- Serhiy Honchar: Stærkest hele vejen igennem
- Gerolsteiner: Sorg og glæde følges ad
- Floyd Landis: Tabte tid på cykelskifte
- Bjarne Riis: Kæmpe streg i regningen
- De Maeseneer: Julich skal blive på hospitalet
- Michael Rasmussen: Tilfreds trods stort tidstab
- Christian Vande Velde: Tilfreds med sin præstation
- Bjarne Riis: Tilfreds med Carlos Sastre
- Bobby Julich: Styrtede og ude af Touren
- Floyd Landis: Fortsat fri på markedet
- Lance Armstrong: Besøger Touren
- Stuart O’Grady: Fremskridt? Pyrenæerne vil give svaret
- Andreas Klöden: Svært at finde motivationen
- Floyd Landis: "Jeg kunne ikke forestille mig et bedre hold"
- Feltet.dk: Bud på dagens vinder
De korte nyheder opdateres løbendeSerhiy Honchar: Stærkest hele vejen igennem
Blev det Landis, Zabriske, Leipheimer eller Klöden der ville tage sejren i dag, det var spørgsmålet inden dagens lange enkeltstart. Svaret blev ingen af de fire, for bagfra kom Serhiy Honchar og smadrede dem alle sammen.
”Jeg er meget glad for sejren og for at tage den gule trøje, men jeg ved ikke hvad der kommer til at ske på de kommende etaper. Der er stadigvæk nogle dage til vi rammer Pyrenæerne, og derefter må vi se hvad der sker,” udtalte Honchar efter dagens flotte sejr. Derefter fortalte han om selve løbet.
”Allerede fra starten af etapen følte jeg mig godt kørende og jeg havde ingen problemer med at træde de store gear. Jeg havde en lille krise med 10 kilometer til mål, men jeg vidste at jeg nok skulle modstå det. Det var dog meget svært, grundet en stærk modvind. Jeg blev ved med at fortælle mig selv, at jeg skulle blive ved med at trykke på. Det var hårdt, men jeg kunne smage, at sejren var inde for rækkevidde.”
Ligesom hele det tyske hold, er Honchar også mærket af, at Ullrich ikke kunne køre løbet. ”Jeg er ked af det som skete med Ullrich, men jeg har forberedt med 100 procent til Touren, og jeg syntes at hele holdet viser, at vi er konkurrencedygtige. Jeg vil gerne takke T-Mobile holdet fordi de troede på mig, og de gav mig muligheden for at forberede mig til
Giroen og Touren. Det er meget vigtigt for mig. Hvis sponsorerne og holdet er tilfredse, så er jeg det også.”
Tilbage til toppen
Gerolsteiner: Sorg og glæde følges ad
Sebastian Lang og Markus Fothen bidrog til at gøre dagens enkeltstart til en glædelig begivenhed for det tyske Team Gerolsteiner. Til gengæld måtte holdets amerikanske kaptajn sande, at det formentlig ikke bliver til den topplacering i det samlede klassement, som han havde satset på.
Sebastian Lang sluttede på en flot tredjeplads, efter at han havde ligget i spidsen det meste af dagen. Først med Phonaks Floyd Landis og den overraskende vinder, Honchar fra T-Mobile, mod slutningen af etapen måtte Lang vige pladsen. For unge Markus Fothen var det tale om en virkelig overraskelse. Den 24-årige tysker sluttede på en syvendeplads, foran mange af favoritterne, og med den præstation generobrede han den hvide trøje i ungdomskonkurrencen. I den samlede stilling er han også bedste rytter for det tyske hold på en femteplads.
"Jeg er naturligvis meget glad for min tredjeplads. Helt ærligt, så havde jeg ikke ubetinget regnet med det," sagde Lang og forklarede, hvorfor han var en smule skeptisk forud for dagens enkeltstart. "Jeg har hele ugen kørt for vores kaptajner og på det seneste også støttet David Kopp i spurten, så jeg har kort sagt arbejdet temmelig meget. Derfor var jeg lidt forsigtig og afventende og ville først under løbet beslutte, hvor meget, jeg ville investere." Det varede dog ikke længe, inden han havde taget sin beslutning. "Efter tre-fire kilometer mærkede jeg, at det kørte. Jeg fandt hurtigt ind i en rytme, og efter den første mellemtid gav jeg den fuld gas. Jeg har jo ikke kun fået den tyske mesterskabstrøje ved en tilfældighed."
Team manager Hans-Michael Holczer var også meget tilfreds med de to tyskere. "Det var overbevisende præstationer. De viste klasse og kvalitet. Det kan jo kun juble over," sagde han, men måtte i samme åndedrag indrømme, at dagen havde bragt både sorg og glæde. "I dag kan jeg både le og græde."
Kaptajnen Levi Leipheimer kunne slet ikke få det til at fungere på de 52 km til Rennes, og i mål havde han tabt 6:06 minutter til etapevinderen fra konkurrenterne hos T-Mobile. "Det er et alvorligt slag. Hvorfor det ikke fungerede, ved jeg i øjeblikket ikke. Men under alle omstændigheder bliver det nu meget svært at indhente den tabte tid," lød det fra Holczer.
Holdets anden kaptajn, Georg Totschnig, har fire minutter op til Honchar i den samlede stilling, så Holzcer er glad for, at man valgte strategien med to kaptajner. "Desuden har Markus jo også kørt sig i stilling, selvom vi nu må vente og se i bjergene, men jeg ville ikke have et problem med at ændre i strategien. Vi har muligheden," tilføjede han.
Fothen selv tror fortsat på holdets kaptajner, Leipheimer og Totschnig, og han vil fortsat ofre sig for deres muligheder. "Jeg vil formentlig ikke rigtig kunne forsvare min hvide trøje. Jeg vil derimod forsøge at bevare den længst muligt i mit arbejde for vores kaptajner," sagde den 24-årige loyalt.
Tilbage til toppen
Floyd Landis: Tabte tid på cykelskifte
Floyd Landis blev i dag toer på enkeltstarten, dette på trods af et cykelskifte efter 13 kilometers kørsel. Dermed bekræftede amerikaneren, at han er en af de mest hotte favoritter til årets Tour de
France titel.
”Cykelskiftet var bare en detalje. Det vigtigste var, at han ikke styrtede. Skiftet skete efter 13 kilometers, og ved første mellem tid, efter 16,5 kilometer, var han kun 17 sekunder efter, så der var ingen grund til at gå i panik. Han kørte glimrende på den resterende del af ruten, modsat mange andre, og jeg bemærkede yderligere, at hele holdet klarede de vanskelige forhold godt,” udtalte Manager John Lelangue efter etapen. Samtidigt fortalte han, at der havde været modvind på en stor del af ruten.
I den samlede stilling er Landis nu på andenpladsen og det ser på nuværende tidspunkt godt ud i kampen om den samlede sejr. ”Jeg har hele tiden sagt, at Landis var en af favoritterne til Touren, men at han ikke var den største favorit. Der er stadigvæk en del udfordrere på T-Mobile holdet og andre hold. Derudover kan alt ske i Touren, og der er stadigvæk to svære uger tilbage, med både Pyrenæerne og Alperne, så det bliver meget svært.”
Derudover er Lelangue yderst tilfreds med, hvordan den første uge er forløbet. Holdet har ikke været indblandet i nogen store problemer, og hele holdet ser nu frem til de kommende udfordringer.
Tilbage til toppen
Bjarne Riis: Kæmpe streg i regningen
Team CSCs holdejer, Bjarne Riis, mener, at det var en kæmpestreg i regningen, at holdet i dag mistede Bobby Julich.
"Det er en kæmpe streg i regningen, at vi mister Bobby, for han var virkelig klar til at køre et stort Tour de France. Hans erfaring og hans styrke i bjergene vil helt sikkert blive savnet. Bobby bliver meget svært at undvære, men vi må kæmpe med det, vi har. Og heldigvis kan jeg se, at alle fortsat har motivationen til at arbejde for resultater", siger Bjarne Riis her til aften.
Tilbage til toppen
De Maeseneer: Julich skal blive på hospitalet
Julich fik taget røntgenbilleder på hospitalet i Rennes lørdag eftermiddag efter det dramatiske styrt på dagens enkeltstart.
"Umiddelbart viser billederne ingen brud, men han har et stort åbent sår ved det højre håndled. Når de har fået renset det ordenligt, er der en mulighed for, at de kan at de kan undersøge det nærmere ved en mindre operation her i Rennes. Senere kan en scanning formentlig slå fast, hvorvidt der er et brud eller jeg. I første omgang bliver Bobby på hospitalet natten over," udtaler holdets ene læge Joost De Maeseneer.
Bobby Julich før dagens styrt / Foto: SirottiTilbage til toppen
Michael Rasmussen: Tilfreds trods stort tidstab
På trods af et tidstab på hele 6½ minut til dagens vinder Honchar, var Michael Rasmussen alligevel tilfreds med sin indsats. ”Det gik som forventet under omstændighederne. Jeg har stadig noget, der sidder på lungerne, og det står ud af næsen på mig konstant. Men sådan er det bare, og det vigtigste er, at jeg er klar om fire dage, når det bliver alvor i bjergene,” udtalte Rasmussen til Ritzau efter etapen.
På trods af helbredet ikke er i top, gav den enlige dansker i Touren sig 100 procent. ”Jeg sparede bestemt ikke på noget, der var ikke mere at gøre godt med i dag. Jeg bliver jo nok aldrig rigtig gode venner med de der enkeltstarter.”
Selvom Rasmussen nu er hele 7.20 min. efter Honchar i den samlede stilling, har han ikke opgivet det samlede klassement endnu. ”Bestemt ikke. Vi mangler stadig at køre 2000 kilometer. I morgen og dagen efter hviledagen skal bare overstås, og så skal løbet i gang for alvor for mit vedkommende.” Sluttede Rasmussen af med.
Tilbage til toppen
Christian Vande Velde: Tilfreds med sin præstation
I dag blev den første lange enkeltstart kørt i Touren, og det blev til en god placering for Team CSCs Christian Vandevelde, som blev nummer 30, hvilket var den 3. bedste CSC placering på dagens enkeltstart.
”Det var en rigtig lang enkeltstart. Jeg er ret godt tilfreds med min placering omkring top 30,” forklarer Christian Vande Velde.
Desværre for dette danske hold måtte Bobby Julich udgå efter et dramatisk styrt, og det var Vandevelde naturligvis ked af.
”Først Stuart O’Grady, så Frank Schleck og nu Bobby Julich, det er uheldigt, men vi andre må nu forsøge at hjælpe Carlos (Sastre, red), så meget vi overhovedet kan,” tilføjede Christian Vande Velde.
Tilbage til toppen
Bjarne Riis: Tilfreds med Carlos Sastre
Den danske holdejer var lidt mut efter dagens enkeltstart. Bobby Julich udgik og David Zabriskie skuffede, men Carlos Sastre kørte en god enkeltstart. Det var nogle af de ting, som Bjarne Riis måtte forholde sig til efter dagens etape.
”Det er uheldigt. Det er synd for Bobby Julich, han havde sat næsen op efter noget godt i dag, og nu måtte han udgå. Dette måtte bare ikke ske. Zabriskie havde en dårlig dag. Jeg havde forventet, at han yde det bedste, og det tror jeg, at han gjorde,” sagde en kortfattet Bjarne Riis efter etapen til TV2 Sporten.
”Det ligger an til, at vi skal køre for Carlos, og jeg er meget tilfreds med hans præstation, og det tegner godt for fremtiden. Nu har jeg ikke fulgt de andre så meget, men han taber kun omkring 1 minut til Landis, og det er tilfredsstillende på en 50 kilometer lang enkeltstart”, tilføjede den danske holdejer.
Tilbage til toppen
Bobby Julich: Styrtede og ude af Touren
Efter bare få minutters cykling på dagens enkeltstart styrtede Bobby Julich ved indgangen til en rundkørsel. Derefter gled han over asfalten og smadrede ind i en kantsten.
Julich blev liggende længe på asfalten, inden han i store smerter kom op og sidde. Julich holdte om sin højre arm og det lignede at den var brækket. Julich blev derefter kørt væk i en ambulance.
Dagens styrt er bare endnu et slag i ansigtet på det danske hold. Kort inden Touren blev Ivan Basso udelukket. Dette blev det fulgt op med styrt til Stuart O´Grady - som brækkede noget i ryggen - et styrt af Fränk Schelck, som dermed mistede over to minutter i det samlede klassement. Det er virkelig nu, at Team CSCs værdier skal stå sin prøve.
Tilbage til toppen
Floyd Landis: Fortsat fri på markedet
Floyd Landis har fortsat ikke underskrevet en kontakt for næste sæson og når en af de største favoritter til at tage sejren i Tour de France står uden kontrakt, giver det grobund for spekulationer.
Der har stort set hele foråret floreret rygter om, at Discovery Channel skulle være interesseret i at hente Landis tilbage til holdet, men det afviser Landis manager Michael Rutherford.
”Der har overhovedet ikke været nogle diskussioner med Discovery Channel,” siger han til Velonews.com.
Rygterne går dog på, at Landis har underskrevet en ny kontrakt for næste sæson og at den vil blive offentliggjort i weekenden.
Tilbage til toppen
Lance Armstrong: Besøger Touren
Det var ellers ikke meningen, men nu har den syvdobbelte Tour de France vinder Lance Arsmtrong besluttet at tage til Frankrig for at følge verdens største cykelløb. Den amerikanske rytter mener, at løbet har brug for ham efter den seneste skandale, der fik udelukket flere af løbets største favoritter inden starten på løbet.
”Med alt det, der er sket før starten, føler jeg at sporten og løbet har brug for fans og støtte lige nu,” siger Armstrong til Statesman.com.
”Det er ikke tiden for mig til at gemme sig. Jeg bliver nødt til at stå frem og fortæller hvor fantastisk cykelsporten er.”
Tilbage til toppen
Stuart O’Grady: Fremskridt? Pyrenæerne vil give svaret
Stuart O’Grady døjer stadig med ryggen, og gårdagens etape passede ikke lige CSC-rytteren, da det var regn, og Team CSC holdet kom frem og skulle trække i front af feltet, da en 20-mandgruppe stak af sted. Gruppen blev dog forholdsvis hurtigt kørt ind, så Stuart O’Grady kunne ”slappe af” resten af etapen.
I øjeblikket er der en australier, som dominerer Touren, det er selvfølgelig Robbie McEwen, som vi tænker på. Stuart O’Grady giver O’Grady også et par ord med på vejen.
”Robbie (McEwen, red) kører simpelthen fantastisk i øjeblikket, og han ser ud til at blive svær at slå”, skriver Stuart O’Grady i hans dagbog på CyclingNews.com og påpeger, at han har det bedre.
Stuart O’Grady stiller op til enkelstarten uden de store ambitioner og vil bare bruge den som en restitutions dag.
”Jeg vil bare finde et tempo på enkeltstart og bruge den som en restitutions dag. Derefter kommer der flere flade etape og en hviledag, og så skulle jeg være klar til strabadserne i bjergene,” tilføjer Stuart O’Grady og påpeger, at den første dag i Pyrenæerne vil vise om, han er i stand til at gennemføre etapeløbet.
Tilbage til toppen
Andreas Klöden: Svært at finde motivationen
”I starten efter at Jan var blevet udelukket, havde jeg svært ved at finde motivationen. Den tændthed, som jeg - og holdet - havde opbygget var pludselig faldet helt til jorden. Jeg mærkede det under prologen, at jeg ganske enkelt ikke var fri i hovedet, og benene heller ikke var så lette,” fortæller Andreas Klöden i sin dagbog på holdets hjemmeside.
Efterhånden er der kommet en smule afstand til det antiklimaks, man stod i sidste lørdag, og nu føler han, at det går bedre.
”Det går bedre dag for dag. Min form er allerede ganske god, men der er også mulighed for forbedring. Jeg har jo ikke så mange løbskilometer i benene. Derfor har jeg først og fremmest brugt den første uge til at blive klar til bjergene. Der vil jeg være i topform.”
Dagens enkeltstart til Rennes vil være et første fingerpeg om, hvor langt han er i den proces.
Tilbage til toppen
Floyd Landis: "Jeg kunne ikke forestille mig et bedre hold"
Floyd Landis er kommet godt igennem løbets første uge, og har været forskånet for de uheld, der bl.a. har kostet
Alejandro Valverde den videre deltagelse. Der har kun været et enkelt styrt med Bert Grabsch, som kun pådrog sig lette skrammer. Holdet har heller ikke måttet arbejde eller tage ansvar i feltet, så kaptajnen er ganske godt tilfreds.
Han er især rigtig glad for den måde, Phonak-rytternes samarbejde er forløbet på. ”Holdarbejdet er perfekt. Vi arbejder alle sammen fremragende sammen. Jeg kunne ikke ønske mig et bedre hold,” lyder vurderingen fra Landis.
Han har ikke tidligere været ude for at besigtige dagens enkeltstartsrute, men det gør han, inden etapen skydes i gang. ”Jeg har det bedre med at se ruten på selve løbsdagen. Så vi kører ud tidligt i morgen (i dag) og kører de 52 km igennem,” fortæller han og tilføjer, at rutens flade beskaffenhed med kun få sving ligger godt til ham, når man ser ud fra profilen, så han glæder sig til at prøve kræfter med den.
“Jeg tror, det er vigtigt ikke at starte ud for hurtigt. Det er bedre at gå lidt konservativt til værks og så køre til grænsen på de sidste 10 km. Erfaringen viser, at jeg har størst succes med det,” fortæller han om taktikken for dagens kamp mod uret og de øvrige favoritter.
Det bliver dog ikke ved med at være fladt, for allerede i næste uge venter de første bjergetaper, men løbets sværeste Pyrenæretape er ifølge amerikaneren etapen til Spanien.
”Det bliver den hårdeste etape før Alperne. Med Col de Tourmalet kommer der en stigning udenfor kategori, og derefter fire kategori 1 stigninger. Målankomsten er ganske vist ikke specielt stejl, men med 13 km til gengæld meget lang. Her tror jeg, at afgørelsen falder mellem nogle få ryttere.”
Alligevel venter han først, at den endelige afgørelse falder, når feltet kommer til Alperne. ”Selvom det bliver hårdt i Pyrenæerne, så forventer jeg personligt, at afgørelsen falder i Alperne.”
Tilbage til toppen
Feltet.dk: Bud på dagens vinder
52 relativt flade og utekniske kilometer venter rytterne på dagens etape og det ligner oplagt mulighed for Team CSCs amerikanske tempospecialist David Zabriskie. Zabriskie har kørt syv enkeltstarter og prologer i denne sæson og er ikke sluttet dårligere end nummer fem. Zabriskie er dog sårbar overfor dårligt vejr, og der er blevet lovet en smule regn omkring Rennes sidst på eftermiddagen, hvor den amerikanske rytter sendes ud på ruten.
Skulle det ikke lykkes for Zabriskie at tage sejren, skyldes det med stor sandsynlighed, hans meget gode ven Floyd Landis. De to har mødt hinanden tre gange i denne sæson og foreløbig står det 2-1 i Landis favør med sejre i både
Amgen Tour of California og Tour de Georgia på enkeltstartsdisciplinen. Til gengæld vandt Zabriskie overbevisende sidst de ryttere mødtes på den 43 kilometer lange enkeltstart i Dauphiné Libéré.
Du kan spille på dagens etape,
klik her.Tilbage til toppen