Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Tour de France korte - 5. juli 2006

Tour de France korte - 5. juli 2006

05. juli 2006 09:050


- T-Mobile: Ransagning af ledsagebil
- Tom Boonen: Vidunderlig følelse
- Martinez: Vi kontrollerer holdkonkurrencen
- Thor Hushovd: Deklasseret til 149. plads
- Robbie McEwen: Steegmans er et lyntog
- O´Grady: Overraskede Team CSC
- Theo de Rooij: Discovery tager styringen
- Team CSC: Sastre klar til klassementet
- Alejandro Valverde: Måske klar til at cykle snart
- Magnus Bäckstedt: Den store svensker lider
- Feltet.dk: Bud på dagens etapevinder
- Eufermiano Fuentes: Listen er forkert
- Team CSC: O´Grady stiller til start
- Tour de France: Dopingkontrol af 54 ryttere
- Sandy Casar: Fuld hollænder forårsagede styrt

De korte nyheder opdateres løbende


T-Mobile: Ransagning af ledsagebil


T-Mobile er virkelig kommet i dopingjægernes sigte i dette års Tour de France. Under dagens etape blev bilen med holdets fysioterapeut, Aldis Cirlus stoppet ved grænsen til Frankrig og ransaget.

Al bagage blev kontrolleret, og det samme gjorde sæder og hulrum i motor og bagagerum.

“Toldernes undersøgelse to cirka ti minutter og forløb uden problemer,” meddelte holdets talsmand, Christian Frommert ifølge radsport-news.com.

Tilbage til toppen



Tom Boonen: Vidunderlig følelse


”Det var en virkelig stor dag for mig, at have den gule trøje på mine skuldrer. Jeg ville så gerne prøve, at finde ud af hvordan det er at fører Touren og nu har jeg endelig prøvet det, og selvfølgelig var det en vidunderlig følelse,” således udtalte Boonen til pressen efter dagens etape, hvor det lykkedes ham at forsvare trøjen.

I spurten måtte Boonen dog se på, mens McEwen legende let kørte fra alt og alle. ”Det er stadigvæk mit mål at vinde en etape, især efter alt det arbejde mine holdkammerater har udført. Desværre var dagens afslutning ikke optimal. Da Steven De Jong var færdig med sit arbejde, så jeg, at McEwen startede sin spurt. Jeg var også klar til at starte min, men ramte lige ind i en Gerolsteiner rytter, og det satte mig lidt tilbage. Da jeg endelig fik gang i cyklen igen, var det for sent.”

Selvom det endnu ikke er lykkedes Boonen at vinde en etape, så tager han det stille og roligt. ”Nu kan jeg køre endnu en dag i den gule trøje, og det er altid en god ting. Jeg føler mig ikke presset, da jeg allerede har opnået et af mine mål. Jeg er ikke nervøs for bjergene i anden uge. Jeg tror, at jeg kommer hele vejen til Paris, og vil gå efter sejren på Champs-Elysees.”

Tilbage til toppen



Martinez: Vi kontrollerer holdkonkurrencen


Egoi Martinez fra Discovery Channel holdet var med i dagens lange udbrud. Allerede efter 18 kilometer på dagens etape stak han afsted sammen med fire andre, og han blev først indhentet af feltet med 1-2 kilometer igen som den sidste fra udbruddet. Det flotte arbejde han leverede på etapen, blev belønnet med prisen som den mest aggressive rytter i dag.

”At blive indhentet med bare en kilometer til mål er virkelig ærgerligt. Men der er alligevel en del positive ting at tale om. Vi ligger nummer et i holdkonkurrencen, hvilket er meget vigtigt for holdet. Vi prøver hver dag at kontrollere tingene, da det er vores mål at forblive på førstepladsen hele Touren igennem,” udtalte Martinez efter etapen.

Discovery Channel fører holdkonkurrencen med hele et sekund ned til Team CSC på andenpladsen og to sekunder ned til T-Mobile på tredjepladsen.

Tilbage til toppen



Thor Hushovd: Deklasseret til 149. plads


Her til aften er Thor Hushovd blevet deklasseret fra sin fjerdeplads i dagens spurt. I stedet for ham man givet ham en 149. plads. Dermed mister nordmanden hele 24 point i kampen om den grønne trøje og er nu langt efter McEwen på førstepladsen.

”Jeg kan ikke forstå, at han er blevet frataget sin fjerdeplads. Det var en duel med Francaise Des Jeux rytteren, Bernhard Eisel, men det var skulder mod skulder. Skal Hushovd fratages sin fjerdeplads, så er der mange ryttere som skal deklasseres,” udtaler en oprørt træner, Atle Kvålsvoll, til den norske avis Verdens Gang.

Dagens vinder McEwen havde følgende kommentar til Hushovds situation. ”I forhold til den grønne trøje kan alt ødelægges på en dag. Nu kan Hushovd opleve det, jeg prøvede sidste år, da jeg mistede alle mine point på en etape.”

Tilbage til toppen



Robbie McEwen: Steegmans er et lyntog


Hvad gør man, når ens vigtigste hjælperytter til massespurterne, Freddie Rodriguez, i går måtte udgå at Tour de France? Man laver en omrokering i rækkerne, og så har man en ny superhjælperytter til rådighed. Med 400 meter til mål på dagens etape lå McEwen langt tilbage, men pludselig kom Steegmans kørende i et vandvittigt tempo med McEwen på hjul, og med 200 meter til mål lå McEwen placeret helt perfekt.

“Gert Steegmans er som et lyntog. Jeg sad på hans hjul de sidste tre kilometer og jeg fortalte ham, at han skulle fokusere at køre en finale til 200 meter før mål.”

Som sagt så gjort. Med 200 meter til mål havde Steegmans placeret McEwen helt i front, og derefter var det ren legestue for den hurtige australier.

”Jeg angreb med 200 meter til mål, da det steg en smule op mod målstregen. Med 100 meter til mål var jeg ved at dø stille og roligt, men det lykkedes, da ingen af de andre kunne hente mig.

Med sin anden etapesejr fører McEwen nu kampen om den grønne trøje og han har 11 point ned til Boonen på andenpladsen.



Foto: Sirotti


Tilbage til toppen



O´Grady: Overraskede Team CSC


Stuart O'Grady klarede sig overraskende godt igennem onsdagens 207 kilometer lange fjerde etape efter at han tirsdag brækkede et stykke af en ryghvirvel på tredje etape. Naturligvis er australieren ikke smertefri, men han havde ingen problemer med at fuldføre og sad hele vejen igennem godt med i den stærke ende af feltet.

"Det lykkedes os, at få Stuart igennem uden alt for store problemer, og det var det, det handlede om for os i dag. Stuart er i storform, og det ville være kedeligt at skulle undvære ham. Som ventet blev det et opgør for sprinterne, og der har vi ikke noget at gøre lige nu", udtalte team chef Bjarne Riis efter dagens varme etape.

Tilbage til toppen



Theo de Rooij: Discovery tager styringen


Rabobanks team-manager Theo de Rooij, forventer at Discovery Channel tager styringen i dette års Tour de France, når bjergene begynder at melde sig, men det bliver på en helt anden måde end i de foregående år.

"Discovery har så mange folk, de kan køre for i klassementet, hvilket giver dem en masse muligheder," siger Theo de Rooij til Ritzau. "Derfor tror jeg, at de igen vil tage styringen, men det bliver på en helt anden måde end sidste år med Lance Armstrong. Dengang holdt de sammen på det hele. I år vil de formentlig forsøge at splitte feltet ad med ryk fra først den ene og så den anden."

Det amerikanske hold har gode kort på hånden med George Hincapie, Yaroslav Popovych, José Azevedo og Paolo Savoldelli på holdet.

Tilbage til toppen



Team CSC: Sastre klar til klassementet


Team CSCs Carlos Sastre er klar til at gå efter klassementet i dette års Tour de France, efter Ivan Basso er blevet sendt hjem. Han bryder sig dog ikke om at blive kaldt for kaptajn.

"Jeg har forberedt mig godt til touren, og jeg er stadig den samme rytter med den samme form, som før Ivan blev sendt hjem. Om jeg er den nye kaptajn, ved jeg ikke rigtig, og jeg hader ordet kaptajn," lyder det fra Sastre overfor Ritzau.

Hvor langt det rækker vil Sastre dog ikke spå om før enkeltstarten lørdag kørt og de første bjerge forceret.

"Jeg glæder mig bare over, at vi alle er kommet i gang, og at jeg føler mig både rolig og godt kørende", siger Carlos Sastre.

Tilbage til toppen



Alejandro Valverde: Måske klar til at cykle snart


Efter sit grimme uheld i på gårsdagens etape måtte Valverde udgå af årets Tour de France. Efter en nat uden meget søvn, tog ProTourens første mand i morges hjem til Murcia, hvor han i aften skal have lavet flere undersøgelser af kravebenet.

”Bruddet ser ud til at være rimelig pænt, så risikoen for komplikationer er minimal. Så det er muligt, at han måske kan komme hurtigt tilbage på cyklen og forhåbentligt er han klar til Vuelta a Espana,” udtalte sportsdirektør Unzue her til morgen til Tourens hjem-meside.

På trods af den store skuffelse ser Unzue stadigvæk frem til resten af Touren, og forven-ter at både Pereio og Karpets kan lave noget spændende, når vi kommer til bjergene.

Tilbage til toppen



Magnus Bäckstedt: Den store svensker lider


Hidtil i årets Tour de France har man kun fået et glimt af Magnus Bäckstedt, når kameraet har vist den bagerste del af feltet. På gårsdagens etape gik det helt galt, da Bäckstedt, sammen med Filippo Pozzato, kom ind næsten 19 minutter efter Kessler.

”Varmen har været hård ved mig. Jeg kastede op 4-5 gange I løbet af etapen. Normalt har jeg ikke problemer, at det er varmt. Om et par dage forventer jeg at være tilbage på toppen,” udtalte Bäckstedt efter gårsdagens etape til Eurosport.

Tilbage til toppen



Feltet.dk: Bud på dagens etapevinder


Dagens 4. etape i Tour de France byder på 207 relativt flade kilome-ter. Kun på løbets første del venter et par mindre stigninger og det er således oplagt, at etapen ender i en massespurt. Quick Step-Innergetics Tom Boonen ligner en rytter, der nærmer sig topformen, og er derfor Feltet.dks bud på en etapevinder.

Den belgiske verdensmester kørte sig godt nok kun til en fjerdeplads på gårsdagens vanskelige etape til Valkenburg, men kun fordi han de sidste tre kilometer måtte køre med et fladt forhjul, der gjorde, at han ikke kunne rejse sig fra sadlen. Samtidig viste de to største kon-kurrenter i massespurterne, norske Thor Hushovd (Credit Agricole) og australske Robbie McEwen (Davitamon-Lotto), svaghedstegn og satte tid til i forhold til Tom Boonen, der dermed kunne overtage løbets fører-trøje. McEwen er endda nu handikappet af, at hans lead-out mand, Fred Rodriguez, i går måtte udgå efter et styrt.

Et spændende bud på en outsider på dagens etape kunne være Daniele Bennati (Lampre-Fondital), der i går faktisk slog Tom Boonen i spur-ten. Alt skal dog klappe for den italienske rytter, hvis det skal lyk-kes ham at komme først over stregen.

Du kan spille på dagens etape, klik her.




Tilbage til toppen



Eufermiano Fuentes: Listen er forkert


Den hovedmistænkte i den spanske dopingskandale, sportsmedicineren Eufemiano Fuentes, udtaler sig for første gang offentligt omkring sine metoder og prominente patienter. Overfor radiokanalen Cadena Ser udtaler han, at det bestemt ikke kun er cykelryttere, han behandler, og at det i hans øjne ikke drejer sig om doping.

"Jeg er vred over hele denne historie. Der er dukket navne på personer op, som jeg ikke engang kender, og nogle af navnene på dem, der faktisk er involveret, har slet ikke været nævnt. Jeg kan ikke offentliggøre navnene på grund af min lægelige tavshedspligt," erklærer han overfor radiokanalen.

Fuentes er endvidere meget pikeret over, at det ifølge efterforskerne kun skulle dreje sig om cykelryttere. "Behandlung udelukkende af cykelryttere? Det er jeg også ret pikeret over. Jeg har også arbejdet sammen med andre sportsfolk, for eksempel fodboldspillere, atletikfolk og tennisspillere. Der er en mængde navne, som endnu ikke er nævnt. Indtil videre er det kun enkelte navne, som er offentliggjort. Jeg ved ikke hvorfor."

"Jeg har arbejdet med hold fra både første og anden division, som dermed har forbedret deres præstationer væsentligt. Hvis jeg ikke selv har behandlet dem, så har jeg anbefalet dem behandlingen," siger han om de spanske fodboldhold.

Ifølge Fuentes, som I øjeblikket er fri mod kaution i sagen, er der slet ikke tale om doping. "Det er biologiske metoder til at forkorte restitutionstiden. Man kan ikke manipulere blod. Man kan tappe blod fra folk, fordi der er sundhedsmæssige problemer. Og man kan tilføre det, hvis sportsudøverens liv er i fare. Det er min opgave at sørge for mine patienter," erklærer han.

Det fortsatte arbejde med sportsfolk er dog tvivlsomt. "Jeg hard et skidt, fordi jeg ved, at jeg ikke har begået nogen forbrydelse," tilføjer han og fortsætter: "Jeg ved, at mit omdømme nu er blevet så beskadiget, at det vil blive svært fortsat at arbejde indenfor sportsmedicin. Men jeg har andre planer."




Tilbage til toppen



Team CSC: O´Grady stiller til start


Med 20 kilometer til mål på gårsdagens etape, styrtede Team CSCs australske rytter, Stuart O´Grady og fik et brud på et stykke af den fjerde ryghvirvel. Allerede i går udtalte Team CSC, at det rent helbredsmæssigt ville være helt forsvarligt for O´Grady at køre videre. Det ville ude-lukkende afhænge af, hvor mange smerter O´Grady ville have.

Ifølge TV2 sporten har O´Grady valgt at stille til start i dag og vil så i løbet af etapens første 70 kilometer teste, om han kan klare at fortsætte i løbet.




Tilbage til toppen



Tour de France: Dopingkontrol af 54 ryttere


I morges blev 54 ryttere dopingtestet af UCI’s dopingkontrollanter. Det drejede sig om ryttere fra Agritubel, Cofidis, Crédit Agricole, Discovery Channel, Saunier Duval og Française des Jeux. Ingen af rytterne viste anormale blodværdier og fik altså lov til at starte på løbets fjerde etape.




Tilbage til toppen



Sandy Casar: Fuld hollænder forårsagede styrt


Det var angiveligt en fuld cykelfan, som i finalen på gårsdagens etape forårsagede FdJeux-rytteren Sandy Casars styrt, da han holdt et kamera ud foran den franske rytter. Den overrislede fan forsøgte derpå at slå Casars team manager, Marc Madiot, inden politiet greb ind.

Casar stiller til start på fjerde etape, men Madiot er ikke ubetinget optimist. "Han har slået sit knæ, og så ved man aldrig," siger han.




Tilbage til toppen

Læs også
Han var Jumbos dårligste rytter: De andre vidste ikke, hvem jeg var
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

AG2R Citroen Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkea Samsic

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Circus - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger