UAE Tour-analyse: Har hollænderne sportens nye superhold?

Prøv at tænke tilbage til 2015. Den hollandske cykelstolthed, det gamle Rabobank-mandskab, lignede et hold, der næsten var i opløsning. Den nationale storbank havde trukket stikket som følge af fortidens ubehagelige skygger, og selvom man havde sikret sig fremtiden i kraft af kontrakter med LottoNL og Jumbo, stod man efter en sæson, hvor det blot blev til 6 sejre som et falleret storhold med fremtiden bag sig. De mange lovende hollandske etapeløbstalenter var stort set alle gået i stå, og et af dem, Bauke Mollema, skyndte sig endda væk fra den synkende skude, der nærmede sig bunden af WorldTour-hierarkiet.

Noget måtte ske, og det gjorde der heldigvis også. Manager Richard Plugge ”pulled the plug” på den fejlslagne strategi og gav sig til at opbygge et nyt hold fra bunden. Selvom han også lod Wilco Kelderman slippe væk og måtte give afkald på Sep Vanmarcke gav han sig tid til at finde og opfostre sine egne stjerner. Trods et beskedent budget fik han med stor tålmodighed oh dygtighed i talentudpegelsen langsomt opbygget en ny kerne af kaptajner, der stille og roligt har løftet det gamle storhold til den plads i toppen af det internationale hierarki, som de fortjener.

Det første tegn på de nye tider kom, da en svært uheldig Steven Kruijswijk var bare et uheldigt styrt fra at tage en choksejr i Giroen i 2016, og siden dengang er det gået stærkt. På bare få år har man bygget Dylan Groenewegen op som verdens måske allerhurtigste sprinter, og Primoz Roglic, der i første omgang blot var hentet ind som støtte for Kruijswijk, har med sin skihopsbaggrund vist sig at have et kometagtigt udviklingspotentiale, der på få år har katapulteret ham direkte til en position som en af de store favoritter til årets Giro. Efter et svært 2017 er Kruijswijk endelig tilbage igen, Sep Kuss, Antwan Tolheok og Laurens De Plus står alle foran et stort gennembrud, man har sikret sig en stribe etapeløbstalenter anført af unge Neilson Powless, og med Wout Van Aert og Taco van der Hoorn har man tillige sikret sig to af de mest spændende brostenstalenter.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Resultatet af anstrengelser blev helt tydelige i 2018, hvor Groenewegen cementerede sin position som sprinterkonge med to knusende suveræne sejre i Touren, hvor Roglic med sin 4. plads fik sit gennembrud som grand tour-rytter, ligesom Kruijswijk med top 5-placeringer i både Touren og Vueltaen atter lignede 2016-udgaven af sig selv. Danny Van Poppel gav løfter om noget stort med en meget stærk sæsonafslutning, og George Bennett viste trods en fejlslagen timing af formen et stort potentiale i fremtiende grand tour.

Efter en vinter, hvor den langsigtede fremtid blev sikret med et opgraderet engagement fra Jumbo og en ny aftale med det norske Visma, står holdet nu som det måske allermest spændende til de kommende sæsoner. Måske har de ikke samme budget som Sky og de andre giganter, men de har en alsidighed, som kun de færreste kan konkurrere med. Faktisk er det skræmmende at se, hvordan de allerede nu har sikret sig et hold, der kan køre med om sejrene på snart sagt alle fronter.

I kan se selv gennemgå listen. En topsprinter? Tjek! Groenwegen er måske verdens hurtigste, og Van Poppel er en yderst kapabel andensprinter med potentiale i klassikerne. En potentiel grand tour-vinder? Tjek! Roglic kan allerede i år vinde Giroen, og Kruijswijk og Bennett har i hvert fald hhv. Podie- og to 5-potentiale. En vinder af ugelange etapeløb? Tjek! Her konkurrerer Roglic efter sejrene i Baskerlandet og Romandiet med Richie Porte om rollen som en mest succesfulde. En kandidat til brostensklassikerne? Tjek! Van Aerts kometdebut i 2018 lover godt for fremtiden, og også van der Hoorn, Mike Teunissen, Timo Roosen og Amund Grøndahl har potentiale. Tempospecialister? Tjek! Roglic, Jos Van Emden og Tony Martin har alle vundet på WorldTour-niveau, og Roglic aspirerer endda til at være en af verdens allerbedste på kuperede ruter. Faktisk er det kun i de kuperede endagsløb, at de ikke har meget at komme med, selvom Roglic med den rette satsning helt sikkert også kunne begå sig her.

En af de ting, der hidtil har manglet, har været holdløbene. Her har mandskabet egentlig længe på papiret set stærke ud, men af en eller anden grund har de gang på gang underpræsteret i den særlige disciplin. Trods en evne til at forbedre tempoevnerne hos alle deres ryttere, har det knebet med at få det hele til at fungere som et kollektiv, og det har kostet dyrt i flere etapeløb.

Intet synes dog at stoppe hollænderen. ”The missing link” var måske Tony Martin, der med sin enorme erfaring og et hav af holdløbssejre på sit cv er en af verdens allerbedste i disciplinen. Derfor var det faktisk lidt af et scoop, da man uden den store fanfare skrev kontrakt med den ellers lidt fallerede eksverdensmester, og satsningen ser med det samme ud til at give pote. Efter en flot debut på en vanskelig rute på enkeltstarten i Valencia var tyskeren i dag nemlig en stor del af forklaringen på, at det i dag endelig lykkedes at vinde et WorldTour-holdløb, da man med sejr gav Roglic den helt perfekte start på det stjernebesatte UAE Tour.

Den overraskende sejr i sidste års Tour of Britain havde været et varsel om bedre tider, og i dag kom sp bekræftelsen. Med en veldisponeret indsats lykkedes det med Roglic, Martin og Van Emden, hvis power på korte, flade ruter er enorm, hollænderne at køre alle i sænk på Abu Dhabis boulevarder. Den ventede duel med Sunweb så ellers ud til at blive knivskarp, da tyskerne ved mellemtiden var 2 sekunder hurtigere end hollænderne, men da Van Emden og Martin med to enorme føringer trådte i karakter på de sidste kilometer, endte der med at være klasseforskel mellem de to forhåndfavoritter.

Resultatet sender Roglic direkte i førertrøjen og har givet ham et godt afsæt til at sikre sig en drømmestart på sæsonen ved med samlet triumf i ørkenens nye storløb at konfirmere sin status som verdens måske bedste i ugelange etapeløb. På forhånd herskede der ellers lidt usikkerhed om hans form i en sæson, hvor Giro-satsningen kan gøre det svært at toppe også i årets første måneder, men i dag efterlod han ingen tvivl om ambitionerne. Efter en træningslejr i Tenerifes højder er han med løjtnant Laurens De Plus’ ord kommet til Mellemøsten for at vinde med det samme!

Er han vitterligt i form, kan han blive meget svær at slå de kommende dage. I 2018 var der i hvert fald ikke mange, der kunne røre ham i bjergene, og selvom hans hold til de svære etaper ikke er skræmmende, har de efterfølgende erklæringer om ambitionerne fået hans chancer til at stige dramatisk. Sejren i holdløbet var forventet, men meldingerne om den angiveligt gode form gør ham nu til en mand, der også ventes at kunne fastholde sin gode position i bjergene.

Kaster han et blik på klassementet, kan han nemlig ikke være helt utilfreds. Det lykkedes ham at distancere alle sine rivaler, men særligt ét navn må vække bekymring. Alejandro Valverde havde utvivlsomt frygtet det indledende holdløb efter en periode, hvor tabene af Adriano Malori, Jonathan Castroviejo, Alex Dowsett og Izagirre-brødrene har sendt Movistar langt ned i disciplinens hierarki. Beslutningen om at tage kraftkarlen Nelson Oliveira, Jasha Sütterlin og Andrey Amador bar imidlertid frugt, og den spanske veteran kan drage et lettelsens suk over kun at være distanceret med 18 sekunder.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Dermed er alt fortsat på sporet for verdensmesteren, der er på desperat jagt efter at bryde den regnbuens forbandelse, der har hvilet tungt over ham i årets første uger, hvor det er blevet til en næsten endeløs stribe af lige-ved-og-næsten-oplevelser. Der venter nemlig potentielt set 30 bonussekunder for etapesejre på de tre etaper, han satser på, og det er rigeligt til at vælte Roglic af pinden. Han kan stadig blive hæmmet af et hold, der ikke fremstår som det stærkeste i bjergene, og hvor han er stærkt afhængig af en heldigvis genfødt Ruben Fernandez, men i hvert fald på Hatta Dam og i den varslede modvind på Jebel Jais står han med gode kort på hånden. Det har været tydeligt, at han i årets første uger har tilstræbt en bedre timing af formen end sidste år, hvor hans skade tvang ham til at lægge ud som en gal, men Valverde må vel efter i dag fortsat betegnes som løbets favorit.

Roglic kunne sikkert også have ønsket sig mere tid til Tom Dumoulin og Wilco Kelderman, hvoraf særligt førstnævnte er kommet til løbet med legitime og velbegrundede forhåbninger om en tidlig sejr. Det var imidlertid på forhånd givet, at Sunweb ville være Jumbo-Vismas værste rivaler, og der var slet ikke en garanti for, at det overhovedet ville blive til hollandsk sejr. At Roglic således står med 7 sekunder i hånden i forhold til den store Giro-rival, er bestemt ikke noget dårligt udgangspunkt, for det tillader ham at kunen anlægge en mere defensiv strategi i forhold til den tidligere Giro-vinder, der ikke har samme udsigt til bonussekunder som Valverde. Til gengæld kan Sunwebs overtal blive en vanskelig nød at knække for både Roglic og verdensmesteren, der begge meget vel kan føle sig temmelig alene på de golde arabiske tinder.

Den store taber blandt forhåndsfavoritterne var helt som forventet Richie Porte, der desværre fik det frygtede dårlige udgangspunkt. Det stod med det samme klart, at det temposvage Trek-hold ville få sig en gedigen lussing, men den australske stjerne havde utvivlsomt håbet, at han ikke ville stå med et tidligt minus på hele 43 sekunder. Modvinden på Jebel Jais og hans manglende evner på Hatta Dam, hvor han måske endda kan tabe yderligere sekunder, gør det nu meget svært for Porte faktisk at vinde, for nu har han blot Jebel Hafeet som sin eneste chance til at udligne det tabte. Måske er Porte verdens skarpeste klatrer i ugelange etapeløb, men selv det er nok for vanskeligt, også selvom en etapesejr giver 10 bonussekunder. I tiden på BMC var et holdløb en sikker vej til en tidsgevinst, men på Trek befinder han sig i en helt ny situation, hvor han også i bjergene vil være temmelig alene. Velkommen til den nye virkelighed, Richie!

En ny virkelighed er det også for Rohan Dennis. Hos BMC var australieren næsten stensikker på altid at vinde et fladt holdløb som dette, men på Bahrain-Merida er det nye tider. Dennis selv førte ganske vist som en overmenneskelig motorcykel på de sidste kilometer, men end ikke han kunne forhindre araberne i at blive slået af de mere homogene mandskaber fra Jumbo og Sunweb. Set i det store billede må han imidlertid være tilfreds, for der var slet ikke garanti for, at det arabiske mandskab med så ny en trup overhovedet ville være så tæt på sejren. Et tab på 9 sekunder til to velsmurte tempomaskiner er mere end godkendt. Om det så også kan omsættes til noget i klassementet, er nok mere tvivlsomt, for Dennis og Damiano Caruso vil nok få svært ved at matche de bedste på Jebel Hafeet - og en formsvag Vincenzo Nibali er her som bekendt blot for at træne.

To andre ryttere, der frygter Jebel Hafeet, Sky-duoen Gianni Moscon og Michal Kwiatkowski. De kan imidlertid være fint tilfredse med dagens 4. plads, hvor de med ikke specielt stærkt mandskab vandt tid på de fleste af rivalerne. Ingen af dem er rene klatrere, og derfor er det stadig usikkert, hvordan de vil klare særligt 3. etape, men udgangspunktet er i hvert fald fint. Ikke mindst Moscon, der ventes at have en tidligere formtop end Kwiatkowski, har i hvert fald efter i dag muligheder for at ende helt fremme, hvis han kan fortsætte de lovende takter fra efteråret og endda spurte sig til bonussekunder på Hatta Dam og Jebel Jais.

Deceuninck-Quick Step kunne som ventet ikke leve op til deres status som verdensmester, men det var forudsigeligt for en trup, der var renset for erfarne specialister. En 7. plads er under vanlig standard, men nogen katastrofe er det bestemt ikke for en trup, der først og fremmest er her for at vinde sprinteretaper med Elia Viviani.

Alligevel må de knibe sig selv lidt i armen i den belgiske lejr. Det var nemlig fænomenet Remco Evenepoel, der ene mand førte hold an i den absolutte finale, og dermed bestod det belgiske unikum også sin første holdløbstest til UG med kryds og slange. Vi var mange, der udelukkede topresultater fra vidunderbarnet i debutsæsonen, men jeg er efterhånden allerede ved at få ordene galt i halsen. Starten i Argentina var allerede chokerende, og nu er han på vej til at følge det op i Abu Dhabi. Lad os se, hvordan han klarer udfordringerne i bjergene, men foreløbig synes ordet ”grænser” ikke at have fundet vej til hans ordbog.

Der var også andre vindere. Det profilfattige CCC-mandskab må ganske vist sande, at de ikke længere BMC, men en 6. plads viser, at alene holdets store erfaring gør dem til en faktor i denne disciplin. Endnu større glæde må der væres hos en af sportens fortabte sønner, Tejay van Garderen, der stod til en gedigen lussing, men som med en 8. plads endte med at få en drømmedebut for et EF-hold, der virkelig har fundet melodien i årets første uger. Også Bora-hansgrohe med den ekstremt formstærke Emanuel Buchmann og Davide Formolo kan med en 9. plads være tilfredse, ligesom Dimension Data med Roman Kreuziger og Louis Meintjes fik vist, at der er nye tider på det sydafrikanske mandskab, der ellers har været en kronisk taber i disciplinen. Og så viste FDJ igen, at de altså er et glimrende holdløbsmandskab og sikrede herved den ligeledes flyvende David Gaudu et ganske lovende udgangspunkt inden hans ventede show på Jebel Hafeet, hvor han endelig skal stille sine forrygende klatreevner til skue igen.

For andre af favoritterne blev det en svær dag, men det var som forventet. Selvom man til hjemmebaneløbet havde samlet alle stjernerne bortset fra Fabio Aru, kunne den ellers velkørende Dan Martin samt løjtnanterne Diego Ulissi og Rui Costa ikke undgå et stort tab. Heldigvis tvinger det dem i offensiven de kommende dage, og de vil helt sikkert ikke lade noget gå uforsøgt hen foran deres egne fans. Endnu værre gik det for Katusha, der trods en mere lovende start på 2019 efter katastrofen i 2018 endte med en regulær fadæse og dermed gav Ilnur Zakarin et helt håbløst udgangspunkt inden bjergene. Forhåbentlig kan den genfødte Marcel Kittel hurtigt vende løbet til en succes, hvis han i morgen kan bekræfte sin genopstanden og vise, at han vitterligt igen er verdens hurtigste mand på to hjul.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

For det er netop det, det vil handle om mandag. Vi savner måske nok Dylan Groenewegen, André Greipel, Pascal Ackermann, Fabio Jakobsen og Arnaud Demare, men ellers er sprintercremen samlet i den arabiske ørken. Kittels lovende start har vist, at han igen griber ud efter sprintertronen, som han også gjorde det med en flyvende start efter katastrofen i 2015, men Sam Bennett, Elia Viviani, Fernando Gaviria og Caleb Ewan vil alle gøre deres yderste for igen at hive ham ned på jorden.

For Roglic og Jumbo-drengene handler det bare om at gøre sig klar til tirsdagens store slag på Jebel Hafeet, men de gør klogt i ikke at undervurdere mandagens strabadser. En kraftig sidevind truer nemlig med at skabe kaos i den absolutte finale på Abu Dhabis ellers så fredelige boulevarder, og derfor kan Roglic meget hurtigt blive sendt til tælling igen, hvis ikke han er vågen.

Men på den anden side: Jumbo-Visma har jo vist, at de er blandt verdens bedste i alle sportens discipliner, så hvorfor skulle sportens nye superhold ikke også give rivalerne klø i den ædle sidevindskunst?