Thomas Vedel Kvist mener at han har haft et rigtig godt år, men om det er nok til at et professionelt hold vil skrive kontrakt med danskeren, ved han dog ikke endnu.
Efter flere år i Belgien, hvoraf to og et halvt af dem var på storholdet Quick Step, vendte Thomas Vedel Kvist før årets sæson tilbage til Danmark for at køre for Glud & Marstrand-LRØ. Her skulle danskeren forsøge at køre sig til en ny professionel kontrakt, og med en etapesejr i de franske UCI-løb Tour de Normandie og Rhône-Alpes Isère Tour har Vedel Kvist da også vist sit talent.
”Jeg har haft et rigtig godt år med to sejre og en samlet tredjeplads i Kreiz Breizh som højdepunkterne. Men ellers har jeg generelt kørt rigtig stærkt, og jeg synes helt sikkert, at det har været et rigtig godt år. Så det er jeg udmærket tilfreds med,” siger Thomas Vedel Kvist til Feltet.dk.
Efterhånden er sæsonen da også ved at være slut for den 24-årige rytter. ”Jeg har kun tre danske løb tilbage i år, og så er jeg færdig for i år. Så der er ikke det store program. Der er lige to weekender mere, og så er der vinterferie.”
Efter DM, hvor Vedel Kvist var meget tæt på at køre sig til en top fem placering, men akkurat blev hentet før mål efter at have været med i det lange udbrud, hvor vinderen, Nicki Sørensen, også sad, sagde Glud & Marstrand-LRØ rytteren at han troede på en professionel kontrakt.
På den front er dog ikke så meget nyt at berette om endnu. ”Nu må vi se hvordan det udarter sig. Altså nu har jeg jo nogle resultater, og så må vi se om der er nogle der synes, at det er beviser nok til at de vil tage mig ind på deres hold,” forklarede Vedel Kvist, som stadig var fortrøstningsfuld.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Astana - Premier Tech |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Deceuninck - Quick-Step |
EF Education - Nippo |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty - Gobert |
Israel Start-Up Nation |
Lotto Soudal |
Movistar Team |
Qhubeka Assos |
Team BikeExchange |
Team DSM |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Michael Reihs overvejer fremtiden
Mads Pedersen nummer tre i Holland
Dansk landshold med ottendeplads i Holland
Sportsdirektøren tror på vitalt Guldhammer-resultat
Guldhammer vil sikre pro-kontrakten på landevejen