Tour de France: Bjergtrøjen

Bjergkonkurrencens rolle og analyse af reglerne

Listen over vinder af bjergetrøjen er prestigiøs og rummer mange af de bedste klatrere, sporten har set. Derfor var det smertefuldt for Tour-arrangørerne, da den mindre kendte Anthony Charteau i 2010 kørte til Paris med den fine trøje på sine skuldre.

For at undgå et lignende scenarium introducerede man det, der af mange blev kaldt ”Lex Charteau”: en regelændring, der betød færre point på de små stigninger, point til færre ryttere på de enkelte stigninger og lagde større vægt på de høje bjerge. Formålet var klart: ASO ville have en ”stor” rytter og en rigtig klatrer til at vinde den prikkede trøje.

Resultatet kom straks. I 2011 lykkedes det klassementsrytteren Samuel Sanchez at tage sejren, og selvom det året efter igen var en opportunist, der løb med hæderen, var man hos ASO ikke kede af, at det var den lokale helt Thomas Voeckler. Bare 12 måneder tidligere var franskmanden trods alt endt som nummer 4 samlet og kunne derfor også af arrangørerne anses som et ”stort” navn. I 2013 kunne man næppe have ønsket sig et bedre scenarium, da en ren klatrer, som endda blev nummer 2 samlet, Nairo Quintana, tog sejren. I 2014 og 2016 var det Rafal Majka, der med en offensiv tilgang og fremragende klatrepræstationer viste, at man stadig kan vinde trøjen uden at køre klassement, mens det i 2015 såmænd var løbets samlede vinder, Chris Froome, der løb med den eftertragtede trøje. Sidste år var det med Warren Barguils sejr atter en opportunist, der endte i prikker, men denne gang kørte den spinkle franskmand så stærkt, at han alligevel endte i top 10 i klassementet. Med andre ord er det tydeligt, at regelændringen har haft den ønskede effekt.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Pointsystemet er flere gange blevet justeret en anelse, og i år gives der point efter følgende model:

• På stigninger uden for kategori får de første 8 ryttere hhv. 20, 15, 12, 10, 8, 6, 4 og 2 point
• På stigninger af 1. kategori får de første 6 ryttere hhv. 10, 8, 6, 4, 2 og 1 point
• På stigninger af 2. kategori får de første 4 ryttere hhv. 5, 3, 2 og 1 point
• På stigninger af 3. kategori får de første 2 ryttere hhv. 2 og 1 point
• På stigninger af 4. kategori får den første rytter 1 point

Derudover vil der dobbelt pointantal på toppen af den sidste stigning på jer af de fire pyrenæeretaper - dvs. 16., 17. og 19. etape - men sjovt nok ikke på de sidste stigninger på de tre alpeetaper.

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TOUREN - PRÆMIER TIL TOP 100 OG ETAPEVINDERNE!
 

Favoritterne

Som sagt er kampen om bjergtrøjen altid en dyst mellem de offensive klatrere, der kan tilbringe det meste af tiden på de store bjergetaper i udbrud og herved score mange point, samt klassementsrytterne. Regelændringerne betyder, at sidstnævnte nu har en langt bedre chance end tidligere, hvilket Quintanas og Froomes sejre vidner om. Samtidig er det tydeligt, at man nu skal være en virkelig god klatrer for at score point nok til at slå de ryttere, der også kører med om den samlede sejr.

I år er det ganske svært at gennemskue, om trøjen vil blive vundet af en udbryder eller en klassementsrytter, for der er meget få, der på forhånd har annonceret, at trøjen er et mål. Faktisk er det vel kun den forsvarende vinder, Warren Barguil, der går ind til løbet med blikket stift rettet mod den prikkede trikot. Ingen andre har på forhånd ytret det store ønske om at jagte prikker, og det skyldes i høj grad, at snart sagt alle hold har en klassementsrytter at beskytte. Derfor er stort set alle de ryttere, der kunne have en chance for at blande sig i kampen om bjergtrøjen enten selv holdkaptajn med fokus på den samlede stilling, eller låst i en rolle som vigtigste mand i bjergene for et endnu større navn.

Den situation kan imidlertid meget hurtigt ændre sig, for brostensetapen kan lynhurtigt sende en hel stribe topklatrere ud af klassementet. For dem kan bjergtrøjen hurtigt blive et nyt mål, som det skete for Mikel Landa i Giroen i 2016, og for Rafal Majka i 2014 og 2016, da hans kaptajn Alberto Contador begge gange havde forladt løbet. Derfor er bjergtrøjen ofte et mål, der opstår undervejs, og det gør det temmelig umuligt at pege på helt oplagte kandidater. For hvem kan vide, hvem der måske som følge af et styrt tidligt i løbet pludselig må ændre planer?

Hvorvidt klassementsrytterne kan ende med titlen, er også usikkert og afhænger meget af situationen efter brostensetapen. Det er nemlig i høj grad bestemt af graden af kontrol på de seks bjergetaper, og det bestemmes i vid grad af, om klassementsrytterne har behov for at køre offensivt og også jagte bonussekunder. Eksempelvis kunne man sagtens forestille sig, at et Movistar-mandskab i tidsnød efter den første uge vil betyde så aggressiv kørsel fra de store navne, vil gøre det svært for udbrud at holde hjem, som vi senest så det i årets Giro. Omvendt taler de mange store bjerge midtvejs på etaperne for, at udbrydere har gode chance for at score mange point uden nødvendigvis at holde hjem, og de kan også være hjulpet af, at der ikke er dobbelte point på toppen af de sidste stigninger i Alperne.

Særligt usikkerheden om udfaldet af brostensetapen gør det til lidt af et lotteri at forudsige årets vinder af bjergtrøjen, der reelt set kan ende på skuldrene af 20-30 ryttere. Det forhold, at Movistar efter den første uge formentlig har så meget tid at hente efter den første uge, at der skal lægges fra land på alle bjergetaper, kunne imidlertid indikere, at årets Tour kan blive en svær sag for udbryderne. Det kunne tale for, at en klassementsrytter løber med trøjen, som det skete i 2013 og 2015.

Det får os til at pege på Chris Froome som vores favorit. Vi skal ikke længere tilbage end til maj for at finde seneste eksempel på, at briten dokumenterede sin overlegne styrke i bjergene. Det må være hævet over enhver tvivl, at løbets favorit også er løbets bedste klatrer, og hvis det vitterligt ender med, at klassementsrytterne ender med at køre om sejren på mange af bjergetaperne, gør det ham til den naturlige favorit. Så sent som i 2015 stpd Froome på podiet i Paris med prikker på sine skuldre, og han gentog bedriften i dette års Giro. Dermed har han allerede flere gange fået smag for sejren i bjergkonkurrencen, og der er ingen tvivl om, at han vil elske at gøre det igen.

Froome er nemlig en rendyrket vindertype, der skyder på alt, hvad der rører sig- Både i Touren i 2015 og Giroen i år blev trøjen et reelt mål, og vi har ofte set ham bevæge sig frem på toppen af en stigning for at samle lidt ekstra point op. I år spurtede han på 20- etape af Giroen i mål for at samle de sidste bjergpoint op, og hans ærgerrighed blev yderligere konfirmeret af sidste års Vuelta, hvor han sågar deltog i massespurten i Madrid for at sikre sig den samlede sejr i pointkonkurrencen.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Det er naturligvis klart, at Froomes eneste virkelige mål er den samlede sejr, men som hans historik viser betyder det ikke, at han ikke undervejs kan gå efter sekundære mål også. I år er der sågar intet behov for at spare kræfter i den tredje uge, for han har ikke ét eneste sæsonmål efter Touren, så han kan modsat tidligere år tømme sig helt for kræfter. Som feltets bedste klatrer fremstår Froome derfor som den største favorit til det lotteri, der er den bedste betegnelse for årets bjergkonkurrence.

En anden af løbets absolutte topklatrere er Nairo Quintana. Også colombianeren er kørt ind i Paris iført prikker, for han vandt faktisk bjergkonkurrencen i forbindelse med sin drømmedebut i 2013, hvor han også endte som nr. 2. Også for Quintana gælder, at bjergtrøjen i første omgang er temmelig ligegyldig, men den kan sagtens blive et biprodukt af et godt klassement. Den lille colombianer viste nemlig med sit mirakelridt på kongeetapen i Schweiz, at hans form er timet helt optimalt, og at han i den grad har fundet bjergbenene frem til årets Tour. Samtidig er der lagt op til offensiv Movistar-kørsel, hvor et tidligt tidstab til Quintana kan give ham lidt mere snor fra Sky, der i mange tilfælde vil kunne lade den lille colombianer køre for i stedet at holde sammen på tropperne. Det kan give Quintana point relativt tidligt på de mange bjergetaper, og da han samtidig klatrer så sublimt, at han sagtens kan køre med om sejren i direkte favoritopgør i de store bjergfinaler, er Quintanas muligheder for at score point slet ikke dårlige. Målet er naturligvis klassementet, men det kan sagtens blive til endnu en bjergtrøje også.

Quintanas holdkammerat Mikel Landa har tidligere vundet bjergtrøjen i Giroen. Dengang skete det, da han efter et styrt røg ud af klassementet og derefter klatrede så godt, at han reelt havde mulighed for at vinde tre store bjergetaper fra udbrud. Det siger alt om Landas evne til at gå på togter i bjergene, og skulle man pege på én af de tre Movistar-kaptajner, der har den nødvendige risikovillighed til at gå i offensiven fra distancen, må det være Landa. Også han kan meget vel have tabt så megen tid i den første uge, at Sky vil give ham en smule mere snor for ikke at isolere Froome unødigt, og derfor har også Landa mulighed for at score bjergpoint undervejs på etaperne. Da også han er god nok til at vinde bjergetaper i regulær favoritkamp på den sidste stigning, er han på mange måder i samme situation som Quintana, og det gør ham til en glimrende bjergtrøjekandidat.

Det samme er Richie Porte . Normalt forbinder man ellers ikke bjergtrøjer med den lille australier, men som sagt kan den prikkede trøje sagtens ende på løbets bedste klatrer. Porte var i 2017 i særklasse den bedste klatrer i alle de etapeløb, han kørte igennem foråret, og selvom han i år har haft et sygdomsramt forår, er der intet, der tyder på, at han skulle tabt de formidable klatreevner. Faktisk er han måske denne gang bedre stillet end tidligere, da det lette sæsonprogram betyder, at han næppe nogensinde har været friskere, og dermed er der berettiget håb om, at han denne gang kan holde niveauet gennem alle tre uger. Lykkes det, vil han formentlig være temmelig ustoppelig i bjergene, og derfor kan en bjergtrøje til Porte bestemt ikke udelukkes. Samtidig er Porte en af de ryttere, der med en vis sandsynlighed kunne tabe tid på brostensetapen, og det kan måske tvinge ham ind i en ny rolle, hvor klatrebenene i stedet skal bruges til etapejagt fra udbrud.

Warren Barguil er som sagt den eneste, der på forhånd har meldt ud, at bjergkonkurrencen er et reelt mål, og det gør ham til en oplagt kandidat - særligt, fordi vi sidste år så, hvor sublimt han klatrer. Desværre har 2018 været et år direkte til skraldespanden for den spinkle franskmand, og der er ikke meget, der tyder på, at skiftet til Fortuneo har gjort ham det mindste godt. Heldigvis kan der nu være lys for enden af tunnelen, for Barguil lignede faktisk sig selv i de nyligt overståede franske mesterskaber, hvor han gjorde det fint på en rute, der ikke just var hans kop te. Lægger man dertil, at han har en uges tid til at finde bjergbenene, inden han for første gang skal træde i karakter, kan man bestemt ikke udelukke, at det kan blive til en gentagelse af sidste års sejr. I hvert fald bør de mange store bjergetaper med mange lange stigninger passe den forsvarende mester glimrende.

Rafal Majka har to gange vundet bjergtrøjen, og det gør det naturligvis oplagt at pege på polakken. I år kommer han imidlertid ikke til Frankrig for at jagte succes i bjergkonkurrencen, men har derimod blikket stift rettet mod klassementet. Heller ikke i 2014 og 2016 var prikkerne imidlertid et mål, men her betød løbets udvikling, at de pludselig kom i spil. Det kan sagtens ske igen, for Majkas evner i positionskamp og på brosten er ikke noget at skrive hjem om, og risikoen for, at han ender den første uge med et betydeligt tidstab er bestemt ikke lille. Det kan tvinge ham ud i endnu en rekalibrering af sigtekornet, og vi ved jo alle, hvordan det plejer at ende, når den lille polak får smag for etapejagt i bjergene.

Skal man pege på to andre klassementsryttere, for hvem en dårlig første uge meget vel kunne bringe bjergtrøjen i spil som en plan B, er det nærliggende at rette søgelyset mod Dan Martin og Ilnur Zakarin . Begge er de nemlig kendt for deres svage evner i positionskampen, og da de samtidig er bakket op af næsten skræmmende ringe mandskaber, er det svært at se, at de skulle slippe fra de første ni dage uden betydelige tidstab. Der skal helt sikkert meget til, før de opgiver klassementet, men et tidstab på 5-10 minutter vil i hvert fald tvinge dem til offensiv kørsel. Martins gudbenådede afslutterevner betyder, at han er en oplagt bjergtrøjekandidat, hvis prikkerne skulle blive et nyt mål, og Zakarin viste så sent som i 2016, at han kan være skræmmende stærk som udbryder, hvis først han sætter sig mål i den retning.

En spændende joker kunne være Julian Alaphilippe. Det franske fænomen mestrer det meste, men hans begrænsede holdbarhed betyder, at han ikke kan satse på klassementet. Han viste imidlertid i 2016, at han klatrer tilstrækkeligt godt til at være en relativt konstant tilstedeværelse i de store bjergudbrud, og her kan man ikke udelukke, at bjergspurterne kunne blive et fokus. Der er som bekendt ikke mange, der har Alaphilippes punch på stigningerne, og på et Quick-Step-mandskab, hvor Bob Jungels’ klassement næppe er det altoverskyggende fokus, burde Alaphilippe kunne få en vis frihed til at jagte sine mål.

Andre kandidater kunne være udbrydere som Daniel Navarro, David Gaudu, Lilian Calmejane, Tiesj Benoot, Daniel Navarro, Serge Pauwels og Thomas De Gendt. Falder deres kaptajner ud af klassementet, kunne døren også åbne sig for ryttere som Mikel Nieve, Domenico Pozzovivo, Pierre Rolland, Darwin Atapuma, Alexis Vuillermoz, Robert Gesink og Omar Fraile. Og endelig har Primoz Roglic og Adam Yates det punch, der gør dem særligt velegnede til at jagte en bjergtrøje, hvis de mod forventning skulle tabe for meget tid i den første uge.

*** Chris Froome

** Nairo Quintana, Mikel Landa

* Richie Porte, Warren Barguil, Rafal Majka, Dan Martin, Ilnur Zakarin, Julian Alaphilippe

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TOUREN - PRÆMIER TIL TOP 100 OG ETAPEVINDERNE!