Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Benoit Cosnefroy (AG2R La Mondiale) vandt det franske endagsløb Paris-Camembert foran Pierre Luc Perichon (Cofidis) og Quentin Jauregui (AG2R La Mondiale).
Annonce
Den tidligere U23-verdensmester fra 2017, Benoit Cosnefroy, tog tirsdag sæsonens første sejr, da den 23-årige franskmand spurtede sig til sejren ved Paris-Camembert.
AG2R-rytteren angreb tidligt på etapen og forblev i front hele vejen til målstregen i Livarot i et løb, der var præget af mange angreb.
Løbsreferat:
På en overskyet dag i det franske trillede rytterne ud på den 182,5 kilometer lange rute ved dette års udgave af det franske endagsløb Paris-Camembert. Flere ryttere forsøgte at komme med i udbruddet, men det lykkedes kun for Maxime Cam og Corentin Ermenault (Vital Concept) at etablere et fornuftigt forspring.
Vital Concept-duoen fik lov at få et forspring på op over seks minutter, inden Total Direct Energie, der havde sidste års vinder Lilian Calmejane til start, satte tempoet i vejret.
Rytterne skulle ud på tre afsluttende omgange i finalen, og da frontduoen krydsede målstregen for første gang lød forspringet fortsat på omkring de seks minutter. Flere hold begyndte dog at hjælpe til med føringsarbejdet, hvorfor feltet gradvist fik mindsket forspringet til de to Vital Concept-ryttere i front.
Angrebsfest i feltet på de afsluttende omgange
Lidt over halvvejs i løbet angreb Benoit Cosnefroy (AG2R) fra feltet og fik senere tilslutning til frontduoen, der nu blot havde 25 sekunder til et jagtende felt. Ermenault måtte dog strække gevær og lade sig falde tilbage til feltet, hvor Lennert Teugels (Cibel) lancerede et angreb.
Teugels fik tilslutning til Cosnefroy og Cam i front, men flere ryttere var ivrige efter at komme op til fronttrioen. Alexis Guerin (Delko Marseille Provence) kørte op til de tre ryttere i front kort inden anden omgang, hvor forspringet var på lige under ét minut.
Roen ville ikke sænke sig over løbet, da otte ryttere dannede en forfølgergruppe til frontgruppen. Senere fik forfølgergruppen og et par andre ryttere tilslutning til fronten inden sidste omgang. Frontgruppen bestod derfor på et sted mellem 10 til 15 ryttere, men forspringet til feltet var under 20 sekunder.
AG2R-dominans i finalen
Den store frontgruppe, der nu kun bestod af syv ryttere, udbyggede langsomt forspringet til feltet frem mod finalen i målbyen Livarot, hvor etapesejren skulle afgøres i en reduceret spurt.
Kevin Geniets (Groupama-FDJ) forsøgte at afblæse spurten med et angreb dybt inde i finalen. Det lykkedes ikke for Geniets, der i stedet kunne se Cosnefroy spurte sig til sejren på de sidste meter foran Perichon, mens holdkammeraten Jauregui rundede podiet af.
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce