Tirreno-Adriatico-analyse: Kittels lykkelige ægteskab

For mindre end en uge siden så det sort ud for Marcel Kittel. Den tyske superstjerne havde fået en elendig start på sæsonen i de arabiske løb, hvor det ikke lykkedes ham at vinde en etape i hverken Dubai eller Abu Dhabi. I de senere år har han ellers haft tradition for at starte sæsonen som lyn og torden i nogle løb, hvor helt rene sprintere som ham trives helt perfekt, og Kittel havde svært ved at skjule sin store skuffelse over, at han ikke med det samme kunne betale sine nye Katusha-holdkammerater tilbage med en sejr.

Som jeg har fremhævet ved flere lejligheder i disse analyser og optakter, var der imidlertid også lys i mørket. De dårlige resultater skyldtes nemlig ikke Katushas tog, som man ellers kunne have frygtet det. Inden sæsonen var der megen tvivl om, hvorvidt det nye hold kunne give tilstrækkelig støtte til Kittel, der som bekendt er en type, der er meget afhængig af hjælp i positionskampen. I ørkenen leverede toget imidlertid et fremragende stykke arbejde ved flere lejligheder, og når det ikke blev til sejr, skyldtes det alene, at Kittel selv var langt under sit vanlige niveau.

Derfor var det også klart, at det bare ville være et spørgsmål om tid, inden situationen ville blive vendt. Så snart Kittel havde fundet benene, ville sejrene komme, og det har vist sig at være rigtig vurdering. Allerede i den sidste spurt i Abu Dhabi var der hul igennem til supersprinterens ben, og derfor kunne han starte Tirreno-Adriatico med en tro på, at han ville kunne vinde en af de to sprinteretaper.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Efter dagens 6. etape kan vi imidlertid konstater, at det gik endnu bedre. Den tyske stjerne har med to sejre gjort rent bord på ”sine” etaper, og noget kunne tyde på, at han har kurs mod en endnu bedre sæson, end man på forhånd kunne have forventet eller frygtet. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg var bekymret for, om Katusha ville være stærke nok til at yde Kittel tilstrækkelig støtte, men efter to fremragende lead-outs i dette løb, ser det ud til, at matchet mellem tyskeren og det schweiziske hold er bedre, end man kunne håbe på. I torsdags fik Kittel et helt perfekt lead-out, og i dag lykkedes det Tony Martin, Alex Dowsett og Rick Zabel at holde ham så langt fremme, at han kunne starte sin spurt lige bag Quick-Step, der som ventet viste sig at dominere finalen.

Der er derfor grund til optimisme i Kittel-lejren, når holdet kan hjælpe ham til sejr i en så teknisk afslutning, der bestemt ikke var skræddersyet til den positioneringssvage stjerne. Alligevel skal man ikke lade benene lette helt fra jorden endnu. I begge tilfælde var der nemlig store styrt, der mærkbart svækkede konkurrenternes tog, og derfor blev det hele langt lettere for Katusha, der i kraft af flot forarbejde undgik alle uheldene. Når alle holdene er ved fuld styrke, bliver det langt sværere for Kittels tropper, og det er derfor først senere på året, vi for alvor for at se, hvor holdet står.

I første omgang har Kittel nu formentlig kurs mod en debut i Milano-Sanremo. På Quick-Step og Giant havde man vinderkandidater til den italienske klassiker, og der kunne derfor ikke blive plads til, at tyskeren kunne prøve sig af i et løb, der er alt for hårdt for ham. På Katusha har man imidlertid ikke antydning af chance for at gøre sig gældende på lørdag, og derfor virker det sandsynligt, at holdet i de kommende dage vil udtage Kittel til den første deltagelse i løbet. Det er helt sikkert, at han ikke kan gøre sig gældende i så hårdt og langt et løb, og jeg tvivler stærkt på, at han nogensinde vil kunne blande sig fremme. Nu får han imidlertid mulighed for at teste sig af og skal så i det mindste ikke ved karrierens afslutning ærgre sig over, at han aldrig gav det et forsøg.

Det er i stedet hans værste rival fra i dag, der fremstår som den store favorit i La Primavera. At Peter Sagan kunne slutte som nr. 2 på dagens etape, var et regulært mirakel i lyset af, at han måtte stoppe næsten helt op i forbindelse med styrtet med 8 km igen. På det tidspunkt var han langt bag feltet, og det så ikke ud til, at han på nogen måde ville være i stand til at nå frem. En forrygende jagt og cykelakrobatik i absolut verdensklasse betød imidlertid, at det slovakiske fænomen med 2 km igen pludselig befandt sig på et af de allermest eftertragtede hjul, nemlig Kittels. Det havde kun været bedre, hvis han var noget helt frem til Quick-Step-toget, og det må ærgre ham stærkt, at det ikke lykkedes. Havde han ikke haft uheld, ville han næsten med statsgaranti have vundet kampen om Maximilano Richezes hjul, og i lyset af den fremragende spurt, han kørte, havde det måske været nok til at slå Kittel.

Det lover virkelig godt forud for klassikerne. Allerede i går så han skræmmende stærk ud på stigningerne, og at han i dag kan køre så flot en spurt efter en så hæsblæsende jagt, bekræfter blot det meget positive indtryk. Sagan synes ganske enkelt at være i superform. Endnu bedre er det, at dagens spurt bekræfter, at han virkelig er blevet en bedre afslutter, end han har været tidligere. Normalt har han ikke topfarten til at matche Kittel i en helt flad spurt som denne efter et relativt let løb. At han er så tæt på at gå forbi til sidst, er yderst opløftende.

Den store taber var Fernando Gaviria, der desværre kun kan bebrejde sig selv. Et øjebliks ukoncentration sendte ham op ”at ride” på Richezes baghjul og derefter direkte i asfalten. I skrivende stund ser det heldigvis ud til, at han er undsluppet alvorlige skader, men det er under ingen omstændigheder den perfekte optakt til sæsonens måske allerstørste mål, Milano-Sanremo.

Endnu mere ærgerligt er det, at vi blev snydt for muligheden for endelig at se ham i duel med Kittel. Som holdkammerater fik de aldrig chancen for at spurte mod hinanden, men i dag kunne vi have fået en forrygende duel, hvis alt var gået glat. Helt som vi forudsagde i går, viste Quick-Step sig som de stærkeste i finalen, og Gaviria havde derfor formentlig fået det helt ideelle lead-out. Havde Kittel også i dette scenarium kunnet gribe belgiernes hjul, havde vi kunnet se frem til et direkte spurtopgør. Nu må vi formentlig vente til Scheldeprijs først i april.

Richeze viste sig som den altid pålidelige plan B, og man må tage hatten af for hans evne til altid at levere, når kaptajnerne forsvinder. Det skete senest, da han vandt i San Juan på en dag, hvor Gaviria styrtede ud af løbet. I dag sikrede han så holdet en fin podieplads, og det kan betragtes som en lille trøst efter en dag med hårdt arbejde. Det kan dog ikke slette indtrykket af et skuffende løb for belgierne, der nu to gange har fået ødelagt Gavirias chancer af styrt, ligesom Bob Jungels har skuffet i klassementet.

Sacha Modolo har også grund til at være tilfreds, efter at EF Education First afleverede ham fornemt i finalen. I tiden på Lampre havde han et af verdens allerbedste tog med Roberto Ferrari og ikke mindst Richeze, og det gav ham blandt andet to sejre i Giroen. Siden Richezes skifte til Quick-Step har han imidlertid slet ikke haft samme støtte, men efter at være kommet til EF Education ser det ud til, at han kan se frem til at have et langt stærkere tog til sin rådighed. Farten rækker ikke til at slå de allerbedste, men med den øgede holdbarhed, der bl.a. gav en top 10 i sidste års Flandern Rundt, kan det blive til gode resultater i spurterne i de lidt hårdere løb.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

Heldigvis undgik de fleste klassementsryttere styrtet, og det var kun Romain Bardet, der tabte tid. Med tanke på, at franskmanden alligevel var uden for top 10 og har udsigt til at få klø på enkeltstarten, er det ligegyldigt for løbet, at han har tabt tid. Geraint Thomas undgik heldigvis at miste yderligere terræn efter endnu engang at være ramt af uheld i finalen, og dermed er der udsigt til, at han, Michal Kwiatkowski og Damiano Caruso skal fordele podiepladserne imellem sig i morgen. De er de tre bedste temporyttere i top 10, der er domineret af klatrere uden synderlige tempoevner, og det vil derfor være en sensation, hvis ikke de udgør top 3, når løbet er slut i morgen.

29 sekunder er formentlig for meget til, at Thomas kan vinde løbet, men har briten en feberdag er det ikke umuligt. Michal Kwiatkowski er de dog den klare favorit, også selvom han har haft en tendens til at skuffe på netop denne etape. Caruso kunne ligne en nummer 3, men man skal passe på med at undervurdere italieneren, der for et par år siden overraskede alt og alle med en 9. plads på netop denne etape. Gentager han den bedrift, og har Kwiatkowski en skidt dag som i tidligere udgaver af løbet, kan BMC ende med en overraskende samlet sejr. Det meste peger dog på, at Sky i morgen kan fejre en sejr og to podiepladser og dermed endelig opnå den længe ventede succes i et stort WorldTour-etapeløb på italiensk grund.

OPDATERING: Det er nu kommet frem, at Fernando Gaviria har brækket hånden og er ude af Milano-Sanremo (næppe til stor frustration for Elia Viviani).