Tidligere profil ser fremad efter to års skadeshelvede

For dem, som har fulgt cykelsporten i nogle år, vil navnet Fabio Felline formentligt få en klokke til at ringe. Italieneren lignede i 2015, 2016 og 2017 en af feltets allermest lovende ryttere, da det blandt andet blev til en pointtrøje i Vueltaen og etapesejre i Tour de Romandie og Catalonien Rundt samt topplaceringer i adskillige store løb.

Men de seneste to år har været ualmindeligt svære for Trek-Segafredo-rytteren, som ikke har vundet siden april 2017.

”De seneste par år har været forfærdelige. Først havde jeg problemer med en virus, som jeg ikke kunne slippe af med, og derefter døjede jeg med en ledbåndsskade i knæet. Jeg har hele tiden kæmpet for at komme igen uden rent faktisk at køre cykelløb, som jeg plejede,” forklarer Felline til Feltet.dk inden starten på årets Tour de France.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

For med i Touren er han. Også selvom de færreste - end ikke Felline selv - havde regnet med det for bare et par måneder siden.

”Fra starten af sæsonen af var det planen, at jeg skulle med, men da vi nåede til april tydede alt på, at jeg ville blive fravalgt,” forklarer han.

Her var han netop udgået fra alle tre Ardennerklassikere, mens opvarmningsløbet Baskerlandet Rundt var endt med en uinspirerende 75. plads.

”I Schweiz Rundt klatrede jeg til gengæld rigtig godt, og jeg var virkelig glad for min præstation. Det var mit første rigtige løb i to måneder, og jeg blev nummer 14 samlet. Det synes jeg ikke er så dårligt,” siger han med et smil.

I holdets tjeneste

Felline, som fyldte 29 tilbage i marts, er fortsat en værdsat rytter på Trek-Segafredo. Men det er af andre årsager end før, hvor hans mange topplaceringer gjorde ham guld værd for især den italienske sponsor Segafredo. Nu er det nemlig loyaliteten og villigheden til at ofre sig for holdet, som påskønnes.

”Det er en lidt anden rolle, for nu er jeg her 100% i holdets tjeneste. Det handler kun om Richie [Porte] og eventuelt Bauke [Mollema] i klassementet. Hvis jeg ender i et udbrud en dag er det fedt, men det er slet ikke målet,” fastslår han.

Noget kunne dog tyde på, at en solid Tour kan være med til at få Felline tilbage til sit gamle niveau - dengang, hvor det handlede om ham.

”Jeg er helt skadesfri nu - for første gang i lang tid! Så det vigtigste for mig nu er at finde rytmen og få gennemført flere løb i træk. Før måtte jeg hele tiden holde pauser og så bygge op fra bunden, men i de seneste to måneder har der faktisk ikke været noget,” lyder hans positive melding.

”Men lige nu tager jeg det en dag ad gangen. Det er den eneste måde at køre Touren på: Ved at give alt for holdet hver dag, og forsøge at få det meste ud af alle de muligheder, man får. Jeg håber bare, at det kan blive et godt løb for både holdet og mig.”

Læs også

Journalist med godt nyt om Quintana

Tid til at planlægge langsigtet

Nu, hvor det værste forhåbentligt ligger bag Felline, kan han begynde at se fremad. For efter Touren venter muligheder, hvor der ikke nødvendigvis er en klassementskaptajn, der skal passes på. Og i en alder af blot 29 år er der stadigvæk tid til, at italieneren kan genfinde sit gamle niveau.

”Jeg drømmer om at være samme type, som jeg var dengang (mellem 2015 og starten af 2017, red.). Der var jeg lige begyndte at udvikle mig til typen, som klarer sig godt i endagsløb og de ugelange etapeløb - primært sådan noget som Amstel Gold Race og Tour de Romandie. Det er de løb, som belønner den komplette rytter,” siger han.

”Det er godt, men også problematisk at være en type som mig. Når man er i topform, kan man lege med på alle slags etaper. Man nyder virkelig at køre cykelløb, fordi alle dage på cyklen er sjove.”

”Men når man ikke er på toppen, er man lidt ligegyldig. Så slutter man som nummer 50 hver dag, og ingen lægger mærke til en. Så vil jeg jo hellere give noget til mit hold i stedet for at være irriteret på mig selv.”

I sidste ende er målet at nå dertil, hvor Fabio Felline reelt kan sigte efter succes på netop de landeveje, som han kører på i disse uger.

”For et par år siden var jeg faktisk begyndt at lege med tanken om, at jeg ville satse på Touren og se, om jeg ikke kunne vinde en etape eller to. Den tanke har jeg ikke tænkt længe.”