Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
I et interview med Velo sætter Matteo Jorgensons personlige træner Tim Heemskerk ord på amerikanerens lovende fremtid.
Annonce
Matteo Jorgenson har været en af denne sæsons store stjerneskud.
Fra de flotte sejre i Paris-Nice og Dwars door Vlaanderen til den imponerende kørsel i Criterium du Dauphine og Tour de France, har amerikaneren igen og igen vist stor klasse.
Visma-Lease a Bike-rytterens alsidighed kan udmønte sig i hvad som helst. Klassikere såvel som Grand Tours kan Jorgenson række ud efter og vinde. Niveauet er der i hvert fald.
Amerikanerens personlige træner Tim Heemskerk har ladet sig interviewe af Velo, der stillede spørgsmål om næste sæson.
“Vi er stadig ved at opdage Matteos (Jorgenson, red.) kapaciteter. Vi vil ikke kun fokusere på en ting endnu. Det gør vi kun, hvis det er tydeligt, at han drager fordel af specialisering,” forklarer den hollandske træner.
Heemskerk løfter også lidt af sløret for Jorgensons rolle på holdet i den kommende sæson, der umiddelbart kommer til at følge sidste års vellykkede formel.
“Vi vil holde Matteos kalender åben indtil videre. Han har lige haft en forrygende sæson ved at brilliere i lidt af hvert og han nyder det. Så i øjeblikket, da han kun er 25 år, hvorfor ændre på det?” spørger amerikanerens personlige træner.
Overvejer satsning
Den 25-årige rytter kørte sin første sæson på Visma-Lease a Bike i år efter fire år på Movistar. Det hollandske hold har kontrakt med rytteren frem til slutningen af 2026. To år de vil bruge på at hjælpe amerikaneren finde den rette vej.
“De næste par år kommer vi måske til at se ham gå en bestemt retning, såsom at satse alt på en Grand Tour eller en klassiker. Det er her, at vi bliver nødt til at træffe valg i hans program, der giver den bedste forberedelse frem mod målet,” udtaler Heemskerk.
Et af de helt store spørgsmål, der stilles om Jorgenson, er hans mulighed for at kæmpe med i de tre Grand Tours. På trods af hans hjælperytterrolle, lykkedes det alligevel Jorgenson at blive otter i årets Tour.
“Hvorfor skulle Matteo ikke kunne føre i Grand Tours? Han har allerede vist, at han kan køre stærkt i Tourens tredje uge,” slutter den forventningsfulde træner.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Van Aert er Vismas naturlige leder, mener Zeeman
Vingegaard får brite som holdkammerat
Jorgenson evaluerer på første sæson hos Visma: Det har været perfekt
Visma-konflikt endelig løst
Vingegaard nomineret til prestigefyldt pris