Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
I disse dage køres Tirreno-Adriatico, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 7. etape.
Annonce
Viviani eller Gaviria? Det var det spørgsmål, der var på alles læber denne morgen, da dagen for den store Milano-Sanremo-generalprøve var oprundet. Årets sprintervenlige Paris-Nice-rute havde nemlig med magnetisk tiltrækning hevet de fleste af verdens topsprintere til Frankrig og efterladt de to tidligere holdkammerater som de eneste rigtige sprintergiganter i et Tirreno-felt, der ikke har været fattigere på hurtige folk i mange år. Der var lidt spekulation om, hvorvidt det stigende opløb måske kunne give Peter Sagan en chance, men reelt var der ikke den store tvivl om, at alt var sat i scene til endnu en udmåling af, hvem der vitterligt var hurtigste mand på sidste års Quick-Step-hold.
Sport ville imidlertid være så uendelig kedeligt, hvis det altid gik, som præsten prædikede, og der var vel heller ikke mange, der ikke blev taget på sengen, da Julian Alaphilippe pludselig bragede ud af Maximilano Richezes baghjul, hvor Viviani normalt burde have siddet, og herefter akkurat holdt de ”rigtige” sprintere bag sig, så han med en af årets mest uventede sejre kunne vise, hvorfor han aspirerer til titlen som verdens mest alsidige cykelrytter.
Det er nu ikke, fordi vi ikke ved, at Alaphilippe kan spurte. Faktisk har han i både Dauphiné og Vuelta a Burgos været på podiet i stigende spurter af denne type. I begge de tilfælde skete det imidlertid i løb, hvor han ikke var oppe mod sprintere af den kaliber, han i dag stod på startstregen sammen med. Og på et gold med en ambitiøs Viviani, der fra morgenstunden ikke havde lagt skjul på, at endnu en sejr skulle støve hans Sanremo-selvtillid yderligere af, burde er ikke være rum til den franske puncheur, der egentlig bare skulle spare på krudtet inden tirsdagens enkeltstart.
Man fornemmede imidlertid hurtigt, at noget var i gære, da det velorganiserede Deceuninck-tog som forventet tog den totale kontrol i finalen og dermed atter viste deres tårnhøje klasse. Bag Vivianis sædvanlige tog bestående af Michael Mørkøv og Richeze, der i dette løb lidt overraskende har overtaget Fabio Sabatinis position som sidste mand inden den italienske mester, kunne man nemlig ane en blå trøje foran den italienske tricolore. Det varede ikke længe, inden det stod klart, at det var Alaphilippe, der befandt sig i den lidt uvante position, og allerede der burde man have fornemmet, at noget kunne være under opsejling.
Det var nu ikke, fordi planen var at satse 100% på Alaphilippe, men det let stigende opløb havde åbenbart givet Deceuninck-ledelsen troen på, at det kunne give mening at spille på to heste, og således skulle Vivianis tog denne gang bruges til at sætte hele to mand i scene. Det er naturligvis kun en luksus, man kan tillade sig, hvis man vitterligt har et superhold, men som bekendt er der i massespurterne ingen, der kan matche belgierne. Til jagten på det tidlige udbrud skulle man nemlig kun bruge Yves Lampaert og en næsten skræmmende stærk Kasper Asgreen, der førte fra km 25, og indtil der manglede mindre end 4000 m, og til slut var Stybar, Mørkøv og Richeze så overlegne, at de kunne aflevere begge deres kaptajner suverænt.
Alaphilippe var nu heller ikke uheldig med udfaldet. I selve spurten stod det nemlig klart, at han trods alt ikke har farten til at matche de ”rigtige” sprintere i en finale, der blot stiger med 2%. Han kan imidlertid sende en venlig hilsen til Greg Van Avermaet, der åbenbart også så sit snit til at forsøge sig mod sprinterne, når nu det gik en anelse opad, for belgieren fik effektivt skubbet Viviani og andre hurtige folk væk i den benhårde positionskamp, der udspillede sig bag de suveræne Deceuninck-drenge. Mens den belgiske klassikerstjerne kun sakkede agterud, da der blev åbnet, gav det Alaphilippe de ekstra meter, han akkurat skulle bruge for at holde hurtigere folk bag sig og dermed sikre sig sæsonens 6. sejr i et år, der er startet mageløst for den franske tusindkunstner, der nu har vundet både spurter, enkeltstarter, bjergetaper, grusvejsløb og puncherløb i løbet af lidt mere end en måned. Det siger vist alt om alsidigheden og potentialet!
Således blev det også endnu en forrygende dag for ustoppelige Deceuninck, der nu kan se tilbage på tre sejre på bare seks dage i det italienske løb. Det må trods alt være en trøst for holdet, der ikke lagde skjul på, at de var kommet til Italien for at vinde samlet med Alaphilippe, men desværre har de seneste dage atter vist, at det kniber lidt for franskmanden at holde samme høje niveau konstant over et helt etapeløb. Det er dog også eneste malurt i et bæger, der som i de foregående år flyder over med champagne, og som kun har udsigt til at fortsætte måske allerede på lørdag i Milano-Sanremo.
Her har de nemlig i Alaphilippe og Viviani to af de tungeste favoritter, samtidig med at de i formstærke Philippe Gilbert og Zdenek Stybar har to stærke outsidere. Selvom han utvivlsomt ikke er helt tilfreds med ikke selv at vinde, kan Viviani nemlig også tage en del selvtillid med fra dagens etape. I selve spurten var han nemlig atter den hurtigste, som han også var det i fredags, og således er det ham, der er kommet klart stærkest ud af denne uges opgør med Gaviria, der på papiret ligner en af de værste konkurrenter, hvis det hele ender i en spurt på Via Roma om bare fem dage. I hvert fald havde han utvivlsomt vundet, hvis ikke han havde givet slip på Alaphilippes hjul til sidst.
Desværre gik vi glip af styrkeudmålingen mellem ham og feltets anden supersprinter. Allerede tidligt kunne man spejde forgæves efter UAE-toget, der var på bagkant fra start, og selvom de til slut skød frem med Simone Consonni foran Gaviria, var det allerede for sent. De to holdkammerater tabte kontakten med hinanden, og derefter så vi aldrig igen noget til colombianeren, mens en allerede træt Consonni, der havde brændt sig sammen i vinden, måtte forsøge at redde, hvad der reddes kunne.
I en spurt kan meget gå galt, og da det allerede fra løbets begyndelse var klart, at Gavirias tog ikke kunne matche Vivianis ditto, er det ikke i sig selv alarmerende, at UAE-kaptajnen kommer tomhændet fra løbet. Det var i virkeligheden værre, at han i fredags højst overraskende måtte se sig regulært slået af den ellers normalt en anelse langsommere italiener, men det må alligevel slide lidt på selvtilliden. Man sidder i hvert fald ikke med indtrykket af, at det er en Gaviria i storform, der nu rejser mod nord til Milano, og de seneste dage har i hvert fald ikke givet ham et slagkraftigt argument for, at Alexander Kristoff skal køre spurten for ham på Via Roma på lørdag. Den nød er stadig ikke knækket på et UAE-hold, hvor begge sprintere insisterer på at køre deres egen chance, og de seneste to store etapeløb har hverken fået pilen til at pege på en i Paris-Nice uheldig Kristoff eller en i Tirreno alt andet end imponerende Gaviria.
Også Sagan måtte se sig slået i en stigende spurt, hvor han ellers normalt burde have en bedre chance end i en flad finale. Den normalt ellers altid så positioneringssikre slovak kørte imidlertid en meget sær afslutning, hvor han fra en position mellem Mørkøv og Richeze alt for tidligt sad for langt fremme. Normalt er han ellers en mester i at udse sig det bedste hjul - i dette tilfælde normalt Vivianis - men denne gang var han bare et sært forstyrrende element, der i stedet måtte lade sig falde tilbage og derved tabe lidt momentum. I spurten måtte han da også se sig slået af italieneren, og selvom det ikke i sig selv er overraskende, havde han nok håbet på et lidt bedre resultat i en stigende finale som denne.
Dagens glædelige oplevelse var Davide Cimolai. Vi er helt sikkert stadig mange, der kan huske, hvordan han i Paris-Nice for nogle år siden som ung Lampre-rytter i en puncheurspurt satte hele sprintereliten til vægs, og vi har derfor længe vidst, at han er en glimrende afslutter på bakker. I tiden på FDJ var han imidlertid gledet ind i en anonym lead-out-rolle for Arnaud Demare, og selvom han med sejren i Catalonien i 2017 samt ikke mindst det fabelagtigt flotte EM sidste år har vist, at han stadig har tårnhøj klasse, har der været så langt mellem snapsene, at han er forsvundet fra radaren. Det var svært overraskende, at FDJ valgte ikke at forlænge hans kontrakt, men måske var det en beslutning, der i sidste ende bare kommer ham til gode. På Israel Cycling Academy er han nemlig én af flere sprintere, der alle burde få egne muligheder, og dagens 2. plads viser, at han er klar til at gribe dem. Måske han er klar til at overraske på lørdag i Sanremo, hvor han tidligere er blevet nr. 8? Det er i hvert fald en overvejelse værd, hvis det er ham og ikke en også meget formstærk Tom Van Asbroeck, der får tjansen som kaptajn for israelerne i årets første monument.
Spurten var også opløftende for Clement Venturini. Allerede i går fremhævede vi, at det var en perfekt afslutning for franskmanden, der er mere puncheur end klassisk sprinter. Det så vi med sejren i Route l’Occitanie sidste år og ikke mindst med den flotte 3. plads i knivskarpt selskab i den hårde spurt på 4. etape i Oman tidligere på året. Med tanke på den flotte form, han også har udvist på dette løbs stigninger, kunne det blive året, hvor Venturini tager næste skridt mod toppen af hierarkiet over bakkesprintere.
I det hele taget er det tydeligt at resultatlisten, at finalen slet ikke var så let. I front finder vi nemlig også hårdføre klassikertyper som Jens Keukeleire, Van Avermaert, Reinardt van Rensburg, Consonni og Jasper Stuyven, der alle har det svært i flade finaler, men specialiserer sig på bakker. Til gengæld kneb det for de mere klassiske sprintere som den ellers meget lovende Luca Pacioni og ikke mindst Phil Bauhaus, der i dette løbs svage sprinterfelt virkelig havde chancen for at måle sig mod Viviani og Gaviria, men som kommer hjem til Tyskland uden et eneste resultat, efter at han end ikke kunne side med feltet hjem i dag. Også Sacha Modolo fortsatte sin lange nedtur på et EF-hold, hvor han er en af de få skuffelser i en generelt fremragende åbning på 2019-sæsonen.
Med Alaphilippes sejr fik etapen også en lidt uventet effekt på klassementet, da de 10 bonussekunder kan blive vigtige for franskmanden i kampen mod Wout Poels og Thibaut Pinot om løbets 5. plads. For de øvrige favoritter handlede det bare om at komme sikkert til mål, og den opgave klarede de alle til perfektion.
Dermed er det nu tid til at finde ud af, hvem der skal vinde løbet. Den sidste enkeltstart har tidligere været en knivskarp affære, som da Vincenzo Nibali, Roman Kreuziger og Chris Horner kæmpede om sejren i 2012, eller Van Avermaet og Sagan gjorde det i 2016, hvor en aflyst kongeetape gav et helt uventet udfald.
Årets duel mellem Adam Yates og Primoz Roglic er i hvert fald lige så tæt og uforudsigelig. Sidste år vandt sloveneren på samme rute med 36 sekunder, hvilket er rigeligt til at sikre sejren. Dengang var forholdene imidlertid helt anderledes. Roglic var ude af klassementet, mens Yates til gengæld kæmpede for et topresultat. Omvendt startede sloveneren tidligt og drog fordel af bedre vejr på en dag, hvor det blæste op og begyndte at regne. Der er ingen tvivl om, at Roglic henter anseeligt med tid på briten, der ikke kunne have designet en meget værre rute, men kan han vise samme fremgang, som brormand gjorde det i Paris-Nice, bør 25 sekunder være nok.
It’s anyone’s guess. Det bliver i hvert fald helt tæt på en dag, hvor stort set hele verdens tempoelite skal slås om sejren på en af årets mest imødesete enkeltstarter, der vel nærmest har karakter af en slags VM på korte, flade ruter. Her vil én af sportens sande wattmonstre sejre - også selvom en vis franskmand gang på gang viser os, at han altså ikke har tænkt sig at respekter cykelsportens logik.
Annonce
Annonce
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 21/03
Volta Ciclista a Catalunya(2.UWT) 18/03-24/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 20/03
Settimana Coppi e Bartali(2.1) 19/03-23/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 20/03
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 21/03
E3 Saxo Classic(1.UWT) 22/03
Gent-Wevelgem(1.WWT) 24/03
Gent-Wevelgem(1.UWT) 24/03
La Roue Tourangelle Centr...(1.1) 24/03
Dwars door Vlaanderen(1.UWT) 27/03
Paris - Camembert(1.1) 27/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce