Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Tidligere Vingegaard-holdkammerat: En vild rejse

Tidligere Vingegaard-holdkammerat: En vild rejse

07. juli 2021 10:31Foto: Sirotti

Christian Moberg er sindssygt imponeret over Jonas Vingegaard, som han ikke havde spået allerede nu skulle slå igennem på den store scene. Kloge karrierevalg, koldblodighed og en stærk tro på sig selv har betydet, at Moberg ikke sidder med de samme tvivlsspørgsmål, som han gjorde år tilbage. Til Feltet.dk fortæller han om Vingegaards rejse over de seneste seks år, og hvorfor han tror, at Vingegaard måske om knap to uger står på et af podietrinene. 

Artiklen fortsætter efter videoen.

I 2015 stiftede Christian Moberg for første gang bekendtskab med en 18-årig og fuldstændig ukendt Jonas Vingegaard som leder i Odder Cykelklub.

 

Seks år senere kan den 33-årige ColoQuick-sportsdirektør nu se den endnu unge dansker sidde med favoritterne i Tour de France.

 

Talentet var tydeligt, men at Vingegaard på få år skulle udvikle sig fra dansk A-rytter til Tour de France-stjerne kommer alligevel bag på Moberg. 

 

Læs også
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

 

”Jeg troede da helt sikkert, at han ville blive god på et eller andet plan. Det er måske overraskende for mange, at han er slået igennem på så højt plan, men for mig var det kun et spørgsmål om tid. Men jeg er overrasket over, at det er gået så hurtigt," siger Moberg til Feltet.dk.

 

I 2016 skiftede Vingegaard til ColoQuick, hvor Moberg året efter gjorde ham selskab. I de følgende to sæsoner som holdkammerater overbeviste Vingegaard den erfarne Moberg på både godt og ondt, hvorfor hans potentiale rakte til meget mere end kontinentalniveau. 

 

”Det tog ham lidt tid at komme sig over et slemt styrt i 2017, men året efter kørte han fremragende på vores træningslejr. Han blev også toer i GP Viborg efter (Kasper) Asgreen, hvor de kørte hjem sammen," forklarer Moberg og uddyber om Vingegaard:

 

”Han er koldblodig, og han går sin egne veje. Han er også til at stole på. Han er en god holdkammerat. Og så havde han bare den der fysik. Han trænede ikke særlig meget. Han gjorde ikke tingene virkelig professionelt. Det gav beviser om, at han kunne blive rigtig god."

 

Ikke desto mindre var Den Røde Baron dengang langtfra sikker på, at Vingegaard kunne klare mosten på WorldTouren med skiftet til Jumbo-Visma forud for 2019-sæsonen.

 

”Han manglede meget over hele paletten. Og kan det overhovedet lade sig gøre at bo i Glyngøre som professionel bjergrytter?”, lyder det fra Moberg, inden han fortsætter:

 

”Der var mange spørgsmål, om det ville lykkes for ham. Det er der med alle ryttere. Ved nogle ryttere er det mere indlysende, at de bliver professionelle, end ved andre. Jonas var mere enten eller. Enten ville han blive sindssyg god, eller også ville han få det rigtig svært."

 

Derfor fremhæver Moberg også Vingegaards valg af lige præcis Jumbo-Visma som en nøglefaktor for danskerens succes på øverste hylde.

 

”Jumbo har passet ham 100 procent. De har bare været helt vilde med ham, siden han kom. Så han har haft meget frie tøjler. De har virkelig hjulpet ham meget. De har bygget ham stille og roligt op," udtaler Moberg.


Som neopro tager Vingegaard sin første WorldTour-sejr på sjette etape i Polen Rundt. 

 

Har hele tiden været backup for Roglic
Mangel på Tour-deltagelse til fordel for en satsning på Vueltaen skulle have været en del af denne langsomme udvikling, men et afbud fra Tom Dumoulin og flere uheld for Primoz Roglic har nu bragt Vingegaard i en position, som Jumbo-Visma ikke havde kalendersat til 2021.

 

Læs også
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

 

”Der er ingen tvivl om, at de har prøvet at skjule ham under dette Tour de France. Men det kan de jo ikke længere. Han er kommet ud i det store søgelys, før de selv havde regnet med det. Men det klarer han rigtig godt. Han er så god til at lukke af for omverdenen. Han læser ikke medier. Han taler med Trine (kæresten, red.), og det er det," forklarer Moberg.

 

Trods flotte resultater i indeværende sæson, herunder andenpladsen i Baskerlandet Rundt og sejren i Coppi e Bartali, understreger Moberg, at han ikke havde forventet at se Vingegaard køre med de bedste i sin Tour de France-debut.

 

Alligevel mener ColoQuicks sportsdirektør, at Jumbo-Visma allerede inden Touren havde den tidligere reserve i baghovedet som alternativ til Roglic.

 

”Jeg har hele tiden haft en følelse af, at Jumbo har troet på ham. Det har de også gjort i denne Tour. Der er ingen tvivl om, at han har været backup for Roglic fra start af. Der har bare ikke været nogen, som har villet sige det. Det er også derfor, at det først er nu, at de siger, at de bakker ham op. Det er for at beskytte ham.”

HAR DU SAT DIT HOLD TIL DET NYE OG ANDERLEDES HALVÅRSMANAGERSPIL?

 

Tror på Vingegaards holdbarhed
Opbakningen til Vingegaard er stor såvel internt som udefra, og Moberg har også en god tro på, at den foreløbige firer kan fortsætte takterne i Tourens anden halvdel. 

 

“Jeg har en sjov følelse om, at jeg er rimelig fortrøstningsfuld. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg synes bare, at den måde han agerer på - jeg så ham i AftenTouren. Han er stadig sig selv. Stille og rolig og bruger ikke tid på sociale medier. Og han sidder der på sidevindsetapen i dag (tirsdag, red.) og har fuld opbakning nu," fortæller Moberg betragtende.

 

Præstationerne i første uge, den koncentrerede indsats på gårsdagens sidevindsetape og opbakningen fra holdet giver Moberg en fornemmelse af, at Vingegaard kommer til at være med omkring podiet hele vejen til Paris. 

 

“Han skal gå ned på en af bjergetaperne for ikke at komme rigtig, rigtig tæt på podiet. Men jeg har en helt anden tryghed nu, end inden han skulle præstere. Det skal være den allersidste bjergetape inden enkeltstarten, at han går ned. Ellers så tror jeg, at han vil kæmpe om podiet.”

 

Bjerggeden vækker begejstring
Podieplads eller ej er det som tidligere træner og holdkammerat stort for Moberg at se Vingegaard udfolde sit talent på den allerstørste scene, og samtidig er det noget, der giver genklang i dansk cykling.

 

Læs også
Verdensmesteren dropper Tour de France

 

“Jeg er glad for, at jeg har fået lov til at køre med ham og påvirke ham på en eller anden måde. Han giver en bekræftelse på, at ColoQuick er et godt cykelhold, og at vores ryttere forhåbentlig kommer til at køre rigtig stærkt,” fortæller Moberg og uddyber:

“Jeg synes, at Odder Cykelklub, Thy Cykle Ring, ColoQuick og cykeldanmark generelt skal være stolte over at have en rytter i toppen af Tour de France. Den almindelige danske befolkning kender i hvert fald alle sammen nu. Det kan godt være, at Glyngøre var de eneste, som kendte ham før. Nu tror jeg, at han er rimelig kendt i Danmark,” fortæller Moberg smilende. 

 

Stoltheden og begejstringen er ikke til at tage fejl af. Vingegaards præstationer og formåen vækker store følelser i Moberg, som heller ikke er i tvivl om, at en topplacering til den danske bjergged vil give anledning til brede smil og stolthed hjemme i Glyngøre. 

 

“Det ville betyde sindssygt meget. Hans kæreste er ansat i virksomheden, og alle os, der arbejder på holdet, sidder jo og følger med. Vi har alle sammen en historie eller oplevelse med ham. Da han forlod os, havde vi alle et håb om, at han ville blive rigtig god," fortæller Moberg, der også kender en vis person, der bliver rørt over Vingegaards formåen.

 

“Jeg tror også, at vores kære holdejer Brian Pedersen ville blive sindssygt stolt og glad på både holdets og Jonas´ vegne. Alt det arbejde, som bliver lagt hver eneste dag for talenter, håber man en eller anden dag vil føre til, at en af rytterne kører med i toppen af Touren eller i klassikerne,” slutter Moberg af. 

Du kan følge Vingegaard, når han i dag skal forsøge at holde sig til, når feltet rammer det mytiske bjerg Mont Ventoux hele to gange. 


Der er fortsat meget at smile af hos Jonas Vingegaard og hele staben i og omkring ColoQuick. 

DEL
INFO
Jonas Vingegaard Rasmussen
Nyheder Profil Resultater Statistik
Team Jumbo-Visma
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?