Tour de Pologne-analyse: Blev den utrættelige polak alligevel træt?

Efter hans lange vanvidsspurt i går og hans eminente timing på muren i tirsdags, så der for 24 timer siden ikke ud til at være skyggen af sprækker i det tilsyneladende ubrydelige Michal Kwiatkowski-panser. Som anført har der imidlertid hele tiden været én ting, der måske kunne knække den polske hjemmebanehelt: den træthed, som han uvægerligt må føle efter en hård Tour, hvor han arbejdede for knaldhårdt for Geraint Thomas og Chris Froome dag ud og dag ind.

Hidtil har der ikke været blot den mindst udmattelse at spore, men det har også hele tiden været klart, at det er på de to afsluttende etaper, der med sine mange højdemeter pakket sammen over korte distancer, er den reelle trussel mod den ellers usårlige polak. Hidtil har han kunnet klare sig med korte, eksplosive kraftanstrengelser, men på de mange stigninger i de sydpolske bjerge stiller der et helt andet krav til Kwiatkowskis holdbarhed.

Og måske er Kwiatkowski faktisk nu ved at erkende, at det kan være meget svært at holde topformen helt frem til to uger efter den store Tour-finale i Paris. Ganske vist lykkedes det ham i dag at forsvare sin gule trøje - med de fire bonussekunder øgede han endda afstanden ned til sine nærmeste rivaler - men det var tydeligvis ikke den samme overskudsagtige Kwiatkowski, der optrådte i finalen, da det ellers ret passive løb endelig blev åbnet op på den sidste stigning.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Kwiatkowski lignede nemlig bestemt ikke en mand med diamanter i benene, da han lod sin næstfarligste konkurrent, George Bennett, køre til sidst. I stedet holdt han sig til sin løjtnant, Sergio Henao, der viste store styrke ved kortvarigt endda at sætte alle andre end sin kaptajn, men for Kwiatkowski var det en ganske stor gambling, der kunne have kostet ham sejren. Det var nemlig tydeligt, at Henao ikke havde Bennetts ben, og ved at lade newzealænderen sejle væk kunne han have mistet det hele.

Heldigvis blev han reddet af sin værste rival Dylan Teuns, der med et stærkt angreb til sidst, lukkede en stor del af det farlige hul. Den sidste del stod en ligeledes meget velkørende Thibaut Pinot for, og dermed blev der skabt samling forud for den sidste kilometer.

Heller ikke her var alt imidlertid godt for Kwiatkowski, for i den hårde jagt havde han brændt først den ellers stadig mere imponerende Pavel Sivakov og siden en efter en svær periode delvist genrejst Henao op, og han sad nu i præcis den isolerede situation, som alle rivalerne havde håbet at skabe. Her var han sårbar overfor angreb, men han var særdeles heldig, at det netop var Georg Preidler, en af de for ham mindst farlige ryttere, der var først til at tage initiativet. Da samtidig Simon Yates efter sit tidstab havde mere fokus på en etapesejr end på at ramme Kwiatkowski, fik han endda hjælp til at lukke hullet, så han i sidste ende kun endte med at tabe bonussekunder til den sejrende østriger samt Emanuel Buchmann.

Det er naturligvis svært at være alt for skeptisk på Kwiatkowskis vegne, for han styrkede som sagt sin føring, men løbet er åbnet helt anderledes op, end det var for 24 timer siden. Ikke blot blev det tydeligt, at Kwiatkowski selv ikke havde samme overskud, det viste sig også muligt at isolere ham fra sine ellers formidable holdkammerater på en ikke specielt svær stigning. Med tanke på, at det vanskeligste terræn venter forude på kongeetapen, og at en isoleret førertrøje historisk set har haft det meget svært med at kontrollere de relativt flade finaler på disse etaper, må der i den grad være mange, der kan dufte og måske endda ligefrem smage den polske blod, man ellers slet ikke fornemmede i går eftermiddags.

Især George Bennett må i den grad ane muligheder. Den newzealandske dieselmotor, der ikke har megen skygge af eksplosivitet, er ellers slet ikke skabt til et puncheurløb som dette, men som jeg påpegede allerede for et par dage siden, var det efter 3. pladsen på Muren - en eksplosiv afslutning, der heller ikke lå til ham - klart, at han må være kommet til Polen i kongeform. Det bekræftede han til fulde i dag, hvor han var den klart stærkeste, for man må have usædvanligt gode ben, hvis man på relativt let stigning kan sætte Henao fra hjul, især fordi samme Henao kørte så stærkt, at det et kort øjeblik kun var Kwiatkowski, der kunne holde hans tempo.

Mere opløftende for Bennett var det, at han med Enrico Battaglin og især Floris De Tier, der efter en svær periode endelig fik vist sit store talent, er omgivet af to stærke ryttere, der besidder den eksplosivitet, han ikke selv har. Som de gjorde det så flot i dag - især De Tier smadrede med sin forcering feltet - kan de dermed sætte deres kaptajn op til det store angreb, der en gang for alle måske kan knække Kwiatkowski. I hvert fald må Bennett nu kunne lure en sejr, der ved løbets start i lørdags så alt andet en sandsynlig ud.

Der er imidlertid mange, der må have set de små sprækker i Kwiatkowski-panseret. Det gælder vel først og fremmest Thibaut Pinot, der som nævnt tidligere havde virket imponerende stærk på Muren, hvor han fra en skidt position overhalede mange ryttere til sidst, virkede helt ovenpå pedalerne i dag, hvor han til slut lynhurtigt lukkede til Bennett. I morgen passer terrænet ham endda endnu bedre, og da han samtidig har det punch, Bennett ikke har, er franskmanden i den grad tilbage efter sin lungebetændelse og synes at have kurs mod en stor Vuelta.

Hans chancer bliver endnu større af, at Georg Preidler, der ellers i sit sidste år hos Sunweb var gået i stå ovenpå en fremragende Giro i 2016, hvor han var meget tæt på at vinde kongeetapen. Heller ikke i årets første måneder imponerede han synderligt, men nu er den store østriger for alvor tilbage. Allerede efter 4. etape påpegede jeg, at han lignede en mand i kongeform, for her lå han længe i udbrud og havde alligevel overskud til at blive nr. 15 i en knaldhård finale. Med dagens bonussekunder er han nu også en virkelig trussel mod Kwiatkowski, og dermed har FDJ nogle taktiske muligheder, som ingen andre hold kan drage fordel af.

Mens Pinot og Preidler var godt kørende, var det svært at blive helt klog på Dylan Teuns. Det var ellers forrygende at se, at han med en i øvrigt imponerende godt kørende Rohan Dennis, der synes klar til at yde Richie Porte god støtte i Vueltaen, tog det store initiativ til at gøre løbet så hårdt, at Kwiatkowski mod slutningen blev mærket. Da det gjaldt til sidste, måtte han imidlertid kortvarigt slippe, og det var først, da det fladede ud frem mod sidste kilometer, at han kunne lancere sit angreb. Det kan måske tyde på, at belgieren ligesom sidste år har det lidt svært på de hårde dage, hvor han kommer lidt til kort på de længere stigninger, der trods fremgangen i Paris-Nice ikke er hans naturlige terræn. Alligevel ligger han stadig nr. 2 i klassementet, og dermed står han i første omgang til at overtage trøjen, hvis Kwiatkowski vitterligt skulle knække.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Dagens positive oplevelse var Simon Yates, der rejste sig flot efter den store nedtur på Muren. Allerede i går var der klare antydninger af, at han er i fremgang, og i dag var han helt åbenlyst en af de bedste. Tidstabet er formentlig for stort til, at han kan køre med om sejren, men han vil sandsynligvis blot være endnu bedre i morgen. På den måde kopierer han - igen - sin bror Adam, der i Dauphiné kom meget vaklende fra start, men blot blev bedre og bedre, som løbet skred frem. Og måske kan I huske, hvem der endte med at vinde sidste etape i Frankrig i juni? Det var såmænd samme Adam. Mon ikke Simon drømmer om at gøre det samme og dermed vise, at han er på rette kurs frem mod Vueltaen?

Derudover bekræftede etapen fuldstændig alle de tendenser, jeg allerede fremhævede i tirsdag. Sergei Chernetckiis flotte kørsel på Muren og gode spurt i går var en klar indikation på, at han endelig har fundet Lombardiet-benene fra sidste år, og det bekræftede han til fulde i dag. Også Laurens De Plus imponerede stort på Muren, hvor han førte det meste af vejen og alligevel blev nr. 11. Efter den præstation blev det klart, at han sammen med Enric Mas vil udgøre en spændende ung duo i Vueltaen, og det er blot endnu mere klart efter i dag. Og at Emanuel Buchmann kunne gøre det så fint på den eksplosive Mur vidnede om en glimrende form, han bekræftede i dag.

Også de negative tendenser holdt stik. Davide Formolos lidt tamme præstation på Muren, som ellers burde passe ham, var et forvarsel om en skuffende præstation i dag. Richard Carapaz fik vist, at det dårlige resultat på Muren mere skyldtes fejlagtig timing end svag form, og selvom han ikke har Giro-benene, er han bestemt konkurrencedygtig. Lidt mere overraskende var det, at Fabio Aru måtte smide et par sekunder, men eksplosivt terræn har trods alt aldrig været hans kop te.

Mere åbent var det, om de eksplosive typer som Enrico Gasparotto og Daniel Moreno ville kunne gøre det lige så godt på de længere stigninger, der passede dem dårligere. I dag blev det klart, at træerne ikke vokser ind i himlen for de to veteraner, der i dag kom ned på jorden og måtte indse, at alderen har sat sine spor, selvom de i dette løb har vst, at de fortsat er konkurrencedygtige.

Dagens taber var Sam Oomen, der ellers sammen med Dries Devenyns fortjener en øl eller to fra Bennett, Teuns og co., der fik isoleret Kwiatkowski. Havde det ikke været for deres modige angreb allerede inden stigningen, havde Sky ikke skullet brænde Sivakov af så tidligt, og så kunne udfaldet af etapen have været anderledes.

For Devenyns var det oplagt, at han skulle forsøge sig, for i en duel med de bedste ville det blive svært. Oomen tog imidlertid en chance, der endte med at koste ham 11 sekunder. Med tanke på det beskedne tidstab og al den tid, han tilbragte i front, er det nemlig oplagt, at den stadig mere imponerende hollænder ville have siddet med de bedste til stregen. I et løb, der afgøres på sekunder, bliver det imidlertid nu meget svært at køre med om de sjove placeringer.

Det er der heldigvis andre, der kan, og det kan vi som cykelfans kun glæde os over. Det, der for 24 timer siden kunne ligne en ren walkover for Kwiatkowski, har i hvert fald fået en smule live igen. Bolden er naturligvis klart på polakkens banehalvdel, men det virker nu til, at han alligevel er ved at blive lidt træt. Et menneske er han trods alt.