Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Tour de France korte - 21. juli 2006

Tour de France korte - 21. juli 2006

21. juli 2006 00:380
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Afstemning: Hvilken placering slutter Sastre på?
- Ronny Scholz: Jeg vidste, at jeg ville blive treer
- Phonak: Stoler på Landis’ enkeltstartskvaliteter
- Enkeltstart: De vigtige starttider
- Matteo Tosatto: Kunne det Boonen ikke kunne
- Levi Leipheimer: Havde håbet på mere selskab
- Oscar Pereiro: Jeg har et svært job i morgen
- Jean Marie Leblanc: Rørt over Landis’ kørsel
- Kim Andersen: Højt spil fra T-Mobile
- Kim Andersen: Zabriskie havde ikke styrken
- Carlos Sastre: Det var ikke en fejl
- Oscar Freire: Udgår og tager hjem
- Feltet.dk: Bud på dagens vinder

De korte nyheder opdateres løbende


Afstemning: Hvilken placering slutter Sastre på?


I morgen skal Carlos Sastre ud på de vigtigste 57 kilometers enkeltstart i hele hans karriere. Med bare 12 sekunder op til Oscar Pereiro og 18 sekunder ned til Floyd Landis er alt helt åbent. Normalt ville Sastre ikke kunne holde Landis bag sig, men intet har indtil videre været normalt i denne udgave af Tour de France. Så hvilken placering tror du Team CSCs kaptajn har i det samlede klassement, når rytterne søndag er færdig med Touren.?

Du kan afgive din stemme ved at trykke på: Afstemning

Tilbage til toppen



Ronny Scholz: Jeg vidste, at jeg ville blive treer


"Da de to italienere hentede mig, vidste jeg, at jeg matte nøjes med tredjepladsen. De er bedre i en spurt end jeg. Men jeg forsøgte alt," erklærede 28-årige Ronny Scholz efter dagens etape.

"Ronny kørte virkelig et stærkt løb. Vi havde allerede på forhånd sagt, at der bestemt kom en gruppe af sted, og at vi skulle være repræsenteret. Og Ronny var opmærksom og omsatte taktikken perfekt. Det var bare en skam, at det akkurat var de to italienere, der gik med," sagde Christian Henn, der kun havde ros til sine ryttere, inklusive kaptajnen Levi Leipheimer. "Levi var den mest aktive rytter i gruppen. Det var en super-præstation af ham. Han stod fuldkommen med rette på podiet," lød det om etapens mest angrebsivrige rytter, der i dag avancerede til en 13. plads i det samlede klassement.

På morgendagens enkeltstart er det specielt Markus Fothen, der har store planer. "Jeg vil vinde den hvide trøje tilbage," kundgjorde han. Før starten på enkeltstarten ligger den unge Gerolsteiner-rytter bare fem sekunder efter sin hårdeste konkurrent i ungdomskonkurrencen, Lampres Damiano Cunego

Tilbage til toppen



Phonak: Stoler på Landis’ enkeltstartskvaliteter


Phonak's teamejer, Andy Rihs, sagde allerede før årets Tour de France, at afgørelsen først ville falde på Tourens næstsidste dags enkeltstart, og han fik ret.

Holdets kaptajn, Floyd Landis, har gode kort på hånden i kampen om den samlede sejr. På morgendagens 57 km har han 30 sekunder op til den nuværende indehaver af den gule førertrøje, Oscar Pereiro, og det er en holdkaptajn med selvtillid og tro på at det kan lade sig gøre, der ser frem imod kampen mod uret. ”Jeg stoler fuldstændigt på mine kvaliteter i enkelstart,” erklærer han.

Det samme er holdets spanske sportsdirektør, Juan Fernandez. “Afgørelsen vil falde mellem de tre forreste ryttere. Og selvfølgelig håber jeg på, at det sker i Landis’ favør.”

Det primære mål for Floyd Landis på dagens 197 km fra Morzine til Mâcon var derfor at spare kræfter til i morgen. Det kunne også ses på resultatet, hvor Victor Hugo Peña var bedst placerede for det schweiziske hold på en 26. plads.

Tilbage til toppen



Enkeltstart: De vigtige starttider


I morgen bliver den måske meste spændende enkeltstart i dette årti kørt. Tre ryttere, Pereiro, Sastre og Landis ligger inden for kun 30 sekunder, og det bliver højst sandsynligt mellem de tre ryttere, at årets Tour de France vinder skal findes.

Klokken 11.15 starter Wim Vansevenant fra Davitamon-Lotto den store dag, mens Oscar Pereiro starter sine 57 kilometers enkeltstart præcis fem timer senere. Omkring 17.30 er det hele afgjort, og måske har vi fundet vinderen af Tour de France 2006.

Starttiderne til enkeltstarten
Oscar Pereiro - Caisse d'Epargne-Illes Balears-16:15
Carlos Sastre - Team CSC -16:12
Floyd Landis - Phonak -16:09
Andreas Klöden - T-Mobile -16:06
Cadel Evans - Davitamon-Lotto -16:03
Denis Menchov - Rabobank -16:00
Cyril Dessel - AGR-Prevoyance -15:57
Christophe Moreau - AGR-Prevoyance -15:54
Haimar Zubeldia - Euskaltel-Euskadi -15:51
Michael Rogers - T-Mobile -15:48
Frank Schleck - Team CSC -15:45
Michael Boogerd - Rabobank -15:42
Levi Leipheimer - Gerolsteiner -15:39
Pietro Caucchioli - Crédit Agricole -15:36
Damiano Cunego - Lampre-Fondital -15:33
Marcus Fothen - Gerolsteiner -15:30
Tadej Valjavec - Lampre-Fondital -15:27
Michael Rasmussen - Rabobank -15:24
José Azevedo - Discovery Channel -15:21
David Arroyo - Caisse d'Epargne-Illes Balears -15:18
Christian Vandevelde - Team CSC -15:09
Jens Voigt - Team CSC -14:09
David Zabriskie - Team CSC -13:25
Stuart O'Grady - Team CSC -12:47
Wim Vansevenant - Davitamon-Lotto -11:15

Tilbage til toppen



Matteo Tosatto: Kunne det Boonen ikke kunne


Matteo Tosatto har brugt de første uger af Tour de France til at køre for QuickStep holdets kaptajn Tom Boonen, men uden større succes, hvor det såment ikke en gang er blevet til en sejr for den ellers bomstærke sprinter. Men i dag havde Matteo Tosatto så mulighed for at revanchere QuickSteps skuffende Tour.

“Dette var den vigtigste sejr i mit liv. Jeg har vundet løb før, men i Tour de France… det er et mål for alle professionelle cykelryttere. Det er rigtigt, at jeg normalt er hjælperytter for holdets kaptajn, men i dag havde jeg mulighed for at køre min chance”, forklarede Matteo Tosatto efter etapen.

15 ryttere kom i udbrud på dagens etape, men kun tre ryttere skulle afgøre etapen, hvor Tosatto var suverænt den stærkest.

”Vi havde givet alt, og vi var alle tre trætte, da vi nåede frem til målet. Jeg havde måske lidt mere energi, og så vandt jeg. På de sidste 250 meter følte jeg det, som om at jeg var i kontrol, og jeg ville vinde over Moreni. Jeg var stærkere til sidst. Jeg er glad for, hvordan dagen endte, fordi der var et godt samarbejde i udbruddet, og så endte det perfekt for mig.”

Tilbage til toppen



Levi Leipheimer: Havde håbet på mere selskab


For anden gang i årets Tour de France, var Gerolsteiners kaptajn, Levi Leipheimer ude at jagte en etapesejr. Forleden dag kunne han ikke indhente Michael Rasmussen på kongeetapen og i dag havde han ikke heldet, i det som kunne have været det afgørende udbrud. Med små 50 kilometer til mål angreb Leipheimer i frontgruppen og fik Isasi fra Euskaltel med sig, men de to kunne ikke holde resten af frontgruppen væk og med kun 20 kilometer til mål blev de indhentet igen.

”Jeg havde håbet, at der var kommet flere med end os to, da jeg angreb. Det var på et hårdt stykke, og en del ryttere så ud til at lide, og det gik stadigvæk opad. Jeg troede, det var muligheden for at skabe en udskillelse. Selvom der ikke kom flere op, valgte jeg at satse på det. I det mindste fik Scholz lov til at slappe af hos forfølgerne,” udtalte Leipheimer efter etapen.

Normalt ville Leipheimer have været en af favoritterne til morgendagens lange enkeltstart, men efter dagens lange udbrud er det ikke længere realistisk.

”Hvis jeg havde tænkt på enkeltstarten, skulle jeg selvfølgelig ikke have været i udbrud i dag. Jeg tænkte kun på at gå efter etapesejren.”

Leipheimer kunne dog glæde sig over, at han blev valgt som etapens mest aggressive rytter.

Tilbage til toppen



Oscar Pereiro: Jeg har et svært job i morgen


Oscar Pereiro fører Tour de France før næstsidste etape, men alligevel bliver det mere end svært for ham, at holde fast i denne føring. Da Carlos Sastre kun er 12 sekunder efter, imens storfavoritten Floyd Landis kun er 30 sekunder efter.

”Det har været så smukt disse dage, og det bliver smukt i morgen. Og måske er det det vigtigste løb i mit liv. Jeg håber, jeg ville sove godt i nat, når det nu er så vigtigt i morgen for ellers…”, sådan lød det fra Oscar Pereiro efter dagens etape.

“Jeg skal først og fremmest at tro på mig selv. I morgen er en svær dag for mig, hvis jeg vil vinde Touren, men jeg vil gå til min grænse på enkeltstarten. Jeg starter sidst, og jeg må prøve at formindske mit tab til Carlos (Sastre, red.) og Floyd (Landis, red.). Jeg ved at det bliver hårdt, men der er ikke noget at være bange for. Enkeltstarten er lidt for lang for at være ideel til mig. Jeg har en føring på 12 sekunder til Sastre, men for mig er den største trussel Landis. De 30 sekunder, som jeg fører med til ham er en meget lille føring, men i morgen vil jeg gøre mit bedre, så simpelt er det.”

Oscar Pereiro vil efter morgenmaden tage ud og se på de første kilometer af ruten i bil, hvorefter han vil køre de sidste 30 kilometer igennem på cykel.

“Jeg vil se, hvad det er for nogle sving, der er på ruten, og hvor svære stigninger er. Derefter vil jeg spise og hvile mig… og så gå til min grænse. Jeg har et svært job i morgen, men måske der er noget at fejre efter det.”

Tilbage til toppen



Jean Marie Leblanc: Rørt over Landis’ kørsel


Floyd Landis leverede i går en af de allerstørste triumfer i nyere tid, når man snakker Tour de France historie. Amerikaneren skriver sig ind i cykelhistorien sammen med de allerstørste.

Tour de France direktøren Jean Marie Leblanc var helt rørt efter etapen og sagde, at det var den bedste etape, som han nogensinde havde set.

”Jeg har set Merckx, Hinault, Virenque og Jalabert køre fantastiske etaper. Men efter Landis’ nedtur onsdag var dette ekstraordinært”, sagde Leblanc ifølge Ekstra Bladet og tilføjede: ”Han kørte for sejren i denne hede og over fem bjerge. Han er en formidabel rytter.”

Tilbage til toppen



Kim Andersen: Højt spil fra T-Mobile


Mange mener, at Tour de France blev afgjort i går, da Phonaks amerikaner Floyd Landis kørte sig tilbage i Touren og er nu kun 30 sekunder fra den samlede føring før morgendagens enkeltstart. Landis var reelt kørt agterud i klassementet, men taktik gjorde, at han vendte tilbage og nu ligner en samlet vinder.

”Der gik lidt taktisk spil i det, om hvornår der skulle føres, og hvem der skulle føre,” sagde Kim Andersen ifølge Jylland Posten i går og fortsatte: ”Det blev os, der begyndte at jagte, men der gik helt sikkert lang tid, hvor vi og T-Mobile ventede på, at den anden skulle begynde.”

”Var vi begyndt før, så havde vi ikke haft nogle med kræfterne til at føre hårdt, da vi begyndte at føre hårdt. Jeg synes jo nok, at det var T-Mobile, der sad med fem mand, der spillede højt spil,” tilføjede Kim Andersen, som dog indrømmer, at Touren kan være tabt pga. det taktiske spil.

Tilbage til toppen



Kim Andersen: Zabriskie havde ikke styrken


Den 197 kilometer lange 18. etape af Tour de France forløb som ventet helt roligt med et tidligt udbrud, der fik lov at køre hjem. David Zabriskie var også med i udbruddet, men endte på 15. pladsen.

"Som ventet kom et udbrud af sted, for det var tydeligt, at feltet ikke skulle alt for meget på arbejde i dag. Vi gjorde, hvad vi kunne for at komme med, og det var så David (Zabriskie, red.), der slap væk. Han havde ikke styrken til at gøre gældende til sidst, og det er klart, at han er medtaget efter at have arbejdet i bjergene", konstaterede Kim Andersen efter etapen.

Levi Leipheimer (Gerolsteiner) var med i udbruddet og kørte sig dermed op lige bag Fränk Schlecks 11. plads i det samlede klassement, men ellers var der ingen egentlige forskydninger i det samlede klassement før lørdagens afgørende enkeltstart.

Tilbage til toppen



Carlos Sastre: Det var ikke en fejl


Carlos Sastre er optimistisk forud for morgendagens enkeltstart, hvor rytterne kan ud på en forholdsvis kuperet enkeltstart, som muligvis kan være en fordel for den spanske rytter.

”Jeg vil gøre mit bedste. Jeg er her for at kæmpe, og vinder jeg ikke, vil jeg i hvert fald vide, at jeg har gjort mit bedste”, sagde Sastre i går ifølge Ekstra Bladet.

”Det var ikke en fejl. Vi ventede, fordi vi kun er seks ryttere tilbage. Hvis jeg brugte rytterne på stigningerne, ville jeg mangle dem til at sætte tempo på de lige stræk. Jeg synes, jeg brugte mine holdkammerater rettidigt”, tilføjede Carlos Sastre og sluttede med at ønske Landis tillykke.

Tilbage til toppen



Oscar Freire: Udgår og tager hjem


Den tredobbelte verdensmester Oscar Freire har valgt at udgå før dagens 18. etape i Tour de France.

Freire vandt tidligere i løbet to etapesejre, men sygdom har gjort, at han i stedet for at forsøge at gennemføre er taget hjem til Spanien til sin kone og nyfødte søn.

Allerede på gårsdagens hårde bjergetape var han tæt på at udgå, men han håbede at en god nats søvn ville gøre ham godt. Der var imidlertid ingen bedring.

I kampen om den grønne trøje er der dermed en konkurrent mindre til Robbie McEwen, som lige nu har 80 point mere end tyske Erik Zabel på andenpladsen. Det betyder i princippet, at Davitamon-Lotto sprinteren bare skal gennemføre løbet for at sikre sig trøjen.

Resultat
1 Robbie McEwen (Aus) Davitamon-Lotto 252 point
2 Oscar Freire (Spa) Rabobank 207
3 Erik Zabel (Ger) Milram 172
4 Thor Hushovd (Nor) Crédit Agricole 159
5 Bernhard Eisel (Aut) Francaise Des Jeux 152
6 Luca Paolini (Ita) Liquigas 148
7 Francisco Ventoso (Spa) Saunier Duval 115
8 Inaki Isasi (Spa) Euskaltel-Euskadi 99
9 Jimmy Casper (Fra) Cofidis 98
10 Cristian Moreni (Ita) Cofidis 84

Tilbage til toppen



Feltet.dk: Bud på dagens vinder


Det er ikke let at tippe på, hvem der vinder etaperne i Tour de France i øjeblikket, det virker til at alt kan ske. På 16. etape vandt Michael Rasmusssen en fantastisk flot etapesejr, men gårdagens etape til Floyd Landis og hans fremragende comeback, det må også siges, at være en fantastisk flot sejr.

Dagens etape bliver kørt fra Morzine til Mâcon over 197 kilometer. Vi tror på, at et udbrud kommer afsted, og at det bliver en større gruppe, der holder hele vejen til mål. Hvem der sidder i gruppen er dog svære at sige noget om. Men mon ikke T-Mobile har en rytter med for at forsvare holdkonkurrencen samt Team CSC vil sende en rytter ud for at forsøge at tilbageerobre det tabte i alperne. Vi tror dog ikke, at et af de to hold vinder dagens etape, derimod tror vi på, at Liquigas får en etapesejr ved Stefano Garzelli.


Med bjergene vel overstået er det igen tid til at lykkeriddere kan prøve sig af i et udbrud. På dette tidspunkt af løbet er man så mærket, at det kunne vil være de stærkeste, der i det hele tage kan sidde med i et udbrud, hvorfor etapen sikkert vil blive præget af de ryttere, der ligger lige uden for top 20 i klassementet.


Bud på vinder: Stefano Garzelli (Liquigas)
Hold øje med: Geert Steegmans (Davitamon Lotto)

Du kan spille på dagens etape, klik her.

Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger