Tour of Turkey-analyse: Det forvandlede sprinterhold

Cykelsportens mest interessante mandskaber er ofte dem, der formår at begå sig i alle sportens mange forskellige discipliner. Desværre er det ofte meget vanskeligt at sammensætte en trup, der kan være med i front i det vide spænd fra massespurter over både brostens- og kuperede klassikere til klassementer i grand tours. Derfor er det fleste hold også tvunget til at fravælge visse discipliner og specialisere sig på bestemte områder. Mest tydeligt er det hos Deceninck-Quick Step, der er det førende klassiker- og sprinterhold, men som aldrig har haft nær samme betydning i etapeløbene, samt Team Sky, der har siddet tungt på etapeløbstronen, men har haft det betydeligt svære i endagsløbene og i dag er nærmest ikke-eksisterende på sprinterscenen.

Sådan var det også Bora, da det tyske mandskab hev den store pengepung og besluttede at bygge holdet op omkring Peter Sagan. Ganske vist blev der også investeret i Rafal Majka og Leopold König som et par stærke kandidater til etapeløbene, men det var først og fremmest en nebengesjæft i en trup, hvor det meste var gearet mod klassikere og massespurter. Med Sam Bennetts vilde udvikling i de senere og Pascal Ackermanns kometagtige gennembrud sidste år er den betoning blot blevet endnu tydeligere, ikke mindst fordi Majkas mange forsøg som klassementsrytter i grand tours alle er slået fejl.

Nu er der imidlertid ved at ske noget. I de seneste uger, hvor Sagan har været bemærkelsesværdigt tam i klassikerne, har holdet nemlig oplevet stor succes. Bevares, meget af det skyldes da, at Bennett igen har været flyvende i Tour of Turkey, hvor han på de første fire etaper har sikret sig to sejre samt hhv. en 2. og en 3. plads, men også på stigningerne har holdet gjort et indtog, som ville have været helt utænkeligt for blot 12 måneder siden.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Emanuel Buchmann og Maximilian Schachmann havde allerede lagt flyvende fra land, men det var i sidste uge i Baskerlandet, at holdet for første gang virkelig satte sig på tronen i et stort et etapeløb. Det skete, da holdet vandt ikke færre end fire af de seks etaper med hhv. tre til Schachmann og en enkelt til Buchmann og samtidig var overordentligt tæt på også at løbe med den samlede sejr. Faktisk var holdet så stærkt, at de kunne være endt med tre mand helt i front, hvis ikke Schachmann og Patrick Konrad på sidste etape havde været tvunget til at ofre egne chancer i forsvaret af Buchmanns gule trøje.

Fra sidelinjen har Felix Grossschartner helt sikkert set lidt misundeligt til. Østrigeren har været lidt overskud, selvom han sammen med Gregor Mühlberger også er en del af den unge klatrekvintet, der udgør en for mandskabet meget spændende tysktalende fremtid i etapeløbene. Ganske vist har han undervejs givet prøver på sit talent, både med en top 10 i Paris-Nice og ikke mindst en samlet 2. plads i sidste års Tour of Guangxi, men i de store etapeløb i Europa har han endnu sit helt store gennembrud til gode, og det har gjort ham til den lille fisk i den meget lovende talentdam på Bora-holdet.

Måske var det holdkammeraternes succes, der skulle bruges som motivation til at gå efter sejren i denne uges Tour of Turkey. Ganske vist er der tale om et betydeligt svagere besat løb, end man normalt ser det på WorldTouren, men løbet har ofte været en rugekasse for unge talenter, der her har givet prøver på deres format. Derfor var det naturligt for Grossschartner, at han efter den lovende kørsel i Guangxi sidste år her atter fik chancen for at køre som kaptajn med fuld opbakning fra sit hold.

Med sin 2. plads i spurten på 2. etape havde østrigeren også vist, at formen var, hvor den skulle være, men alligevel var der tvivl om, hvorvidt han kunne leve op til tilliden på dagens dramatiske kongeetape, hvor noget så sjældent som tyrkisk aprilsne tvang arrangørerne til at forkorte etapen og straks ændre de storslåede pr-planer og i stedet promovere landet som skination snarere end et land med badestrande og swimmingpools. Den usædvanligt vanskelige Kartepe-stigning var nemlig så stejl, at man nok kunne have sine overvejelser om, hvorvidt den relativt store østriger kunne matche bjerggederne på de stejle procenter.

Grosschartner gjorde imidlertid alle skeptikerne til skamme. Med en kørsel, der ikke blot var imponerende i kraft af den bagvedliggende fysik, men is særlig grad skilte sig ud for at være præget af en klogskab, der ikke bar præg af, at der var tale om en 25-årig ungersvend i en af sine første store kaptajnroller, lykkedes det ham at tage karrierens første sejr og det endda på WorldTouren. Mens hans lod alle sine rivaler fyre alle deres skud af langt fra mål, bevarede Grossschartner ruten og benyttede sine tempoegenskaber til at trække først Valerio Conti, siden Remco Evenepoel og til slut Merhawi Kudus ind, inden han med en kraftfuld, men effektiv forcering til slut viste, hvem der var dagens stærkeste og klogeste.

Dermed ser det nu ud til, at Grossschartner skal blive den første Bora-rytter, der sejrer i et etapeløb på WorldTouren, efter at det akkurat mislykkedes for Buchmann i sidste uge. Det var der trods alt næppe mange, der have spået, da han skrev kontrakt med holdet forud for sidste sæson, men det er blot det seneste bevis på, at det tyske mandskab har gjort et eller andet rigtigt i deres udvikling af deres spændende klatretalenter. Og samtidig kommer det i et løb, hvor Bennett med muligvis hele tre etapesejre - han ligner nemlig favoritten til at gentage sidste års sejr i Istanbul - samtidig har bevist, at holdet også er tro mod deres DNA.

Længe så det ellers ud til, at det skulle blive det ustoppelige Astana-hold, der nok engang skulle løbe med en sejr i et etapeløb. Merhawi Kudus så nemlig ud til at have snøret sækken, da han med legende lethed dansede væk fra Grossschartner i finalen. Desværre fik eritreeren åbnet en anelse for tidligt, og dermed kunne han ikke fortsætte holdkammeraternes enorme succes ved at sikre et hattrick i den seneste måneds WorldTour-etapeløb. Alligevel må han kunne se tilbage på præstationen med en vis tilfredshed, for efter den flotte kørsel på kongeetapen i Catalonien fik han i dag bevist, at den stilstand - og måske endda recession - han havde oplevet i tiden på Dimension Data, efter skiftet til den kasakhiske succesmaskine er vendt til fremgang, og han ligner efterhånden en mand, der er klar til at indfri det potentiale, han viste i en meget ung alder.

Når vi taler om potentiale, er det umuligt ikke med det samme at tænke på Remco Evenepoel. En hel cykelverden må have glædet sig til netop denne dag, hvor vi endelig fik chancen for at se, hvor stærk belgieren var, når han blev givet en kaptajnrolle i et WorldTour-løb. Kortvarigt så det også ud til, at det 19-årige fænomen skulle levere endnu en sensation, da han tidligt på stigningen kørte fra alt og alle. Desværre måtte han endnu engang konstatere, at hans ekstreme overlegenhed i juniorklassen ikke har været specielt befordrende for udviklingen af løbsnæse og taktisk sans. Som det var tilfældet på enkeltstarten i San Juan og med sin lidt for offensive kørsel på 2. etape i onsdags, hvor det endte med at koste ham nogle sekunder, fik han nemlig åbnet alt for tidligt og dermed også endnu en påmindelse om, at niveauet på WorldTouren altså er højere end juniorerne.

Den ungdommelige iver skal han imidlertid nok for lagt fra sig, og dagens præstation er uanset fejlene ekstremt lovende for fremtiden. Det er ikke mange 19-årige, der er i stand til at køre med om sejren i et WorldTour-løb, og det kunne endda være blevet endnu bedre, hvis han havde kørt en anelse mere med hovedet. Når skuffelsen har lagt sig, kan han derfor se tilbage på løbet med en bevidsthed om, at fremtiden vitterligt ser ufatteligt lys ud for belgiernes nye vidunderbarn.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Løbet blev også en succes for UAE, der fik begge deres kaptajner i top 6. Lidt overraskende var det Valerio Conti, der viste sig som den stærkeste, for den lille italiener har hidtil mest gjort sig i eksplosivt terræn. Efter en lidt svært tid viste han imidlertid i dag, at han også kan klatre på lange stigninger, og dermed fortsætter han den ganske succesrige start for det arabiske storhold, der virkelig har fået vendt bøtten efter den helt igennem fejlslagne 2018-sæson. Med sin 6. plads fik Jan Polanc også fulgt fint op på en lovende sæsonstart, og det ser ud til, at mandskabet selv uden Fabio Aru måske alligevel kan jagte en etapesejr i bjergene i Giroen, når det om et par uger går løs i Italien.

I det hele taget blev løbet en fin understregning af, hvem der har succes, og hvem der ikke har. Således endte det i endnu en fiasko for Dimension Data, der faldt helt sammen, selvom de fra bunden af stigningen gav Ben O’Connor fuld tillid og tog kontrol med flot arbejde af Scott Davies og unge Stefan De Bod. Så snart der blev trådt an, forsvandt den ellers så lovende australske klatrer imidlertid som dug for solen, og dermed blev det altså heller ikke i denne uge, at der skulle være lys for enden af den efterhånden kulsort sydafrikanske tunnel. Og endnu værre var det, at O’Connor fik sig en ordentlig mavepuster med bare få uger til en Giro, hvor han ellers skulle forsøge at gentage den flotte kørsel, der sidste år burde have indbragt ham en top 10, hvis det ikke havde været for et dumt styrt.

Derudover blev det en etape, der understregede, at Rally virkelig har taget et stort skridt på den europæiske scene, efter at de fik begge deres kaptajner, Kyle Murphy og Rob Britton, i top 10 bare et par uger efter Brandon McNultys store sejr på Sicilien. W52 opnåede med en 5. plads til Edgar Pinto også deres første store resultat på højeste niveau, selvom det ikke lykkedes kaptajnen, Raul Alarcon, at vise, hvorfor han i de senere år har været så suveræn i Portugal. Og Mauro Finetto, der ellers mest er kendt som puncheur, fik bekræftet den fornemme form, han har stillet til skue, siden han tog sin flotte sejr i Coppi e Bartali for nogle uger siden.

Alle sammen var de dog statister i det, der i alt væsentligt var et fornemt Grossschartner-show, som i morgen formentlig belønnes med den samlede sejr i det tyrkiske etapeløb. Og lykkes det for Bennett at gentage sidste års sejr i Istanbul, vil Bora endda for andet etapeløb i træk kunne tage hjem med fire ud af seks mulige etapesejre. Det er der for så vidt ikke noget meget usædvanligt i. Det nye er bare, at det ligesom i Baskerlandet ikke kun var i spurterne, at holdet satte sig igennem, og at det heller ikke denne gang var Peter Sagan, der var stjernen i svøb. Det er i sandhed nye tider på Bora-hansgrohe!