, men hvor der er kvindespecifikke kontaktpunkter ved fx saddel og styr, og cyklen kommer ligeledes med gearkomponenter, der er tilpasset kvinder.

 

Sadlen er super god og den eneste lille ting, jeg vil sætte en finger på, er det relativt brede styrgreb, som for nogle kvinder måske vil synes en anelse for stort at holde omkring. Cyklen er rå og enkel i designet uden overflødig pynt, hvilket også falder i god jord.

 

Der er brugt en enduarance-geometri, hvilke indebærer at akselafstanden og kronrøret er lidt længere, og desuden er krankboksen placeret lidt lavere - alt sammen noget der er med til at give en god stabilitet og komfort.

 

Det kan især mærkes i sidevind, hvor cyklen ligger roligt, hvilket giver en sikker kørefornemmelse. Trek Domane SL 6 Disc Women’s er til trods for, at den er bygget til at give stabilitet og komfort, en landevejscykel med god geometri til kørsel i foroverbøjet stilling - der er med andre ord et godt forhold mellem komfort- og racergeometri indbygget i cyklen.

 

De hydrauliske Flat Mount skivebremser og de brede dæk er meget pålidelige, og de giver en følelse af kontrol i sving og på nedkørsler.

 

I og med at akselafstanden er en anelse længere end normalt, er der en stabilitet i og tillid til cyklen rundt i sving, som gør, at den måske ikke er helt så aggressiv. Til gengæld er den sikker.

 

Skrivebremserne fungerer godt i alt slags vejr

 

Cyklen vejer 8,28 kilo - i en størrelse 52 cm - og det kan forekomme relativt tungt, hvis man er vant til at køre en lettere cykel.

 

Men tages målgruppen - se under konklusion - i betragtning, og er man en rytter, der har fokus på komfort og pålidelighed, og samtidig gerne vil have en cykel med en række racer- og konkurrencekarakteristika, er Trek Domane SL 6 Disc Women’s et godt valg.

 

Konklusion

Domane er en racercykel, der er beregnet til at køre langt, og hvor komforten er i højsædet, uden at det går ud over kraftoverførslen. Det er en cykel, der er komfortabel og eftergivende, men stadig stiv og kraftfuld, når den skal være det.

 

Cyklen er efter min mening beregnet til den mere øvede motionist, som ønsker en god og lækker allround landevejscykel, der er behagelig køre på, men som stadig har nogle elementer, der gør den god til konkurrence- og motionsløb.

 

Trek Domane SL 6 Disc Women’s kan altså langt hen ad vejen dække de fleste motionsrytteres behov, men er man en mere ambitiøs rytter, der ønsker at være med helt i toppen, er andre muligheder mere oplagte.

 

Fordele: Forholdet mellem komfort- og racerindstilling er meget passende til cyklens målgruppe og sikrer en pålidelig landevejscykel. ISOSpeed og de 32 mm brede dæk giver god komfort og følelsen af at køre på jævn vej.

 

Ulemper: Cyklen er en anelse tungere end andre cykler i kategorien af landevejscykler i carbon. Den har et bredt stel, som nogen måske vil finde en anelse tungt rent visuelt, og i forhold til de damespecifikke tiltag virker styret bredt at holde omkring. Cyklen er en anelse tung på bakkerne og i accelerationer.

 

Sådan har vi testet:

Vi har haft cyklen til rådighed i en måneds tid, og den er blevet testet i forskelligt terræn. Cyklen har været på korte og lange ture, kørt på ujævne og brostensbelagte veje samt kørt bakker og nedkørsler.

 

Kort om mærket:

Under 1970-ernes cykelboom dukkede mange nye cykelproducenter op, heriblandt det amerikanske cyklemærke Trek. Siden firmaet blev grundlagt i 1976, har det udviklet sig markant, og det er i dag en af verdens største cykleproducenter.

 

Trek laver i dag alt fra hverdagscykler til el- og konkurrencecykler som mtb, landevejs-, cross-, gravel- og triatloncykler. 

 

Stillet til rådighed af: Trek

Feltet.dk's vurdering:

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour of Fuzhou(2.1) 14/11-18/11

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig.

Glemt kodeord?

Opret bruger