Tour de France-analyse: Lykkens gudinde i flirtehumør

Richie Porte er generelt en vellidt i fyr i feltet. Den lille australier synes at have mange venner, men desværre har det knebet med kontakterne til de højere magter. Sygdom, styrt og defekter har mere end noget andet kendetegnet den efterhånden ganske lange grand tour-karriere for australieren, der nu i snart mange år har været verdens allerbedste i ugelange etapeløb, men som stadig kun har en lidt tam femteplads i Touren som sit bedste grand tour-resultat.

Listen over tilbageslag er alenlang. Han blev syg, inden han skulle have sin første store chance i Giroen i 2014, samme år blev han atter syg, da han efter Froomes exit pludselig var blevet kaptajn i Touren, i 2015 blev han ramt af både styrt, sygdom og tidsstraf i Giroen, i 2016 kostede en punktering og et styrt ham en podieplads i Touren, og sidste år endte hans tur på nedkørslen fra Mont de Chat. Meget så derfor heller ikke ud til at have ændret sig, da han allerede på 1. etape atter blev fanget bag et styrt og som følge heraf smed 51 sekunder.

Men måske er noget ved at ændre sig. Porte har muligvis brugt de seneste par dage på at forsone sig med lykkens gudinde, der bestemt ikke har været ham venlig stemt, for i dag fik australieren endelig en succesoplevelse i en grand tour - noget, man ellers næsten ikke kan erindre, er sket siden det store gennembrud ved Giroen i 2010. I dag cementerede BMC nemlig deres status som verdens bedste holdløbshold, da de i en næsten total gentagelse af det knivskarpe opgør med Sky fra seneste holdløb i 2015 med endnu en stor sejr fik den bedst tænkelige revanche for lørdags mareridtsstart på løbet.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

At BMC kunne slå favoritterne fra Sky, siger alt om holdets klasse og bredde. I de fleste af deres tidligere sejre har Rohan Dennis nemlig været instrumental, men denne gang var man uden det australske fænomen, der vel er at betragte som verdens bedste holdløbsrytter. Alligevel var man i stand til at forsvare tronen, der blev erobret i Plumelec for tre år siden, hvilket siger alt om, hvor meget man kan opnå, hvis man virkelig dedikerer sig til disciplinen. Ingen har vel ofret sig meget på netop holdløbet som amerikanerne over de seneste fire år, og det er derfor ikke uden grund, at de vandt i dag og i Schweiz og blev nr. 2 bag Sky i Dauphiné - endda i alle tilfælde uden Dennis. Det siger alt om holdets klasse og Marco Pinottis store betydning som manden, der bag det hele har været nøglen til BMCs fantastiske successtime i sportens smukkeste disciplin.

Skal man kaste lidt malurt i bægeret for BMC, synes sejren imidlertid mere at være have været resultatet af en skuffende præstation fra Sky end af BMCs egen præstation. I hvert fald var briterne ikke i nærheden af at levere den knusende præstation, som de gjorde i Dauphiné, og selvom det utvivlsomt i et vist omfang kan forklares med det generelt højere niveau her, er det uventet, at Sky kun slår hold som Mitchelton og Quick-Step med hhv. 5 og 3 sekunder. Det er alt andet lige betydeligt under det ventede niveau, og dermed kan man konstatere, at briterne har fået deres værste Tour-start siden 2014, hvor Froome tidligt styrtede ud af løbet.

Forventningen var nemlig, at Froome og Thomas allerede nu skulle have opbygget en vis buffer til alle deres rivaler, men det er ingenlunde tilfældet. Thomas’ gevinster er langt mindre end ventet, og Froome er efter lørdagens styrt efter flere af de folk, han burde have sat til vægs allerede nu. Det er stadig alt for tidligt at sige, hvad det betyder for briternes taktik i bjergene, for der kan først gøres en foreløbig status, når støvet har lagt sig over Roubaix’ pavéer på søndag. Heldigvis kan Froome glæde sig over, at situationen var langt, langt værre for to måneder siden i Giroen, men intet kan skjule, at Sky må stå tilbage som de måske største tabere efter de første tre dage.

Etapen cementerede endnu engang, at der er fem hold, der i holdløbssammenhæng er et eller to niveauer over resten, og det var derfor helt efter bogen, at BMC, Sky, Quick-Step Mitchelton-Scott og Sunweb var i særklasse. De indbyrdes forskelle var imidlertid betydeligt mindre end ventet, og der er næppe tvivl om, at Adam Yates og Bob Jungels kan betragtes som to af dagens helt store vindere. Begge havde de udset sig etapen som en chance for at vinde tid på hovedparten af deres rivaler, men at de skulle køre stort set lige op med Froome og Porte, var over forventning. Særligt for Yates må det være tiltrængt oprejsning, efter at den lille brite har været i asfalten på begge de to første etaper.

Sunweb må til gengæld sidde tilbage med en bitter smag. Tyskerne endte som taberne blandt de fem giganter, men Tom Dumoulin havde helt sikkert gerne på forhånd solgt etapen for et tab på bare syv sekunder til Froome. Ærgrelsen skyldes imidlertid, at Laurens Ten Dam og Wilco Kelderman i holdløbssammenhæng er på to forskellige planeter, og det virker derfor ikke helt usandsynligt, at Keldermans styrt sidste søndag kostede ikke blot en etapesejr, men også en gul trøje til Dumoulin. Hollænderen har stadig fået et fremragende udgangspunkt, men en første smag på den gule trøje havde han næppe sagt nej til. Det havde også givet en vis ro i sjælen og sikret et tidligt resultat i et løb, hvor risikoen for et Dumoulin-sammenbrud i de to sidste uger jo er temmelig stor.

Set med danske øjne er der grund til at glæde sig over, at Sunwebs fine præstation som ventet sendte Søren Kragh i hvidt, og danskeren kan nu se frem til i hvert fald at tilbringe to dage i den eftertragtede trikot. Hans store forspring betyder, at han kan gøre sig reelle håb om at holde trøjen hele vejen til Alperne, men meget afhænger af hans rolle de kommende dage. 5. og 6. etape er nemlig de to allervigtigste for Michael Matthews, og da Dumoulin også skal holdes ude af problemer, er Kraghs hvide trøje kun tredje prioritet. Derfor er det ikke givet, at danskeren kan holde den helt frem til første hviledag, men han har med sin ret store buffer givet sig de bedste forudsætninger for, at det bliver en længere fornøjelse, end man først kunne antage.

Porte er ikke den eneste, der har brugt tiden på at forsone sig med de højere magter. Dagens store tema var nemlig, at det var de forrige dages tabere, der endte som vindere. Ser man bort fra Froomes generelt sløje start, kan man til listen over genrejsninger, der allerede tæller Porte og Yates, tilføje Rigoberto Uran og Jakob Fuglsang. Særligt Uran må knibe sig i armen over, at EF-mandskabet trods problemerne med løbets i særklasse største helt, Lawson Craddock, der på mirakuløs vis bidrog næsten hele vejen til mål, endte som ”the best of the rest” - endda med stor margin - efter deres bedste holdløb, siden holdet for snart fem år siden begyndte at negligere deres tidligere paradedisciplin. Hvis nogen havde spillet på, at colombianeren efter tre etaper skulle være i top 10, havde de i hvert fald tjent en pæn skilling, og skal man derfor pege på én stor vinder efter de første tre dage, må det være sidste års nummer 2.

På en generelt stor dansk dag må Fuglsang også have svært ved helt at forstå, hvad der skete på vejene omkring Cholet. Tabet af Luis Leon Sanchez sendte holdet i defensiven på en i forvejen svær dag, og at de uden deres allervigtigste rytter ender med at vinde tid på stort set alle de konkurrenter, som ikke med sikkerhed ville slå dem, kan vel bedst betegnes som et mindre mirakel. I hvert fald var der en verden til forskel på præstation i dag og katastrofen i Schweiz for en måned siden, og man sidder efter tre dage tilbage med et indtryk af, at Vinokourovs tropper er kommet til Frankrig bedre forberedt end meget, meget længe.

Også Rafal Majka kan være fint tilfreds med sit udgangspunkt, men der er alligevel grund til panderynker i den tyske lejr. En meget svagt kørende Peter Sagan var nemlig en skygge af den rytter, der i går legede kispus med feltet, og det er helt usædvanligt, at han lader sig smide på et holdløn. I skrivende stund er der ingen officielle udmeldinger fra holdet, men man kan frygte, at Sagan ikke er på toppen, for dagens præstation var efter vanlig Sagan-standard usædvanligt pauver.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Det var den til gengæld ikke for Ilnur Zakarin, hvis Katusha-mandskab trods en meget inhomogen trup gjorde det ganske glimrende, og dermed er russeren, der er en af de mest sårbare i den første uge, foreløbig en af løbets vindere. Overlever han også de kommende seks dage, skal rivalerne i hvert fald hæve alarmberedskabet for Zakarins historik mod slutningen af en grand tour kan få de fleste til at ryste i bukserne, ikke mindst fordi han i år stort set ikke har leveret et eneste resultat og har satset alt på Touren.

For Movistar-trioen og Vincenzo Nibali var tidstabet nogenlunde som forventet, og de kan generelt være tilfredse med afstanden til især Sky. Problemet for dem er snarere, at tidsforskellene generelt var mindre, end de fleste havde forudset, og mens de derfor kan se med fortrøstning på afstanden til Porte og Froome, er det bekymrende, at der smides tid til folk som Zakarin, Fuglsang og Uran. Det var næppe en del af planen for de fire stjerner. Til gengæld må Nibali være ved at falde ned at cyklen af glæde over, at Domenico Pozzovivo ikke viser skyggen af træthed efter Giroen og kan vise sig som en helt afgørende brik, når vi om en uges tid rammer Alperne.

Romain Bardet og Dan Martin stod begge til klø, og særligt efter tabet af Tsgabu Grmay gjorde Bauke Mollema det samme. For dem alle gælder derfor, at udkommet var acceptabelt, selvom det drømmeresultat, de alle havde håbet på, udeblev. Også Primoz Roglic og Steven Kruijswijlk, hvis LottoNL-mandskab i vidt omfang havde negligeret præcis denne etape, indkasserede et forventeligt tidstab. Der gik rygter om, at Roglic havde haft et cykelskift, men ifølge Kruijswijk skyldtes tabet i stedet et alt for forsigtigt udlæg. Under alle omstændigheder kunne hollænderne næppe have forventet meget mere, og for de to jokers, der senere kan blive meget farlige, handler det alene om at komme helskindet frem til Alperne.

Netop Alperne er vi nu én dag tættere på, men der bliver ikke den store tid til at reflektere over dagens sejre og nederlag. Lykkens gudinde har vist sig at være i flirtehumør, og hun holder sig tilsyneladende ikke til den samme partner fra dag til dag. I dag sendte hun varme blikke til særligt Porte, Yates, Jungels, Fuglsang og Uran, men bortset fra Jungels har de også alle set hende fra sin uvenlige side. Den første uge af denne Tour er mere end nogensinde et lotteri, og på endnu en risikobetonet og meget nervøs etape tirsdag vil det i hvert fald være en god ide at holde kontakterne til hende ved lige. Formentlig er det i de kommende dage nogle andre, der får hammeren at føle. Spørgsmålet er bare hvem…