Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Matteo Trentin er en erfaren rytter, og ifølge ham går hans nuværende hold, Tudor Pro Cycling Team, en lys fremtid i møde.
Annonce
Sidste sæson var første gang siden 2011, at Matteo Trentin ikke kørte for et WorldTour-hold. Forud for 2024-sæsonen skiftede han til det schweiziske ProTour-hold Tudor, som også tæller danskerne Alexander Kamp og Sebastian Changizi.
Trentin kom til Tudor fra UAE Team Emirates, hvor hans personlige resultater var få, bortset fra en sejr i 2022-udgaven af Giro del Veneto.
Selvom Tudor blot opnåede to WorldTour-sejre i 2024, mener Trentin, at holdet har taget store skridt fremad.
“Tudor har gjort store fremskridt, selvom det ikke nødvendigvis ses i resultaterne,” udtaler den 35-årige italiener til cykelmediet Bici.PRO.
Truppen til næste sæson vidner da også om holdets ambitioner om at opnå store resultater. Den tidligere dobbelte verdensmester Julian Alaphilippe har skrevet kontrakt med det schweiziske hold frem til 2027, og schweizeren Marc Hirschi følger i fodsporene på Trentin ved også at forlade UAE til fordel for Tudor.
Om sine to nye holdkammerater siger Trentin:
“Jeg synes, det er spændende, at to ryttere af denne kaliber vælger et ProTour-hold, hvilket viser, at de virkelig tror på projektet.
Særligt bemærkelsesværdigt er det, at 26-årige Marc Hirschi tager et skridt ned på cykelrangstigen. Hirschi afsluttede sæsonen stærkt med fem sejre i træk på lidt over en måned. Trentin har et bud på, hvorfor Hirschi har valgt at bytte WorldTouren ud med ProTouren:
“Han får mere plads og en stærkere holdopbakning hos Tudor, end han havde hos UAE. Selv uden Pogacar er UAE fyldt med vindere, og der er stor konkurrence om rollen som nummer to.”
Udover Hirschi og Alaphilippe har Tudor også sikret sig navne som Marco Haller og Larry Warbasse. Danske Sebastian Changizi fortsætter på holdet, som han har kontrakt med til og med 2026.
Alexander Kamp, derimod, kommer ikke til at køre for Tudor næste sæson, da han tager skridtet op til WorldTouren hos Intermarché Wanty, som han har underskrevet en to-årig kontrakt med.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Tudor skruer ambitionerne i vejret efter transferbomber
Tabte til flyvende Cort: Manglede bare en lillesmule i finalen
Cykelverdenen hylder Mørkøv
80 sejre: UAE-stjerne vinder italiensk klassiker
Fransk stjerne udgår af VM