Tour de France-analyse: Franskmændenes fænomenale forestilling

Let på hatten, bøj jer i støvet eller overgiv jer i total beundring!

For blot to dage siden så det ud til, at FDJs Tour for gud ved hvilken gang ville ende i en mindre katastrofe. Thibaut Pinot var blevet hjemme på grund af den lungebetændelse, der 24 timer inden afslutningen knuste hans podiedrømme i Giroen, og holdets anden kaptajn, Arnaud Demare, havde ikke været i nærheden af meget i de første massespurter. I spurten på 13. etape, hvor han fik sig en gedigen røvfuld af Alexander Kristoff og Peter Sagan i Valence, var han end ikke tæt på at kapitalisere på den enorme chance, som sprinternes masseudvandring pludselig havde givet ham. I de seneste dage har han endda lignet en mand, hvis flybillet lige så godt kunne bestilles, for da han blev sat tidligt på 16. etape tydede intet på, at han ville komme til Paris.

I går bed Demare imidlertid tænderne sammen og kæmpede sig igennem den for sprinterne farligste etape, og efter lidt Twitter-polemik med André Greipel, der måtte trække sine beskyldninger mod franskmanden tilbage, stillede han til start på dagens etape med nu i hvert fald to chancer for i sidste øjeblik at redde Touren for Marc Madiots tropper. Lidelserne i Pyrenæerne gjorde det nu ikke videre sandsynligt, at det ville lykkes, ikke mindst hvis man husker på, at Demare er notorisk kendt for sine vanskeligheder mod slutningen af grand tours, og at Demare ikke havde været blot tæt på Kristoff og Sagan, inden Pyrenæerne begyndte.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Alligevel viste FDJ en beundringsværdig moral. Måske lignede Demare mere en hængt kat end en Milano-Samreno-vinder, men forsøget skulle gøres. Franskmændene viste fra start deres intentioner ved at samle hele mandskabet forrest i feltet i den neutrale zone, og det blev starten på en af de smukkeste etaper, holdet har kørt i nyere tid.

Udsigterne var ellers ikke alt for gode. Peter Sagans styrt betød nemlig, at man havde mistet en vigtig allieret i kampen for at sikre en massespurt, og det var fra start klart, at det formentlig var op til Kristoffs arabiske tropper og Demares franske hjælpere at holde styr på tingene. Det lignede ikke nogen let opgave, for der var mindst et halvt felt, for hvem dette var sidste chance for at vinde en etape, og i lyset af det svage sprinterfelt lugtede nogle af feltets ypperste klassikerspecialister i den grad blod.

FDJ fik da også det hele kastet i nakken fra start. Det lykkedes dem ganske vist med smart kørsel allerede fra de første meter at sende bare fem mand sted, men derefter fortsatte angrebene i ét væk. Sep Vanmarcke, Jasper Stuyven og Stefan Küng var blot nogle af de skræmmende motorer, der satte franskmændene under pres, men hver eneste gang de forsøgte sig, havde de en Demare-hjælper lige bag sig. Trods utallige forsøg lukkede FDJ effektivt ned for det hele, og da håndklædet til sidst blev kastet i ringen, var første del af missionen lykkedes for franskmændene, der havde reduceret udbruddets størrelse til bare fem mand.

Det var til gengæld fem af feltets største motorer, og udbruddet talte i Niki Terpstra og Mathew Hayman hele to Roubaix-vindere samt i Luke Durbridge en tidligere U23-verdensmester i enkeltstart. Derfor var der ikke tid til at hvile på laurbærrene, og Tobias Ludvigsson blev hurtigt sendt til fronten. Sammen med Kristoffs UAE-mandskab holdt han det brølstærke udbrud i så kort snor, at de aldrig for alvor udgjorde en fare.

Alligevel blev lokummet igen antændt, da Stuyven, Vanmarcke og Michael Gogl satte efter midtvejs på etapen. De to førstnævnte var ganske tæt på at få kontakt med de forreste, og var det sket, kunne det meget vel være slut for sprinterne. I givet fald ville udbruddet nemlig have fået tilført noget af den ypperste muskelkraft, selv et Tour-felt kan fremvise, og derfor skulle der reageres prompte. Det blev der heldigvis også, for med Ludvigsson som den helt store motor blev der - igen med hjælp fra UAE- lukket prompte ned for den belgiske trussel.

Herefter var det tilbage til det beskidte rugbrødsarbejde for Ludvigsson, mens resten af holdet beredte sig på at køre finale. Den sidste lille bakke med knap 20 km igen lignede nemlig den oplagte affyringsrampe for de klassikerkonger, der allerede havde afsløret deres intentioner. Angrebene udeblev heller ikke, da Simon Clarke og Jack Bauer med en vis Dan Martin og yderligere et par ryttere på slæb hurtigt kørte op til de forreste. Da de så sig bagud i den ca. 15 mand store gruppe, der var blevet samlet, kunne de imidlertid se lige ind i øjnene på ikke færre end 4 (!!!) af Demares hjælpere. Rudy Molard, David Gaudu, Arthur Vichot og Ramon Sinkeldam var alle kørt med, og med den form for blylod på bagsmækken var udbruddet på forhånd slået.

Derfor fik FDJ med effektiv og imponerende kørsel det præcis, som de ville have det, og efterfølgende sørgede Vichot, Gaudu og Molard effektivt for et så højt tempo, at ingen fik vilde ideer. Da Bora efterfølgende tog over for Sagan, kunne holdet tage sig en slapper, mens Oliver Le Gac langsomt førte toget frem, og derefter lurede man umiddelbart bag fronten, mens de tyske tropper effektivt trak feltet ud.

Til slut så det kortvarigt lidt kritisk ud, da Sinkeldam forsvandt fra toget og tidligt efterlod Demare med bare Guarnieri ved sin side. Samtidig bevarede Bora kontrollen, men i det allermest hektiske moment viste Guarnieri, hvorfor han i årene 2014 og 2015, hvor han leverede Kristoff til den ene spurtsejr efter den anden, var at regne som verdens bedste lead-out man.

Med køligt overblik holdt han sin kaptajn fremme i en teknisk finale, der viste sig endnu mere kompliceret end løbsbogen angav, og mens normalt positioneringsstærke folk som Kristoff og Sagan måtte give fortabt i den benhårde positionskamp, var Guarneri og Demare aldrig ude af top 10. Til slut åbnede Guarnieri på med en timing og præcision, der gav mindelser om hans storhedstid i Kristoff-dagene, og derfra kunne Demare ikke fejle.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Et lille svaj stoppede måske kortvarigt Christophe Laportes momentum, men Demares sejr var ganske klar, og ikke mindst var den fortjent. Demares spurt var måske i sig selv mere en træt tredjesugessprint end det vanlige Demare-kick, men med det perfekte forarbejde fra et fabelagtigt mandskab lykkedes det han alligevel at vinde.

Naturligvis var det heller ikke helt uheldigt. Resultatet havde formentlig været anderledes, hvis det havde været Kristoff eller Sagan og ikke den betydeligt langsommere, men meget positioneringsstærke Laporte, der havde grebet hans baghjul. Kristoff viste i hvert fald god power, da han endelig fik åbnet op, men nordmanden og ikke mindst UAE var slået forinden. Mens Kristoff måtte bruge Marco Marcato til at bringe sig i position allerede inden sidste kilometer og derefter var helt på egen hånd, sad Demare beskyttet på Guarnieris bagsmæk, og derfra blev han afleveret perfekt. Ja, det var ikke uheldigt, at Kristoff sad så langt tilbage, men heldet kommer som bekendt til den, der opsøger det. Og det gjorde FDJ med deres flotte lead-out.

Til gengæld var det i den grad en misset chance for Kristoff. Den store nordmand får næppe nogensinde en lignende chance for igen at vinde en etape, for i de seneste dage er alt gået nordmanden vej. Først blev næsten alle de rene sprintere sendt på tidlig sommerferie af en historisk hård alpemenu, der blev lidt for svær at komme igennem i den stegende sommerhede, siden satte trætheden ind i Demares tunge ben, og i går styrtede så hans værste rival, Sagan.

Med andre ord var alt serveret på et sølvfad for viceverdensmesteren, men desværre betalte han atter prisen for et lidt for svagt hold. Hidtil har han selv kunnet begå sig i positionskampen, men i dag gik den ikke. Marcato forsvandt for tidligt, og da politiet formentlig er blevet sat i gang med at behandle en efterlysning af hans normale lead-out man, Roberto Ferrari, der synes at have været sporløst forsvundet i de seneste tre uger, var Kristoff overladt til sig selv. I en meget teknisk finale og mod en særdeles velsmurt FDJ-maskine var det for meget for selv den store nordmand, der nu må sætte sin lid til, at han kan slå til i Pars, hvor han altid gør det godt, men hvor den korte distance og lette rute ikke passer ideelt til en slidstærk klassikerfyr som ham.

Her vil han formentlig også igen være oppe mod Peter Sagan, for slovakken må have været mærket af styrtet i dag. Bora viste ellers efter at have spillet poker det meste af dagen, at verdensmesteren alligevel var klar, da de i finalen sendte det tunge klassikerskyts med Maciej Bodnar, Marcus Burghardt, Lukas Pöstlberger og Daniel Oss til fronten. De dominerede totalt de sidste fem kilometer og holdt farten høj, mens cykelekvilibristen Sagan som altid surfede fra hjul til hjul spejdende efter Demare, der som altid havde det bedste tog.

Kortvarigt så det da også ud til at være lykkedes for Sagan, men da Sonny Colbrelli pludselig skubbede ham væk, blev det klart, at Sagan ikke var på toppen. Det ligner bestemt ikke verdensmesteren at tabe det hjul, han udser sig, og derefter så vi ikke mere til den grønne trøje. En sandsynligvis mærket Sagan rullede over stregen til en for den så stabile slovak meget usædvanlig 8. plads. Heldigvis er den grønne trøje sikret, og selvom han tydeligvis ikke er på toppen, burde en hård hund som Sagan nok kunne klare sig igennem morgendagens etape i Pyrenæerne. Og mon ikke han endda når at komme sig så meget, at han kan give den et skud i Paris? Alt andet ville ligne ham dårligt.

I det hele taget blev det en dag med flere tabere end vindere. John Degenkolb havde sit livs chance for at vinde en massespurt i Tour de France, fordi han på papiret havde det eneste tog, der kunne konkurrere med FDJs. Desværre lykkedes det ham for 117. gang i sin karriere at tabe hjulet på sin lead-out man Stuyven, der ellers gjorde alt rigtigt ved at være først igennem sidste sving. Degenkolb må ligge søvnløs de næste par dage med tanke på, hvad det kunne være blevet til, for i lyset af Demares ikke specielt overbevisende spurt, er det bestemt ikke utænkeligt, at Degenkolb kunne have taget sejr nr. 2, hvis han havde siddet limet til formstærke Stuyvens baghjul.

I stedet var det den altid positioneringsstærke Christophe Laporte, der fik oprejsning med en andenplads, og selvom han i første omgang var sur på Demare over det omtalte svaj, skal han nok svarere være glad for resultatet. Det har nemlig hele tiden lignet halsløs gerning at udtage den ikke specielt hurtige Laporte på bekostning af den ganske vist kontroversielle Nacer Bouhanni, for Laporte vil aldrig blive hurtig nok til at vinde en flad spurt i Touren. Det er Bouhanni til gengæld, så mon ikke Cofidis-ledelsen filosoferer over, hvad der var sket, hvis det var den endnu mere positioneringsstærke Bouhanni, der havde siddet på Demares baghjul. Så kunne det meget vel have været Cofidis, der havde drukket champagne i aften, og ikke rivalerne fra FDJ…

For Magnus Cort var det desværre også en forspildt mulighed. Danskeren har åbenlyst kongeform, men som det desværre har været et tema gennem de fleste massespurter hele sæsonen, er der meget at arbejde med, hvad positionering angår. Naturligvis har Cort ikke et tog, der matcher hverken Demares eller Degenkolbs, men i dag var han ikke ringere stillet end Sonny Colbrelli og Kristoff. Alligevel lykkedes det ham aldrig at nærme sig fronten, og det kedelige resultat føjer sig desværre til en lang liste over placeringsproblemer i spurterne. Heldigvis har Cort i dette løb vist, at han skal andet og mere end køre massespurter, men det er en skam, at han endnu ikke har fået styr på sin positionering, for i et halvtræt sprinterfelt burde han med sin friskhed have kunnet tage kampen op med de bedste.

Læs også

Startlisten til Giro d'Italia tager form - 5 danskere på

For klassementsrytterne endte det som den relativt stille dag de havde håbet på, og derfor har de fået en dag til at reflektere over, hvordan morgendagens sidste bjergslag skal gribes an. Særligt Movistar-manager Eusebio Unzue og Romain Bardet har formentlig haft gang i den helt store taktiktavle, for der er i den grad lagt op til et sidste attentat, måske ikke mod Thomas, men i hvert fald mod feltets sårede dyr, Chris Froome. Der er et tilsyneladende usårligt Fort Sky, der skal knækkes, men med ny moral er Movistar klar til at gøre forsøget.

Det kræver utvivlsomt en fabelagtig kollektiv indsats, hvor hele holdet bruges effektivt fra km 0 og helt frem til mål. Heldigvis fik de i dag et skoleeksempel på, hvordan det perfekte holdarbejde kan lægge grunden til en stor sejr.

Er der nogen, der vil give Unzue nummeret på Marc Madiot?

Husk du kan finde gode betting sider til årets Tour de France hos oddsbonusser.com