Transferanalyse 2023: Hvordan gik det for BORA-hansgrohe?

Vanligvis har vores holdoptakter bestået af en indledende transferanalyse, inden vi har analyseret holdets muligheder i den kommende sæson. Sådan vil det også være i år, når vi senere indleder serien, men denne gang bringer vi altså transferdelen endnu tidligere som en appetizer til det, der venter senere.

Over 18 dage bringer vi en vurdering af transfersæsonen for hvert af de 18 hold, der i 2023 ventes at udgøre WorldTouren, selvom den endelige bekræftelse på deres licenser først ventes at komme midt i december. Analyserne bringes i den omvendte rækkefølge af UCI-ranglisten. I dag fortsætter vi med BORA-hansgrohe, der endte som nr. 4 på ranglisten i 2022.

Du kan finde holdoptakten til deres 2022-sæson her. Du kan tillige finde en oversigt over alle transferanalyserne, hvor der også gemmer sig en gennemgang af 10 lovende transfers til den kommende sæson.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

BEMÆRK: Med den sene signing af Victor Koretzky i denne uge har BORA-hangsrohe officielt lukket truppen med de maksimale 30 ryttere. Med mindre der sker noget uforudset i den kommende tid, ventes holdet derfor ikke at undergå yderligere forandringer.

Ryttere, der bliver på holdet

Giovanni Aleotti, Shane Archbold, Cesare Benedetti, Sam Bennett, Emanuel Buchmann, Matteo Fabbro, Patrick Gamper, Marco Haller, Sergio Higuita, Jai Hindley, Lennard Kämna, Jonas Koch, Patrick Konrad, Luis-Joe Lührs, Jordi Meeus, Ryan Mullen, Anton Palzer, Nils Politt, Maximilian Schachmann, Ide Schelling, Cian Uijtdebroeks, Danny van Poppel, Aleksandr Vlasov, Matthew Walls, Frederik Wandahl, Ben Zwiehoff

Nye ryttere

Bob Jungels (AG2R Citroën Team), Nico Denz (Team DSM), Victor Koretzky (B&B Hotels-KTM), Florian Lipowitz (Tirol KTM Cycling Team)

Ryttere, der forlader holdet

Wilco Kelderman (Jumbo-Visma), Felix Grossschartner (UAE Team Emirates), Martin Laas (Astana Qazaqstan Team), Lukas Pöstlberger (Team BikeExchange-Jayco)

Hvordan gik transfersæsonen?

Der findes forskellige veje til at nå verdenstoppen. Man kan gøre som Sky/Ineos, der kun i de senere år har haft held med at udvikle egne navne og i vidt omfang er blevet et storhold ved at bruge en fed tegnebog til at skrive kontrakt med den ene verdensstjerne efter den anden. Man kan gøre som Jumbo-Visma, der var helt nede at skrabe bunden, men nu har nået toppen, næsten udelukkende ved at finde ryttere, de selv har udviklet.

Endelig er der Bora-modellen, der er ganske særegen, og som har ført det engang så beskedne tyske hold så langt, at det i dag må regnes som et af de allerbedste. Manager Ralph Denk startede som et beskedent kontinentalhold, der langsomt voksede i graderne, først ved som totale underdogs at begynde at få wildcards til de store løb, indtil man blev så store, at en storsponsor stod klar med nogle millioner. De blev brugt til at sikre en verdensstjerne, Peter Sagan, der i alt væsentligt var alene om at score point på et hold, der ellers i alt væsentligt bestod af de samme ”underdogryttere” som tidligere. Mens Sagan stod for opmærksomheden, udvikledes de mange talenter stille og roligt, og da stjernen pludselig holdt op med at præstere i 2019, var de unge drenge blevet så gode, at holdet havde tilstrækkelig bredde til alligevel, endte som verdens nr. 2 på verdensranglisten, hvor det foreløbige højdepunkt blev nået.

Denks Bora-hansgrohe-mandskab er altså gået fra at være Team Sagan til i dag at være et helstøbt hold, der kan begå sig i ethvert terræn. Mest tydeligt var det i årene mellem 2019 og 2021, hvor Sagan, der ellers altid havde monopol på en top 5-placinger på verdensranglisten, i alt har vandt færre end 10 cykelløb og raslede ned af ranglisten til først en 11. plads, siden en placering som nr. 45 og slutteligt blot som nr. 57. Alligevel blev Bora altså nr. 2 i 2019, og med to 6. pladser i træk cementerede holdet endegyldigt sin position som et af de faste tophold.

Tiden som Team Sagan er altså for længst overstået, og derfor var det slet heller ikke nogen katastrofe, at Sagan-æraen sluttede for et år siden. Allerede i foråret signalerede Denk klart, at de mange Sagan-millioner var brugt bedre end på den slovakiske superstjerne, for selvom der stadig knytter sig enorm opmærksomhed til sportens måske største navn, har Denk altid været drevet af det sportslige. Derfor gjorde han det hurtigt klart, at det var tid til et farvel til rytteren, der mere end nogen anden har defineret holdet, og når man ser på, hvor meget han i stedet fik ud af Sagan-millionerne, står det vist klart, at det ikke var noget dumt valg - i hvert fald ikke ud fra en sportslig betragtning.

Denk benyttede den milepæl, som Sagans farvel naturligvis var, til at tage sin strategi op til overvejelse. I de senere år er holdet som sagt blevet mere helstøbt, og Sagans brostensklassikere har spillet en mindre udtalt rolle. Sidste år rettedes fokus imidlertid meget klart mod etapeløbene og ikke mindst klassementerne i grand tours, der fremover skal være holdets helt store fokus. Ind blev hentet nogle af de mest spændende etapeløbstalenter i form af Aleksandr Vlasov, Jai Hindley og Sergio Higuita, og der blev formuleret et mål om at vinde en grand tour inden for tre år. At det var helt nye tider, blev slået fast, da Denk sagde farvel til sin trofaste følgesvend Enrico Poitschke, der har været en fremtrædende sportsdirektør, og erstattede ham med Rolf Aldag.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Strategiskiftet var begrundet i, at holdet er tysk. I vores store naboland mod syd er det etapeløb og ikke mindst Tour de France, der har klart den største interesse, og derfor var det i en vis forstand helt forkert, at Tysklands store hold i første omgang satsede så meget på klassikerne. Sponsorpresset er altså gået i retning af et fokus på etapeløb, og det ønske efterkom Denk. Det gjorde han endda med en helt uventet succes, da Hindley i den allerførste grand tour med den nye strategi tog den grand tour-sejr, de egentlig havde tre år til at opnå.

Missionen er dog ikke fuldført, for Denk har sat sig det næste mål at vinde Touren. Det skal han i første omgang gøre med en trup, der er næsten helt uforandret i forhold til 2021. Her betød strategiskiftet, at han gennemførte en paladsrevolution med hele 11 nye ryttere, men efter den flotte start på den nye epoke i 2022 kan man ikke fortænke ham i at have haft en helt anderledes konservativ tilgang til den seneste transferkampagne. Sagan-millionerne var jo også allerede brændt af på de mange nyerhvervelser sidste år, og derfor er det blevet til en meget beskeden aktivitet med blot tre nye ryttere.

Der må dog være et overskud på Denks konto, for efter sidste års store transfersucces må den beskedne transferaktivitet siges at have efterladt holdet svækkede tilbage. Værre er det, at svækkelsen kommer i de etapeløb, der jo altså er det nye fokus, for man må i det kommende år klare sig uden både Wilco Kelderman og Felix Grossschartner, der begge blev lokket væk af et tilbud fra et af sportens supermandskaber i form af hhv. Jumbo og UAE.

Det største tab er Kelderman, men det er stadig lidt svært helt at sige, hvor meget det vil betyde. For to år siden blev han nr. 5 i Touren, men hans 2022-sæson gav det klare indtryk, at han efterhånden har set sin bedste tid. Han var imidlertid også igen uheldig med sygdom og skader, og derfor kan det ikke helt udelukkes, at han kan rejse sig igen. Gør han det, er det klart, at det er et tab, der gør ondt, men selv den bedste Kelderman vil være under Vlasov og Hindley i det interne hierarki. Uanset om de mister en potentiel top 5-kandidat i en grand tour eller en erfaren hjælper, er det dog et betydeligt tab. Vi så trods alt, hvor vigtig en rolle, han spillede for Hindley i Giroen, ligesom han i Vueltaen var ganske tæt på at vinde en bjergetape.

Tabet af Grossschartner er knap så stort, men det gør alligevel ondt. Østrigeren er ganske vist to gange endt i top 10 i Vueltaen, men det er også ret klart, at hans potentiale som klatrer næppe rækker til mere end det, han allerede har opnået. Med tanke på de meget spændende kaptajner, holdet nu råder over, er det som hjælper, han vil blive savnet, men det er også et reelt savn. Med tanke på holdets store grand tour-ambitioner er der brug for masser af stærke bjerghjælpere, og derfor gør det ondt, at man ikke kunne holde på ryttere, der begge har været i top 10 i grand tours.

Heldigvis har man hentet en erstatning. Bob Jungels viste med sin etapesejr i Touren, at han måske kan genfinde fordums styrke, nu hvor det vitterligt var hans forsnævrede arterie, der var årsag til det totale sammenbrud. Det har altid været klart, at han som klatrer er for begrænset til for alvor at blive en stor etapeløbsrytter - særligt i kortere løb, hvor han ikke har glæde af sin store motor - og den efterhånden 30-årige luxembourger ligner heller ikke en mand, der kan nå helt samme højder, som han gjorde, da han var bedst.

Mindre kan imidlertid også gøre det. Kan han vitterligt stabilt genfinde det niveau, han havde sidste sommer i Touren og i Tour de Suisse, er han et godt bud på en erstatning for i hvert fald Grossschartner. Deres klatreevner er meget identiske, men Jungels er mere alsidig med en endnu bedre enkeltstart og endda også erfaring i klassikerne. Han vil i hvert fald blive en solid hjælper for holdets kaptajner i grand tours, mulig etapejæger, som vi så det i Touren, og måske også i stand til at levere pæne resultater i ugelange løb med vigtige enkeltstarter og moderate klatreudfordringer. Måske vil han endda igen rette fokus mod klassikerne, og her har den tidligere vinder i Liege og Kuurne jo vist, at han er en ganske værdifuld forstærkning.

De øvrige ændringer er mindre betydningsfulde. For nogle år siden havde man ærgret sig meget over tabet af Lukas Pöstlberger, der tidligere viste et meget lovende potentiale i brostensløbene, men det er længe, længe siden. Hvis hans niveau fortsætter med at være som i den meget skuffende 2022-sæson, lever man med tabet, både i klassikerne og som fladbanehjælper i etapeløbene.

Det er måske mere overraskende, at Martin Laas ikke får sin kontrakt forlænget. Ganske vist er sprinterambitionerne ikke helt så udtalte som tidligere, men holdet har stadig planer om at servicere hele tre sprintere i form af Sam Bennett, Jordi Meeus og Matthew Walls. I det lys kan man undre sig over, at de har råd til at sige farvel til så erfaren en lead-out man, og det efterlader i hvert fald sprintergruppen svækket frem mod den kommende sæson.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Måske kan Nico Denz udfylde lidt af hullet. Han har i hvert fald erfaring i at indgå i lead-outs, men det er slet ikke i den fulde finale på samme måde som Laas. Det er på mange måder en overraskelse, at holdet valgte at hente tyskeren fra DSM, for han har i de seneste år været en skygge af sig selv. Til gengæld hev han i 2022 pludselig nogle ganske chokerende klatrepræstationer op af hatten, da han vandt en bjergetape - ja, du læste rigtigt - i Tour de Suisse og imponerede på 12. etape i Giroen. Nu om dage synes han at skulle have en masse løb i benene, inden han finder formen, og det er derfor nok primært som hjælper i grand tours, at han er relevant. I den forstand kan han på mange måder betragtes som en erstatning for Pöstlberger, der også har haft en vis opgave i at støtte kaptajner i fladere terræn i de lange etapeløb.

En af Denks nye kæpheste er at opsøge nye spændende navne uden for landevejssporten, måske i håbet om at finde en ny Primoz Roglic. Han har ikke lagt skjul på, at han har øjne og ører åbne over for ryttere, der måske kan slå igennem på landevejen, og derfor har han for nylig hentet både den tidligere mountainbiker Ben Zwiehoff og skiløberen Anton Palzer. Næste skud på stammen er mountainbikerytteren Victor Koretzky, der blev til overs efter B&B-holdets kollaps.

Franskmanden har i nogen tid været en af verdens bedste på sin mountainbike, men sidste år kørte han for første gang et relativt omfangsrigt landevejsproblem, hvor han også fik lov at smage på nogle af sportens store løb. Mod slutningen af sæsonen viste han så megen fremgang, at hans potentiale er værd at udforske nærmere, da han blandt andet blev nr. 13 i Arctic Race, sikrede sig to top 10-placeringer i Luxembourg og vandt en etape i det mindre Alpes Isere Tour. Som en puncheurtype med en relativt god spurt håber han at kunne begå sig i Ardennerne, men hans primære fokus er i første omgang fortsat OL på mountainbike. Derfor bliver han Bora-mandskabets første rytter, der på én gang skal fokusere på to discipliner, og han vil skulle bruge en betydelig del af sin sæson på sin mountainbike og kun køre et begrænset landevejsprogram. Vi skal derfor næppe forvente de helt store resultater i 2023, men forhåbentlig kan sæsonen vise, at han vitterligt har et større landevejspotentiale på længere sigt.

Holdet har også altid et stort fokus på talenter og gerne de tyske af slagsen. I år er der imidlertid kun blevet plads til ét af slagsen. Det er Florian Lipowitz, som bestemt ikke er uinteressant. Han havde et ganske trist 2022, men i 2021 viste han stort potentiale med en 5. plads i Valle d’Aosta, en 14. plads i Tour de l’Avenir og måske særligt en 18. plads blandt eliten i det altid stærkt besatte Tour of the Alps. Det er klart, at han ikke fremstår som nogen ny Tadej Pogacar, men man skal altid varsom med at afskrive ryttere, der kommer fra andre sportsgrene. De kan nemlig have en meget stejl læringskurve, og det samme kan meget vel gælde for tyskeren, der har en tidligere karriere som skiskytte.

Det er dog først på længere sigt, at Lipowitz skal levere resultater. I første omgang handler det om 2023, og her kan man ikke komme udenom, at holdet fremstår i en svækket udgave. Sådan må det være, når man siger farvel til to top 10-ryttere i grand tours, og det bliver særligt problematisk, når holdet fremover vil i altovervejende grad vil fokusere på klassementet i netop de lange etapeløb. Det kræver mange kapable bjerghjælpere, og dem bliver der færre af i den kommende sæson, også selvom Jungels lukker en del af hullet. Han kan til gengæld styrke klassikertruppen, hvor holdet således ser stærkere ud, men da også Laas vil blive savnet som støtte til de i alt tre sprintere, kommer Bora, der ellers var en af de store vindere på transfermarkedet sidste år, denne gang ud som en taber.