Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Så var der altså guf til en heldig tester, i starten af de kolde måneder læs meget mere herunder.
Annonce
Produktets navn: Willier Cento1 Dura Ace Di2 LTD
Venligst stillet til rådighed af:
www.bikebuster.dk
www.wilier.it/en/products/road-bike/cento1
Generel info om produktet:
- Fra fabrikanten:
No other bike has become as coveted a model in such a short time, exceeding the expectations of technical editors and consumers, alike. The Cento1 surprised the bicycle testers of Outside Magazine who, after riding and reviewing close to fifty makes and models, celebrated the Cento1 as “best in show”. The editors of prominent French cycling magazine, Le Cycle, awarded the Cento1 its much coveted “bike of the year” title. Its geometry, light weight, flowing lines and technical features have proven key ingredients to this winning recipe. It is simply without peers..
Fakta om den testede cykel:
Ramme/gaffel: Willier Cento 1 (L)
Gruppe: Shimano Dura Ace Di2 (kompakt kranksæt (50/34)
Hjul: Fulcrum Racing 1
Dæk: Continental force bag, og Continental Attack bag
Saddelbespænding: Ritchey WCS
Frempind: ITM Volo
Styr: ITM Volo
Sadel: Selle Italia SLR Gel Flow Vanox
Flaskeholder: Tacx
Flaske: Willier mærket Tacx flaske
”Min” cykel vejede 7.2 kilo med et sæt Shimano Dura Ace 7800 pedaler monteret (følger ikke med i prisen hos Bikebuster) Uden pedaler er vægten altså under 7 kilo. Dette er altså en cykel der med meget få krumspring kan bringes meget tæt på, de næsten mytiske, 6.8 kilo.
Pris for 2010 modellen: Kr. 59.999,00
Specielt tilbud så længe nuværende lager haves: kr. 37.999,00
Testperiode:
26/10 – 9/11 2010
TEST:
Første indtryk:
Det fik jeg godt nok som en hammer i hovedet, da jeg sammen med Simon fra Bikebuster gik igennem deres lagerhal, og vi snakkede lidt om, at det var en spændende tjans jeg havde som tester på Feltet.dk. Det er det blandt andet fordi, jeg får lov at prøve ting jeg ellers ikke ville få råd til. Ligeledes får jeg lov at låne nogle helt vildt fede ting, og dyrke min hobby på en masse forskellige stumper.
Simon lægger en hånd på cyklen, og alt jeg kan sige er: ”ja, meget apropos…”
Ved siden af ham står hun – hvad der skulle blive min nye romance i de følgende 14 dage. På alle måder blev jeg stormende forelsket i denne italienske skønhed der åbenbarede sig for mine øjne, den efterårsdag i Gevninge.
Cyklen er, i mine øjne, virkelig en skønhed. Linjerne er utroligt smukke, og i bedste italienske stil er der tænkt rigtigt meget over æstetikken.
Jeg er absolut ikke nogen stor fan af slope rammer, da jeg ikke synes det ser ”rigtigt ud”.
Jeg er udmærket klar over alle de lyksaligheder der ved slope geometri, men set ud fra mit (stok konservative) æstetiske synspunkt, er det bare ikke så heldigt.
Men denne her kan altså bære det. Den er virkeligt flot udført, og fra alle vinkler er den noget af det tætteste jeg har set på et mesterværk i form af en racercykel.
Ja, det lyder som om jeg lader mig rive lidt voldsomt med – det gør jeg måske også, men det er altså virkeligt en smuk cykel… Den vender hoveder ude på cykelstierne, trust me on that one.
I det følgende har jeg valgt at skrive et afsnit om hver de følgende dele af cyklen: Ramme, gruppe, hjul, styr/frempind/sadel.
Mine erfaringer er gjort ud fra de ture jeg har haft på cyklen, hvor jeg på de enkelte ture har forsøgt at rette mit fokus på de dele jeg ville ”teste” den pågældende dag.
Til sidst vil jeg prøve at samle op på det hele i et afsnit om hele cyklen. De enkelte afsnit skal altså tænkes ind i det afsluttende, også.
Ramme:
Rammen er som sagt meget flot udført. Der er asymetrisk kædestag, integreret sadelpind (kan dog kortes af, og i stedet monteres med almindelig sadelpind) og intern kabelføring til Di2.
Det betyder også, at det ikke er muligt at udstyre denne ramme med andre grupper end nævnte.
Rammen kan også fås forberedt til almindelige grupper, LTD udgaven er bare ”begrænset” til Di2
Rammen er meget stiv og kontant. Ikke mindst er den meget let (opgivet rammevægt er 1050 gram, vel at mærke inkl. integreret sadelpind og kranklejer).
Endvidere findes der Superleggera versionerne, som er helt nede på 920gram med samme specs. Dette resulterer i en samlet cykel, der er utroligt nem at få med op over toppene jeg har kørt på omkring Roskilde, hvor jeg plejer at slå mine folder – rent cykelmæssigt.
Selvom rammen har nævnte kvaliteter, er det stadig en meget komfortabel ramme. Man har ikke følelsen af, at optage de stød vejen giver. Rammen tager langt størstedelen, på en meget fornuftig måde.
Selvom det altså er en ramme der, på alle måder, har de kvaliteter en top racer ramme skal have, er dat altså stadig en cykel man sagtens kan køre de meget lange ture på.
Jeg var ude et par gange i ret hård vind. Det gav en lidt nervøs cykel, når vinden kom fra siden, men forfra og - da ikke mindst – bagfra har man altså bare en cykel, der virkeligt får overført de par kræfter jeg forsøgte at overføre, fra motionist benene og til vejen under mig.
Det skal ikke forstås sådan, at cyklen er nervøs i styringen, en let cykel er bare mere levende – og specielt i side vind.
Gruppe:
Dette var mit første møde med Shimano Dura Ace Di2. Jeg har altid gerne villet prøve det, men har været (og er) ærligt talt noget tilbageholdene. Det kommer sig af, synes jeg, en meget høj pris for en gear gruppe.
Men også et udseende jeg ikke er specielt vild med. Forskifteren og batteriet synes jeg ikke er den pæneste løsning i verden.
På vejen kommer det meste af dette dog til sin ret. Denne her gruppe skifter så nemt og lydløst, at jeg et par gange har måttet se ned, da jeg simpelthen var i tvivl om den havde skiftet. Bagskifteren skifter med så lav en lyd, at det slet ikke kan høres på vejen.
Forskifteren har en ret markant lyd, men det er selvsagt også et noget større spænd den skal arbejde over.
Grebenes skiftepaler skal påvirkes så lidt, at man ikke kan andet end blive forbavset over at det overhovedet virker. Igennem en tyk vinterhandske kan man ikke mærke, om man har skiftet eller ej på bagskifteren.
Nu er denne gruppe så nok heller ikke førstevalget, som gear på vinter geden – så det er nok ikke et problem ret mange af os kommer til at opleve bøvl med.
Ergonomien i grebene er, som Shimano så ofte før har lavet det – rigtigt god. Toppen er tilpas høj til, at man ikke glider af, og man har altid et godt, fast greb – lige meget hvordan man holder hænderne.
Standard var denne cykel monteret med kompakt kranksæt. Det er ikke alle der kan lide det, men med den rigtige gearing bagpå, har jeg på intet tidspunkt manglet gear. Jeg kører længere nede imod møtrikken end jeg plejer, men det er også det.
Kompakt versus standard krank er et spørgsmål om præferencer, så jeg vil ikke diskutere det yderligere. Det har virket FINT for mig på denne cykel.
Isoleret set må jeg sige at denne her gruppe er et must på enhver drømmecykel. Det skifter nemmere end noget som helst andet, det skifter bedre under pres end noget andet jeg har prøvet – kort sagt, det er bare helt vildt fedt!
Det fortjener en meget fed cykel at sidde på, men har du din drømmeramme stående i garagen, så er det altså dette her gear du vil have på – så enkelt er det.
Di2 er et kommende projekt for mig… Også selvom jeg stadig ikke er ret vild med batteriet og forskifteren.
Hjul:
Fulcrum laver, synes jeg, nogle rigtigt flotte hjul, til nogle priser de fleste kan komme i nærheden af – også uden at skulle fodre ungerne med havregrød, flere måneder efter købet.
Hjulene føles ret meget som et sæt af Mavics Ksyrium hjul, som jeg har haft et par sæt af i tidens løb. Der er ikke så meget at sige til dem – det er vildt fede hjul. De triller rigtigt godt, de er nemme at få op i fart, og lejerne virker til at holde farten rigtigt godt.
Hjulene er ret stive. Der skal arbejdes MEGET hårdt for at få dem til at ramme på bremseklodserne. Det er ikke umuligt, men jeg skulle altså gøre mig ret umage – og jeg hører bestemt ikke til de lette ryttere derude – tværtimod.
Styr/frempind/sadel:
Småstumperne, eller hvad man skal kalde dem, synes jeg er meget velvalgte. Jeg er ikke selv den største fan af ITMs design, men det virker - og det virker rigtigt godt. Ingen tvivl om det.
Selv om man kører med hænderne i det allernederste af droppet, flexer styret slet ikke. Stående i sprint-position har man hele tiden rigtigt god kontrol over cyklen, og kan arbejde meget koncentreret med at cykle, i stedet for at koncentrere sig om, om det holder. Til det skal det siges, at styrene i dag er meget stive, så det er ikke noget særsyn, dette her.
Sadlen er meget behagelig. SLR er den sadel jeg altid vender tilbage til, når jeg har villet prøve noget andet. Nu er sadler jo – mildt sagt – noget som vi alle er nødt til at finde vores favorit iblandt, ved hjælp af trial and error princippet. At jeg sidder godt på en SLR er på ingen måde en garanti for nogen andre.
Hullet i sadlen er virkeligt godt tænkt. Det letter presset på mellemkødet helt utroligt, og det lader sadlen arbejde rigtigt fint under en, så trætheden udsættes meget – i den del af kroppen.
Samlet oplevelse af cyklen:
En utroligt lækker cykel, med nogle meget velvalgte komponenter.
Det er en cykel der vil kunne stille langt de flestes behov. Ligegyldigt om man kører på allerlaveste niveau (som jeg), eller om man kører om kap, så får man altså her en cykel som virkeligt er kræs for både øjnene, og samtidigt vil give nogle rigtigt gode oplevelser på landevejen.
Lampre holdet med bandt andre Damiano Cunego kører på netop denne cykel, så der er altså også andre der synes om den.
Jeg har virkeligt kunnet mærke, at jeg her sad på en top cykel, alt spillede bare. Den er rigtigt nem at få op af bakkerne, og ikke mindst fører den bare kræfterne i vejen, på en rigtigt fin måde. Jeg er ked af, at de fleste ture har foregået i det sene efterår, jeg ville have elsket et par ture i kort tøj og bagende sol - uden vind.
Så havde min kone ikke set mig meget de dage, hvor jeg var trillet af sted. Den er en fornøjelse at køre på, og man har bare lyst til at blive ved.
Konklusion:
Det bør næsten sige sig selv, at jeg er ret vild med denne cykel.
Man skal gribe relativt dybt i lommen, når man skal betale for denne maskine. Man skal nok også gribe så dybt, at det vil afskrække rigtigt mange købere.
Man får en hammer fed, og velfungerende cykel for pengene. ALT spiller til perfektion, og man står ikke og mangler noget, og får altså derfor en fuldblods racercykel, for de penge man går ud og smider for denne her.
Prisen hos Bikebuster lige nu, synes jeg faktisk er rimelig for den cykel jeg har haft i min varetægt. Det er en subjektiv vurdering – I know, men er man på jagt efter noget i denne prisklasse får man altså uhyggeligt meget for sine penge i denne cykel.
Jeg kan egentligt bedst lide at bygge mine cykler selv, da jeg så ikke skal skifte noget. Der er enkelte ting jeg ville gøre anderledes, men det er rent flueknepperi, og på ingen måde nødvendigt.
Dette her ville altså være et meget fint bud på en cykel jeg ville se på, hvis jeg en dag skulle stå i den situation, at jeg havde små 40 af de lange at handle cykel for.
Det sætter selvfølgelig sagen i et lidt prekært perspektiv, at man kan komme af med næsten 20.000 mere for cyklen, hvis man ikke rammer tilbuddet....
Knap 60.000 er sindssygt mange penge i min verden, og det er desværre også mere end jeg på nuværende tidspunkt kan/må/vil bruge på en cykel – således er min økonomi desværre ikke skruet sammen, derfor ville jeg ikke købe cyklen til fuld pris.
Min offentligt-ansatte-mit-arbejde-bærer-lønnen-i-sig-selv-økonomi ændrer dog ikke på, at man stadig får noget af det allerfedeste derude, hvis man investerer i denne cykel – og prisen er på ingen måde for høj, for det man her får fingrene i.
Se øvrige Willier moddeller til 2011 sæsonen
Annonce
Annonce
La Flèche Wallonne Fémi...(1.WWT) 17/04
EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04
La Flèche Wallonne(1.UWT) 17/04
EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04
Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04
Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04
Giro della Romagna(1.1) 21/04
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce