Tour de France: Pointtrøjen

nullPointtrøjen er af nyere dato end bjergtrøjen. Faktisk skulle man helt frem til 1953 før man indførte en trøje til den rytter, der kunne score flest point i spurterne og i de indlagte konkurrencer. I starten brugte man et negativt scoresystem, således at vinderen af konkurrencen var den rytter med færrest point, men fra 1959 gik man over til det nuværende format.

Selvom flere klassementsryttere gennem årene har vundet pointtrøjen, så har det efterhånden udviklet sig til en kamp mellem feltets bedste sprintere. Sidste gang en fremtrædende rytter tog trøjen var i 1995, hvor Laurent Jalabert vandt trøjen og sluttede lige uden for podiet i det samlede klassement. Siden tog Erik Zabel over med sine historiske seks sejre i træk og derefter har der aldrig været tvivl om, at det var en sprinter der vandt trøjen.

Arrangørerne gør i øvrigt alt for at det skal forblive sådan. Grunden til dette er selvfølgelig at få så meget spænding ind i løbet som overhovedet muligt og det er overordnet set lykkedes ganske fint. Sprinterne har taget trøjen til sig som deres store mål for Touren og gør alt for at vinde den, det være sig i de rå massespurter eller ved udbrud i bjergene, hvor de kan tage point i de indlagte spurter. Pointsystemet tilgodeser også sprinterne, idet der gives flest point i finalen på de flade etaper (35 point til vinderen), mens der på bjergetaper og enkeltstarter gives relativt få point til vinderen af etapen (henholdsvis 20 og 15 point).

Trøjen har alle årene på nær ét (1968) været grøn, hvilket passer fint i forhold til den nuværende sponsor, den franske spillevirksomhed, PMU.

Ruten
En anden af grundene til at det efterhånden altid er en sprinter, der vinder pointtrøjen, er den måde, hvorpå ruten er bygget op i Touren. I Giro d’Italia er der altid mange etaper, hvor sprinterne ikke kan være med, men hvor etaperne samtidig ikke har den store betydning i klassementet. Det har i flere omgange betydet, at vinderen af pointtrøjen i Giroen er en klassementsrytter, der basalt set bare har holdt sig fremme på de fleste af etaperne i starten af løbet, hvorefter han længere fremme i løbet er begyndt at køre efter trøjen.

I Touren er det anderledes. Etaperne er mere skarpt delt op mellem sprinteretaper og bjergetaper og selvom man kan godt argumentere for, at antallet af de såkaldte mellemetaper (i min optik kan en mellemetape beskrives som en etape, der er for hård til sprinterne, men hvor klassementsrytterne holder sig i ro) er højere end tidligere, så tvinger mellemetaperne ikke favoritterne til at holde sig fremme, med mindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende som for eksempel på 6. etape, hvor man skal sidde med de forreste på den korte stigning i Barcelona.

Favoritterne
Sidste år efterlod sprinterne ikke mange etaper til ryttere, hvis eneste chance for en etapesejr er ved at gå i udbrud på en flad etape. Noget kunne tyde på, at det i år skal være anderledes for kigger man på feltets bedste sprintere, kører flere af disse på hold, der ikke ønsker at bruge unødige kræfter i jagten på løse etapesejre.

En af dem der kan regne med masser af støtte fra sit hold er Marc Cavendish (Team Columbia-HTC). Den unge brite er verdens bedste sprinter og har i år udvist uhørt suverænitet i stort set alle de massespurter han har deltaget i – et godt udgangspunkt, hvis man vil vinde den grønne trøje! Cavendish udgik undervejs sidste år, men var indtil da den hurtigste rytter i feltet. Han lå dog ikke helt fremme i pointkonkurrencen, da han manglede den nødvendige stabilitet og udholdenhed, men Cavendish har siden udviklet sig på de mindre stigninger uden at det er gået ud over hurtigheden.

Cavendish har ikke alene hastigheden, men også den fordel, at de andre sprinterhold tilsyneladende synes så godt om ham, at de hjælper ham frem til alle de sejre han kan komme i nærheden af. Team Columbia-HTC har i flere af årets løb helt sluppet for det hårde arbejde ude på ruten og har derfor været helt friske til omkring fire kilometer fra mål, hvor holdet typisk uhindret går i front. Samtidig får Cavendish masser af plads omkring sig og skal derfor ofte kun koncentrere sig om, hvornår angrebet skal sættes ind til sidst. Det kan blive et problem for Team Columbia-HTC i årets Tour, at deres superstjerne har været for suveræn hidtil i sæsonen til at andre hold overhovedet gider hjælpe, men i eksempelvis Tour de Suisse tydede intet på, at det var trængt igennem, at Cavendish bare er den hurtigste.

De tre øvrige storfavoritter til trøjen har ikke den samme luksus som Cavendish. Både Thor Hushovd (Cervelo TestTeam) og Oscar Freire (Rabobank) har kaptajner på holdet, der kæmper med om den samlede sejr, hvorfor det må forventes, at deres hjælp i spurterne er begrænset til at blive kørt frem i afslutningen og Daniele Bennati (Liquigas) kører på et hold, der har mange ryttere i en fri rolle, der ikke skal bruge kræfter på at køre udbrud i starten af løbet.

Uden på nogen måde at være dominerende vandt Oscar Freire trøjen sidste år, hvor det undervejs blev til en enkelt etapesejr. Freire var ikke hurtigere end eksempelvis Cavendish og Hushovd, men udnyttede sin styrke på stigningerne til at sidde med hjem på dage, hvor de andre sprintere havde det hårdt. Det vil igen i år være planen, hvor der er flere etaper, der slutter med et let stigende opløb, noget der passer Freire helt perfekt. Han skal samtidig ikke bruge et helt hold på at komme frem i spurten, så han kan sagtens klare sig selv og lade de resterende ryttere på Rabobanks hold tage sig af Denis Menchov, hvis blot andre hold tager ansvaret for at holde sammen på det hele..

Hushovd har tidligere vundet pointtrøjen i 2005 og tager typisk altid en etapesejr eller to undervejs i Touren. Hushovd force er primært, at han altid sidder med i spurterne og derfor sjældent kommer hjem fra en flad etape uden point på kontoen. Samtidig er han ikke bange for at gå i udbrud også på bjergetaperne, hvor han kan køre gode point ind i de indlagte spurter inden han lader sig falde bagud. Han er til gengæld ikke den hurtigste rytter i feltet og har flere gange vist mangler i forhold til at placere sig, når han er på egen hånd, så han er afhængig af, at Cervelo stiller ressourcer til rådighed i form af ryttere, der kan køre ham frem til sidst. Et andet problem for Hushovd kan være internt på holdet, hvor den lynhurtige holdkammerat, Heinrich Haussler, har bemærket, at han også kører efter trøjen.

Daniele Bennati har haft en skuffende sæson indtil videre, men sidste år var han en af de få ryttere, der formåede at gøre det vanskeligt for Marc Cavendish, særligt i Giroen. Hvis han kan finde den form til Touren, så bliver han interessant for Bennati er ligesom Freire meget dygtig på kortere stigninger. Hertil kommer en god placeringsevne, mens han omvendt ikke er særlig accelerationsstærk og Bennati er derfor afhængig af, at farten er så høj som muligt inden selve spurten, hvilket kan blive et problem at opnå, hvis ikke Liquigas ofrer nogle ryttere på at sætte tempoet til sidst.

Det vil være en mindre sensation, hvis ikke en af de fire nævnte vinder pointtrøjen. Skal man komme med bud på eventuelle udfordrere, så er australieren Allan Davis (Quickstep) det bedste bud. I skrivende stund er Tom Boonen fortsat udelukket, hvorfor Quickstep i stedet må satse på Davis, der i så fald kan forvente god hjælp fra sit hold, der ikke har andre oplagte mål at køre efter i Touren. Davis mangler lige den sidste topfart, men er god til at blande sig i spurten og kører for det meste en god placering hjem.

Det samme gør den unge amerikaner Tyler Farrar (Garmin-Slipstream), der virker som en rytter, der lige mangler det afgørende gennembrud, hvilket en sejr på en etape i Touren vil være. Garmin-Slipstream vil nok spare lidt på kræfterne indtil holdtidskørslen er overstået, men derefter kunne det godt tænkes, at de vil ofre sig for at køre Farrar frem i spurterne. Team Milram vil sikkert også køre for den unge tysker Gerald Ciolek, der har haft det svært efter skiftet til det tyske hold, men som efter sigende skulle have toppet formen til Touren.

Det er svært at forestille sig at de skulle være i stand til at blande sig i kampen om den grønne pointtrøje, men i enkelte af massespurterne kan det alligevel tænkes, at ryttere som Koldo Fernandez (Euskaltel), Romain Feillu (Agritubel), Kenny van Hummel (Skil-Shimano), Danilo Napolitano (Team Katusha), Greg van Avermaet (Silence-Lotto) og José Rojas Gil (Caisse d’Epargne) vil blande sig i enkelte af spurterne og da flere af dem kører for hold, der på papiret ikke har de store overordnede mål for Touren kan det også tænkes, at de vil få hjælp fra deres hold til at køre dem frem til sidst. Under alle omstændigheder røber den lange liste af sprintere, at der igen i år vil være masser af aktion, når de spidse albuer skal sørge for en god position på den sidste kilometer.