Transferanalyse 2023: Hvordan klarede Intermarché-Circus-Wanty sig?

Vanligvis har vores holdoptakter bestået af en indledende transferanalyse, inden vi har analyseret holdets muligheder i den kommende sæson. Sådan vil det også være i år, når vi senere indleder serien, men denne gang bringer vi altså transferdelen endnu tidligere som en appetizer til det, der venter senere.

Over 18 dage bringer vi en vurdering af transfersæsonen for hvert af de 18 hold, der i 2023 ventes at udgøre WorldTouren, selvom den endelige bekræftelse på deres licenser først ventes at komme midt i december. Analyserne bringes i den omvendte rækkefølge af UCI-ranglisten. I dag fortsætter vi med Intermarché-Circus-Wanty, der højst overraskende endte som nr. 5 på ranglisten i 2022.

Du kan finde holdoptakten til deres 2022-sæson her. Du kan tillige finde en oversigt over alle transferanalyserne, hvor der også gemmer sig en gennemgang af 10 lovende transfers til den kommende sæson.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

BEMÆRK: Domenico Pozzovivo fremgår ikke af nedenstående. Italieneren har endnu ikke skrevet kontrak for 2023, men alt peger på, at han vil forlænge. Skulle han mod forventning forlade holdet, vil det fremgå af holdoptakten senere på vinteren. Selv med Pozzovivo, har holdet kun præsenteret 29 ryttere, og da de ikke endeligt har lukket truppen, er det muligt, at der kommer yderligere en tilføjelse senere. Også det vil i givet fald fremgå af holdoptakten senere.

Ryttere, der bliver på holdet

Sven Erik Bystrøm, Aimé De Gendt, Biniam Girmay, Kobe Goossens, Laurens Huys, Julius Johansen, Louis Meintjes, Hugo Page, Simone Petilli, Adrien Petit, Baptiste Planckaert, Lorenzo Rota, Rein Taaramae, Gerben Thijssen, Taco van der Hoorn, Boy van Poppel, Loic Vliegen, Georg Zimmermann

Nye ryttere

Rui Costa (UAE-Team Emirates), Mike Teunissen (Jumbo-Visma), Lilian Calmejane (AG2R Citroën Team), Dion Smith (Team BikeExchange-Jayco), Arne Marit (Sport Vlaanderen-Baloise), Rune Herregodts (Sport Vlaanderen-Baloise), Madis Mihkels (Team Ampler-Tartu2024), Laurenz Rex (Bingoal Pauwels Sauces WB), Tom Paquot (Bingoal Pauwels Sauces WB), Dries De Pooter (Hagens Berman Axeon)

Ryttere, der forlader holdet

Alexander Kristoff (Uno-X Pro Cycling Team), Jan Bakelants (?), Andrea Pasqualon (Bahrain-Victorious), Jan Hirt (Soudal-Quick Step), Dimitri Claeys (stopper karrieren), Quinten Hermans (Alpecin-Deceuninck), Tom Devriendt (Q36.5 Pro Cycling Team), Barnabas Peak (Human Powered Health), Kevin Van Melsen (stopper karrieren), Corné van Kessel (Team Deschacht-Group Hens-Containers Maes), Theo Delacroix (St Michel-Auber 93)

Hvordan gik transfersæsonen?

Forud for sæsonen var der en del spænding om, hvem der ville blive det bedste mandskab bag ”The Big Four”. Der har hersket en bred konsensus om, at Jumbo, UAE, Ineos og Quick-Step har udgjort deres egen liga, hvilket også fremgår af UCI-ranglisten, hvor de har besat de fire første pladser. I 2021 var det Bahrain, der endte som ”best of the rest”, da de sikrede sig den samlede 5. plads, og de havde det endda som en erklæret mission for 2022 at gentage den bedrift.

Den mission lykkedes slet ikke for araberne, der havde en skidt sæson og blot endte som nr. 8. I stedet var ”the best of the rest” det andet af de to favorithold, nemlig BORA-hansgrohe, der faktisk endda endte med at slå Quick-Step, der - hvis man ser bort fra Remco Evenepoel - havde et halvsløjt år, som blot resulterede i en 6. plads. Det var bestemt ingen overraskelse, at det var det tyske storhold, der altid ender helt i toppen af ranglisterne, men det var til gengæld en mindre sensation, at de blev presset til det yderste af WorldTourens miniput.

Ved sæsonstart så det ellers helt naturligt ud til, at Intermarché-mandskabet ville blive et af de hold, der skulle kæmpe for sin overlevelse i en ny WorldTour-virkelighed med risiko for nedrykning. Sådan måtte det være for den nye dreng i klassen, der blot havde været på WorldTouren et enkelt år og med placeringer so, nr. 20 i 2020 og nr. 15 i 2021 lå og rodede rundt i den tunge ende af feltet på den treårige rangliste, der skulle afgøre holdenes fremtidige WorldTour-skæbne.

Sådan gik det bare slet, slet ikke. Mens et af de to historiske belgiske storhold, Lotto Soudal, røg længere og længere ned i moradset, varede det ikke længe, inden den belgiske lillebror kunne afblæse al snak om nedrykning. Det blev til klassikersejre i Gent-Wevelgem og Scheldeprijs, monumentpodium i Liege, etapesejre i Giroen og Vueltaen, både en samlet 6. og 8. plads i Giroen samt en samlet 7. plads i Touren. I alt blev det til ikke færre end 25 sejre, herunder fem på WorldTouren, og da regnskabet blev gjort op, slog Jean-Francois Bourlarts underdogs minsandten Quick-Step, og med en 5. plads var de sølle 39 point fra at slå Bora-mandskabet i kampen om at være det bedste hold ved siden af ”The Big Four”.

2022-sæsonen bød på flere overraskelser, men Intermarché-mandskabets samlede top 5 på ranglisten overgår næsten dem alle og fortjener at blive betegnet som en sensation. Bourlart råder over WorldTourens mindste budget, og selvom holdet havde forstærket sig med Alexander Kristoff, er det en yderst stjernefattig trup, der lykkedes med at slå så mange på papiret stærkere hold. Et særdeles skarpt blik for talent, da man i sommeren 2021 fik fingrene i Biniam Girmay, mens Delko-mandskabet kom i økonomisk uføre - en genrejsning af Alexander Kristoff, Louis Meintjes og Jan Hirt, store gennembrud fra Lorenzo Rota, Gerben Thijssen og Quinten Hermans samt en Domenico Pozzovivo, der fortsætter med at præstere, selvom han her i november har rundet de 40, var hovedårsagen til, at Bourlart må have knebet sig i armen over at være endt som WorldTourens ubetingede succeshistorie.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

På den baggrund kunne man tro, at holdet ville være blandt de mindst aktive på transfermarkedet. Som bekendt skal man aldrig ændre en vindende formel, og Bourlart havde utvivlsomt også håbet, at han kunne holde sammen på tropperne. Desværre er den økonomiske virkelighed også, at pengene er små, og selvom holdet lykkedes med den vigtigste mission, nemlig at forlænge med Girmay trods den benhårde konkurrence fra mange af sportens største mandskaber, har succes desværre den effekt, at andre hold ofte går på strandhugst blandt holdets ryttere. Det har de også gjort denne gang, og når Bourlart starter 2023-sæsonen, har han skiftet cirka en tredjedel af sidste sæsons succestrup ud. Med andre ord er holdet endt som et af de mest og ikke som formentlig ønsket mindst aktive.

Tabene er desværre også til at tage at føle på. Mest åbenlyst er det naturligvis, at Kristoff rejser hjem til Norge og Uno-X. Her er det næppe pengene, men snarere ønsket om at blive lederfigur på det bedste norske hold, som har været hovedforklaringen, men det ændrer ikke på, at Bourlart gerne havde forlænget med sin norske stjerne. Nok er Kristoff stadig ikke den rytter, han var engang, hvor han vandt to monumenter og var en my fra at blive verdensmester, men han fik bragt sin karriere fornemt tilbage på sporet med fem sejre, herunder ikke mindst en klassikergevinst på helt atypisk maner i en blæsende udgave af Scheldeprijs. Måske kom hans sejre hovedsageligt i mindre løb, men hans enorme stabilitet betød altså, at han endte som en lidt uventet nr. 8 på den individuelle verdensrangliste, og når han tillige tager al sin erfaring med sig hjem til Norge, er det et enormt tab, at man må sige farvel til en mand, der har spillet en meget stor rolle i at bringe holdet til toppen.

Bedre bliver det ikke af, at man også må sige farvel til to af andre af sæsonens succeshistorier. Efter at have varmet op til det længe fik Hermans endelig sit store gennembrud med en uventet 2. plads i Liege - foran en vis Wout van Aert - kongeetapesejr på holdets hjemmebane i Belgium Tour, men efter et offentligt skænderi med sin nu forhenværende arbejdsgiver drager han nu videre til Alpecin og efterlader holdet med et stort hul i ardennerløbene, hvor det nu er op til Rota alene at løfte ansvaret. Den engang så lovende klatrer Hirt, der i de seneste år var sunket ned i et hul, var som genfødt fra sæsonstart, hvor han vandt Tour of Oman, og det toppede han med kongeetapesejr og en uventet samlet 6. plads i Giroen. Desværre vil han heller være luksushjælper for Evenepoel hos Quick-Step end kaptajn hos Intermarché, og derfor må man vinke farvel til tre af sæsonens helt store succeshistorier.

Det stopper imidlertid ikke her. En af holdets institutioner, Andrea Pasqualon, der har været på holdet så længe, man kan huske, lod sig lokke af et formentlig bedre tilbud fra Bahrain. Det står klart, at han ikke er så stærk som i sin storhedstid, hvor han tog blandt andet den samlede sejr i Luxembourg, men han er stadig en yderst kapabel rytter, der både vandt på egen hånd, som han gjorde i Circuit de Wallonie, og ikke mindst viste sig som en fremragende lead-out man i sin nye rolle som sidste mand for Kristoff. Også han vil blive savnet, både i klassikerne og som sidste mand i massespurterne, også selvom hans samarbejde med Kristoff alligevel stod til at ophøre.

Andre tab er knap så problematiske, men alligevel ærgerlige. Mange havde nok tabt tålmodigheden med Tom Devriendt, der efter en lovende karrierestart var gået helt i stå, men så endte han nærmest sensationelt som nr. 4 i Paris-Roubaix. I resten af sæsonen var han lige så anonym, som han plejer, men det må alligevel ærgre, at han rejser væk, netop som holdet endelig stod til måske at kunne blive belønnet lidt oftere for deres store tålmodighed. På samme måde er det med Barnabas Peak. Resultaterne er få, hvorfor han ikke fik forlænget sin kontrakt med BikeExchange, men i år viste han pludselig helt nye evner. De var ganske vist primært i rollen som hjælper, men han kunne meget vel stå foran et lille gennembrud i 2023, som nu altså vil blive kørt for Human Powered Health.

De øvrige tab er knap så akutte. Jan Bakelants er ellers et stort navn, og han lykkedes jo endda i år med at tage sin første sejr siden 2016, men i dag er det trods alt mest hans erfaring og solide hjælperindsats, der vil blive savnet. Det var i hvert fald holdets egen beslutning ikke at forlænge kontrakten, hvad Bakelants selv brokkede sig højlydt over, og derfor må man i hvert fald tro, at Bourlart har det fint med at skulle klare sig uden veteranen. På samme måde har Dimitri Claeys haft en fornem karriere med blandt andet en top 5 i Flandern Rundt og mange sejre, men også han havde set sin bedste år, hvorfor det var meget naturligt at invitere ham med ind i holdets ledelse i stedet. Det gjorde man også med Kevin Van Melsen, der har kørt på holdet i en menneskealder, men som har været en helt og aldeles anonym hjælper helt uden personlige resultater. Det samme var Theo Delacroix, der aldrig helt viste sig stærk nok til WorldTouren, og når man siger farvel til Corné van Kessel er det alene et tab for holdets crosssatsning. På landevejen var han aldrig nogen figur.

Den lange liste over exits må have givet Bourlart gevaldige hovedbrud, men desværre er pengekassen ikke blevet meget større. Circus har opgraderet sit sponsorat, så de igen er blandt navnesponsorerne, men man må formode, at mange penge er blevet bundet i forlængelsen med Girmay. Det er i hvert fald ret tydeligt, at Bourlart har haft svært ved at lukke det hul, de mange exits har skabt, og på papiret er det en svækket trup, han råder over til den kommende sæson.

Derfor må han også ty til en strategi, der koster knap så mange penge, men har fungeret godt. Som sagt lykkedes det holdet at genrejse Kristoff, Hirt og Meintjes, og nu håber de at gøre det samme med Rui Costa, Mike Teunissen og Lilian Calmejane. Alle tre er de navne, der tidligere har haft enten stor eller pæn succes, men som har haft nogle sløje år. Bourlart håber utvivlsomt på, at han igen har magiske hænder.

Skal det lykkes, er det vel Teunissen, der har den største chance. Hollænderen er fortsat kun 30 år, og når det ikke har fungeret de seneste år, skyldes det delvist skader. Eksempelvis missede han de fleste af de klassikere, hvor han har sit største potentiale, i både 2020 og 2021, og da han aldrig helt fandt melodien i 2022, var det ikke mærkeligt, at han endte i skyggen af Wout van Aert, Christophe Laporte og Tiesj Benoot. Nu forlader han Jumbos stjernebesætning for at blive kaptajn i brostensløbene, og med tanke på de succeshistorier, Intermarché har haft de seneste år, tør man bestemt ikke udelukke, at han kan vise, hvorfor han er tidligere Tour-etapevinder, har vundet to etapeløb og er blevet nr. 7 i Roubaix. Derudover er han en af verdens bedste lead-out man, og selvom han nemlig bliver en del af toget for holdets nye førstesprinter, Thijssen, vil han være særdeles værdifuld, når og hvis han skal spille den rolle, måske særligt for Girmay efter lidt hårdere løb.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Kan holdet også genrejse Costa? Det kan man være mere i tvivl om. Med undtagelse af en hæderlig sæsonstart i Mellemøsten og et fint Tour de Limousin var den tidligere verdensmester milevidt fra at være konkurrencedygtig, og den slags er altid bekymrende, når vi taler om en mand, der efterhånden har rundet de 36. Med tanke på det, vi har set fra Meintjes og Kristoff de senere år, skal man aldrig sige aldrig, men det er tvivlsomt, om Costa vil være den erstatning for Hermans i ardennerløbene, som han i første omgang er udset til at være, eller om han vil levere nogle af de resultater i de ugelange løb, som holdet i vidt omfang har savnet.

Meget af det samme kan siges om Calmejane. Den engang så succesrige franskmand, der lynhurtigt vandt etaper i både Vueltaen og Touren, har i flere år været en skygge af sig selv. Det lykkedes for Ag2r at genstarte hans karriere, og det virker heller ikke sandsynligt, at det vil ske hos Intermarché, hvor han dog bør få masser af frihed i de kuperede endagsløb og som etapejæger i grand tours.

Holdets sidste etablerede nyerhvervelse er Dion Smith, der ”vender hjem” til det hold, hvor han leverede sine første væsentlige resultater. Newzealænderen var dengang spændende, både i brostensklassikerne og som puncheur, men også han er faldet lidt hen i glemslen i de senere år. Han kan må mange måder betragtes som en direkte erstatning for Pasqualon, både i brostensklassikerne og puncheurfinalerne samt som lead-out man, men han ligner mest af alt en hjælper.

Holdet har altid haft ganske megen fokus på massespurter, og med Kristoffs exit bliver der lidt mere plads ved siden af Girmay og Thijssen, selvom begge må være steget i graderne efter sit lovende 2022. Holdet forsøger sig med Arne Marit, der var så uhyre lovende, da han i 2021 slog Elia Viviani og Bryan Coquard med en imponerende spurt i Morbihan, men som havde et ganske horribelt 2022. I det lys kan det måske overraske, at han får sin chance på højeste niveau, men vi heldigvis hans potentiale for et års tid siden. Lad os håbe, at holdet kan bringe ham tilbage på sporet i rollen som tredjesprinter. Ellers risikerer han hurtigt at ende som lead-out man.

På sprintersiden er det dog unge Madis Mihkels, der er mest spændende. Esteren tiltrak sig en del opmærksomhed, da han slog Kaden Groves i en massespurt i sit hjemlands største etapeløb, og noget tyder på, at Intermarché virkelig har skudt papegøjen. Mihkels er fortsat bare 19 år gammel, men han var pokkers tæt på at blive U23-verdensmester på en dag, hvor han viste overraskende gode klatreevner. Dem satte han en fed streg under mod eliten i Gran Piemonte, hvor han var en af meget, meget få sprintere til at overleve den brutale stigning midtvejs - en stigning, der sågar tog livet af en fyr som Matteo Trentin - og det vidner om, at hans potentiale som holdbar sprinter og formentlig også i brostensklassikerne er meget, meget stort. Det vil ikke undre, hvis han kan levere resultater allerede næste år.

En tredje hurtig fyr er Tom Paquot, der viste visse evner som holdbar afslutter i 2021, men som også havde et ganske forfærdeligt 2022. På intet tidspunkt har han givet løfter, der skulle tilsige, at han bliver en succes på WorldTouren, men lad os, hvad han kan præstere i nye omgivelser. Langt mere spændende er Laurenz Rex, der imponerede med en fornem 21. plads i vanvidsudgaven af Roubaix i 2021. I år kneb det imidlertid med at følge op på det fine resultat, men han har vist, at han har et vist potentiale i brostensløbene, ligesom han også er en halvhurtig herre, der kan køre lead-out. Som minimum bliver han formentlig en god hjælper for Girmay i klassikerne.

Mere interesse er der nok om Rune Herregodts, der allerede har etableret sig selv som en sand udbryderkonge med hele tre udbrudssejre på kort tid. Han klatrer tillige ganske hæderligt, ligesom han er en god temporytter, men han er ikke braget ind på scenen, som det eller så ud til, da han leverede sin første resultater på Mallorca i 2021. Hans mål er at begå sig i kortere etapeløb, der dog nok ikke skal være alt for bjergrige, og hvor han kan bruge sin gode enkeltstart. Der synes at være et stykke vej, inden han kan være med på WorldTouren, men han bliver spændende at følge.

Den sidste nyerhvervelse er nyprofessionelle Dries De Pooter, der er en ganske hurtig og holdbar herre, hvis potentiale formentlig også vil ligge i brostensklassikerne. Han har gjort det ganske pænt i mange U23-løb, men hans potentiale synes ikke at kunne matche det, vi ser hos Mihkels. Han er imidlertid kun lige fyldt 20 år, og det er bestemt ikke usandsynligt, at der er betydelige udviklingsmuligheder.

Han passer imidlertid fint ind i fortællingen om nyerhvervelserne, der mest af alt handler om brostensklassikere og spurter, og som er koncentreret om mange relativt unge ryttere, der er solide, men næppe har kurs mod den absolutte verdenselite, ledsaget af et par etablerede navne, der skal forsøge at genstarte karrieren. Som modsvar hertil er de store tab af særligt Kristoff, Hermans og Hermans, og det er derfor indiskutabelt, at det er et svækket Intermarché, vi vil se i den kommende, uanset om vi taler grand tours, ardennerklassikere, brostensklassikere eller massespurter. Til gengæld ved vi, at Bourlart har haft held med at relancere stagnerede ryttere, og man skal bestemt ikke udelukke, at særligt Teunissen kan vise sig som en god investering. Og så kunne det ligner, at erhvervelsen af 19-årige Mihkels kan være et mindre kup, selvom der nok vil gå nogle år, inden han for alvor kan bidrage med store resultater.