Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Nyhedsbrev VELOMIO

Tour de France ruten 2006

Tour de France ruten 2006

29. juni 2006 15:450


Prolog: Strasbourg - Strasbourg - 1. juli
1. etape: Strasbourg - Strasbourg - 2. juli
2. etape: Obernai - Esch-sur-Alzette - 3. juli
3. etape: Esch-sur-Alzette - Valkenburg - 4. juli
4. etape: Huy - Saint-Quentin - 5. juli
5. etape: Beauvais - Caen - 6. juli
6. etape: Lisieux - Vitré - 7. juli
7. etape: Saint Gregoire - Rennes (Enkeltstart) - 8. juli
8. etape: Saint Meen Le Grand - Lorient - 9. juli
9. etape: Bordeaux - Dax - 11. juli
10. etape: Cambo-les Bains - Pau - 12. juli
11. etape: Tarbes - Val d'Aran/ Pla de Beret - 13. juli
12. etape: Luchon - Carcassonne - 14. juli
13. etape: Béziers - Montélimar - 15. juli
14. etape: Montélimar - Gap - 16. juli
15. etape: Gap - Alpe d'Huez - 18. juli
16. etape: Le Bourg d'Oisans - La Toussuire - 19. juli
17. etape: Saint-Jean-de-Maurienne - Morzine - 20. juli
18. etape: Morzine - Mâcon - 21. juli
19. etape: Le Creusot - Montceau-les-Mines (Enkeltstart) - 22. juli
20. etape: Antony (Parc de Sceaux) - Paris Champs-Elysées - 23. juli


Prolog: Strasbourg - Strasbourg - 1. juli



Dette års Tour de France starter med en 7,1 km lang prolog i Strasbourg. Årets Tour de France bliver skudt i gang i Strasbourg, der er mest kendt som hjemsted for det europæiske parlament. Prologen bliver kørt i den gamle del af byen, men ser ikke særlig teknisk ud, hvorfor den bør tiltale feltets tempoeksperter.

Bud på vinder: George Hincapie (Team Discovery)
Hold øje med: David Zabriskie (Team CSC)


Tilbage til toppen



1. etape: Strasbourg - Strasbourg - 2. juli



Årets første etape bringer feltet ud på en rundfart i det nordlige Alsace uden dog at rytterne skal ind i bjergene. Med kun én mindre stigning undervejs vil det være en sensation, hvis ikke etapen ender i en massespurt, hvor feltets hurtigste får mulighed for at krydse klinger med hinanden.

Bud på vinder: Robbie McEwen (Davitamon-Lotto)
Hold øje med: Tom Boonen (Quick-Step)


Tilbage til toppen



2. etape: Obernai - Esch-sur-Alzette - 3. juli



Ruten går i år mod uret, hvorfor feltet på dagens etape bevæger sig nordpå og ind i Luxembourg, hvor afgørelsen falder. Undervejs skal rytterne over fem mindre stigninger, hvor de to sidste ligger inden for de sidste 16 kilometer. Det kunne ligne en etape, hvor et udbrud kan stikke til sidst og holde hele vejen til mål.

Bud på vinder: Fabian Wegmann (Gerolsteiner)
Hold øje med: Philippe Gilbert (Francaise des Jeux)


Tilbage til toppen



3. etape: Esch-sur-Alzette - Valkenburg - 4. juli



Fra Luxembourg går det til Holland igennem klassisk cykelterræn. Hele seks stigninger skal rytterne over i etapen slutter blot 2 kilometer fra Cauberg-stigningen, der er kendt fra Amstel Gold Race. En interessant etape, da den varierer fra den vante skabelon og en etape, hvor man givet vil se enkelte af favoritterne røre på sig.

Bud på vinder: Alejandro Valverde (Caisse d’Epagne)
Hold øje med: Michael Boogerd (Rabobank)


Tilbage til toppen



4. etape: Huy - Saint-Quentin - 5. juli



Huy er mest kendt for sin berømte og meget stejle Mur, der er hovedingrediensen i Fléche Wallonne, men den skal rytterne ikke over på denne etape, der bør ende i en massespurt særligt efter to dage, hvor sprinternes muligheder for at udtrykke sig har været begrænsede.

Bud på vinder: Tom Boonen (Quick-Step)
Hold øje med: Thor Hushovd (Credit Agricole)


Tilbage til toppen



5. etape: Beauvais - Caen - 6. juli



Endnu en flad etape, der dog rummer det spændende element, at feltet mod slutningen skal køre ved Frankrigs nordlige kyststrækning. Vinden kan derfor få en væsentlig rolle, og særligt bjergryttere som Iban Mayo skal være meget opmærksomme, så de ikke bliver fanget, hvis feltet bliver splittet i flere dele.

Bud på vinder: Robbie McEwen (Davitamon-Lotto)
Hold øje med: Daniele Bennati (Lampre-Fondital)


Tilbage til toppen



6. etape: Lisieux - Vitré - 7. juli



Det er dagen inden løbets første store enkeltstart og ingen ønsker at bruge unødige kræfter. Sprinterholdene vil formentlig gøre alt for at holde sammen på tropperne og da der ingen nævneværdige stigninger er undervejs, så vil det nok lykkes for dem endnu engang.

Bud på vinderen: Robbie McEwen (Davitamon-Lotto)
Hold øje med: Thor Hushovd (Credit Agricole)


Tilbage til toppen



7. etape: Saint Gregoire - Rennes (Enkeltstart) - 8. juli



Dagens enkeltstart er som skabt til de rene tempokonger, idet rytterne ikke skal over nogen stigninger på de 52 kilometer. Bjergrytterne skal ud og kæmpe for at begrænse deres nederlag, men realistisk set vil flere favoritter blive sat markant tilbage i klassementet. Omvendt skal Jan Ullrich ud og markere sig på en etape, der kan blive helt afgørende for den tyske stjernes muligheder i løbet.

Bud på vinderen: Floyd Landis (Phonak)
Hold øje med: David Zabriskie (Team CSC)


Tilbage til toppen



8. etape: Saint Meen Le Grand - Lorient - 9. juli



En spændende etape, hvor et udbrud sagtens kan få lov at holde hjem. Efter enkeltstarten har klassementet allerede sat sig en smule og det plejer at betyde, at feltet er mere rundhåndet i forhold til at lade enkelte upåagtede ryttere køre hjem med en del minutter.

Bud på vinder: Thomas Voeckler (Bouygues Telecom)
Hold øje med: Rik Verbrugghe (Cofidis)


Tilbage til toppen



9. etape: Bordeaux - Dax - 11. juli



Årets første hviledag er overstået og foran venter en fuldstændig flad etape til byen Dax på kanten af Pyrenæerne. Det hele foregår langs kysten og mulighederne for en kraftig sidevind er til stede, men måske vil flere af holdene mere tænke i at spare kræfter til morgendagens møde med bjergene frem for at angribe i fladt terræn.

Bud på vinderen: Robbie McEwen (Davitamon-Lotto)
Hold øje med: Daniele Bennati (Lampre-Fondital)


Tilbage til toppen



10. etape: Cambo-les Bains - Pau - 12. juli



Rytterne støder i dag ind i de første bjerge i Pyrenæerne. De er berømte stigninger som Col de Soudet og Col de Marie-Blanque, der står imellem rytterne og målet i den klassiske Tourby Pau, men fra den sidste stigning er der 40 kilometer til mål. Det kan derfor både blive en forrygende etape, men samtidig er muligheder for en neutraliseret indsats fra favoritternes side også til stede. De store solotoger bliver det næppe til, men omvendt kan en stærk holdindsats måske sætte en enkel favorit eller to ud af spillet.

Bud på vinderen: George Hincapie (Discovery Channel)
Hold øje med: Damiano Cunego (Lampre-Fondital)


Tilbage til toppen



11. etape: Tarbes - Val d'Aran/ Pla de Beret - 13. juli



Gårsdagens etape kan betragtes som en blød forberedelse til dagens strabadser for der er tale om en etape, der meget vel kan udvikle sig til det helt store, når rytterne gennemkører denne klassiske etape i Pyrenæerne. Fem voldsomme stigninger står for døren og særligt den indledende stigning op ad Col du Tourmalet kan blive et drama uden sidestykke. Afslutningen på Puerto de Beret er blevet kritiseret for at være for let, men efter 206 hårde bjergrige kilometer vil det kun være de absolut stærkeste, der sidder i front ved målstregen.

Bud på vinderen: Iban Mayo (Euskaltel-Euskadi)
Hold øje med: Michael Rasmussen (Rabobank)


Tilbage til toppen



12. etape: Luchon - Carcassonne - 14. juli



Bastille-dagen har indfundet sig og det er nærmest ensbetydende med hyppige franske angreb på denne etape, hvor et udbrud vil have meget gode chancer for at holde til mål. I starten er der godt angrebsterræn med en kategori 2-stigning, der dog ligger så tidligt, at den ingen betydning vil have for klassementsrytterne.

Bud på vinder: David Moncoutie (Cofidis)
Hold øje med: Nicolas Jalabert (Phonak)


Tilbage til toppen



13. etape: Béziers - Montélimar - 15. juli



De 230 kilometer til Montélimar er årets længste etape og igen vil der formentlig være tale om, at et udbrud med klassementsmæssigt ligegyldige ryttere for lov at køre af sted. Etapen skal dog ikke undervurderes for det kan meget vel blive en varm dag i sadlen og det er givet, at der i en frontgruppe vil finde en større udskilning sted hen imod slutningen.

Bud på vinder: Magnus Bäckstedt (Liquigas)
Hold øje med: Stuart O’Grady (Team CSC)


Tilbage til toppen



14. etape: Montélimar - Gap - 16. juli



Igen én af disse etaper, hvor det kan være svært at forudsige hvad det hele ender med. Den afsluttende stigning Col de la Sentinelle, der ligger 9 kilometer fra målstregen skal nok skabe en udskilning, men næppe blandt favoritterne. Vinderen skal derfor findes blandt aggressive ryttere med gode evner på en nedkørsel.

Bud på vinder: Mirko Celestino (Team Milram)
Hold øje med: Patrice Halgand (Credit Agricole)


Tilbage til toppen



15. etape: Gap - Alpe d'Huez - 18. juli



Alpe d’Huez har efterhånden udviklet sig til et af de klassiske bjerge i Tour de France og selvom det egentlig ikke er særlig langt har det altid formået at skabe en større udskilning. Inden de 21 hårnålesving til sidst har rytterne været over Col d’Izoard og Col du Lautaret og selvom den lange nedkørsel inden Ale d’Huez ikke ligefrem indbyder til angreb langt udefra, vil det med sikkerhed være nole meget trætte ryttere, der når hen til bunden.

Bud på vinderen: Denis Menchov (Rabobank)
Hold øje med: Michael Rasmussen (Rabobank)


Tilbage til toppen



16. etape: Le Bourg d'Oisans - La Toussuire - 19. juli



En nærmest fotografisk gentagelse af 6. etape i Dauphiné Libére, og en hård dag i Alperne over Col de Galiber og Col de la Croix-de-Fer. Vil man skrive sig ind i historiebøgerne vil et angreb langt udefra faktisk være en mulighed for fra bunden af Croix-de-Fer med 80 kilometer til mål går det faktisk enten op eller ned resten af vejen. For dem der venter vil de sidste 18 kilometer sikkert blive brugt til at skaffe sig vigtig tid i klassementet, men La Toussuire viste sig ikke som nogen voldsom svær stigning for 3 uger siden.

Bud på vinderen: Levi Leipheimer (Gerolsteiner)
Hold øje med: Iban Mayo (Euskaltel-Euskadi)


Tilbage til toppen



17. etape: Saint-Jean-de-Maurienne - Morzine - 20. juli



Sidste dag for favoritterne til at vinde tid i bjergene, og sikkert en etape, hvor der vil blive angrebet lige fra start. Det er dog kun den afsluttende stigning op ad Col de Joux-Plane, der for alvor vil kunne splitte feltet, men mange mener til gengæld også at det er den værste stigning overhovedet i dette års Tour de France. Fra toppen af Joux-Plane går det direkte ned til Morzine, men medkørslen er kun 12 kilometer lang og i godt vejr bør den således ikke kunne skabe samling igen.

Bud på vinder: Denis Menchov (Rabobank)
Hold øje med: Christophe Moreau (AG2R)


Tilbage til toppen



18. etape: Morzine - Mâcon - 21. juli



Med bjergene vel overstået er det igen tid til at lykkeriddere kan prøve sig af i et udbrud. På dette tidspunkt af løbet er man så mærket, at det kunne vil være de stærkeste, der i det hele tage kan sidde med i et udbrud, hvorfor etapen sikkert vil blive præget af de ryttere, der ligger lige uden for top 20 i klassementet.

Bud på vinder: Sandy Casar (Francaise des Jeux)
Hold øje med: Stefano Garzelli (Liquigas)


Tilbage til toppen



19. etape: Le Creusot - Montceau-les-Mines (Enkeltstart) - 22. juli



Næstsidste etape er den meget lange enkeltstart i et lettere kuperet terræn. Historien har vist, at det ikke nødvendigvis er enkeltstartsevner, der slå igennem på den afsluttende enkeltstart, men derimod generel råstyrke og holdbarhed. Meget taler for at det vil blive en afgørende duel mellem Ivan Basso og Jan Ullrich - ikke om etapesejren for den må Ullrich betragtes som kæmpemæssig favorit til at vidne - men derimod om den samlede triumf.

Bud på vinderen: Floyd Landis (Phonak)
Hold øje med: Andreas Klöden (T-Mobile)


Tilbage til toppen



20. etape: Antony (Parc de Sceaux) - Paris Champs-Elysées - 23. juli




Ren paradekørsel ind til Paris og Champs Elysées, men på gaderne i Paris vil der blive kørt væddeløb helt til det sidste. Efter sidste års overraskende sejr til Vinokourov er sprinterholdene nok ude efter revanche og vil derfor givet gøre deres ypperste for at holde sammen på det hele.

Bud på vinder: Robbie McEwen (Davitamon-Lotto)
Hold øje med: Tom Boonen (Quick-Step)


Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Giro d'Italia Internazion...(2.WWT) 26/06-05/07

Tour de Pologne(2.UWT) 05/07-11/07

Sibiu Cycling Tour(2.1) 01/07-05/07

Tour de l'Abitibi - Coupe...(2.NCUP) 14/07-19/07

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-McLaren

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Pro Cycling

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel Start-Up Nation

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

NTT Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team INEOS

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger