Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Tour de France korte - 4. juli 2006

Tour de France korte - 4. juli 2006

04. juli 2006 10:220


- Kessler: Leverede ren verdensklasse
- Boonen: Klar til at smide den gule trøje
- Hushovd: Trist at miste trøjen
- Anti Doping Danmark: Kommer Basso til undsætning
- Stuart O'Grady: Mindre brud
- Gerolsteiner: Fothen i hvidt, Totschnig og Wegmann i top-ti
- Floyd Landis: Glad for at dagen er ovre
- Kim Andersen: Hård dag pga. varme og terræn
- Stuart O'Grady: Muligvis også på vej ud af Touren
- Jens Voigt: Jeg havde ikke benene
- Alejandro Valverde: Ude af Touren
- Valkenburg: 600.000 tilskuere i Valkenburg
- Floyd Landis: Klar til at gamble
- Bobby Julich: Havde det bare været for fem år siden
- Team Milram: Intern strid i aften
- Eusebio Unzue: Valverde ikke erfaren nok
- Rabobank: Rasmussen stadig i fri rolle

De korte nyheder opdateres løbende






Kessler: Leverede ren verdensklasse


Den var ren verdensklasse, det som Matthias Kessler leverede på dagens etape. Med 20 kilometer til mål var Andreas Klöden i asfalten. Som den loyale holdkammerat Kessler er, blev han ved Klöden, så han kunne køre ham frem til feltet igen. Da de kom frem til feltet igen, gik der ikke mange øjeblikke, før han satte det afgørende ryk ind på Cauberg.

”At hjælpe Andreas tilbage til feltet, efter hans styrt, kostede mange kræfter, så jeg havde næsten opgivet etapesejren. Men da jeg angreb, kunne jeg mærke, at jeg havde kræfterne til det. Jeg gjorde det på ”Vino” måden, kiggede mig ikke tilbage, trådte bare igennem og håbede at ingen kunne fange mig igen. Det er en drøm for mig dette her,” udtalte Kessler efter sin flotte sejr.

Via bonussekunder er Kessler nu fremme på en tiendeplads i den samlede stilling.






Tilbage til toppen



Boonen: Klar til at smide den gule trøje


”Jeg ville så gerne have vundet etapen i dag, men fem kilometer før mål kunne jeg mærke, at mit ene hjul mistede luft. Jeg havde benene til at følge Kessler og Gilbert på Cauberg, men turde ikke trykke igennem, af frygt for mere luft ville sive ud. Jeg gav den alt efter stigningen, men det var for sent,” udtalte Boonen efter etapen.

Grundet bonus sekunder lykkedes det dog Boonen at overtage den gule førertrøje, men den er Boonen klar til at opgive igen.

”Vi må sætte os ned og se hvor længe det er muligt at forsvare den gule trøje. Hvis vi har den gule trøje for længe, kan det gøre det svære at vinde den grønne. Dette er en afgørelse holdet må tage, ud fra afstanden ned til Hushovd og McEwen.”

Mon ikke at Quick Step nok alligevel skal forsøge at forsvare den i morgen.





Tilbage til toppen



Hushovd: Trist at miste trøjen


Grundet varmen led den store nordmand på dagens etape og da feltet til sidst skulle opad Cauberg, var der ikke mere tilbage i benene. Derfor kunne han ikke følge med feltet hjem og tabte dermed den gule førertrøje.

”Det kan være et stressmoment af have den gule trøje, da alle gerne vil have den. Og det vil jeg for så vidt også gerne. Det har været op og ned indtil videre i Touren. Det er kedeligt at miste trøjen i dag, men jeg har haft den i to dage, og det er jeg tilfreds med,” udtalte Hushovd efter etapen til Verdens Gang.

Helt skidt er det dog ikke, da Hushovd håber, det nu vil blive lettere at vinde en etape sejr til.

”Det bliver måske lettere at vinde en etape. Nu skal Boonen og Quick Step frem og arbejde hårdt, da de gerne vil forsvare trøjen.”

I kampen om den grønne trøje mistede Hushovd også nogle placeringer i dag, men han er stadigvæk tæt på førstepladsen, kun 5 point efter Boonen.





Tilbage til toppen



Anti Doping Danmark: Kommer Basso til undsætning


Anti Doping Danmark mener, at udelukkelsen af Ivan Basso og andre ryttere er brud på de principper, der bør gælde i et retssamfund.

Formand for Anti Doping Danmark, Jens Evald, siger til DR, at det er for galt, at man på baggrund af så mangelfulde oplysninger træffer så dramatiske beslutninger.

Jens Evald siger også, at han ikke kan leve med, at ryttere i for eksempel Post Danmark Rundt skal hjemsendes blot ved mistanke om doping. Det er fint at få ryddet op, men det skal ske på en måde, der tilgodeser rytternes retssikkerhed.





Tilbage til toppen



Stuart O'Grady: Mindre brud


Team CSCs sprinter Stuart O’Grady har her til aften fået konstateret et lille brud på 4. ryghvirvel. Stuart O’Grady fik her til aften foretaget en CAT-scanning på hospitalet i Genk.

Stuart O’Grady er efter undersøgelsen selv indstillet på at fortsætte i løbet, og lægen har sagt god for det. Men skulle bruddet bliver værre, så vil Stuart O’Grady udgå af dette års Tour.

Pressechef Brian Nygaard fortæller til TV2, at man vil vente til i morgen tidlig med at tage stilling til, om O’Grady stiller til start eller ej.





Tilbage til toppen



Gerolsteiner: Fothen i hvidt, Totschnig og Wegmann i top-ti


To ryttere i top ti og den hvide trøje fra ungdomskonkurrencen, det er dagens resultat for Team Gerolsteiner. Derfor var det en meget tilfreds sportsdirektør, der efter etapen erklærede daghens mision for lykkedes. "Vi har endnu engang efterladt et godt indtryk. Det gik rigtig godt i dag," sagde Christian Henn am Dienstag efter de 216,5 kilometer fra Esch-sur-Alzette i Luxemburg til Valkenburg i Holland.

Det "rigtig gode indtryk" sørgede Georg Totschnig og Fabian Wegmann for med deres niende- og tiendeplads på dagens etape. "Det var meget vigtigt at have de to med fremme," erklærede Henn om sine to kaptajner. Dertil kom så selvfølgelig Markus Fothen, som overtog den hvide trøje, som viser, at han fører ungdomskonkurrencen.

"Det er absolut høj klasse," sagde Henn om den 24-årige tysker og tilføjede: "Han ville jo have den."

"Det er naturligvis en dejlig belønning. Jeg havde jo tænkt på det, og at det lykkedes så tidligt, glæder mig endnu mere. Men vores mål er stadig at få vores to kaptajner så langt frem i den samlede stilling som muligt," lød det fra Fothen selv.





Tilbage til toppen



Floyd Landis: Glad for at dagen er ovre


Det schweiziske Phonak hold havde også en rytter med i det styrt, som kostede Alejandro Valverde den videre deltagelse i årets Tour de France. Victor Hugo Peña var dog heldigere og ‘slap’ med et skrammet knæ.

“Alle gjorde et upåklageligt arbejde og hjalp Floyd Landis til et godt resultat,” erklærede team manager John Lelangue efter etapen. I det samlede klassement lykkedes det også Landis at avancere to pladser, så han nu ligger 16 sekunder efter Tom Boonen.

”Jeg er glad for, at den vanskelige og kuperede etape nu er fortid,” lød det fra en lettet Floyd Landis efter en etape med temperaturer over 30 grader i skyggen.





Tilbage til toppen



Kim Andersen: Hård dag pga. varme og terræn


Team CSC havde en hård dag i Tour de France, men sluttede alligevel med fire mand i forreste gruppe bestående af 45 mand. Jens Voigt fra holdet var i udbruddet det meste af tiden, men tyskeren blev hentet.

"Det var en hård dag. Ikke kun på grund af terrænet, men også på grund af varmen, som virkelig var en faktor i dag. Jens kom godt med i udbruddet, men gruppen formåede ikke at holde feltet bag sig. Hvis Jens havde haft en super dag, havde han formentlig forsøgt at gå solo til sidst, men kræfterne var ikke til det i dag", sagde Kim Andersen efter etapen.

I den samlede stilling faldt David Zabriskie tilbage, men er stadig bedste Team CSC-rytter på 15. pladsen.





Tilbage til toppen



Stuart O'Grady: Muligvis også på vej ud af Touren


Netop nu er Stuart O’Grady på ved til hospitalet for at få kontrolleret sin ryg efter et styrt på dagens etape.

"Lige nu ved vi ikke, hvor alvorligt det er med Stuart, men har slået sin ryg, og vi skal have taget nogle røntgenbilleder, så vi har mulighed for at vurdere, hvor galt det er", tilføjede Kim Andersen.





Tilbage til toppen



Jens Voigt: Jeg havde ikke benene


Det så ud til at skulle lykkes for Jens Voigt i dag, der angreb allerede efter 16 km. kørsel. Med sig han fik han fire ryttere og det så længde ud til, at denne gruppe skulle afgøre etapen mellem sig. Men da AG2r rytteren Jose Luis Arrieta angriber med omkring 15 km. til mål, kunne Jens Voigt ikke svare.

”Jeg havde ikke lige de bedste ben fra starten af etapen. Jeg skulle nok have ventet to eller tre dage mere, så jeg havde fundet rytmen i løbet. Men muligheden var der i dag. Det var en hård etape - specielt for sprinterne. Jeg blev nødt til at tage chancen fordi jeg mener de næste etaper ligger til sprinterne,” sagde Jens Voigt efter etapen til TV2.

”Jeg så han rykkede og jeg vidste, at det ville blive afgørende, men jeg havde ikke benene. Jeg så ham og vidste at det var et godt ryk, men når du ikke kan følge med, så kan du ikke følge med.”

Team-ejer Bjarne Riis var da også lidt skuffet efter etapen. ”Han sad det rigtige sted, men havde bare ikke benene til sidst. Det er selvfølgelig også vigtigt, men det vigtigste er at forsøge at vinde etapen. Men det må blive senere,” sagde Riis. ”Det er sådan vi skal se holdet og selvfølgelig også Jens.

De næste dage byder dog ikke på nævneværdige stigninger, men Jens Voigt lover senere i løbet.

”Jeg tror jeg tager et par etapers pause, hvor jeg sidder i feltet og så kan jeg forsøge igen,” lød det fra den altid optimistiske tysker.

Team CSCs sprinter Stuart O´Grady styrtede på dagens etape og kom i mål lang tid efter vinderen, Matthias Kessler. ”Han styrtede lige efter Valverde var styrtet og slog ryggen,” sagde Riis.





Tilbage til toppen



Alejandro Valverde: Ude af Touren


Spanske Alejandro Valverde fra Caisse d'Epargne-Illes Balears styrtede på dagens etape af Tour de France. Med blot 20 kilometer til mål måtte Alejandro Valverde en tur i asfalten, og han har sandsynligvis brækket kravebenet.

Valverde forsøgte at komme på cyklen, men måtte forlade løbet i en ambulance i stedet. Surt for Alejandro Valverde, som efter den store dopingskandale var udnævnt som en af de største favoritter til at vinde Touren.

Fred Rodriguez og Erik Dekker også er udgået i dag efter styrt.





Tilbage til toppen



Valkenburg: 600.000 tilskuere


Den lille by Valkenburg i den sydhollandske provins Limburg får mange gæster i dag, når Tour de France feltet kører ind i Holland og slutter dagens etape på Cauberg. De, der har været til afslutningen på Amstel Gold Race, der slutter nøjagtig samme sted, ved, at vejen op af Cauberg er rimelig smal, og der er på ingen måde plads til de ca. 600.000 tilskuere, som byen forventer. Adgangen til selve Cauberg stigningen er derfor begrænset til 40.000 - derefter bliver der ganske enkelt lukket.


Foto: Sirotti


Det er anden gang i Tourens historie, at feltet skal op af den til tider 12 procent stejle stigning. Sidste gang i 1992, var der også omkring 600.000 tilskuere til løbet i Valkenburg.

De lokale handlende - navnlig restauranter, cafeer og værtshuse - vil få mega omsætning i dag. Temperaturen forventes at ligge på en 32 - 35 grader i målområdet, og en iskold Hoegaarden witbier eller den lokale Gulpener fra Gulpen vil være det helt rigtige.





Tilbage til toppen



Floyd Landis: Klar til at gamble


Floyd Landis nævnes blandt de ryttere, der nu kan tage over i kampen om sejren i Tour de France. Men den amerikanske rytter er klar til at gamble når feltet når frem til Pyrenæerne i løbet af næste uge.

”Efter sprinter etaperne, når vi rammer bjergene, vil være nødt til at gamble en smule. Vi ønsker ikke at tage kontrol i feltet hele vejen. Lad os se, hvem der ellers ønsker at tage del i arbejdet,” siger han til Cyclingnews.

Floyd Landis er blandt favoritterne til sejren på lørdagens enkeltstart, hvilket meget vel kan betyde, at han efter etapen kommer i løbets førertrøje.





Tilbage til toppen



Bobby Julich: Havde det bare været for fem år siden


Uden Ivan Basso skal Team CSC finde sin nye klassementsrytter. Holdet har i første omgang opfordret Carlos Sastre til at køre efter klassementet, men holdet har også Bobby Julich, der i 1998 kørte sig på podiet i Tour de France.

”Jeg ville ønske at jeg for fire eller fem år siden havde haft muligheden for at være leder af et hold som CSC, men nu er jeg 35 år og er ikke klar til opgaven,” siger den rutinerede amerikaner til Cyclingnews.

”Touren vil tage form efter den første enkeltstart og så vil vi se, hvad vi har at spille med.”

Der køres enkeltstart i Rennes på lørdag.





Tilbage til toppen



Team Milram: Intern strid i aften


Generelt kommer de rigtig godt ud af det med hinanden, men lige netop i aften er det to meget forskellige holdninger, der er fremherskende på det tysk-italienske Team Milram.

Når der i aften spilles semifinale ved VM i fodbold er der nemlig to fraktioner på holdet, som ønsker hver deres resultat.

“Italienerne på vores hold kommer desværre til at få en svær aften,” lyder det fra Ralf Grabsch, som spår en 3-1 sejr til Tyskland. Holdkammeraten Erik Zabel ser også med forventning frem til aftenens slag. ”2-1 til Tyskland, italienerne vil blive meget skuffede,” lyder hans forudsigelse.

På den italienske side er man overbeviste om det modsatte resultat. Fabio Sacci tipper 3-0, mens Marco Velo regner med 2-0 som resultat.

Begge fløje skal dog se kampen I fællesskab, selvom der ifølge Björn Schröder ikke bliver tale om at fejre sejren, da der jo er endnu en arbejdsdag i morgen.





Tilbage til toppen



Eusebio Unzue: Valverde ikke erfaren nok


Alejandro Valverde har aldrig gennemført Tour de France. Alligevel nævnes han nu blandt de største kandidater til at tage den samlede sejr i dette års Tour de France. Men det pres vil sportsdirektør Eusebio Unzue på Caisse d’Epargne-holdet ikke have på sin kaptajn.

”For mig at se er problemet med Alejandro, at han mangler erfaring og måske også lidt råstyrke. I mine øjne er det nemlig obligatorisk for en Tour-vinder at være tæt på de 30 år, hvilket de sidste års udgaver af løbet har vist,” siger han til BT.





Tilbage til toppen



Rabobank: Rasmussen stadig i fri rolle


Denis Menchov er efter udelukkelsen af flere af løbets største favoritter en af de ryttere, som flere peger på kan overtage Tour-tronen. Rabobanks manager Theo de Rooij understreger dog, at Michael Rasmussen stadig har frit spil, med mindre den russiske rytter ligefrem ligger til at kunne vinde.

”Michael må gøre, hvad han vil. Men hvis Menchov ligger til at køre i gult, så bliver Michael nødt til at indordne sig under det,” siger han til BT.

Man tror dog mere og mere på muligheden for sejr på det hollandske mandskab. ”Så jeg vil nærmest sige, at det handler endnu mere om Menchov nu, end det gjorde før,” lyder det fra Theo de Rooij.

Michael Rasmussen har da også været imponeret over sin russiske holdkammerat på de første etaper.

”Jeg tror, at Menchov er den rytter i feltet, der nemmest kommer fra bageste til forreste geled. Han tager lige tre hårde tråd, så er han forbi 50-80 mand uden at anstrenge sig synligt. Han kører med meget stort overskud og er måske den stærkeste mand lige nu,” lyder det fra Rasmussen til Ekstra Bladet.





Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 01/10

Tour de Vendée(1.1) 01/10

Trofeo Baracchi(1.1) 01/10

Binche - Chimay - Binche(1.1) 03/10

Elfstedenrace Friesland(1.1) 04/10

Tour of Peninsular(2.1) 04/10-08/10

Paris - Bourges(1.1) 05/10

Tour de Kyushu(2.1) 06/10-09/10

Il Lombardia(1.UWT) 07/10

Presidential Cycling Tour...(2.1) 08/10-15/10

Annonce

Annonce

AG2R Citroen Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkea Samsic

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Circus - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger