Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Tour de Suisse-analyse: Yates og Kuss i de samme sko

Tour de Suisse-analyse: Yates og Kuss i de samme sko

15. juni 2024 13:40Foto: Sirotti

I disse dage køres Tour de Suisse, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 6. etape.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Det er end ikke et år siden, vi blev vidner til en af de mest absurde grand tours nogensinde. Det var, da Vueltaen udviklede sig til det lokale klubmesterskab hos Jumbo-mandskabet, der i total overlegenhed hurtigt kvalte al spænding om, hvilket hold der ville vinde løbet, og fjernede al spekulation om, hvem der var stærkest. Det var nemlig ikke længere specielt relevant, når man skulle forsøge at gætte udkommet af løbet. Nej, det handlede alene om at forsøge at regne ud, hvilken taktik det hollandske storhold ville benytte.

 

Det burde jo ellers ikke være så svært. Når et hold fører et etapeløb, er det jo kutyme, at man ikke angriber den førende rytter. Derfor tilsagde al logik, at Sepp Kuss skulle vinde løbet, så længe han var bedre end alle holdets rivaler, herunder Remco Evenepoel og Juan Ayuso. Den logik holdt bare ikke. Den hollandske ledelse smed al konventionel logik over bord og lod de tre stjerner angribe hinanden efter en beslutning om, at bedste mand åbenbart skulle have lov at vinde.

 

 

Det gav Jonas Vingegaard to etapesejre. Danskeren fik lov til både på Tourmalet og på den lille mur i løbets tredje uge at køre væk fra sin førende holdkammerat. Alligevel holdt Kuss stand hele vejen, selvom holdets på mange måder vanvittige dispositioner blev udstillet for hele verden på Angliru, hvor de tre var samlet til sidst, men hvor Primoz Roglic med Vingegaard på hjul kørte så stærkt, at de slet og ret kørte Kuss ud af hjulet. Herefter indfandt den konventionelle logik sig dog igen, og efter denne helt absurde situation blev der truffet en beslutning om, at det nu var slut med at angribe en førende holdkammerat.

 

Nu ved jeg ikke, om Kuss følger med i årets Tour de Suisse, eller om han har for travlt med at spekulere over, hvad i alverden der er galt med ham i denne forfærdelige sæson, men hvis han havde tændt for dagens helt unikke og bare 42,5 km lange bjergetape, der var blevet et resultat af, at man ikke kunne køre over den gigantiske Nufenenpass, må han have følt, at han og Adam Yates var i samme sko. Efter gårsdagens etape har det schweiziske løb nemlig udviklet sig til et tilsvarende klubmesterskab, hvor UAE tilsyneladende selv bestemmer, hvem der skal vinde.

 

Det burde jo blive Adam Yates. Han var på den første bjergetape nemlig klog nok til at angribe ham som den første, og det har givet ham en førertrøje, som Joao Almeida efter konventionel logik ikke kan angribe, heller ikke selvom han i går åbenlyst var løbets stærkeste mand. Her var han da også den loyale hjælper, der stod for det hårde føringsarbejde, og da han til sidst satte efter sin førende kaptajn, skete det først, da han havde sikret sig, at han ikke havde rivaler på slæb. Nej, så længe Yates er stærkere end resten af feltet, burde det kun være søndagens bjergenkeltstart, hvor man selvsagt er nødt til at køre mod hinanden, der kan koste ham sejren.

 

Sådan er det bare ikke. Tilsyneladende har UAE gået i skole hos Jumbo - eller Visma, som holdet hedder i dag - for det arabiske storhold har akkurat som deres hollandske rivaler smidt al konventionel logik på møddingen. Det blev udstillet i dag, da Almeida fik den etapesejr, han egentlig allerede havde fortjent i går, efter endnu en præstation, der satte en fed streg under, at det ikke er UAEs stærkeste rytter, der kører rundt i førertrøjen.

 

Faktisk smed de allerede logikken nærmest mest det samme. Det var ikke ulogisk, at mandskabet med det samme sendte det klare signal, at de gerne ville vinde etapen. Selvom det var dem, der havde førertrøjen og derfor ikke havde et ønske om at bringe bonussekunderne i spil, er det trods alt ganske almindeligt at se et førende hold jagte en etapesejr, når de har den stærkeste rytter. Mere overraskende var det, at holdet ikke blot lagde et benhårdt pres med Jan Christen og Isaac Del Toro, men også lod Yates angribe meget tidlige på den korte, stejle stigning, der var afslutningen på denne meget specielle etape.

 

Det var helt unødvendigt at tage den chance. Etapen kunne vindes med et senere angreb, og ser man bort fra Almeida, er alle så langt efter Yates, at han ikke kan trues på søndag. Derfor havde det været ganske logisk at lade rivalerne styre showet og herefter gøre forskellen til sidst. Et så tidligt angreb er jo i hvert fald ikke uden risiko, for det indebærer selvsagt en risiko for, at man betaler en dyr pris senere.

 

Det var dog ikke det mest absurde. Nej, absurditeten nåede sit klimaks senere. Det var på ingen måde absurd, at Almeida alene kørte op til sin kaptajn og dermed skabte den situation, mange nok havde forudset, da de to viste sig meget stærkere end alle andre i går. Herfra var det helt naturlige, at der skulle køres et holdløb, og at Yates derefter skulle forære etapesejren til sin holdkammerat.

 

Det skete bare ikke. Almeida satte et rasende tempo op mod stregen og nåede endda at konstatere, at han kørte så stærkt, at hans holdkammerat blev sat af. Det betød imidlertid ikke, at han satte farten ned. Nej, tværtimod virkede det nærmest til, at det tændte en ekstra ild, at han nu kunne komme lidt tættere på førertrøjen inden den afsluttende weekend.

 

Har vi set det før? Ja, vi så jo i Vueltaen, hvordan Roglic og Vingegaard lod førertrøje være førertrøje. Til gengæld var det en helt anden situation end i Dauphiné i 2022. Her havde mange også luret, at Roglic og Vingegaard var de to stærkeste og sikkert kunne køre fra alt og alle. Det gjorde de skam også på den sidste bjergetape, men det var ret åbenlyst, at danskeren var den stærkeste og måtte vente på sin kaptajn. Her holdt man sig imidlertid til den konventionelle logik, og de to kunne krydse stregen side om side med etapesejr til Vingegaard og samlet sejr til Roglic. Det var et lignende scenarium, jeg havde forestillet mig, da jeg i går pegede på Almeida som min etapefavorit.

 

 

Sådan gik det imidlertid ikke, og selvom det er atypisk, skal man vel som cykelfan glæde sig over det. Løbet ville nemlig være blevet en halvkedelig affære, hvis vi i morgen bare skulle vente på den afsluttende enkeltstart for at finde ud af, hvem af de to UAE-ryttere, der vil vinde - og her har Yates, som jeg beskrev i går, så stort et forspring, at det skal gå galt, hvis han på søndag ikke kan forsvare trøjen. Nu ved vi imidlertid, at løbet vitterligt er blevet til UAE-holdets klubmesterskab, og i den slags løb må holdkammerater som bekendt godt angribe hinanden.

 

Det er svært foruroligende for Yates. Dagens etape var skræddersyet til en mand, der har gjort det til sit speciale at køre stærkt op ad én stigning, men alligevel var han ikke bedste mand. Selvfølgelig brugte han nogle kræfter, Almeida ikke gjorde, men i medvinden på disse procenter var effekten af at sidde på hjul ikke alt for stor. Tværtimod synes Yates dag for dag at være mindre og mindre overbevisende. I onsdags kørte han i hvert fald overbevisende fra alt og alle, men i dag havde han pokkers svært ved at knække Mattias Skjelmose, indtil han fik hjælp af Almeida bagfra.

 

Det er urovækkende for Yates, hvis den tendens fortsætter. Endnu værre for ham er det, at dagens etape slet ikke passede Almeida. Nej, han er i dag alt for meget en dieselmotor til så kort og eksplosiv en etape, og han lignede da også en mand, hvis motor slet ikke var varm, da han efter at have siddet på hjul af Skjelmose i første omgang måtte lade Egan Bernal køre. Men som vi kender den slidstærke portugiser, bliver han altid bedre og bedre, jo nærmere vi kommer toppen, og sådan gik det da også denne gang, da motoren var blevet varm. Nu kan Yates så se frem til, at morgendagens langt voldsommere bjergetape passer portugiseren langt bedre, og hvis mantraet er, at bedste man skal have lov at vinde, ville jeg ike sove roligt, hvis jeg var en lille brite med kurs mod karrierens største sejr.

 

Ja, faktisk ville jeg frygte, at jeg kunne få endnu større problemer end som så. Det var i hvert fald ikke optimalt at se de problemer, han havde på en etape, der passede ham så storartet. Mere urovækkende var det, at Egan Bernal, der bestemt ikke må have været fan af denne eksplosive etape, klarede den så fint. Nok var Almeida, Yates og Skjelmose åbenlyst stærkere end den lille colombianer, men jeg vil ikke blive spor overrasket, hvis colombianeren kan få skovlen under briten i morgen. Heldigvis for Yates har han et ret komfortabelt forspring til Ineos-stjernen, og derfor skal det stadig gå meget galt, hvis UAE skal smide deres top 2, men Bernal og Ineos må være ganske godt tilfredse med udkommet af dagens etape. Det må de også, fordi Tom Pidcock fortsætter sin fremgang og ser mere Tour-klar ud, end han plejer på denne tid - også selvom jeg nok havde ventet mig lidt mere af ham på en etape, der ikke kunne have passet ham meget bedre.

 

Bernal måtte dog sande, at han ikke var UAEs værste rival i dag. Det var Skjelmose, der leverede den flotteste oprejsning, man kunne have forestillet sig. Han så i hvert fald ud til at være stort set lige så stærk som Yates, og det var endda en forbedring i forhold til onsdagen, hvor han havde lignet dagens næststærkeste mand. Alligevel kan jeg ikke undgå at være lidt bekymret for, om genrejsningen mest handlet om etapens karakter. Akkurat som Yates og Pidcock burde Skjelmose være typen, der var skabt til denne eksplosive etape, mens det er de store bjergetaper, der plejer at volde problemer. Derfor lurer morgendagens etape som en helt anden alvorlig udfordring, selvom han vil elske at vende tilbage til målbjerget, hvor han sidste år tog sin første WorldTour-sejr. Dengang var etapen bare meget let og eksplosiv - akkurat som dagens etape - mens han i morgen på en helt anden måde skal bevise sig selv i det terræn, der før har givet problemer. Klarer han imidlertid den test i så hårdt et løb, ser det helt anderledes lovende ud frem mod Vueltaen, selvom det stadig er bekymrende, at han kunne have så gedigen en offday, som han havde i går.

 

En offday havde Enric Mas i dag, selvom det slet ikke gik så galt, som det gjorde for Skjelmose i går. Det kom dog ikke som nogen sensation. Denne etape passede ikke godt til en mand, der er indbegrebet af en dieselmotor, selvom han ofte har vist, at han er god på korte, stejle stigninger. Derfor kom det heller ikke som et stort chok, at han hurtigt kom i problemer, men akkurat som Almeida fik han varmet motoren op. Da han krydsede stregen var det slet ikke gået så galt endda, og derfor er der heldigvis ingen grund til at aflyse nogen genrejsning. Movistar havde håbet på mere, men det kunne være gået værre, og når samtidig Pelayo Sanchez viser, at man sagtens kan være frisk efter en Giro og endda klatre bedre end nogensinde, har det indtil nu været et godt løb for den tidligere spanske mastodont.

 

Jeg var til gengæld mere overrasket over at se problemerne for Matthew Riccitello og Oscar Onley. Den lille amerikaner har på bjergenkeltstarter i både Tour de l’Avenir og Giroen vist, at han mestrer kunsten at køre stærkt op ad én stigning. Onley er også den eksplosive type, der burde elske en udfordring som denne, men begge præsterede under niveau. Nu er spørgsmålet så, om det skal læses som et udtryk for den manglende holdbarhed, der i hvert fald kostede Riccitello en l’Avenir-sejr, eller om de blot ikke passede så godt til denne etapetype som ventet. Riccitello er trods alt en ret ren bjergrytter, mens Onley måske er ved at udvikle sig til noget andet end ventet.

 

Han blev i hvert fald i dag slået af Felix Gall, som han indtil nu har haft fint styr på. Det siger dog nok mere om skotten end om østrigeren, der stadig kæmper med at finde den form, han havde sidste år. Det kan nås endnu, men jeg håber meget, at han viser stigende formkurve i weekenden, hvis jeg for alvor skal gå til Touren med ro i den østrigske del af mit sind. I det mindste kan Ag2r opmuntre sig med, at Valentin Paret-Peintre i dag kom tilbage på sporet, og derfor var gårsdagens nedtur måske bare en af de mange offdays, der har præget hans karriere.

 

Man kan dog ikke kalde Gall en reel taber. Det kan man derimod om Sergio Higuita. Nu var den lille colombianer ellers lige kommet tilbage, og så gik han ned på en etape, der burde have passet ham så godt. Træerne vokser altså ikke ind i himlen, og vi blev nok mindet om, at det i dag kniber mere med holdbarheden end tidligere. Det har i hvert fald været mønstret i flere etapeløb i år, at han egentlig er startet fornuftigt, men siden er gået ned. Heldigvis har han jo aldrig været specielt holdbar, og det er ikke klassementer, der er hans spidskompetence. Hvis blot han med mellemrum kan finde det niveau, han havde i går, ser fremtiden igen lovende ud.

 

 

Det gør den også for Lenny Martinez, der stod for en endnu større genrejsning en Skjelmose. Det var ellers ikke en etape, der på papiret så ud til at passe ham specielt godt, men i dag viste han endelig sin klasse. Desværre er det bare en smule sent, for han bruger jo ikke dette løb som Tour-forberedelse. Nej, det er sommerens store selvstændige mål, og derfor vil det ende som en skuffelse, hvis ikke han udnytter denne pludselig opståede form til at tage en udbrudssejr i morgen. Det ligner dog heller ikke nogen umulighed.

 

I dag var han i hvert fald den bedste af de helt unge talenter, hvis man kigger på ryttere, der er yngre end Skjelmose, som jo i dag generobrede ungdomstrøjen. De fortsætter imidlertid generelt med at gøre det godt. Der var igen i dag fornuftige præstationer for den spændende Finlay Pickering og William Junior Lecerf, ligesom vi også ser helt nye takter fra Marco Brenner, der nu skal vise, at han også kan have lidt af den stabilitet, han aldrig har haft. Den eneste lille skuffelse er måske Isaac Del Toro, der ikke er helt så god som ønsket, men det er altid svært at vurdere ryttere, der agerer hjælpere.

 

Trods den rolle slog han da også en af Visma-mandskabets kaptajner. Cian Uijtdebroeks endte som den helt store taber, men det var trods alt ikke helt uventet. Det er i hvert fald svært at designe en bjergetape, der passer så dårligt til en rytter med så lidt eksplosivitet som ham. Derfor var det mere ærgerligt, at Wilco Kelderman slet ikke er kommet tilbage efter sit styrt, og det, der lignede en reel genrejsning, er nu nok bare det niveau, han har i dag. Heldigvis viste Ben Tulett mere, end han har gjort de seneste dage, men det var også helt logisk, at en eksplosiv crossrytter skulle mestre denne kunst bedre end mere almindelige bjergetaper.

 

Visma må i hvert fald leve med, at de er reduceret til statister. Det er en skarp kontrast til Vueltaen, hvor det var dem, der holdt klubmesterskab og kunne bestemme, hvem der skulle vinde. I dette løb er det UAE, der har overtaget arrangementet og lavet det til en helt lokal affære, hvor de frit kan bestemme, om det er Almeida eller Yates, der skal vinde. Konventionel logik ville sige, at det skulle være Yates, der jo har trøjen, men akkurat som hollænderne har araberne smidt den logik på møddingen. Nu befinder Yates sig i samme sko, som Kuss gjorde for et lille år siden. Dengang fandt man tilbage til konventionerne og lod den førende rytter vinde. Weekenden vil afsløre, om araberne når til samme konklusion.

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour de Suisse
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Bizkaikoloreak(2.NCUPJW) 20/07-21/07

Vuelta a Castilla y Leon(2.1) 23/07-24/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

Prueba Villafranca(1.1) 25/07

Czech Tour(2.1) 25/07-28/07

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger