Transferanalyse: Hvordan gik det for Lotto Soudal?

Vanligvis har vores holdoptakter bestået af en indledende transferanalyse, inden vi har analyseret holdets muligheder i den kommende sæson. Sådan vil det også være i år, når vi i januar indleder serien, men denne gang bringer vi altså transferdelen endnu tidligere som en appetizer til det, der venter senere.

Over 18 dage bringer vi en vurdering af transfersæsonen for hvert af de 18 hold, der i 2022 vil udgøre WorldTouren. Analyserne bringes i den omvendte rækkefølge af UCI-ranglisten. I dag fortsætter vi med Lotto Soudal, der endte næstsidst blandt de overlevende WorldTour-hold i 2021.

Du kan finde holdoptakten til deres 2021-sæson her.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Ryttere, der bliver på holdet

Filippo Conca, Steff Cras, Jasper de Buyst, Thomas de Gendt, Caleb Ewan, Frederik Frison, Philippe Gilbert, Sebastien Grignard, Matthew Holmes, Roger Kluge, Andreas Kron, Kamil Malecki, Sylvain Moniquet, Harry Sweeny, Maxim van Gils, Brent van Moer, Harm Vanhoucke, Florian Vermeersch, Viktor Verschaeve, Xandres Vervloesem, Tim Wellens

Nye ryttere

Victor Campenaerts (Team Qhubeka NextHash), Rüdiger Selig (BORA-hangrohe), Michael Schwarzmann (BORA-hansgrohe), Cedric Beullens (Sport Vlaaderen-Baloise), Arnaud de Lie (Lotto-Soudal U23), Jarrad Drizners (Hagens Berman Axeon)

Ryttere, der forlader holdet

John Degenkolb (Team DSM), Tosh van der Sande (Team Jumbo-Visma), Tomasz Marczynski (stopper karrieren), Stefano Oldani (Alpecin-Fenix), Gerben Thijssen (Intermarché-Wanty-Gobert Materiaux), Kobe Goossens (Intermarché-Wanty-Gobert Materiaux)

Hvordan gik transfersæsonen?

Lotto Soudal har aldrig været en af cykelsportens giganter. Tværtimod har John Lelangues tropper oftest befundet sig i den nedre halvdel af ranglisterne, men det vil også være urimeligt at forlange mere. Modsat de belgiske konkurrenter fra Deceuninck, hvor det er et mindretal af rytterne, der er belgiske, er Lotto nemlig først og fremmest et belgisk hold. Hovedparten af truppen kommer fra hjemlandet, og en stor del af holdets mission er at fremme belgisk cykelsport og udvikle belgiske talenter. Det betyder ikke, at holdet er uden ambitioner, for den altovervejende belgiske trup har oftest været suppleret med et par belgiske stjerner - i de seneste år mest markant André Greipel, der var holdets ledestjerne og sejrsmaskine.

Den rolle er nu overtaget af Caleb Ewan, der er holdets suverænt største profil, og han har i alt væsentligt været omgivet af belgiere. Faktisk har Ewan i de seneste år været temmelig alene om at repræsentere holdet på den store scene, og det skyldes en udvikling i holdets strategi. Nok har belgisk talentudvikling altid været en del af holdets DNA, men nu er det nærmest blevet det vigtigste fokus. Særligt frem mod den netop overståede sæson blev der for alvor renset ud i de erfarne ryttere, og samtidig hentede man ikke færre end fem nyprofessionelle belgiere ind - i øvrigt suppleret med en nyprofessionel italiener, en nyprofessionel australier og en ung dansker, der gjorde WorldTour-debut.

Resultatet af denne foryngelse af truppen har været, at holdet nu sammen med DSM - der med en gennemsnitsalder på 24,5 år er det eneste WorldTour-mandskab, der er yngre end Lotto, hvis ryttere i gennemsnit er 25,7 år gamle - fremstår som det mest udprægede talenthold på WorldTouren. I en tid, hvor ryttere slår igennem i en stadig yngre alder, kunne man forledes til at tro, at en sådan strategi var den sikre vej til succes. Det vil imidlertid være noget af en overdrivelse at lancere den påstand efter en sæson, hvor både DSM og Lotto havde det overordentligt svært og endte som hhv. det dårligste og tredjedårligste af de 19 mandskaber på højeste niveau.

Det var da også en på alle måder trist sæson for Lotto, der blot tog 12 sejre - en score, som Greipel i sine gode år sagtens kunne opnå på egen hånd. Ganske vist er det ganske imponerende, at hele otte af de 12 triumfer kom på WorldTour-niveau, men det er meget sigende, at Ewan stod for præcis halvdelen af sejrene. Holdets tre fire øvrige stjerner, Thomas de Gendt, Philippe Gilbert, John Degenkolb og Tim Wellens, havde alle skuffende sæsoner, selvom Wellens og De Gendt opnåede hhv. 2 sejre og 1 triumf, men i et år, hvor det stod klart, at de unge navne i alt væsentligt havde svært ved at finde fodfæste på højeste niveau, var de eneste virkelige lyspunkter, at de unge Andreas Kron og Brent van Moer tilsammen vandt tre gange på WorldTouren.

Man kunne måske forledes til at tro, at en så trist sæson ville få Lelangue til at stille spørgsmål ved strategien, men sådan er det slet ikke gået. Tværtimod fortsætter han ned ad samme spor, og selvom der ikke foretages sammen voldsomme foryngelseskur som sidste vinter, har også denne transfersæson været præget af et fokus på talenter. Blandt de seks udskiftninger, der foretages, er der blevet plads til at indhente tre unge WorldTour-debutanter, mens tre af de mest erfarne kræfter forlader holdet. Og når Lelangue har afveget fra sit fokus på ungdom, er det alene sket for at styrke Ewans tog - et forhold, der tydeligt understreger, at det også næste år er australieren, der skal levere langt hovedparten af resultaterne.

Der er dog én undtagelse fra dette dobbelte fokus. Holdet henter nemlig også Victor Campenaerts ”hjem”, og han er hverken et ungt talent eller en del af Ewans tog. Til gengæld kan man godt forstå, at Lelangue slog til, da Qhubekas problemer åbnede mulighed for en genforening, for det resultatfattige Lotto-hold kan fint bruge den aggressive belgier, der er i en uhyre spændende udvikling.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Da han forlod holdet, var han stadig stort set udelukkende tempospecialist, men i løbet af den seneste sæson har han skiftet fokus, og nu satser han i stedet på endagsløb og etapeløb uden høje bjerge. På forhånd var der stor grund til at være skeptisk over for den satsning, men efter at have set hans forrygende efterår, hvor han som klatrer nåede helt nye højder og med en sublim ardenneretape sikrede sig en samlet 3. plads i Benelux Tour, er der grund til at være imponeret. Det er klart, at Campenaerts aldrig bliver nogen stor vinder, men på et hold uden mange profiler kommer han som kaldet. Dels kan han levere en masse synlighed i ikke mindst de belgiske klassikere, hvor han har for vane at angribe mellem 100 og 200 gange i hvert eneste løb - og det er vigtigt for det belgiske hold - dels har han nu også nået et niveau, hvor han kan levere i hvert fald hæderlige resultater. Han er belgier og har næppe kostet en bondegård, og dermed er han et glimrende match for Lotto.

Håbet er, at han kan lave resultater i klassikerne, men her har han fortsat meget at bevise. Forventningerne vil dog være store allerede i 2022, for han hentes delvist ind som erstatning for John Degenkolb. Tyskerens ophold i Belgien blev aldrig nogen succes, og efter et lovende 2020, hvor hans klassikere var opløftende, var hans 2021 så bekymrende, at man må være bekymret for, om hans tid allerede er ved at være ovre. På papiret er det et tab for et profilfattigt Lotto-hold, men baseret på den seneste sæson er pengene meget bedre brugt på Campenaerts

Værre er det, at holdet må sige farvel til Tosh van der Sande. Tidligere har han angiveligt skullet kæmpe for at forlænge sin kontrakt, men det var bestemt ikke tilfældet efter dette kontraktudløb. Van der Sande havde nemlig et fremragende 2021, hvor han viste klassikerpotentiale med en 5. plads i Dwars door Vlaanderen og en 10. plads i Amstel, inden han kørte et på alle måder fremragende efterår med fornemme resultater i Danmark og Norge og ikke mindst i de belgiske endagsløb Brussels Cycling Classic, GP de Wallonie og ikke mindst det stjernebesatte Primus Classic, hvor han blev nr. 2 i det, der ellers var en magtdemonstration fra Deceuninck. Desværre var han så god, at Wout van Aert udpegede ham som en af sine hjælpere i klassikerne, og dermed siger han farvel, netop som han var klar til at påtage sig mere ansvar. Den tredje erfarne rytter, der siger farvel, er Tomasz Marczynski, men det har i de seneste sæsoner stået klart, at han i den grad var pensionsmoden, hvorfor han ikke umiddelbart bliver savnet for andet end sin rutine.

Mere problematisk er det, at holdet trods sit fokus på talenter tilsyneladende har lidt svært ved at fastholde de unge navne. I hvert fald siger tre af de yngste allerede farvel efter bare få år på højeste niveau, og det må anses som værende en temmelig bekymrende talent. Mest ærgerligt er det, at Stefano Oldani smutter til Alpecin. Ganske vist har den unge italiener ikke fået en bragende professionel debut, men i år var blandt andet hans 3. plads i en stigende spurt i Tour de Pologne et vidne om, at han var et af de mere lovende navne i Lotto-truppen. Som holdbar sprinter var han også yderst brugbar på et hold, der mangler folk til at gøre det færdigt.

Netop derfor er det også ærgerligt, at der siges farvel til en anden af holdets sprintere. Det kan godt være, at Gerben Thijssen har haft et svært 2021, men det skyldes i vidt omfang skader. I sin grand tour-debut i Vueltaen i 2020 viste han til gengæld ganske lovende takter, og det er i hvert fald alt for tidligt at afskrive ham. Med tabet af Oldani, Van der Sande og Degenkolb er han blot én af mange hurtige folk, der forsvinder, og det er en udfordring - ikke mindst for et hold, der kører mange mindre belgiske løb, som ofte afgøres i massespurter, og hvor Ewan kun meget sjældent er til start. Thijssen smutter til Intermarché sammen med et andet talent, klatreren Kobe Goossens, men det tab gør nok knap så ondt. Ganske vist har han leveret et par opløftende præstationer, men han fremstår ikke umiddelbart som den næste store belgiske klassementsrytter.

Disse tre talenter erstattes af tre nye, og her er det særligt Arnaud de Lie, der vækker interesse. Han retter nemlig i en vis grad op på tabet af de mange hurtige folk, og for et hold, der har fokus på både belgiske talenter og sprintere, er det kun naturligt, at der satses på en belgisk sprinter. I 2021 var han utvivlsomt en af de allermest spændende U23-sprintere og vandt blandt andet to etaper i Tour Alsace, hvor han var oppe mod flere professionelle ryttere, og han kan derfor naturligt anses som Thijssens afløser. De Lie synes at have et ganske stort sprinterpotentiale og kan formentlig allerede med det samme levere resultater - alt sammen lovende for Lotto-mandskabet.

Det andet belgiske talent er Cedric Beullens, der fik en kontrakt på falderebet, men selvom han har leveret nogle hæderlige resultater for Sport Vlaanderen i 2021, ligner han ikke en kommende stjerne. Han risikerer meget let at ende som en af lidt for mange anonyme belgiere uden absolutte spidskompetencer, men han har dog gjort det så pænt, at man kan håbe på en overraskelse. Så er det umiddelbart mere interessant med erhvervelsen af Jarrad Drizners. Den unge australier har bestemt ikke sat verden i brand, men han har gjort det ganske pænt, blandt andet med en 7. plads i en massespurt i Algarve. Han er i første omgang hentet til holdet på Ewans anbefaling som en australsk forstærkning til en australsk sprinters tog, men man kan ikke udelukke, at han også kan gribe sin egen chance som en holdbar afslutter.

Han er dog det mindst interessante element i den forstærkning af toget, som er ganske markant. Det har i de senere år været klart, at de alt for svingende lead-out med Roger Kluge og Jasper de Buyst alt for ofte er kommet til kort mod de bedste hold, og det har utvivlsomt kostet Ewan sejre. Derfor må det regnes som lidt af en kup, at holdet har fået fingre i Rüdiger Selig. Nok er han ikke længere så god, som da han i 2018 og 2019 gjorde først Sam Bennett og siden Pascal Ackermann til en sand supersprinter - dengang kunne man sagtens argumentere for, at han var verdens bedste lead-out man - men han er stadig en af verdens bedste i rollen som sidste mand for en sprinter. På det område har Ewan i den grad manglet noget, og derfor er der tale om en gigantisk styrkelse af Lotto-mandskabet. Han kommer endda til holdet sammen med Michael Schwarzmann, som han er vant til at arbejde med fra tiden i Ackermanns tog, og dermed kan man håbe, at det nye lead-out ikke skal bruge alt for lang tid til at få samarbejdet til at fungere.

Det er også grunden til, at transfersæsonen endte som en succes. Det er klart, at et ret ensidigt fokus på talenter og Ewan næppe ændrer på, at Lotto igen vil få det svært i mange løb, men der er lagt en basis for, at det kan gå bedre i det kommende år. Kan han holde sig skadesfri, bør Ewan vinde betydeligt mere i den kommende sæson, når hans tog opgraderes så markant med Schwarzmann og særligt Selig, og derudover skal det blive uhyre interessant at se, om Campenaerts kan fortsætte sin lovende udvikling. I De Lie har holdet sikret sig et af de mest lovende sprintertalenter, og selvom det er ærgerligt, at han skal erstatte og ikke supplere Thijssen, kan det vise sig at være et godt bytte. Tabene af Van der Sande og Oldani gør ondt, men Degenkolb kan i sin nuværende forfatning undværes, og i det lys må holdet med særligt Selig, De Lie og Campenaerts stå stærkere frem mod den kommende sæson.