Tirreno-Adriatico-analyse: Én normalitet på overraskelsernes enkeltstart

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÃ… DISCOVERY+

Er man typen, der blot læser overskrifter, vil man formentlig hurtigt scrolle forbi diverse referater af dagens åbningsetape i Tirreno-Adriatico. Det kan nemlig næppe få blodet til at koge hos mange, når man erfarer, at Filippo Ganna har vundet en enkeltstart i det italienske løb. Det har vi jo prøvet før, endda hele to gange, efter at italieneren indledte sin kurs mod verdenstoppen med en skræmmende magtdemonstration i 2020 og siden vandt igen, da man sidste år for første gang åbnede løbet med den flade tonserenkeltstart, der slet og ret er skrædder syet til det italienske wattmonster.

Alligevel skal man nu nok gøre sig selv den tjeneste at læse resultatlisten lidt grundigere. Gannas sejr var nemlig en af de få normaler, der var på en etape, der bød på ganske mange overraskelser. Den slags ser man ellers sjældent på denne slags helt flade enkeltstarter, hvor det alene handler om aerodynamik og evnen til at træde mange watt. Det er nemlig så enkel en videnskab, at man plejer at have en nogenlunde ide om, hvem der vil være med fremme.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Der var da heller ingen sensationer i den top 10, der blev udkommet af de tre timer i det italienske regnvejr, men der alligevel adskillige uventet gode præstationer. Noget skyldtes også vejret, der gav bedre betingelser for de sidst startende og i hvert fald kostede Magnus Sheffield en reel chance for at mål sig mod sin holdkammerat Ganna, men selvom det også førte til, at mange af klassementsrytterne, der naturligt nok for de fleste vedkommende startede sent og dermed var begunstiget, var der mange af løbets samlede favoritter, der kom uventet godt fra start.

Dertil skal vi ikke regne Ganna. Godt nok har han klatret som en hel bjergged i år, men dette løb er trods alt for svært til, at han kan gentage sine topresultater fra Algarve og San Juan. Det har imidlertid heller aldrig været missionen med deltagelsen i dette løb, hvor hans mission allerede for en stor dels vedkommende er fuldført.

Der må nemlig have været en del uro hos den tidligere verdensmester. Hans seneste enkeltstarter har nemlig været langt under vanlig standard. Egentlig startede det allerede sidste sommer, hvor hans Tour-enkeltstarter ikke gik som håbet - i København dog også grundet defekt - men derefter fortsatte det med et pauvert EM og et nærmest katastrofalt VM. Da han indledte sæsonen med en overraskende svag præstation i Algarve, hvor han ellers excellerede med sin superform, kunne man begynde at frygte, at der var noget vedvarende galt med tempokongen.

Den tese er svær at underbygge efter dagens magtdemonstration. Han blev i den grad hjulpet af et svagt felt, for langt de fleste tempospecialister er grundet holdløbet i år blevet sendt til Paris-Nice, og hans chancer blev yderligere styrket af, at Wout van Aert slet og ret meldte sig ud af kampen allerede inden etapen, mens hans anden store rival, Sheffield, blev ramt af regnen. Alligevel må det give en vis betryggelse, at han knuste alle de sent startende specialister, der havde tilsvarende betingelser og alle have den gennemsnitsfart, der var mindst 2 km/t langsommere end den, det italienske tempouhyre kunne præstere. Ikke blot bekræfter det, at han er 100% klar til de kommende mål i Sanremo og Roubaix, det fjerner også en del af bekymringen inden det med spænding imødesete opgør med Remco Evenepoel på Giroens første to enkeltstarter.

Det var dog en lidt blandet dag for Ineos-mandskabet. Sheffield fik - forholdene taget i betragtning - bekræftet, at han har kurs mod tempostjernerne, for i top 10 var han den eneste, der havde en tidlig starttid. Den ene af holdets klassementsryttere, Thymen Arensman, sikrede sig da også et forspring til de fleste af sine rivaler, men måske ikke med en præstation, man kunne have forventet. Feltets kvalitet taget i betragtning ville man have forventet mere af den hollandske tempomaskine, der ikke har fået den helt ideelle start i sine nye omgivelser.

Værre var det, at Tom Pidcock kom meget skidt fra start. Det er stadig uklart, om den formstærke brite bruger løbet som ren træning, eller om han vil give klassementet et skud, men går han med tanker om sidstnævnte, har han fået et alvorligt tilbageslag. Hans tidlige starttid hjalp ham ikke, men selv blandt de første kørte han langsomt, hvormed det står mere og mere klart, at han slet ikke er den temporytter, hans junior-VM kunne have antydet. Holdet havde formentlig også håbet på et bedre udbytte for den genfødte Tao Geoghegan-Hart, der skam gjorde det hæderligt, men også blev slået af et par australske bjerggeder i form af Ben O’Connor og Jai Hindley, der normalt aldrig bør kunne måle sig med ham på en rute som denne.

Nu er Ineos heller ikke kommet til løbet med deres allerbedste ryttere til denne rute, og for en gangs skyld er de til start i et WorldTour-etapeløb uden at have den allermest oplagte podiekandidat. Det har til gengæld UAE, der er kommet for at vinde løbet med formstærke Adam Yates, men de må ligesom Ineos have lidt svært ved at finde en grimasse, der kan passe, når de går til køjs i aften.

På den ene side var etapen nemlig en stor succes. Sidste år så den ud til at være gal med materiellet, for med undtagelse af Tadej Pogacar kollapsede holdets tempospecialister totalt - endda i et omfang, så enkeltstarten gik fra at være en styrke til at være en regulær svaghed for de to specialister Brandon McNulty og Joao Almeida. Det blev også bekræftet af det svage holdløb i Emiraterne og Almeidas pauvre enkeltstart i Algarve, men i dag rejste de sig begge fra asken med deres bedste enkeltstarter i ganske lang tid. Faktisk endte de som to af de tre bedste blandt forhåndsfavoritterne, hvilket kom som en kærkommen overraskelse, særligt for McNulty, der ellers har haft en helt anderledes trist sæsonstart end sidste år.

Problemet var bare, at holdets es, Yates, fik sig en lussing. Nu var denne rute ikke noget for ham, men sidste år gjorde han det glimrende på en tilsvarende enkeltstart i UAE Tour. Det var ventet, at et skifte fra Ineos til UAE ville koste på tempofronten, men dagens regning var bekymrende stor. Forud for løbet var min hovedbegrundelse for at regne Yates som favorit på bekostning af Enric Mas primært enkeltstarten, men nu kom briten ud af åbningsdagen med et tab på 18 sekunder til sin måske største rival. Mas må sande, at han stadig er et stykke fra fordums tempostyrke, men han profiterede af Yates’ tvivlsomme beslutning om at starte tidligt og sikrede sig med en for hans nuværende standard god begyndelse et glimrende udgangspunkt for jagten på den samlede sejr.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Det skyldes også, at den tredje af de tre store forhåndsfavoritter, Primoz Roglic, som frygtet ikke er på toppen. En 12. plads fortæller, at han bestemt er konkurrencedygtig, men i dette temposvage felt er det naturligvis et stykke under vanlig standard. I forvejen ville det have været en overraskelse, hvis han var decideret flyvende, og udkommet er derfor ganske pænt, men lige nu ser det ikke ud til, at formen vil række hele vejen til den samlede sejr, når vi rammer stigningerne.

I det hele taget var det noget så sjældent som en trist Jumbo-dag. Wilco Kelderman, der jo ellers er kollapset som temporytter, fik heldigvis bekræftet, at et skifte til Jumbo altid gør noget godt for tempoevnerne, men drømmen om, at han ville blive den specialist, han tidligere var, blev ikke i første omgang til virkelighed. Da også den anden kaptajn, Tiesj Benoot, ikke viste skyggen af tegn på fremgang i den forhadte disciplin, og da Dylan van Baarle slet ikke havde fået det boost af skiftet til Jumbo, som man kunne have ventet, endte det som en halvkedelig dag hos hollænderne. Det skyldes naturligvis også Van Aerts uventet svage kørsel. Nok havde han efter sin sygdom talt forventningerne ned på forhånd, og nok tog han ingen risici i regnen, men hans resultat antyder ikke just, at han bare rullede igennem. Det kan ikke undgå at skabe en smule bekymring i lyset af den problematiske optakt, men klogere bliver vi først, når han har lovet for alvor at teste formen på etaperne sidst på ugen.

Nej, så var det langt sjovere at være Bora, der vel var dagens store vindere. Allerede i Algarve havde Nils Politt med en uventet god enkeltstart vist, hvad der måske er i vente i 2023, og det fortsatte i dag, hvor Lennard Kämna tog sidste sæsons genrejsning som temporytter til helt nye højder på en rute, der ellers ikke passede ham. Nok han havde han ikke slået Sheffield under lige vejrbetingelser, men han slog stadig blandt andre Arensman, der normalt burde være ham overlegen. Nu bliver han i den grad spændende at følge i bjergene, hvor man kan håbe, at han kan tage det skridt, han hidtil har manglet for at kunne blande sig i etapeløb på højeste niveau.

En endnu større overraskelse var dog holdkammeraten Hindley. Han kørte endda tidligt i relativt dårlige vejrbetingelser, men alligevel chokerede han med en 16. plads. Der var ellers ikke meget af de fremgang, han viste på sidste etape i Giroen, at spore på enkeltstarten i Algarve, men i dag meldte han sig helt ind i kampen om den samlede sejr. I forvejen gjorde han det hæderligt i Algarve, og med mere tid til at finde formen og nu et uventet godt udgangspunkt skal han tages seriøst i et løb, der passer ham. Til gengæld kørte holdets es, Aleksandr Vlasov, ikke helt op til den ventede standard, og det kan skabe lidt bekymring efter et Strade Bianche, hvor han bestemt ikke satte verden i brand.

Hindley og til dels Mas var imidlertid ikke de eneste temposvage klatrere, der fik et uventet godt udgangspunkt. Det gjaldt også for Ben O’Connor, der trods nylig sygdom bekræftede den fremgang, han allerede viste sidste år. I endnu højere grad gjaldt det for den ellers uhyre temposvage Giulio Ciccone, hvis genfødsel tilsyneladende fortsætter med det, der må være karrierens klart bedste enkeltstart på en rute, der passede ham lige så godt, som Vladimir Putin passer til Nobels Fredspris. Han ville normalt skulle kæmpe for en top 100 sammen med Guillaume Martin og Michael Woods, der til gengæld ikke viste skyggen af fremgang og allerede har fået en ordentlig lussing - akkurat som det er tilfældet for den stadig temposvage, men formstærke Valentin Madouas samt Thibaut Pinot, der fortsætter sin halvkedelige sæsonstart

Mikel Landa fik også den ventede lussing, men han klarede sig heldigvis meget bedre end Martin og Woods. Han fik meget ud af at starte sent, men araberne skulle utvivlsomt også have ladet Santiago Buitrago starte betydeligt senere. Den i Andalusien så imponerende colombianer fortsatte nemlig sin stærke sæsonstart med et vildt ridt, der på resultatlisten delvist skjultes af vejret. Nu fik han ikke det uventede udbytte, han havde fortjent, og så endte det faktisk som en halvkedelig dag for Bahrain, da Damiano Caruso heller ikke kørte sin bedste enkeltstart.

Det gjorde Julian Alaphilippe bestemt heller ikke. Nok var det ikke hans rute, men i dette felt skulle han ende ganske langt fremme. Det gjorde han slet, slet ikke, og det bliver efterhånden mere og mere bekymrende, når nu vi ikke har set den bedste Alaphilippe siden VM i 2021. Det kan næppe skabe glæde i Soudal-lejren, selvom de burde juble over, at Casper Pedersen fortsatte de genrejsning, han har indledt på sit hold, på en ganske god dag for Skandinavien, der også endelig så Andreas Leknessund vise lidt af det tempotalent, han havde som U23-rytter.

Alaphilippe er imidlertid ikke alene. Mathieu van der Poel kørte også en efter hans standard halvtam enkeltstart, der blot bekræftede, at han har lidt at arbejde med, men han er heldigvis noget længere fremme end sin franske rival. Det samme arbejde har Alexey Lutsenko haft at gøre, men efter et opløftende Strade Bianche synes han endelig på rette kurs efter den sjældent svage sæsonstart. Og så fortjener Michael Hepburn at blive hyldet for en fornem enkeltstart, der kan indikere, at Jayco har tænkt sig at fortsætte det tempomirakel, de indledte sidste år.

Det var et lignende mirakel, Ganna skabte, da han efter en lidt træg start på sin professionelle karriere forvandledes til tempomonster i løbet af coronapausen, men som syntes at være lidt aftagende i en periode, hvor hans tempoben ikke rullede som vanligt. Om han er tilbage ved vanlig standard, skal vi nok bruge et stærkere felt og en Van Aert i bedre form for at kunne vurdere, men i det mindste fik han med sin magtdemonstration bragt lidt normalitet tilbage i en tid, der ellers for hans vedkommende har været præget af det modsatte. Det var til gengæld også næsten det eneste normale på en helt enkeltstart, der burde have været ret enkel at fortolke, men som bød på den ene overraskelse efter den anden som åbning på et åbent løb, der efter i dag bestemt ikke er blevet mindre åbent.

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÃ… DISCOVERY+