Tour de France-analyse: Manden der ikke kan slås

For de fleste var den 7. februar ikke noget specielt. For en dedikeret iagttager af cykelsportens sprinterfelt er netop den dag imidlertid noget ganske særligt. Forud for årets Tour de France var det nemlig den eneste gang i 2018, hvor fartfænomenet Dylan Groenewegen var blevet besejret i en massespurt - i hvert fald hvis man ser bort fra styrt og andre former for uheld. Denne sæsons sprinteropgør har grundlæggende haft ét overordnet tema: når han får fri bane, vinder Groenewegen med statsgaranti.

Derfor var forventningen forud for årets Tour også hos mange, at LottoNLs guldklump ville blive den dominerende sprinter i årets udgave af verdens største cykelløb. Ved hver eneste given lejlighed har han nemlig vist, at hans topfart i dag er fuldt på højde med den, der gjorde Marcel Kittel ustoppelig sidste år, og da han forud for Touren fik Caleb Ewan og flere andre topsprintere til at ligne juniorryttere i Tour de Slovenie, så alt ud til, at han var på vej til en stor Tour.

Sådan er det imidlertid ikke gået. Allerede forud for løbet var det klart, at det ikke alt for stærke tog med Paul Martens, Amund Grøndahl Jansen og Timo Roosen ikke havde muskelkraften til at matche mandskaber som Quick-Step og FDJ, men holdet havde dog gjort det så fint i løbet af året, at en rimelig position sammen med Groenewegens overmenneskelige topfart havde været tilstrækkeligt til at forsvare en status som ubesejret i næsten et halvt år.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Der er imidlertid forskel på Tour de France og alle andre løb. I Tourens massespurter hersker et kaos, som man kun forstår, hvis man selv har prøvet at køre i feltet, og det lærte hollænderne i den grad i løbets første dage. Her blev de ganske enkelt overmatchet gang på gang, og selvom Groenewegen særligt på 4. etape igen viste, at hans fart er i en anden verden, betød dårlig position, at det ikke blev til de topresultater, hele Cykelholland havde taget for givet.

Problemet var imidlertid ikke kun holdet. Heller ikke Groenewegen selv var på sit vanlige niveau, og han var hudløst ærligt på de første to etaper, hvor han kunne berette om en power, der ikke var som normalt. I tidligere løb har Groenewegen altid været så stærk, at hans gode næse for positionering og stor power har været nok til selv at redde kastanjerne ud af ilden, selv når holdet har svigtet. Det ekstra touch af råstyrke har han imidlertid manglet de første dage, og derfor har han ikke været i stand til at placere sig så godt, som han har gjort i snart sagt enhver anden spurt i løbet af året.

Efter holdløbet ændredes situationen imidlertid, og siden den dag har der været hul igennem til de ben, han har haft siden februar. I tirsdags havde han også kurs mod en stensikker sejr, indtil Arnaud Demare lukkede ham inde og tvang ham til at miste den perfekte position bag Peter Sagan. Derefter var det for sent at rette op på situationen, men siden da har det været klart, at Groenewegen måtte være på vej mod den forløsende sejr. Spørgsmålet var bare, hvornår positioneringen gjorde det muligt for ham at vise sin klasse også for en bredere cykeloffentlighed.

Det gjorde den endelig dag. I erkendelse af, at holdet ikke kunne begå sig i den absolutte finale, brugte LottoNL kræfterne tidligt, hvor de med stærkt arbejde fra særligt Martens og Jansen fik afleveret Groenewegen langt fremme. Dermed lignede det igen mønsteret fra tidligere spurter i år, og derefter var det reelt kun et spørgsmål, om døren igen ville lukke sig for den hollandske stjerne. Det gjorde den heldigvis ikke denne gang, og da først han åbnede op, viste Groenewegen med stor autoritet, hvorfor han allerede sidste år ved flere lejligheder fik målt en topfart, der var højere end Kittels. Forskellen på 2017 og 2018 er blot, at han i år har haft råstyrken til også at holde den i lige så lang tid som sin tyske rival.

Groenewegen fik dermed cementeret, at han er den nye konge blandt de rene sprintere, og i virkeligheden står han til en større karriere end Kittel, hvis trone han overtager. Modsat tyskeren har Groenewegen nemlig en ganske god næse for at placere sig - ellers vinder man ikke så mange cykelløb med et tog, som det han råder over - og det kan på sigt gøre ham til en vindermaskine af Cavendishske dimensioner. Det blev særligt tydeligt i dag, hvor Kittel, der ellers i dette løb har vist, at hans topfart stadig er formidabel, for 117. gang i år blev lukket inde og aldrig kom fri til at spurte.

Det stiller imidlertid også LottoNL overfor et dilemma, for de råder over to guldklumper, der begge fortjener fuld opbakninge. Skal Groenewegen virkelig blive feltet sprinterkonge, skal hans tog være bedre, men samtidig har man i Primoz Roglic også en af sportens allermest lovende klassementsryttere. Allerede i år kan det blive ganske problematisk, at man har været tvunget til at dele holdet i to lige store dele, og det bliver utvivlsomt ikke lettere i fremtiden. Der kan vente svære beslutninger i fremtiden for den hollandske ledelse.

Spurten fik også endegyldigt cementeret, at Fernando Gaviria ikke kan matche Groenewegen på ren topfart. Mange har ellers været tilbøjelige til at udskrige colombianeren til den nye ”rene” sprinterkonge, men når det alene handler om power, har han aldrig kunnet matche hollænderen. Til gengæld kan Gaviria meget mere på andre felter og er blandt andet langt mere holdbar end Groenewegen, men når den i dette løb står 2-1 i colombiansk favør, er forklaringen alene forskellen på holdenes styrke og ikke individuel sprinterklasse.

I dag gjorde supermanden Maximiliano Richeze da også alt rigtigt og afleverede for gud ved hvilken gang sin colombianske holdkammerat helt perfekt. Gavirias spurt var også af så høj klasse, at Peter Sagan - der med vanlig selvfølgelighed havde fundet den allerbedste plads bag colombianeren - knap kunne holde hans hjul. I en ren spurt er der bare for stor forskel på deres topfart til, at han kan slå Groenwegen, hvis denne har blot nogenlunde fri bane.

Udover at Sagan selvfølgelig udnyttede sin gode positionering til at tage sin vanlige podieplads, var der også opløftende tendenser for Arnaud Demare, der ellers har lignet en mand i en mindre formkrise. Igen var FDJ-toget nemlig det eneste, der kunne tage kampen op med Quick-Step, og det var Ramon Sinkeldam, der førte en stor del af sidste kilometer. Desværre har løbet også åbenbaret af Jacopo Guarnieri ikke har farten til at matche Richeze i lead-out-kampen, og så længe det styrkeforhold hersker, vil Gaviria altid blive afleveret bedre end Demare. Da colombianeren samtidig har vist sig som den hurtigste af de to, betyder det desværre, at det bliver meget svært for franskmanden at udnytte den fordel, hans tog burde give ham, til at gentage sidste års sejr.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Sejr bliver det helt sikkert heller ikke til for Mark Cavendish. Efter et år ødelagt af uheld var der stadig et lille håb om, at den britiske veteran havde sit tidligere så verdensberømte kick, selvom et par tamme spurter i Slovenien og Adriatica Ionica Race ikke havde givet megen grund til optimisme. På de første par etaper betød dårlig positionering, at han aldrig kom i position til at spurte, men i dag sad den lille brite upåklageligt. Da først spurten blev åbnet, gik det imidlertid kun én vej for den tidligere sprinterkonge, er gled helt ned på en pauver 10. plads. Desværre var dagens spurt nok det sidste søm i ligkisten for manden, der næppe når de fire sejre, han mangler i at nå Eddy Merckx’ rekord.

Det var heller ikke en god dag for den anden veteran. Efter en bragende flot spurt i tirsdags blev André Greipels verdensberømte positioneringsproblemer igen tydelige, og denne gang lykkedes det ikke Lottotoget at bringe ham i en nogenlunde position. Dermed blev det endnu en forspildt mulighed for tyskeren, og selvom han har vist, at farten stadig rækker til en sidste Tour-etapesejr, er der meget, der skal flaske sig, hvis det skal lykkes.

Det er der også for Alexander Kristoff, der igen viste sin eminente næse for positionering, men som altid mangler den nødvendige topfart til at vinde rene spurter. I dag blev han tillige tvunget til at bremse, og derfor blev det ikke til det ellers næsten stensikre top 10-resultat for manden, der vel i positionskampen kun overgås af suveræne Sagan.

Opløftende var det også at se den halvskadede Christophe Laporte vise sin gode næse for positionering og spurte sig til sin anden top 5-placering i løbet. Vi har imidlertid hele tiden vidst, at han besidder lige præcis de evner, men spurten viste også lige så tydeligt, at Laporte ikke er i nærheden af at have topfarten til at true eliten her. Det kan godt være, at Nacer Bouhanni er en kontroversiel skikkelse, men det er stadig temmelig uforståeligt, at man lader holdets bedste bud på en etapevinder blive hjemme til fordel for en mand, der i sprintersammenhæng ikke kommer til at vinde mange løb uden for mindre begivenheder i sit hjemland.

For klassementsrytterne blev det en relativt rolig dag. Allerede fra morgenstunden var det klart, at der ikke var skyggen af risiko for sidevind på en smuk sommerdag i det nordfranske. Derfor siger det en del, at det alligevel lykkedes Dan Martin igen at blive sat tilbage, da Ag2r med hjælp fra Trek og Movistar kortvarigt forsøgte at skabe lidt ravage. Man kan undre sig over, at den lille irer endnu ikke har lært at køre med større koncentration, og selvom katastrofen i dag blev afværget, vidner dagens etape meget tydeligt om, hvorfor den første uge er den største trussel mod en podieplads til den ellers ekstremt formstærke UAE-kaptajn.

Af samme grund kan han prise sig lykkeligt for, at vejrguderne er med ham. Når feltet i morgen sætter kursen mod nordøst, går den i forvejen meget svage vind nemlig samtidig i nord, og der er dermed lagt op til en tro kopi af den langgaber, der kedede en hel cykelverden fredag eftermiddag. Heldigvis er det alt sammen blot stille opbygning til det drama, vi alle glæder os til på søndag - og i mellemtiden kan vi så nyde at se verdens nye sprinterkonge udfolde sig. Den 7. februar kan blive en dag, der er værd at huske - om ikke andet som bevis på, at Groenewegen trods alt kan besejres.