Tour de France: Outsiderne

Det er i hvert fald svært at huske en lignende samling stjerner og feltet.dk har vanen tro kigget nærmere på de ryttere som man må forvente er med fremme i kampen om sejren og pladserne i top ti.

I denne første artikel kigges der nærmere på de ryttere som kan betegnes som løbets outsidere, mens løbets helt store favoritter vil blive gennemgået i morgen. Som sædvanlig gives der karakterer alt efter hvor stor en favorit rytteren skønnes at være, fra én til fem stjerner, hvor topkarakteren gives til løbets helt store favorit.

Damiano Cunego, Lampre-ISD (*)

Sidstedagen af Tour de Suisse bød på en bitter skuffelse for den nu 29-årige Damiano Cunego, der lå til en sikker sejr i klassementet, men som blev sat på plads på den afsluttende enkeltstart af Levi Leipheimer.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Det har ellers været et godt år for Cunego, der godt nok ikke var den store faktor i Ardennerklassikerne, men som siden har lagt fokus på Tour de France for at give det karrierens måske sidste forsøg på succes i det franske løb. Siden sin triumf i Giro d’Italia i 2004 har de store etapeløb været lidt af et problem for Cunego, der både har haft svært ved at blande sig i toppen af klassementet, men også har haft problemer med at vinde etaper, hvor to etapesejre i Vueltaen i 2009 er det eneste udbytte siden triumfen.

I år har Cunego det som erklæret mål at vinde en etape efter at han sidste år kæmpede bravt gennem hele Touren for at nå øverst på podiet. Det lykkedes ikke, men Cunego fik vist sig frem som en rytter, der altid kæmper til det sidste, og det vil han også gøre i år, hvor der ligger en række etaper i starten af løbet som godt kunne passe til den accelerationsstærke italiener, der ikke er helt så hurtig på stregen som tidligere.

Om det så bliver til noget i klassementet er en anden sag, men Cunego har på sine bedste dage niveauet til at hænge på i bjergene og med nyerhvervelsen Scarponis fremragende indsats i Giro d’Italia er der ikke det samme pres på Cunego som der har været tidligere i karrieren. Skulle man komme med et spændende bud, så vil det ikke være utænkeligt med en italiener i den prikkede bjergtrøje i Paris og æren kunne være Cunegos.

Bauke Mollema, Rabobank (*)

Efter i mange år at have taget tilløb ser det endeligt ud til at Rabobanks store investeringer i deres U23-hold giver pote. Det er primært Robert Gesink der har givet store løfter, men det seneste års tid har også Steven Kruijswijk og Bauke Mollema vist meget lovende takter og sidstnævnte er nu på et niveau, hvor han får lov til at give sig i kast med sit første Tour de France.

I Tour de Suisse var Mollema blandt de bedste i bjergene og kun et dumt uheld på næstsidste etape gjorde at han faldt lidt tilbage i klassementet, hvor han sluttede som nummer fem. De dumme uheld har dog også været lidt symptomatisk for Mollemas foreløbige karriere og han er en rytter, der siden den flotte sejr i Tour de l’Avenir i 2007, har haft sine op- og nedture, hvor blandt placeringen i feltet giver anledning til tidstab på etaper, hvor der burde være fred og ingen fare.

Rabobanks mission i årets Tour de France hedder først og fremmest Robert Gesink og det kommer selvfølgelig til at få indflydelse på Mollemas muligheder, hvor han må være indstillet på at skulle ofre sig i starten af løbet, skulle det vise sig at Gesink har brug for hjælp. I bjergene kan en storkørende Gesink også betyde, at vi mest af alt får Mollema at se som trækdyr foran sin kaptajn, men Rabobank er omvendt gode til at holde flere ryttere fremme i klassementet samtidig og en Mollema langt fremme i stillingen vil være et godt kort at spille ud i det taktiske spil.

Janez Brajkovic, Radioshack (*)

Det har været en lang udviklingskurve for Brajkovic, men alt tyder på, at i år skal være året, hvor han endeligt viser evnerne frem hele vejen til målstregen i et af de store etapeløb.

Brajkovic blev tidligere udråbt til at være et af sportens helt store etapeløbstalenter og der lå en lysende fremtid som podiekandidat til de store løb, men siden er det ikke blevet til mere og han har stadig en 17. plads i Giro d’Italia som sit bedste resultat i en GT. Når han alligevel nævnes i denne artikel skyldes det indsatsen i sidste års Dauphiné Libéré, hvor Brajkovic viste stor styrke og satte Alberto Contador på plads.

Hvis Brajkovic kan finde den samme form i årets Tour de France, så bliver han en giftig modstander for han evner både de hurtige ryk og de seje træk i bjergene samtidig med at han er en glimrende rytter i kampen mod uret og har et glimrende hold bag sig skulle formen være helt i top.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Indtil videre har året ikke budt på de store resultater udover nogle fine sekundære placeringer i diverse etapeløb, men i Dauphiné Libéré fik han vist at formen langsomt, men sikkert, er på vej i top og skulle man pege på et gennembrud i årets Tour, så er Brajkovic den måske mest oplagte forhåndskandidat.

Levi Leipheimer, Radioshack (*)

Mange havde efterhånden dømt den 37-årige Levi Leipheimer ude af toppen af professionel cykling, men bedst som man troede at den tempostærke amerikaner ikke længere havde hvad der skulle til, vandt han Tour de Suisse efter en overbevisende indsats på løbets afsluttende enkeltstart.

Leipheimer sluttede som nummer 13 i sidste års Tour de France efter at han havde lagt stærkt ud, men også gik lidt ned til sidst. Det er der ikke plads til i år, hvor Leipheimer ikke blot har de øvrige konkurrenter i løbet at kæmpe imod, men også har sine egne holdkammerater at kæmpe imod. Det bliver næppe et problem i starten af løbet, hvor det stærke Radioshack-mandskab er blandt favoritterne til holdtidskørslen, men senere inde i løbet skal det blive interessant at se om rollefordelingen helt er faldet på plads.

Det bliver dog ikke et problem for Leipheimer at skulle ofre sig for en holdkammerat, for det har han skulle i mange tilfælde startende fra begyndelsen af karrieren, hvor han optrådte på Lance Armstrongs US Postal-hold. Leipheimer har et solidt og stabilt tempo i bjergene som er perfekt til hjælperrollen, men han har sine problemer, når der for alvor bliver trådt igennem, et symptom der er blevet tydeligere og tydeligere de senere år.

Ligesom i Tour de Suisse er det enkeltstarten, der skal redde Leipheimer i kampen om en plads i top ti og han kunne godt have tænkt sig endnu en tidskørsel. I et løb, der efter al sandsynlighed bliver afgjort i bjergene, kan det meget vel blive Leipheimer, der må trække i arbejdstøjet for sine holdkammeraters skyld.

Ryder Hesjedal, Garmin-Cervelo (*)

Hvert Tour de France har sin åbenbaring og sidste år var det Ryder Hesjedal, der trådte ind i rampelyset og kørte sig til en flot syvende plads i klassementet. Det var primært i bjergene at Hesjedal var fremragende og han blev bedre og bedre som løbet skred frem.

Mange åbenbaringer kæmper året efter med at leve op til forventningerne og det skal blive spændende at se om Hesjedal er en af dem, der blot kan ignorere den øgede bevågenhed og køre videre som om han altid har hørt til blandt favoritterne.

Sæsonen i år har indtil videre ikke budt på indikationer om at Hesjedal har mulighed for at følge op på sidste års præstation for indtil videre er det kun blevet til sekundære placeringer i diverse etapeløb. Han har kørt Tour de Suisse som opvarmning uden at kunne sidde med blandt de bedste på stigningerne. Det kan dog være helt bevidst og en dårlig præstation i Tour de Suisse er ikke ensbetydende med en dårlig indsats i Touren, men der er selvfølgelig grund til at være lettere bekymret for Hesjedals muligheder.

Internt på holdet har han også den udfordring, at holdet har stor fokus på de to sprintere Tyler Farrar og Thor Hushovd og selvom Hesjedal har frie hænder og næppe skal optræde som trækhest i massespurterne, så har han omvendt kun sig selv og rutinerede Christian Vande Velde at støtte sig til i bjergene. Han skal derfor håbe på at en af løbets store favoritter fra start af sætter sig på løbet og dikterer begivenhederne, hvorefter Hesjedal således kun skal koncentrere sig om at sidde med.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Samuel Sanchez, Euskaltel (**)

Baskernes store håb mangler stadig en podieplads i Touren i den samling af resultater, der efterhånden håber sig op. Udover et utal af sejre i særligt spanske løb, så udmærker Samuel Sanchez sig også ved at man skal tilbage til Giroen i 2005 for at finde den seneste deltagelse i en Grand Tour, der ikke sluttede med en placering i top 10.

Det hører dog også med til historien om Samuel Sanchez at han rigtig mange gange i karrieren har været lige ved og næsten og sådan var det også sidste år, hvor han måtte nøjes med den bitre 4. plads i klassementet efter at han ikke kunne stå distancen mod Denis Menchov på næstsidste etape, den 52 kilometer lange enkeltstart ved Pauillac.

Sanchez er efterhånden blevet 33 år og det er spørgsmålet om han har mange flere gode forsøg i sig. Touren i år kunne således godt være sidste mulighed for at se, hvor langt han kan komme i den samlede stilling og så vil han måske de sidste år af karrieren til at jagte succes i Vuelta a España, hvor han har mange af sine bedste resultater.

Euskaltel kommer ikke til Touren med et mandskab, der vil være i stand til at køre Sanchez frem i klassementet, så han er overladt til sig selv, mens holdets øvrige ryttere vil angribe ruten offensivt og køre med i de fleste udbrud. Desværre for Sanchez har han ikke mange muligheder for at fremvise sine fantastiske evner på nedkørsler, derimod er han sikkert glad for de mange korte afslutninger, hvor det går op mod målstregen for der kan han måske rykke fra sine konkurrenter og tage vigtige sekunder.

Alexander Vinokourov, Astana (**)

Når 37-årige Vinkourov står på startstregen ved Passage du Gois er det en af sportens mest fascinerende og samtidig kontroversielle personligheder, der påbegynder sit farvel til Tour de France.

Vinokourov har selv erklæret at dette er den sidste sæson i en karriere, der har indeholdt mange fantastiske højdepunkter og et utroligt lavpunkt, da han i 2007 blev pillet ud af Touren efter at være blevet taget i en dopingkontrol. Selvom han nok mere er bygget til kortere etapeløb eller kuperede endagsløb, så har han aldrig været bange for at kaste sig ud i de store etapeløb med kørelyst og gå-på-mod.

Det bliver derfor heller ikke et exit i stilhed vi kommer til at opleve. Vinokourov vil gå efter den gule trøje i starten af løbet, men får problemer med dette, idet Astana næppe er stærkt nok til at konkurrere mod de helt store hold på holdtidskørslen. Til gengæld er han et godt bud på en etapesejr på alle de etaper, der indeholder stigninger i afslutningen og modsat andre kandidater i klassementet, så har VInokourov aldrig været for fin til at køre efter det hele.

Det er til gengæld også svært at se ham holde hele distancen i bjergene, hvor han altid har haft sine problemer og de er ikke blevet mindre gennem årene. Samtidig får han ikke det samme frirum som tidligere i karrieren, hvor han kunne kompensere for sine nederlag med vanvidsudbrud, der oftest fik mulighed for at køre hjem.

Ivan Basso, Liquigas (**)

Ingen rytter har større spørgsmålstegn stående uden for sit navn end Ivan Basso. Sådan må det nødvendigvis være når den nu 33-årige italiener intet har præsteret siden den tidligere sæsonstart, og hvor han i Dauphiné Libéré ikke imponerende med en indsats på det jævne.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

På den anden side kan man ikke bare afskrive den rutinerede Basso, der godt ved, hvordan man finder formen til Touren. Vi skal godt nok nogle år tilbage, men præstationerne i 2004 og 2005 står stadig som de bedste italienske minder siden Marco Pantani vandt i 1998 og blot for at vise, at Bassos bedrifter ikke kun hører fortiden til, så var han ganske suveræn i sidste års Giro d’Italia, hvor kun et stort udbrud halvvejs i løbet, forhindrede en total dominans.

Når Basso alligevel ikke hører til blandt de helt store favoritter, så skyldes det at han aldrig helt har ramt det samme niveau som før sin dopingudelukkelse. Blandt andet har enkeltstarten haltet, hvilket ellers tidligere var en styrke, og i bjergene mangler han også det ryk, der skal sætte konkurrenterne. Hertil kommer, at Liquigas ikke satser helhjertet på Touren, hvor man ikke stiller til start med et særlig godt mandskab.

Det skal dog ikke forhindre Basso i at få en hovedrolle, og selvom tabene på holdtidskørslen og enkeltstarten nok vil være for store til at overkomme i forhold til sejren, så vil det i bjergene være sjovt at se den gamle Basso vende tilbage til Touren som han forlod i skam i 2006, dagen før starten.

Chris Horner, Radioshack (**)

Manden med den forbløffende karriere har endnu engang forbløffet. Mindre kan vel ikke gøre det, når Horner endnu engang har løftet sit niveau til nye højder. I en alder af 38 år præsterede Horner sidste år sit bedste resultat i Touren, da han sluttede som nummer ti og for at det ikke skal være løgn, så tyder meget på at Horner er endnu bedre i år. Derfor er han også den mest oplagte kaptajn på Radioshack, holdet der er spækket med potentielle kaptajner.

Horner har i år kørt sølle tre etapeløb, men i alle disse har han været med fremme, senest med den suveræne sejr i Tour of California, hvor han for alvor sendte et signal til sine konkurrenter i Touren. En ting er et etapeløb over otte dage i USA, noget helt andet er Tour de France, men Horner virker som om han har fået fuldstændig frie hænder til at forberede sig og han kører med en gejst, der kan bringe ham langt.

Som etapeløbsrytter er han den komplette pakke med gode evner i både bjerge og på enkeltstart. Han kan sidde med på korte, skarpe stigninger og lange bjergridt og er aldrig bange for at angribe langt ude fra, hvilket gør at han altid bidrager til underholdningen.

Til efteråret fylder Horner 40 år og det er selvfølgelig et spørgsmål, hvor lang tid han kan holde den kørende. I den sammenhæng skal man dog ikke glemme, at Horner først meget sent i sin karriere kom til Europa og begyndte at køre de store løb, så karrieren kan ikke sammenlignes med mange andres. Han har været god siden sin ankomst i 2004, men at han lige pludselig i væsentlig grad løftede sit niveau sidste år, kom bag på de fleste og nu skal han bevise, at han kan fortsætte med at skabe resultater.

Bradley Wiggins, Sky (**)

Banestjernen Wiggins var Tourens helt store overraskelse for to år siden, hvor han sluttede på en samlet 4. plads efter en determineret indsats i bjergene, hvor han hver dag kæmpede for at begrænse sit tidstab.

Da han sidste år skulle følge op på sit resultat var det en anderledes bleg udgave af Wiggins vi fik at se. Man kunne se på ham, at han virkelig forsøgte at sidde med, men bare ikke kunne, når der blev rykket og han sluttede nede som nummer 24 i klassementet. Man kan derfor spørge sig selv, hvorfor Wiggins overhovedet er et emne i år, når han tydeligvis ikke havde hvad der skulle til sidste år.

Det skyldes, at Wiggins i år har lagt som optaktsprogram om, så han ikke længere kører Giroen inden Touren. Det skulle gerne betyde, at Wiggins er mere frisk hen mod afslutningen af løbet, hvor de fleste bjergetaper ligger. Samtidig viste han fremragende form i Dauphiné Libéré, hvor han tog karrierens største sejr efter en sammenhængende indsats, hvor det selvfølgelig var evnerne i kampen mod uret, der bragte ham i en fordelagtig position, men hvor han forsvarede sig flot på de store bjergetaper.

Det er igen i tidskørslen, at han skal manifestere sin position i årets Tour, men den kommer så sent i løbet, at Wiggins bliver nødt til at hænge på de bedste i så lang tid som muligt. Team Skys mandskab er ikke bygget op omkring en klassementsrytter, men Wiggins har trods alt enkelte hjælperyttere at trække på, skulle der vise sig et behov, men realistisk set kommer han til at sidde alene på de fleste bjergetaper.